Baggrund

Det Politisk-Økonomiske Udvalg har i sin beretning om behandlingen af for­slag til folke­tingsbeslutning om en etisk offentlig indkøbs- og investerings­politik opfor­dret regeringen til at udarbejde en samlet rede­gø­relse for de reg­ler, der gælder vedrørende grundlæggende arbejdstager- og menneskerettighe­der, når offent­lige institutioner køber eller investerer. Samtidig har udvalget bedt regeringen for­holde sig til, i hvilken ud­strækning Danmark lever op til de internationale aftaler, som det har under­skrevet på dette område, og hvad regeringens frem­adrettede strategi er for at leve op til disse aftalefor­pligtelser.

 

Det er i det følgende lagt til grund, at offentlige indkøb omfatter offentlige myndigheders køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Of­fentlige ind­køb er om­fattet af EU’s udbudsdirektiver, så snart de overstiger nærmere angivne tærskelværdier. EU’s udbuds­regler har i det store hele ka­rakter af pro­cedureforskrifter, som fastsætter den fremgangsmåde, som of­fent­lige udbydere skal følge, når de vil ind­hente til­bud på udførelsen af en bygge- og anlægsopgave eller ved indkøb af varer og tjenesteydelser.

 

Det er endvidere lagt til grund, at offentlige investeringer kan omfatte tilskud af midler i forbindelse med Danmarks bistandsprojekter i udviklingslande samt en række institutionelles investorers og statsligt delejede virksomheders investeringer.

 

Nærværende redegørelse indeholder for det første en gennemgang af de love, regler og internationale konventioner, der enten på et overordnet niveau re­gulerer, eller specifikt fastsætter en pligt for offentlige myndigheder og in­stitutioner til at understøtte, at grundlæg­gende arbejdstager- og menne­skeret­tig­heder overholdes i forbin­delse med offentlige indkøb og investeringer. Der gives eksem­pler på, hvordan betydelige offentlige indkøbere efterlever disse regler.

 

Der redegøres for det andet for hvilke instrumenter, som offentlige indkøbere eller institutionelle investorer kan benytte for at sikre, at grundlæggende ar­bejdstager- og men­neskerettighe­der efterleves. Samtidig redegøres for regeringens arbejde for at sikre, at de offentlige indkø­bere bru­ger de muligheder, der forefindes, for at sikre efterle­velsen af grund­læggende ar­bejds­tager- og menne­skerettigheder.

 

Redegørelsen er inddelt i følgende afsnit:

 

1.             Love, regler og internationale konventioner, der vedrører grundlæg­gende arbejdstager- og menneskerettighe­der ved offentlige indkøb og investeringer.

2.             Instrumenter til sikring af grundlæggende arbejdstager- og menneske­rettigheder ved offentlige indkøb og investeringer.

1.   Love, regler og internationale konventioner der vedrører grundlæggende arbejdstager- og menne­skerettighe­der ved offentlige ind­køb og investeringer

1.1. Offentlige indkøb

Offentlige myndigheder og institutioner er bundet af love, regler og internati­onale konventioner, der understøtter, at ind­købte varer eller ydelser er pro­duceret eller udført med respekt for grundlæggende ar­bejdsta­ger- og menne­skeret­tigheder.

1.1.1. EU’s udbudsdirektiver

De danske offentlige myndigheder er forpligtet til at overholde EU’s udbudsdirektiver ved køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.

 

Selvom udbudsdirektivet ikke indeholder særskilte bestemmelser herom, skal udførelsen af en offentlig kontrakt, efter at den er tildelt, ske i fuld overensstemmelse med alle nationale, internationale og europæiske regelsæt, der obligatorisk finder anvendelse på det sociale område.

