28. november 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007

 

 

1.             (Evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

 

2.             Lissabon-strategien: Multilateral overvÃ¥gning

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

3.             Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

4.             Finansielle tjenesteydelser

 

a)           Solvens II

KOM(2007) 0361

- Orienterende debat

 

b)             Lamfalussy-processen

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioer

 

c)             Risikokapital

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioer

 

5.             Skat

 

a)           Momspakken

KOM(2003) 0822, KOM(2004) 0728, KOM(2005) 0334

- Politisk aftale

 

b)             Nedsat moms

KOM(2007) 0380

- RÃ¥dskonklusioner

 

c)           Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om nedsat moms for nye medlemslande

KOM(2007) 0381

- Generel tilgang

 

d)           Kommissionens direktivforslag vedr. kapitaltilførselsafgifter

KOM-dokument foreligger ikke

- Generel tilgang

 

e)             Bekæmpelse af momssvig

KOM(2006) 0254

- RÃ¥dskonklusioner

 

f)              Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

6.             Eventuelt

 

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.             (Evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

 

2.             Lissabon-strategien: Multilateral overvÃ¥gning

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

3.             Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1:             (Evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

 

Resumé

Rådet ventes, på baggrund af Kommissionens meddelelse af 21. november 2007, at tage stilling til Polens opfølgning på Rådets henstilling under artikel 104.7 af 27. februar 2007, der anbefalede Polen at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 og sikre en strukturel budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP i 2007. Rådets henstilling fra 2007 fulgte efter, at det i november 2006 konstateredes, at Polens opfølgning på Rådets første henstilling fra 2004 vedrørende det uforholdsmæssigt store underskud var utilstrækkelig.

 

Baggrund

Polens offentlige budgetunderskud for 2003 blev primo 2004 opgjort til 4,1 pct. af BNP.[1] ECOFIN vedtog derfor den 5. juli 2004 en beslutning om eksistens af et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud i Polen, jf. Traktatens artikel 104.6, og en henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. En sådan henstilling skal fastsætte en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen og Rådet fandt, at der i Polens tilfælde forelå sådanne omstændigheder, i lyset af at underskuddet ved Polens indtræden i EU lå signifikant over referenceværdien på 3 pct. af BNP og i lyset af den strukturelle omstilling til en markedsøkonomi.

 

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Polens konvergensprogram fra maj 2004 og efterfølgende opdateringer, der fremsatte planer om, at underskuddet skulle bringes under 3 pct. af BNP i 2007, samt Rådets udtalelser herom skulle udgøre grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.[2]

 

I Rådets udtalelse om Polens første konvergensprogram af maj 2004 godkendte Rådet planen om at nedbringe underskuddet til 1,5 pct. af BNP i 2007. Rådet vurderede imidlertid, at programmets budgetmål muligvis ikke var tilstrækkelige til at bringe underskuddet under 3 pct. i 2007 på grund af de ventede effekter af Eurostats beslutning vedrørende pensionsordninger af 2. marts 2004. Eurostats beslutning indebærer, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser, jf. tabel 1.

 

 

 

 

Tabel 1: Polens offentlige finanser
		2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Saldoen på de offentlige finanser
	Anbefalet saldo i henstillingen af 5. juli 2004 / Polens første konvergensprogram af maj 20041	-5,7	-4,2	-3,3	-1,5
	Polens konvergensprogram af november 20042	-5,4	-3,9	-3,2	-2,2
	Polens konvergensprogram af januar 2006 Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen3	-3,8 (-5,6)	-2,9 (-4,7)	-2,6 (-4,6)	 (-2,2) -4,1	 (-1,9) -3,7
	Polens konvergensprogram af november 2006 Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen4	-3,9 (-5,7)	-2,5 (-4,4)	-1,9 (-3,9)	(-1,4) -3,4	(-1,0) -3,1	(-0,6) -2,9
	Kommissionens skøn i prognosen af 9. nov. 2007 Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen4	-3,9 (-5,7)	-2,4 (-4,3)	-1,8 (-3,8)	(-0,7) -2,7	(-1,1) -3,2	(-0,8) -3,1
	Strukturelle budgetforbedringer
	Polens konvergensprogram af november 2006			0,3	0,5	0,4	0,2
	Kommissionens seneste skøn i prognosen af 9. nov. 2007		1,7	0,2	0,9	-0,4	0,6
	Output gap: Kommissionens seneste skøn 2007		-0,3	0,3	0,9	0,4	-0,6
	1)       pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca. 1,6 procentenheder Ã¥rligt 2)       pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca. 1,5 procentenheder Ã¥rligt 3)       skønnedes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,8% in 2005, 2,0% in 2006, 1,9% in 2007 og 1,8% in 2008 4)       skønnedes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,9% in 2005, 2,0% in 2006, 2,0% in 2007 og 2,1% in 2008 samt 2,3% i 2009

