26. februar 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008

 

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)           Stabilitets- og konvergensprogrammer

- RÃ¥dsudtalelser

 

2.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 13.-14. marts 2008

 

a)           Overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og landespecifikke integrerede anbefalinger

- Godkendelse af rapport til DER

 

b)          Foreløbig rapport om finansiel stabilitet

                  - Godkendelse af rapport til DER

 

c)           Statsfonde

                  - Udveksling af synspunkter

 

3.             RÃ¥dets prioriteter for EU’s budget for 2009

          - Rådskonklusioner

 

4.             Skat

 

a)           (Evt.) Bekæmpelse af skattesvig

- Orienterende debat

   

b)           (Evt.) Beskatning af opsparing

- State of play

 

5.             Eventuelt

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Stabilitets- og konvergensprogrammer

- RÃ¥dsudtalelser

 

2.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 13.-14. marts 2008

 

a)             Overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og landespecifikke integrerede anbefalinger

- Godkendelse af rapport til DER

 

b)            Foreløbig rapport om finansiel stabilitet

                  - Godkendelse af rapport til DER

 

c)             Statsfonde

                  - Udveksling af synspunkter

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1:             Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitets-programmer for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

 

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 4. marts 2008 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

 

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal Ã¥rligt udarbejde henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land fremlægger i sit program mÃ¥l og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offentlige finanser pÃ¥ kort og mellemlang sigt samt mÃ¥l og tiltag i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

 

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).  

 

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal på et senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

 

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum.

 

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt. 

 

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. 

 

På rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 behandles de opdaterede stabilitets- og konvergenssprogrammer for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

 

Indhold

 

Lande, der opfylder deres MTO:

 

Den første gruppe består af otte lande (inkl. Danmark, som behandles selvstændigt nedenfor), som alle opfylder deres mellemfristede målsætning (MTO) i 2007 og som for hovedparten også ventes at gøre det i resten af programperioden. Væksten i beskæftigelsen er aftagende over perioden – for flere af landene dog fra et højt udgangspunkt. Landene har generelt overskud på både de faktiske og strukturelle budgetsaldi i hele perioden, bortset fra Irland og Slovenien. Mht. den langsigtede finanspolitiske holdbarhed spænder landene fra vidt fra ’lav’ til ’høj’ risiko. Endvidere vurderes der for flere af landene at være risiko for procyklisk finanspolitik i 2008.

 

Den økonomiske vækst i de syv lande ventes generelt at aftage en smule over programperioden – om end fra et forholdsvis højt niveau i 2007. Den økonomiske afdæmpning ventes især at finde sted i 2008 hvor særligt Irland, Estland og Letland oplever fald i væksten på mellem 1,8 og 3,0 procentpoint i det pågældende år – dog alle tre fra et relativt højt udgangspunkt på hhv. 4,8, 7,4 og 10,5 pct. For alle landene i gruppen forbliver væksten imidlertid over 3 pct. i hele perioden. For flere af landene – herunder især Spanien – vurderer Kommissionen dog, at der er risici forbundet med vækstskønnene og at væksten således kan blive noget lavere end antaget i programmerne. Bulgarien er det eneste land i denne gruppe, som forventer en stigende økonomisk vækst over perioden.

 

Alle landene ventes at opleve en aftagende vækst i beskæftigelsen på mellem 0,1 procentpoint (Cypern) og 2,1 procentpoint (Letland) i løbet af programperioden, dog for flere af landene fra et udgangspunkt i 2007 på mellem 2 og 3 pct. Trods et fald på 2 procentpoint over perioden opretholder Irland en vækst på 2,0 i 2010. Bulgarien, Estland og Letland ventes at opleve 0-vækst i beskæftigelsen i slutningen af programperioden. Bulgarien oplever endvidere det største fald i ledigheden på 3,5 procentpoint – dog fra et udgangspunkt på 7,2 pct. i 2007. Ledigheden ventes at stige i flere af landene, og Spanien skiller sig ud fra gruppen ved over hele perioden at have den højeste ledighed på 8,2 pct. i 2007 og 7,9 pct. i 2010.