 

Når det gælder tilbud fra lande uden for EU, er den offentlige myndighed ikke forpligtet til at tage tilbud i betragtning, med mindre landet er omfattet af den såkaldte GPA-aftale. GPA, der står for Government Procurement Agreement, er en multi-lateral aftale i WTO-regi, men speciel i den forstand, at den bygger på bilaterale aftaler mellem de parter, der har tiltrådt aftalen. Således har EU stillet en række krav til de andre partnere og er også selv blevet mødt af specifikke krav. Foreløbigt er det kun udviklede lande, der har tiltrådt GPA-aftalen, men hvis et udviklingsland som f.eks. Kina ønsker at tiltræde GPA-aftalen vil de også blive mødt af individuelle krav.

 

Ud over de nævnte lovgivningskrav, rummer udbudsdirektiverne også mulighed for, at myndighederne kan vælge at tilføje yderligere sociale klausuler i kontrakten. Det drejer sig om kontraktvilkår, som pålægger den vindende tilbudsgiver en nærmere angivet social forpligtelse. Som eksempel kan nævnes en klausul om, at leverandøren skal beskæftige et bestemt antal langtidsledige eller personer med anden etnisk baggrund. En sådan social klausul kan naturligvis indeholde konsekvenser for kontrakten ved manglende overholdelse.

 

Mange udbydere har på eget initiativ valgt at udnytte de muligheder, der findes for at føre en etisk indkøbspolitik, som det vil fremgå senere i denne redegørelse.

1.1.2 ILO’s grundlæggende konventioner:

De grundlæggende arbejdstagerrettigheder defineres ved ILO’s 8 grundlæg­gen­de kon­ventioner[1], der dækker:

 

·      Konvention nr. 29 om tvungent eller pligtmæssigt arbejde

·      Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organi­sere sig

·      Konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhand­linger

·      Konvention nr. 100 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi

·      Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde

·      Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

·      Konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse

·      Konvention nr. 182 om forbud mod og omgÃ¥ende indsats for afskaffelse af de værste former for børne­ar­bejde

 

Når en stat ratificerer en international konvention, bliver konventionens be­stemmelser bindende for staten. En international konvention, der er ratifice­ret, bliver først bin­dende for tredjepart i staten, når staten har imple­mente­ret konventionen i sin lovgiv­ning.

 

ILO’s grundlæggende konventioner gælder i henhold til ILO-erklæring fra 1998 om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet for alle ILO’s medlemslande uanset om de har ratificeret konventionerne[2]. Når stort set alle lande er ILO medlemmer, er de grundlæggende ­konventioner i princippet også bindende for regeringerne i disse lande.

 

Det beror dog på den enkelte stats villighed, og ikke mindst evner til at hånd­hæve nationale love og regler, om konventionerne faktisk efterleves.

 

Det skal understreges, at ILO ikke har et sanktionssystem ved mang­lende overholdelse af kon­ventionerne, men ILO har derimod et omfattende rap­porte­ringssystem til overvågning af landenes efterlevelse af konventionerne. Ved manglende overholdelse kan ILO komme med henstillinger til landene, fx i form af ”direct requests” og ”observations”.

 

Danmark har ratificeret alle ILO’s 8 grundlæggende konventioner. De er im­plemente­ret i dansk lovgivning ved følgende:

 

·      straffeloven (for sÃ¥ vidt angÃ¥r tvangsarbejde)

·      arbejdsmiljø­loven og bekendtgørelsen om unges arbejde (for sÃ¥ vidt angÃ¥r mindstealder for beskæfti­gelse og de værste former for bør­nearbejde)

·      lov om ligebehandling af mænd og kvinder mht. beskæftigelse (for sÃ¥ vidt angÃ¥r forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv)

·      ligelønsloven (for sÃ¥ vidt angÃ¥r lige løn til mandlige og kvindelige arbej­dere for arbejde af samme værdi) og

·      foreningsfrihedsloven (for sÃ¥ vidt angÃ¥r for­enings­frihed og beskyttelse af retten til at organisere sig).

 

Danmark opfylder herved sine forpligtelser i relation til grundlæggende ar­bejds­tagerrettighe­der. Der rapporteres løbende til ILO om Danmarks efterlevelse af de grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder.

 

For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er denne i sin helhed inkorporeret i dansk ret.