 

Den 28. november 2006 vedtog Rådet en beslutning under Traktatens artikel 104.8, der fastslog, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 havde været utilstrækkelige. Da Polen ikke deltager i euroen, er Polen ikke omfattet af artikel 104.9, og Rådet kan dermed ikke – i opfølgning på en beslutning om manglende efterlevelse af en henstilling under artikel 104.7 – beslutte at pålægge Polen at træffe foranstaltninger til at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. I stedet kan Rådet vedtage en ny henstilling under artikel 104.7, der fastholder fristen for korrektionen eller fastsætter en ny frist.

 

Den 27. februar 2007 vedtog Rådet således en ny henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. artikel 104.7. Den nye henstilling fastholder 2007 som frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og anbefaler, at Polen iværksætter effektive tiltag i overensstemmelse med denne henstilling senest den 27. august 2007. Polen anbefales at nedbringe underskuddet på troværdig og holdbar vis og, med henblik på at nå dette mål, sikre en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP fra 2006 til 2007.

 

I henstillingen henvises til Polens konvergensprogram fra november 2006, som, til trods for budgetmålet på 3,4 pct. af BNP i 2007, sigtede mod korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007, idet der anførtes, at der ved vurderingen af budgetunderskuddet i 2007 kan tages højde for 60 pct. af effekterne af pensionsreformer. Konvergensprogrammet refererede hermed til bestemmelserne i den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt.[3] De forventede effekter af pensionsreformen på ca. 2,0 pct. nedjusteredes herved til 1,2 pct. Dette medførte, at den korrigerede saldo i 2007, som er relevant i forhold til ophævelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Polen, var ca. 2,2 pct. af BNP i stedet for 3,4 pct. Rådet vurderede i henstillingen af 27. februar 2007, at underskuddet i Polen var nedbragt væsentligt og kontinuert i perioden 2004-2006. Det vurderedes derfor, at underskuddet for 2007 og de fremadrettede udsigter vil være afgørende for, om reglen kan anvendes i forhold til Polen.

 

Indhold

Kommissionens meddelelse til Rådet af 21. november 2007 fremlægger en vurdering af de polske myndigheders tiltag i opfølgning på Rådets henstilling af 27. februar 2007. Meddelelsen tager udgangspunkt i Kommissionens efterårsprognose, som er udarbejdet på baggrund af udkastet til Polens budget for 2008, hvoraf det fremgår, at den offentlige budgetbalance forbedres til -3,0 pct. af BNP i 2007. Budgetudkastet er udarbejdet af den tidligere regering, som afløstes i oktober 2007, og udkastet ventes ændret af Polens nye regering.

 

Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2007 forbedres Polens offentlige budgetbalance med et ventet underskud på 2,7 pct. af BNP i 2007 (inkl. effekterne af pensionsreformen). Det forbedrede resultat skyldes dels, at høj BNP-vækst (6,5 pct. i 2007) har medført højere skatteindtægter og lavere udgifter i 2007 end forventet. Til trods for at der stadig er en vis usikkerhed forbundet med de endelige offentlige udgifter for 2007, forventer Kommissionen, at de samlede udgifter vil være lavere end planlagt. Udgifterne er faldet på grund af lavere offentlige investeringer, lavere udbetalinger til lønninger, lavere sociale overførelser (på grund af høj vækst og større end forventet fald i arbejdsløsheden), og lavere renteudgifter (på grund af lavere vækst i gælden).

 

Polen ventes endvidere at opnå en strukturel budgetforbedring på 0,9 procentpoint i 2007, hvilket mere end imødekommer Rådets anbefaling om en strukturel forbedring på 0,5 procentpoint af BNP, som fremgår af henstillingen af 27. februar 2007.

 

Budgetforbedringens holdbarhed er imidlertid usikker og Kommissionen forventer at budgetunderskuddet forværres igen i 2008. Budgetunderskuddet ventes at stige til 3,2 pct. af BNP i 2008 på baggrund af den nu afgåede regerings budgetudkast. Denne forværring skyldes en række initiativer iværksat af den tidligere regering, som både reducerer fremtidige skatteindtægter og øger udgifterne i forbindelse med offentlige investeringer, pensionsudbetalinger og sociale overførelser. Den strukturelle balance ventes forværret med 0,4 procentpoint i 2008.