 

Inflationen var for flere af landene høj i 2007 (højest i Letland med 10,1 pct.), og for hovedparten af gruppens lande ventes inflationen at stige i 2008. Inflationen falder imidlertid mærkbart igen i 2009 og 2010, således at inflationen ligger på mellem 1,8 pct. (Cypern) og 4,9 pct. (Letland) i 2010. Spanien har i sit stabilitetsprogram ikke skønnet over inflationen, men Kommissionen vurderer at inflationen vil stige fra 2,6 pct. i 2007 til 2,9 pct. i 2008, hvorefter den falder tilbage på 2,7 pct. i 2009.

 

Generelt ventes landenes positive eller svagt negative output gaps i 2007 at forværres frem mod 2009, for igen at forbedres i 2010. Langt størstedelen af landenes output gaps ventes i 2010 at være negative. Cypern er det eneste land, som forventer at neutralisere sit negative output gap over perioden.

 

Alle landene har – med undtagelse af Slovenien – et overskud på den faktiske budgetsaldo i 2007, men hovedparten af landene ventes at opleve en markant forværret saldo i 2008 på op til 1,4 procentpoint (Irland). For Estland og Irlands vedkommende forværres saldoen over programperioden med over 1,5 procentpoint. Bortset fra Bulgarien og Letland, som over perioden har uændrede eller stigende overskud, ventes hovedparten af landene at vende det offentlige budgetoverskud i 2007 til balance eller underskud i 2010/2011. For flere af landene vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at finanspolitikken i 2008 kan vise sig at være procyklisk.

 

Nogenlunde samme tendens gør sig gældende for så vidt angår den strukturelle saldo. Alle landene opfylder i 2007 deres MTO, men Irland og Spanien ventes over programperioden at forværre deres strukturelle saldi – i Irlands tilfælde betyder en samlet planlagt strukturel budgetforværring på 1,2 procentpoint, at landet fra 2008 og frem bevæger sig betydeligt væk fra sit MTO, hvilket ikke er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Letland planlægger den største strukturelle konsolidering på i alt 2,2 procentpoint over perioden.

 

Den offentlige gæld ligger for hovedparten af landene langt under referenceværdien på 60 pct. af BNP, og alle landene foruden Irland for venter at reducere gældsbyrden yderligere over perioden. Cypern, som i 2007 har en offentlige gæld på 60,0 pct. af BNP forventer over perioden at reducere denne med op mod 20 procentpoint.

 

Reformer
På skatteområdet har Bulgarien, Estland, Irland, Slovenien og Spanien gennemført tiltag eller reformer med henblik på at simplificere landenes skattesystemer. Bulgarien har indført en ”flad” indkomstskat på 10 pct. fra 1. januar 2008, hvilket bl.a. skal medvirke til øget jobskabelse, herunder ved reduktion af omfanget af sort arbejde. Mindstelønnen er forhøjet med 20 pct. og ansatte i både den offentlige og private sektor har fået et lønløft. I Estland fortsætter regeringen med at omlægge skatten på arbejde til forbrug og miljø, og i 2007 blev det besluttet at reducere indkomstskatten for privatpersoner og virksomheder til 18 pct. i 2011. Slovenien initierede i 2005 en skattereform, som ventes at reducere skatteindtægternes andel af BNP med 2 procentpoint i perioden 2006-2009. Reformen simplificerer skattesystemet og reducerer bl.a. skatten på arbejde. Selskabsskatten blev sænket med 2 procentpoint i 2007 og reduceres med yderligere 3 procentpoint frem til 2010, hvorefter den vil udgøre 20 pct. Spaniens skattereform, som trådte i kraft i januar 2007, reducerer også selskabsskatten, som sænkes fra 35 pct. til 30 pct. i 2008. Irland har nedsat en skattekommission til bl.a. at gennemgå skattesystemets effektivitet

 

På sundhedsområdet har Letland gennemført en reform, som vil påvirke det mellemfristede budget, og udgifterne ventes øget fra 4 pct. af BNP i 2004 til 5,5 pct. af BNP i 2009. Reformen ventes afsluttet i 2010. Bulgarien har gennemført en række ufuldførte reformer, som ifølge Kommissionen udgør en stor risiko på budgettet. Det fremhæves, at der bl.a. allokeres ressourcer uden samtidig at sammenholde det med nærmere fastsatte kvalitetsmål for serviceydelserne.