 

Kommissionen har i en fortolkningsmeddelelse udtalt sig om, hvilke sociale bestemmelser, der finder anvendelse i offentlige kontrakter[3]. Kommissionen skriver i fortolkningsmeddelelsens afsnit 3.1.

 

”Det skal straks slås fast, at selv om udbudsdirektiverne ikke indeholder særlige bestem­melser herom, skal udførelsen af en offentlig kontrakt, efter at den er tildelt, ske i fuld over­ensstemmelse med alle nationale, internationale og europæiske standarder, love, bestemmelser og forpligtelser, der obligatorisk finder anvendelse på det sociale område.”

 

Kommissionen udtaler endvidere i sin fortolkningsmeddelelse:

”Nogle af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’S) konventioner kan også være forpligtende på denne måde. De grundlæggende internationalt anerkendte arbejdsstandarder i form af de af ILO fastlagte principper og rettigheder gælder selvfølgelig ubetinget i med­lemsstaterne.”

1.1.3. Arbejdsklausuler der beskytter arbejdstagere, der hvor arbejdet udføres

Statslige myndigheder er i forbindelse med indgåelse af visse kontrakter for­pligtet til at indskrive klau­suler om arbejdsvilkår i kontrakterne, jf. Ar­bejdsmi­nisteriets cirkulære af 18. maj 1966 om ar­bejdsklau­suler i of­fentlige kontrak­ter. Cirkulæret implementerer ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklau­suler i offentlige kontrakter, som Danmark ratificerede den 22. juli 1955. Det følger heraf, at der i kontrakter indgået mellem statslige myndigheder og eksterne leverandører skal ind­sættes klausuler om, at ved­kom­mende arbejds­tagere skal sikres en løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre ar­bejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udfø­res i henhold til over­enskomster mv., voldgiftskendelser, eller national lov.

 

Konventionen er et instrument til at imødegå social dumping. Konventionens anvendelsesområde gæl­der kontraktforhold om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester, som en offentlig myndighed måtte indgå. Dog kan anvendelsen begrænses til kontrakter, der overskrider tærskelværdien for udbud i henhold til EU-reglerne herom. Konventionen gælder endvidere ikke ved indkøb af varer.

 

Cirkulæret følges i cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 op med et for­nyet pålæg til de stats­lige myndigheder og en henstilling til kommuner og amts­kommuner om ligeledes at indsætte ar­bejdsklau­suler efter samme ret­ningslin­jer, som gælder for statslige kontrakter.

 

Danmark har som nævnt implemente­ret konventionen i dansk ret, jf. cirku­lære af 18. maj 1966 om ar­bejdsklau­suler i of­fentlige kontrakter. ILO følger på lige fod med andre lande løbende op på Danmarks efterlevelse. Danmark har senest rapporteret november 2007. Herudover kan det konstate­res, at de største statslige udbydere af bygge- og anlægsarbej­der har integreret ILO kon­ventionen nr. 94 som standard af­talegrundlag i forbindelse med udbud og/eller kontrakter, jf. faktaboks 1:

 

1.1.4 Nationale regler der beskytter arbejdstagere, der hvor arbejdet udføres

Arbejdsministeriets cirkulære af 18. maj 1966 om ar­bejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligter som nævnt statslige myndigheder til at indskrive arbejds­klausuler om løn og arbejds­vilkår.

 

Når en EU-virk­somhed uden for Danmark skal udføre arbejde i Danmark, er virksomheden endvidere forpligtet af direk­tiv 96/71/EF. Direktivet forpligter virksomheden til at overholde nationale (danske) regler om højeste arbejdstid og mind­ste hviletid, om sikkerhed og sund­hed på arbejdspladsen og om ikke-forskels­behandling, når virksomheden udfører arbejde i Danmark. Direktivet er gennem­ført i dansk ret ved bekendtgø­relse af lov om udstatione­ring af løn­modta­gere.