 

Rådet ventes, på grundlag af Kommissionens vurdering, at konkludere at de polske myndigheder har iværksat effektive tiltag, som er i overensstemmelse med Rådets anbefaling af februar 2007 om et budgetunderskud på under 3 pct. af BNP i 2007. Endvidere ventes Rådet at konstatere, at Polens strukturelle budgetforbedring på næsten 1 procentpoint overstiger Rådets anbefaling om en forbedring på 0,5 procentpoint. Derfor vurderes det på nuværende tidspunkt ikke at være nødvendigt at tage yderligere skridt over for Polen i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

 

På baggrund af den væsentlige risiko forbundet med holdbarheden af korrektionen af underskuddet i 2008 og frem ventes Rådet imidlertid at opfordre de polske myndigheder til at udarbejde et opdateret konvergensprogram, som bekræfter, at det uforholdsmæssigt store underskud nedbringes på holdbar vis. Endvidere bør det opdaterede program styrke den budgetmæssige konsolidering mod den mellemfristede målsætning om et strukturelt budgetunderskud på 1 pct. af BNP. Som det fremgår af Kommissionens prognose, afhænger Polens mulighed for at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud af rettidig specifikation og implementering af yderligere konsolidering af de offentlige finanser. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud kan ikke ophæves før underskuddet reduceres på holdbar vis i 2008 og frem.

 

Hjemmelsgrundlag

Sagen har hjemmel i Traktatens artikel 104.7 om Rådets henstilling til en medlemsstat med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden en given frist.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Polen, og Rådets første henstilling under artikel 104.7, blev forelagt Europaudvalget mhp. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 5. juli 2004. Rådets beslutning under artikel 104.8 om utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen blev forelagt Europaudvalget til orientering forud for ECOFIN den 28. november 2006. Senest blev Rådets anden henstilling til Polen, der fastholder fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 27. februar 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes Kommissionens vurdering af Polens opfølgning på Rådets henstilling af 27. februar 2007. Selv om Polens tiltag for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 anerkendes, er det vigtigt at underskuddet nedbringes på troværdig og holdbar vis. Dette synes ikke at være tilfældet, og derfor støttes Rådets ventede opfordring til Polen om at udarbejde et opdateret konvergensprogram, der indeholder en konsolideringsplan, som sigter mod en mellemfristet styrkelse af de offentlige finanser. Polen har god mulighed for at udnytte den gunstige konjunktursituation, og den deraf følgende favorable udvikling i budgetunderskuddet, til at gennemføre en finanspolitisk konsolidering i 2008.

 

Andre landes holdninger

Der ventes at være bred enighed om Kommissionens vurdering af Polens opfølgning på Rådets henstilling af 27. februar 2007.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2:             Lissabon-strategien: Multilateral overvågning

 

Resumé

ECOFIN ventes den 4. december 2007 at drøfte det seneste års fremskridt med reformer samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom. Det sker på baggrund af EPC’s første, tematiske gennemgang af landenes nationale reformprogrammer for 2007 med fokus på 3 hovedtemaer: (i) innovation og små og mellemstore virksomheder (SME’er), (ii) bedre regulering og konkurrence og (iii) arbejdsmarkeder.

 

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår overordnet set, at der konstateres fremskridt men at det er væsentligt at styrke reformindsatsen, herunder specifikt i forhold til at sikre større konkurrence i servicesektoren og på energimarkederne samt at sikre bedre incitamentsstrukturer i understøttelsessystemer og implementering af ”flexicurity”.

 

Fra dansk side kan man støtte udkastet til rådskonklusioner.

 

Baggrund

ECOFIN ventes den 4. december 2007 at drøfte fremskridtet med reformer på baggrund af den multilaterale overvågning af landenes nationale reformprogrammer for 2007 samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom.

 

EPC har foretaget en første, tematisk gennemgang af landenes 2007-rapporter med fokus på 3 hovedtemaer: (i) innovation og små og mellem­store virksomheder (SME’er), (ii) bedre regulering og konkurrence i særligt netværks­industrier, og (iii) arbejdsmarkeder og reformer af skatte- og understøttelsessystemer.

 

Indhold

Diskussionen ventes at tage afsæt i en note fra EPC, der sammenfatter fremskridt med reformer indenfor ovennævnte 3 hovedtemaer. Udkastet til rådskonklusioner sammenfatter de primære budskaber i EPC-noten.