 

På pensionsområdet fortsætter Bulgarien implementeringen af pensionsreformen fra 2000, som bl.a. indeholdt en indekseringsregel. Denne regel er dog gentagne gange ikke blevet anvendt, og pensionen er i stedet forhøjet diskretionært, hvilket har betydet større udgiftsstigninger end planlagt. Programmet forudser ikke yderligere reforminitiativer. Cypern har endnu ikke vedtaget initiativer på trods af en intensiveret dialog med de sociale parter i 2007. Der er dog opnået konsensus om en række initiale reformer, hvorfor der ventes enighed i første halvår 2008 om indførelse af strengere betingelser for berettigelse til pension og for berettigelse til en engangsudbetaling ved 68 år. Der har ikke kunnet opnås enighed om en yderligere forhøjelse af pensionsalderen fra 63 til 65 år. Estland har foretaget ændringer i pensionssystemet, som trådte i kraft den 1. januar 2008, med henblik på at undgå en udvanding af ydelserne. Indekseringsreglen afhænger nu mere af løn- end prisudviklingen og den grundlæggende pension er forhøjet på bekostning af den andel, der afhænger af individuelle bidrag. Som en følge heraf vil de større pensionsudgifter ifølge Kommissionen blive en direkte byrde på budgettet fra 2011-12 og frem.

 

 

Lande, der opfylder deres MTO i løbet af programperioden:

 

Denne gruppe består af Østrig, Portugal, Litauen og Malta. Landene forventer at opfylde deres MTO i løbet af programperioden. Portugal og Malta vurderes at have medium risiko med hensyn til deres langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Litauen og Østrig vurderes at have lav risiko.

 

Landene står over for forskellige udsigter til økonomisk vækst i perioden. I Østrig og Litauen forventes en afdæmpning i væksten, men fra vidt forskellige niveauer. I Østrig forventes 3,4 pct. vækst i 2007 at blive 1 procentpoint lavere i resten af perioden. Litauens vækst på 9,8 pct. i 2007, ventes at falde i 2008 og ligge mellem 4½-5½ pct. i resten af perioden. I Portugal ser væksten ud til at blive styrket, men fra et lavt niveau. Portugals BNP-vækst var 1,8 pct. i 2007 og forventes stige jævnt til 3,0 pct. ved udløbet af perioden. På Malta ventes jævne vækstrater mellem 3-3½ pct. i perioden.

 

Alle landene oplever en aftagende vækst i beskæftigelsen, bortset fra Portugal. Kraftigst er faldet i Litauen hvor beskæftigelsen voksede 2,3 pct. i 2007; 2010 forventes 0 pct. vækst. Portugal oplever en jævn stigning i væksten til 3 pct. ved slutningen af perioden. I Portugal ventes ledigheden at falde med 1,2 procentpoint til 6,6 pct. i 2011, i Østrig ventes ledigheden at falde med 0,4 procentpoint til 3,9 pct. i 2010. Litauen vil som eneste land i gruppen opleve stigende arbejdsløshed i perioden, fra 4,5 pct. i 2007 til 5,9 pct. i 2010. På Malta forventes en lille midlertidig stigning i løbet af perioden, i perioden set under et er arbejdsløsheden imidlertid uændret, med 6,6 pct.

 

Inflationen ventes at ligge omkring 2 pct. i 2010 i alle lande, bortset fra Litauen. Den forventede inflation er blevet opjusteret i Litauen, på grund af stærk stigning i priserne på fødevarer og energi. I Litauen var inflationen 5,8 pct. i 2007, der forventes en stigning til 6,5 pct. i 2008, før inflationen gradvist falder til 3,6 pct. i 2010.

 

Østrig, Portugal og Malta bevæger sig fra negative output gaps i starten af perioden, til positive i slutningen af perioden. Litauen bevæger sig fra et stort positivt output gap i 2007 til nul i 2010.

 

Alle landene har underskud på den faktiske budgetsaldo ved starten af perioden og i Østrig, Litauen og Malta vil underskuddet vendes til et overskud i slutningen af perioden. I Portugal vil underskuddet reduceres og nærme sig nul. Alle landene opfylder MTO i løbet af perioden.