1.2. Offentlige investeringer

Det afklares i det følgende, om der for danske bistandsprojek­ter, enkelte in­stitutionelle investorers eller statsligt delejede virksomheders investerin­ger gælder reg­ler, der på et overordnet eller konkret niveau sikrer grundlæg­gende arbejdsta­ger- og menneskerettigheder.

1.2.1. Danske bistandsprojekter

Generelt gælder, at Danmark er bundet af de internatio­nale menneskerettighedskonventioner (Kon­ventionen om Borgerlige og Poli­tiske Rettigheder, Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kultu­relle Ret­tigheder, Racismekonventionen, Kvindekonventionen, Torturkonventionen og Børnekonven­tionen), som Danmark har ratificeret. Det gælder ogsÃ¥ i for­bindelse med offentligt finansierede danske bistandspro­jekter/-aktiviteter. I afsnit 2.2.1 redegøres nærmere for, hvilke instrumenter der anvendes for at sikre efterlevelsen af disse konventioner.

1.2.2. ATP og LD

ATP er en selvejende institution, hvis virksomhed udføres i henhold til Lov om ATP[4]. Der er ikke i ATP-loven sat krav om varetagelsen af grundlæg­gende arbejdstager- og menneskerettigheder. Tilsvarende forhold er gældende for Lønmodtagerens Dyrtidsfond^[5]. Se i øvrigt under punkt 2.2.2 nedenfor om ATP’s og LD’s politikker.

1.2.3. Statsligt ejede virksomheder

Der findes ikke særlige regler om, hvilke krav de statslige aktieselskaber skal stille til deres leverandørers eller underleverandørers samfundsmæs­sige an­svar, ej heller om deres overholdelse af ILO’s grundlæggende konventioner[6].

2.   Instrumenter til sikring af grundlæggende arbejdstager- og menneske­rettighe­der ved offent­lige indkøb og investerin­ger

2.1. Offentlige indkøb

Offentlige myndigheder og institutioner kan i kontrakten fastsætte vilkår for udførelsen af de udbudte opgaver med henblik på at varetage grundlæggende arbejdstager- og menneskeret­tigheder. Disse mulig­heder benævnes instrumenter og beskrives i det følgende:

2.1.1 Kontraktvilkår om grundlæggende arbejdstagerrettigheder- og menneskerettigheder

Offentlige myndigheder og institutioner kan i deres kontrakter med eksterne leverandører indskrive vilkår om, at grundlæggende arbejdstager- og menne­skerettigheder skal overholdes ved kon­traktens udførelse.

 

Formålet skal enten være at kunne ekskludere en tilbudsgiver i en udbuds­runde, såfremt tilbudsgiveren i sit tilbud tager forbehold for at ville opfylde grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder ved kontraktens udfø­relse, eller at have muligheden for at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor en valgt leveran­dør, der senere ved kontraktens udførelse krænker de grundlæggende arbejdstager- og menneske­rettigheder.

 

Eftersom leverandørens hovedforplig­telse i en kontrakt er at levere en ydelse eller vare, vil overholdelsen af vilkår vedrørende grundlæggende arbejdstager- og men­neske­rettigheder ud­gøre en biforpligtelse i et kontraktforhold. Det er overladt til de almindelige obligationsretlige udfyldningsregler, om ordregive­ren kan bruge kontraktens misligholdelsesbeføjelser ved misligholdelse af biforpligtelser, og svaret i en konkret sag vil således bero på en vurdering af gældende ret.

 

Et eksempel på sådanne vilkår findes i kontrakter indgået i regi af statens ind­købsprogram.

2.1.1.1 Statens Indkøbsprogram

Regeringen igangsatte i foråret 2006 et statsligt indkøbsprogram. Statens Indkøbsprogram udpeger i de kommende år områder, der skal konkurrence­udsættes i fællesstatslige udbud. Det fællesstatslige indkøb vurderes at beløbe sig til i alt omkring 12 mia. kr. årligt. Indkøbspro­grammet muliggør, at staten opnår en effektivisering af sit indkøb gennem for­pligtelse af statslige insti­tutioner til at anvende de fælles indkøbsaftaler (ramme­kon­trakter), ­koordina­tion af indkøbet på færre leverandører og standardisering af sortimen­tet på færre og for­nuftige standarder. Ind­købsprogrammets 1. fase vedrørte udbud af ramme­kontrakter om indkøb af Pc’er, kon­tor­artik­ler, kon­tormøbler og multifunkti­onsmaskiner. 2. fase i indkøbspro­grammet vedrørte rammekon­trak­ter om Pc’er (genudbud), servere, storage og tele­foni- og data­kommuni­kationsfor­bindelser.