 

Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at der overordnet sker fremskridt i forhold til opnåelse af Lissabon-målene, men der er store forskelle mht. fremskridt med reformer mellem landene og mellem de forskellige reformområder, og mange af Lissabon-målene kan ikke nås uden yderligere reformer. Det er væsentligt at styrke reformindsatsen indenfor områder hvor der i 2007 var begrænset fremskridt – særligt større konkurrence i servicesektoren og på energimarkederne samt at sikre bedre incitamentsstrukturer i understøttelsessystemer og implementering af ”flexicurity”.

 

Innovation og SME’er

Udvikling af innovationspolitikker er et væsentligt element i alle landenes reformprogrammer, og flere lande har indført innovationspolitikker særligt for SME’er. Forbedring af rammebetingelser, bedre regulering samt uddannelse og træning er væsentlige i forhold til generelt at sikre bedre resultater indenfor innovation, herunder innovation i servicesektoren.

 

Mens en række medlemslande kommer tættere på at opfylde deres nationale F&U (forskning og udvikling) målsætninger, er der i flere lande fortsat nogen vej igen, særligt i forhold til private F&U udgifter. Landene bør sikre omkostnings­effektivitet i deres F&U udgifter.

 

Bedre regulering og konkurrence

Der sker fremskridt i flere medlemslande i forhold til bedre regulering, herunder i forhold til at måle og nedbringe administrative byrder. Der er behov for yderligere tiltag til konsekvensvurdering og simplificering af regulering, også på EU-niveau, samt styrket uafhængighed af tilsyns- og konkurrencemyndigheder.

 

Barrierer for konkurrence i servicesektoren udgør fortsat et problem, særligt i forhold til ”professional services” (dvs. revisorer, advokater, arkitekter o.lign.) og detailhandel. Der er fremskridt i forhold til barrierer for entrepreneurship.

 

Teknologisk udvikling og implementering af EU-direktiver har bidraget til åbning for konkurrence indenfor telekommunikation og postvæsen. De europæiske gas- og el-markeder er fortsat præget af mange barrierer og er langt fra velfungerende og velintegrerede. Der er generelt behov for mere effektiv separation af produktion og distribution samt lige adgang til distributionsnetværk.

 

Arbejdsmarkeder

Udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder har været gunstig i det seneste år, bl.a. understøttet af reformer og en favorabel konjunkturudvikling. Beskæftigelsen for kvinder og ældre arbejdere er kommet tættere på Lissabon-målsætningen (60 pct. hhv. 50 pct.). Langtidsledigheden er fortsat høj, hvilket kan føre til social eksklusion. Der er brug for en vedholdende reformindsats for at opnå målsætningen om en samlet beskæftigelsesrate på 70 pct. Med aldringen af befolkningerne er der behov for reformer, der giver længere arbejdsliv og begrænser stigninger i omkostninger til pensioner.

 

Der er kun begrænset fremskridt i forhold til lovgivning om jobbeskyttelse for at gøre arbejdsmarkederne mere fleksible, ligesom der er behov for fremskridt med reform af understøttelsessystemer.

 

Reformer bør i højere grad fokusere på at sikre at det betaler sig at arbejde (”making-work-pay”) og give incitamenter til længere arbejdsliv, på ”flexicurity” politikker og at øge antallet af arbejdstimer. Nye initiativer bør være målrettede og i overensstemmelse med finanspolitisk holdbarhed.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

I det omfang landene gennemfører reformer, der sikrer bl.a. større konkurrence, større arbejdsudbud og mere fleksible arbejdsmarkeder, kan det have væsentlige positive effekter for europæisk og dansk økonomi.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

 

Det bemærkes imidlertid, at kommenteret dagsorden om den næste 3 års cyklus for Lissabon-strategien og de nationale reformprogrammer blev forelagt FEU til orientering den 9. november 2007 forud for ECOFIN den 13. november 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side finder man det generelt set positivt, at der sættes fokus på behovet for gennemførelse af strukturelle reformer i landene.

 

Man er enig i behovet for arbejdsmarkedsreformer, der kan styrke incitamenterne til at være i beskæftigelse og herunder have et længere arbejdsliv. Man er enig i behovet for fleksible arbejdsmarkeder, ikke mindst gennem ”flexi­curity”, hvor man kombinerer fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler med målrettet aktiv arbejdsmarkedspolitik, adækvat social beskyttelse og livslang læring. Øget fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet er ikke hinandens modsætninger.

 

Ligeledes er man enig i behovet for reformer, der kan styrke konkurrencen, herunder i servicesektoren og på energimarkederne. Endvidere er man enig i, at omkostningseffektivitet er væsentligt også i forhold til F&U udgifter.

 

 

 

Andre landes holdning

Der ventes en generel opbakning til indholdet af EPC-noten samt udkastet til råds­konklusioner.

