30. april 2008

 

 

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2008

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2008

 

 

1.             Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse

- RÃ¥dskonklusioner

 

2.             (Evt.) Investeringsfacilitet for Vestbalkan

          - Rådskonklusioner

 

3.             Finansielle tjenesteydelser

 

a)           Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af Roadmaps

- RÃ¥dskonklusioner

 

b)          Meddelelse om finansiel uddannelse

                  - Rådskonklusioner

 

c)           (Evt.) Hvidbog om realkredit

                  - Rådskonklusioner

 

4.             Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender

          - Orienterende debat

 

5.             Skat

 

a)           Bekæmpelse af momssvig

- RÃ¥dskonklusioner

   

b)           Beskatning af opsparing

- Rapport fra Kommissionen

 

c)           (Evt.) God regeringsførelse pÃ¥ skatteomrÃ¥det

- RÃ¥dskonklusioner

 

6.             Udviklingsstrategi for toldunionen

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

7.             Kommissionen foreløbige forslag til EU’s budget for 2009

- Præsentation

 

8.             Eventuelt


Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.       Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 


Dagsordenspunkt 1:             Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse.

 

Resumé

ECOFIN ventes den 15. maj 2008 at opnå enighed om et sæt rådskonklusioner om efficiens og effektivitet i social udgifter. Af udkastet til rådskonklusioner fremgår bl.a. at moderne sociale, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker bør koble fleksibilitet med sikkerhed og sikre at borgerne har de evner, den støtte og de incitamenter de behøver i en omskiftelig verden. Desuden fremgår bl.a., at understøttelses- og skattesystemer bør understøtte aktiv inklusion med incitamenter til at det betaler sig at arbejde, at strategier for bedre efficiens og effektivitet kan styrkes ved systematisk evaluering af politikker, og at et samlet overblik over de sociale udgifter styrkes af informationer om private sociale udgifter såvel som skatteudgifter og progressivitet i skattesystemet. EPC og Kommissionen anmodes om at forsætte arbejdet med bl.a. at forbedre målingen og analysen af kvaliteten af de offentlige finanser.

 

Fra dansk side kan man støtte udkastet til rådskonklusioner.

 

Baggrund

ECOFIN ventes den 15. maj 2008 at opnå enighed om et sæt rådskonklusioner om efficiens og effektivitet i social udgifter. Konklusionerne tager afsæt i en uformel drøftelse af emnet på uformelt ECOFIN den 4.-5. april 2008.

 

Indhold

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår, at større efficiens og effektivitet i sociale udgifter vil have en væsentlig positiv virkning på kvaliteten og holdbarheden af de europæiske sociale modeller og på de offentlige finanser generelt. Moderne sociale, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker bør koble fleksibilitet med sikkerhed og sikre, at borgerne har de evner, den støtte og de incitamenter de behøver i en omskiftelig verden. Over det seneste tiår har medlemslandene foretaget en betydelig indsats i forhold til at reformere og sikre holdbarheden af deres sociale velfærds­systemer, bl.a. i lyset af udfordringer fra aldring af befolkningerne og globalisering. Der kan ikke opstilles en one-size-fits-all model, men landenes erfaringer peger i retning af nogle karakteristika, der kan understøtte efficiens og effektivitet af reformer af de sociale systemer:

·               Det kan være fordelagtigt, hvis forskellige reformer (f.eks. arbejdsmarkeds- og pensionsreformer) forfølges i en samlet tilgang, der tager hensyn til alle de forskellige elementer af velfærdssystemerne.

·               Sociale understøttelsessystemer og skattesystemer bør understøtte aktiv inkludering og livslang læring for overførselsmodtagere med incitamenter til at det betaler sig at arbejde.

·               Social inklusion og omstillingsparathed bør understøttes af politikker til bedre investeringer i human kapital over hele livet.

·               Komplementaritet mellem sociale udgifter og uddannelse er vigtig til at sikre høj erhvervsdeltagelse, social inklusion, styrke konkurrenceevne og holde sociale udgifter under kontrol.

·               Alle faser af uddannelse spiller en væsentlig rolle i forhold til at styrke investeringer i human kapital, og videregÃ¥ende uddannelse er vigtig i forhold til innovationsevne.

 

Samtidig kan strategierne for bedre efficiens og effektivitet i sociale udgifter styrkes ved systematisk og på tværs af lande at evaluere eksisterende politikker. Et samlet overblik over de sociale udgifter vil samtidig blive styrket af informationer om private sociale udgifter såvel som skatteudgifter og progressivitet i skatte­systemet. Specifikke værktøjer som performance budgeting og eksterne reviews kan bidrage til at øge omkostningseffektivitet og budgetdisciplin. Der kan være potentiale for betragtelige gevinster fra mere effektivitet i administration af sociale udgifter.

 

ECOFIN anmoder EPC og Kommissionen om at forsætte arbejdet med at forbedre målingen og analysen af kvaliteten af de offentlige finanser. EPC og Kommissionen anmodes samtidig om (i) at evaluere efficiens og effektivitet af offentlige udgifter til F&U (forskning og udvikling) og uddannelse, (ii) at analysere de økonomiske og budgetmæssige implikationer af fortsatte sundheds- og pensions­reformer, (iii) at analysere kvaliteten, holdbarheden såvel som efficiens og effektivitet af offentlige indtægtsstrukturer, inklusive deres samspil med velfærds­systemer og makroøkonomiske implikationer, samt (iv) at opdatere arbejdet med fiskale rammer inklusive institutionelle arrangementer der kan fremme offentlige finansers kvalitet.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men større effektivitet i sociale udgifter kan øge vækst og beskæftigelse.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side er man enig i, at moderne sociale, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker bør koble fleksibilitet med sikkerhed og sikre at borgerne har de evner, den støtte og de incitamenter de behøver i en omskiftelig verden. Videre er man enig i, at det er vigtigt at understøtte aktiv inkludering, samt at det er afgørende med incitamenter til at det betaler sig at arbejde. Fra dansk side lægges samtidig stor vægt på uddannelse og livslang læring.

 

Desuden er man enig i, at strategier for bedre efficiens og effektivitet kan styrkes ved systematisk evaluering af politikker, og at et samlet overblik over sociale udgifter inddrager private sociale udgifter såvel som skatte­udgifter og progressivitet i skattesystemet.

 

Øvrige landes holdninger

Der ventes generel tilslutning til udkastet til rådskonklusioner.