 

Kommuner, regioner og statslige selvejende institutioner har i forbindelse med 1. fase af indkøbspro­grammet haft mulighed for at tilslutte sig de statslige ind­købs­aftaler. Kommuner og statslige selvejende instituti­oner har mulighed for at til­slutte sig indkøbsaftalerne i 2. fase.

 

Staten har i sine rammekontrakter i 2. fase af indkøbsprogrammet indarbejdet grundlæggende ILO kon­venti­oner og krav til menneskerettigheder som ”mini­mumskrav”. Minimumskravet bety­der, at et tilbud, der indeholder et forbehold om ikke at ville opfylde minimumskravet, ikke tages i betragtning. Mini­mums­kravene fremgår i fak­taboks 2:

 

 

I rammekontrakternes præambel står endvidere:

 

”Leverandøren skal ved Rammekontraktens opfyldelse medvirke til at værne om natur og miljø, således at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvil­kår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet…”

Regeringen har dermed i det statslige indkøbsprogram anvendt et offensivt instrument for at sikre, at grundlæggende arbejdstager- og menneskerettig­heder efterleves i forbindelse med statslige indkøb.

Rigsrevisionen afgav i 2006 en beretning om staten som indkøber. Som op­følg­ning herpå vil regeringen udarbejde en ny statslig indkøbspolitik. Indkøbs­po­litikken vil indeholde vejled­ninger for, hvordan de enkelte ministerområder indretter deres indkøb. Indkøbspolitikken vil endvidere efter planen indeholde retningslinjer for, hvordan grundlæggende ar­bejdstager- og menneskerettigheder kan sikres i det fællesstatslige indkøb.

2.1.2 Sociale hensyn og klausuler

Offentlige myndigheder og institutioner kan endvidere lade sociale hensyn være en del af betingelserne ved indhentning af tilbud på indkøbsopgaver. De kan også ind­skrive sociale klausuler i kontrakter om udførelsen af en offentlig op­gave.

 

Sociale hensyn er en samlet betegnelse for forhold, der ikke er rent økonomiske, men har indflydelse på værdien af kontrakten set ud fra myndighedens eller institutionens side. Man kan i princippet tage sociale hensyn i alle faser i et offentligt indkøb efter EU’s ud­budsdirekti­ver.

 

Det er dog først og fremmest på udførelsesstadiet, at en offentlig kontrakt kan være et middel til at fremme sociale målsætninger[7].

 

I valget af hvad der skal købes kan offentlige myndigheder og institutioner ved indkøb af varer og tjeneste­ydelser f.eks. indgå kontrakter om uddannelse af langtidsledige, indkøb af specialudstyr til handicap­pede, etablering af lege­plad­ser eller lignende. Det offentlige har således vide rammer ved indkøb af varer og tjenesteydelser, som opfylder et socialt formål. På baggrund af EF-trakta­tens grundlæggende principper om forbud om forskelsbehandling og om fri bevægelighed må det, der efter­spørges, dog ikke væl­ges med det formål eller resultat, at det reelt kun er dan­ske virksomheder, der kan vinde kontrak­ten.

 

I afgørelsen af, hvordan en ud­budt opgave skal udføres findes der et spille­rum for at indskrive sociale klausuler i kontrakterne mellem ordregi­ver og leverandør. Kravet indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven.

 

Både dansk ret og EU-retten rummer overordnet en række begrænsninger i og betingelser for brugen af soci­ale klausuler i udbudskontrakterne. Der hen­vises til Konkurren­cestyrelsen (www.ks.dk) vejledning ”Sociale klausuler ved offentlige indkøb” for nærmere uddybning.