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 3:             Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration til EU

 

Resumé

ECOFIN ventes den 4. december 2007 at vedtage at sæt rådskonklusioner om økonomiske konsekvenser af migration til EU. Konklusionerne tager afsæt i ECOFIN-drøftelsen den 13. november 2007 og ventes videreformidlet som et bidrag til DER den 14. december 2007.

 

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår, at den økonomiske og finanspolitiske dimension er et centralt element i den bredere analyse af migrationsspørgsmålet. Desuden fremhæves bl.a., at effektive integrationspolitikker er afgørende i forhold til at realisere potentielle gevinster fra immigration, at immigration ikke er substitut for strukturelle reformer i bl.a. arbejdsmarkedet, at det er vigtigt at EU-landene bidrager til at reducere negative effekter af ”hjerneflugt” i immigranternes hjemlande, og at der i udfærdigelse af immigrationspolitikker er brug for at tage hensyn til at disse har en påvirkning på andre EU-lande.

 

Fra dansk side kan man støtte udkastet til rådskonklusioner.

 

Baggrund

ECOFIN ventes den 4. december 2007 at vedtage et sæt rådskonklusioner om økonomiske konsekvenser af migration til EU. Konklusionerne tager afsæt i ECOFIN-drøftelsen den 13. november 2007 og ventes videreformidlet som et bidrag til DER den 14. december 2007.

 

Indhold

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår, at den økonomiske og finanspolitiske dimension er et centralt element i den bredere analyse af migrationsspørgsmålet.

 

Det fremgår, at immigration som en af flere faktorer i det sidste årti har bidraget til voksende beskæftigelse i mange EU-lande, og at immigration i flere lande har bidraget til at afhjælpe flaskehalse i arbejdsmarkedet og derved afdæmpe inflationspres. Immigration kan gennem større mobilitet på arbejdsmarkedet bidrage til tilpasning til asymmetriske stød.

 

Påvirkningen af velfærdsudgifter og de offentlige finansers holdbarhed afhænger af sammensætningen af immigrationen og andre landespecifikke omstændigheder, særligt institutionelle forhold på arbejdsmarkedet og skatte- og understøttelses­systemer.

Immigration kan på kortere sigt bidrage til finansieringen af de offentlige pensionssystemer, men er ikke en substitut for strukturelle reformer af pensionssystemer og i arbejdsmarkedet, der er nødvendige for at sikre finanspolitisk holdbarhed på længere sigt.

 

Afhængigt af situationen i det enkelte land kan både højtkvalificeret og lavt-kvalificeret arbejdskraft bidrage positivt til dynamikken i økonomien. Effektive integrationspolitikker – primært i forhold til arbejdsmarkedet, kvalifikationer og uddannelse – er afgørende i forhold til at realisere potentielle gevinster fra immigration.

 

Det er vigtigt, at EU-landene bidrager til at reducere negative effekter af ”hjerneflugt” i immigranternes hjemlande, herunder ved at lette overførsler til familier mv. i hjemlandet. Tilbagerejse af immigranter kan udgøre en ”hjernegevinst” (”brain gain”), bl.a. idet immigranter kan have opnået færdigheder der øger deres produktivitet også i hjemlandet.

 

Nationale immigrationspolitikker har påvirkning på tværs af EU-grænser, givet EU-borgeres fri bevægelighed. Der er brug for at tage hensyn til påvirkning på andre EU-lande i udfærdigelse af landenes immigrationspolitikker, både i forhold til legal og illegal immigration.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. de økonomiske konsekvenser af migration blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side finder man, at den økonomiske og finanspolitiske dimension er et af flere centrale elementer i den bredere analyse af migrationsspørgsmålet.

 

Fra dansk side er man enig i, at immigration kan bidrage til fleksibilitet i en konjunktursituation. Men immigration er ikke en snuptags­løsning i forhold til den befolknings- og aldringsproblematik som Europa står overfor, og immigration udgør således ikke en substitut for strukturelle reformer i arbejdsmarkedet og herunder i forhold til landenes tilbagetrækningssystemer.

 

Endvidere er man enig i, at effektive integrationspolitikker, særligt i forhold til arbejdsmarkedet men også uddannelse, er afgørende i forhold til at kunne realisere potentielle gevinster fra immigration. Ligeledes er man enig i, at det er vigtigt at EU-landene bidrager til at reducere negative effekter af ”hjerneflugt” i immigranternes hjemlande.

 

Andre landes holdninger

På baggrund af ECOFIN-drøftelsen den 13. november 2007 ventes bred opbakning til udkastet til rådskonklusioner.