 

Sociale hensyn og klausuler dækker over yderst forskellige betydninger og områder. Det kan henvise til foranstaltninger vedrørende overholdelse af grundlæggende rettigheder, f.eks. de grundlæggende ILO-konventioner, men kan også dække over bestemmelser om fortrinsstilling, f.eks. vedrørende indslusningsordninger på arbejdsmarkedet[8].

 

 

2.2 Offentlige investeringer

 

Der er indledningsvis langt til grund, at offentlige investeringer omfatter an­bringelse af midler i danske bistandsprojekter samt en række institutionelle virksomheders og statsligt ejede virksomheders investeringer. I det følgende klarlægges det, hvordan regeringen stiller krav over for de lande, man har et samarbejde med om bistand, om at arbejdstager- og menneskerettigheder efterleves. Desuden klarlægges det, hvordan en række institutionelle investo­rer og statsligt delejede virksomheder søger at sikre, at de virksomheder, som man investerer i eller samarbejder med, over for sine medarbejder varetager hensynet til ar­bejdsta­ger- og menneskerettigheder.

2.2.1 Danske bistandsprojekter[9]

Inden for de overordnede rammer for det bilaterale samarbejde med pro­gramsamarbejdslandene bliver der i forbindelse med højniveauforhandlinger (der afholdes hvert andet år) gjort status for tiltrædelse af en række konventi­oner, herunder FN’s menneskerettighedskonventioner (jf. afsnit 2.1.1 over for) og ILO-konventioner om arbejdstagerrettigheder. Hvor relevant indgår en drøftelse med partner­landene om forbedring af for­holdene – enten ved at et partnerland tiltræder konventionerne eller ved at dette forbedrer efterlevel­sen af allerede tiltrådte konventioner.

 

Hvad angår de overordnede retningslinjer for gennemførelsen og administra­tion af udviklingssamarbej­det (AMG - Aid Management Guidelines) indgår menneskerettigheder (der vil omfatte arbejdstagerret­tigheder) som et af de tværgående hensyn, der skal belyses ved programidentificering og videre i program-cyklen.

 

AMG danner også rammen for de specifikke regler, der anvendes bl.a. i Danida’s erhvervsin­strumenter. Konkrete regler i forhold til disse instrumenter er:

 

·      Business-to-Business og Offentlige-private partnerskaber: Projekterne skal overholde ILO’s grundlæggende principper om arbejdstagerrettigheder. Disse betingelser indgÃ¥r i de generelle forretningsbetingelser, som ogsÃ¥ omfatter anti-korruptionsprincippet. Projekterne skal ifølge programretningslinjerne overholde national lovgivning i udviklingslandet i forhold til arbejdsmiljø og det eksterne miljø. SÃ¥fremt den lokale partner pÃ¥ ansøgningstidspunktet ikke opfylder de nationale krav, skal der udarbejdes en handlingsplan herfor.  Partnerne opfordres til at forbedre forholdene, sÃ¥ de lever op til danske og internationale standarder.

 

·      Blandede Kreditter: En stor del af blandet kredit projekterne er direkte miljørelaterede eller har en betydelig miljø-komponent. I forbindelse med appraisal af projekterne foretages en miljøvurdering (Environmental Impact Assessment). Endvidere afdækkes forhold vedr. arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder. Bevilling af støtte til projekterne baseres pÃ¥ appraisal-rapporten, og skulle der være forhold, som Danida finder særligt vigtige at tage højde for eller rette op pÃ¥, vil disse blive indført som betingelser for bevilling. Efter indgÃ¥else af kommerciel kontrakt underskriver de kommercielle parter erklæringer over for UM (Eksportør- og Købererklæring), hvor de forpligter sig til at overholde antikorruptionsbestemmelserne og de fundamentale arbejdstager-rettigheder.

 

·      Danidas firmakontrakter:

Leverandører til Danidas bistandsprojekter skal overholde ILO’s grund­læggende principper om ar­bejdstagerrettigheder og opfylde Business Inte­grity Management System.

For sÃ¥ vidt angÃ¥r NGO-bevillingen, kan det oplyses, at der i aftalegrundlaget med de danske NGO'er henvises til, at gennemførelse af aktiviteter, hvortil der ydes støtte, til enhver tid skal være i overens­stemmelse med dansk bi­standspolitik. I forbindelse med stillingsbesættelser henvises specifikt til, at der ved besættelse af stillinger med en varighed af mere end 12 mÃ¥neder i forbindelse med aktiviteten an­vendes Ã¥bne stillingsopslag og transparente udvælgelsesprocedurer. Ved udvælgelsen af kandidater mÃ¥ der ikke diskrimi­neres mod race, køn, eller politisk og religiøst tilhørsforhold.

IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og IØ, Industrialise­ringsfonden for Østlandene deltager med risikovillig kapital i form af aktieka­pital, lÃ¥n m.v. og som aktive sparringspartnere i danske virksomheder, der opererer i verdens fattigste omrÃ¥der og vækstmarkeder. IFU/IØ’s Corporate Social Responsibility (CSR) politik fra 2005 omfatter FN's Menneskerettig­hedsdeklaration og ILO's grundlæggende konventioner. Via et Human Rights Compliance Assessment (HRCA) værktøj sikres det, at projektselska­berne overholder en række specifikke krav i praksis. Værktøjet har udgangs­punkt i alle de relevante internationale konventioner, men bygger pÃ¥ den for­udsætning, at virksomheden skal benytte og overholde den standard, der gi­ver den bedste beskyttelse, uanset om det er national lovgivning eller de in­ternationale standarder.

 

Med HRCA'en gennemgÃ¥r IFU/IØ de væsentligste spørgsmÃ¥l vedrørende de ansattes arbejdsmæssige vilkÃ¥r i projektselskaberne, samt de kulturelle og geo­grafiske rettigheder og forhold, som kan blive pÃ¥virket af virksomhedens akti­viteter og produkter. Endelig beder IFU/IØ projektselskaber om at have screeningsmekanismer, der kan sikre at arbejdsforhold og lign. hos projektsel­skabers leverandører lever op til minimumsstandarderne.

2.2.2 Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden (EKF) arbejder allerede aktivt med samfundsansvar og stiller krav til virksomhederne inden for miljø og anti-bestikkelse. EKF er desuden ved at udarbejde en overordnet politik for samfundsansvar, herunder med arbejdstager- og menneskerettigheder. EKF har haft en miljøpolitik siden 2000 og har fra 2002 årligt udarbejdet en miljørapport. EKF vurderer mulige miljørisici i alle forretninger og har indført en miljøtilsynsprocedure ved behandling af ansøgninger om eksportkreditgaranti. EKF har derudover, som det første eksportkreditinstitut, tilsluttet sig ”Ækvator-principperne” (udarbejdet af Verdensbanken), som er retningslinjer for långivers vurdering og håndtering af miljø og sociale risici i forbindelse med projektfinansiering i udviklingslande. Endelig har EKF siden 2001 haft en anti-bestikkelsespolitik, hvor eksportører og garantitagere skal underskrive en ikke-bestikkelseserklæring.

2.2.3 ATP og LD

ATP har etableret en intern komité, der overvåger den so­ciale ansvarlighed i de selskaber, som ATP investerer i. Det sker bl.a. på grundlag af rapporter, hvori selskaber scree­nes for brud på internationale konventioner om menne­ske­rettigheder, miljø, arbejdsforhold, korruption mv.[10]

 

ATP underskrev august 2006 FN’s charter for institutionelle investorer vedrø­rende ansvarlige investeringer (Principles for Responsible Investment).

 

Af ATP’s retningslinjer for social ansvarlighed i forbindelse med investeringer fremgår det endvidere, at ATP ikke køber aktier i virksomheder, der bevidst og gentag­ne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndig­heder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. ATP køber endvidere ikke aktier i virksomheder i lande, som er gen­stand for en handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark[11].

 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har i sin politik for Corporate Governance bl.a. fastsat krav om, at virksomhederne overholder grundlæggende arbejdsta­ger- og menneskerettigheder. Corporate Govern­ance sker ved et såkaldt aktivt ejerskab, jf. følgende afsnit fra LD’s hjemmeside: www.ld.dk^[12] i faktaboks 3:

 

LD har oplyst, at LD har et samarbejde med en virksom­hed, der på vegne af bl.a. LD overvåger, om de virksomheder, som der er investeret i, efterlever grundlæggende arbejdstager- og menneskerettighe­der. Virksomheden gør over for LD kontinuerligt status på efterlevelsen iblandt de virk­somheder, hvor der er investeret.

2.2.4. Statsligt ejede virksomheder

En række statslige virksomheder arbejder aktivt med at fremme forhold om grundlæggende arbejdsta­gervilkår og menneskerettigheder. En række eksem­pler herpå fremgår i det følgende:

 

DSB har indført et sæt etiske regler (Code of Conduct). For at handle med DSB skal leverandøren der­for overholde alle internationale konventioner og national lovgivning, der gælder i det land, hvor arbej­det eller serviceydelsen udføres. Derudover skal leverandøren efterleve en række specifikke krav om at overholde international og national lovgivning om børnear­bejde, om sikkerhed og sund­hed, der hvor arbejdet udføres, om ikke-diskrimina­tion osv.[13] DSB's Code of Conduct vil fra 01.05.2007 være en del af alle DSB's indkøb og samhandelsaftaler og såfremt leverandøren ikke overholder for­pligtelserne som beskrevet i DSB’s Code of Conduct, forbeholder DSB sig ret til at annullere ethvert samarbejde med leverandøren og ret til at kræve erstat­ning for det tab DSB måtte have lidt i forbindelse hermed.

 

Det statslige aktieselskab DONG Energy har tilsluttet sig FN’s Global Com­pact, der et internationalt program for virksomhedernes samfundsmæssige an­svar[14]. Med Global Compact opfordres virksomhe­derne for det første til at støtte op om ti principper indenfor områderne menneskerettigheder, arbejdsta­ger­rettigheder, miljø og korruption, og til at implementere disse i deres virksomhed. Virksomhederne opfordres for det andet til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FN’s mål om bæredygtig ud­vikling. Når en virksom­hed er tilsluttet, skal den én gang årligt rapportere på, hvordan den imple­mente­rer de førstnævnte 10 principper i sit virke.

 

DONG Energy har oplyst, at virksomheden har udarbejdet et etisk re­gelsæt for sine leverandører. Regelsættet er udsendt i brev til nuværende leve­randø­rer, og i fremtiden vil det være en del af kontrakt­grundlaget for fremti­dige leverandører.

 

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at der i den nuværende lovgivning er passende rammer for, at sociale og etiske hensyn kan indgå i offentlige kontrakter og i investeringer fra de institutionelle investorer som ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Den konkrete beslutning om krav og kriterier bør forblive hos udbyderen frem for at iværksætte nye regler og procedurer fra centralt hold. Dertil kommer, at både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond allerede har vedtaget etiske retningslinjer for deres investeringsvirksomhed.

 

Udbud varierer i omfang og art, og derfor er det vurderingen, at det er mere hensigtsmæssigt at lade det enkelte udbud afgøre, hvorvidt det er nødvendigt at inddrage arbejdstager- og menneskerettigheder. Også i forhold til de bydende virksomheder er en sådan fremgangsmåde hensigtsmæssig. I en række anskaffelsessituationer vil det således være overflødigt, at virksomhederne fx skal dokumentere, at der ikke anvendes børnearbejde.

 

Som annonceret i regeringsgrundlaget (”Mulighedernes samfund”) vil regeringen i nær fremtid offentliggøre en handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, som bl.a. også vil adressere spørgsmålet om den offentlige indkøbspolitik.