 

Den offentlige gæld ligger over referenceværdien på 60 pct. af BNP i Malta og Portugal i 2007, men forventes at komme under 60 pct. i løbet af programperioden. I Østrig er den offentlige gæld kommet lige under referenceværdien i 2007 og gælden forventes at falde yderligere i løbet af perioden. Litauens offentlige gæld er meget lav, 17,6 pct. af BNP i 2007. Gælden forventes at falde 3,6 procentpoints frem til 2010.

 

Litauen og Portugal oplever en stigning i de offentlige indtægter. Kraftigst er stigningen i Litauen, hvor indtægterne ser ud til at blive 3,9 procentpoints højere i 2010 end i 2007. De offentlige indtægters andel af BNP i Portugal stiger svagt og vil øges med 0,7 procentpoints i løbet af perioden. Malta oplever et fald på 1,5 procentpoint i de offentlige indtægter frem til 2010. I Østrig ligger de offentlige indtægter stabilt og på et relativt højt niveau. Østrig og Portugal oplever et moderat fald i de offentlige udgifter i løbet af perioden, hvor de offentlige udgifters andel af BNP falder med henholdsvis 1,1 og 2,1 procentpoints i de to lande. I Malta lægges der op til en kraftigere reduktion i udgifterne, med 4,2 procentpoints i løbet af perioden. De største reduktioner finder sted i 2009 og 2010. De offentlige udgifters andel af BNP i Litauen stiger med 2,2 procentpoints i perioden.

 

 

 

Reformer

Implementering af en pensionsreform blev påbegyndt i Litauen i 2004, med introduktion af en opsparingsbaseret del. Reformerne forventes at forbedre de offentlige finanser på længere sigt og en højere pensionsalder ventes at sikre en yderligere forbedring. Pensionsreformer er også blevet gennemført i Malta. Her er pensionsalderen sat op til 65 år (fra 61 år for mænd og 60 år for kvinder). Der er også planer om højere pensionsudbetalinger og totalt ventes pensionsreformen at medføre højere pensionsudgifter på længere sigt. Østrig har tidligere gennemført pensionsreformer for offentlige tjenestemænd på føderalt niveau, men mangler at gennemføre tilsvarende reformer på lavere niveau.

 

Litauen har sænket indkomstbeskatningen i to omgange. Hensigten med skattelettelserne er at forbedre balancen mellem beskatning af kapital og arbejdskraft, at forbedre konkurrenceevnen, at øge beskæftigelsen og potentielt BNP. Malta har sat bundfradraget og grænserne mellem de forskellige beskatningsniveauer op.

 

I Litauen er der igangsat reformer for modernisering og effektivisering af sundhedssektoren. Østrig øger de sociale bidrag til sundhedssektoren med 0,15 procentpoints i 2008. Sammen med besparelser fra sundhedsreformen fra 2005, udgør besparelserne mindre end 0,1 pct. af BNP frem til 2010.

 

Østrig er ved at planlægge en reform af budgetteringsprocessen, gennem introduktion af mellemfristede budgetteringsrammer og en overgang fra input- til output-orienteret budgettering. Østrig gennemfører også administrative reformer og reduktion i bemandingen i offentlig administration.

 

Portugal gennemfører initiativer for at forbedre forholdene for små og mellemstore virksomheder gennem afbureaukratisering. Tiltaget har til hensigt at øge den potentielle BNP-vækst og gøre økonomien mere konkurrencedygtig i lys af stærkere international konkurrence. Portugal opretter også et offentligt indkøbsorgan, for at sikre besparelser på offentlige indkøb gennem skalafordele, større forhandlingsstyrke og mindre bureaukrati.

 

 

Lande, der ikke opfylder deres MTO

 

Grækenland og Tjekkiet ventes at opretholde en forholdsvis høj økonomisk vækst over perioden, samtidig med at de offentlige og strukturelle saldi forbedres. Ingen af landene ventes at opfylde deres MTO i løbet af programperioden og begge lande vurderes af Kommissionen til at være i høj-risiko-gruppen med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed.

 

Den økonomiske vækst i Tjekkiet ventes at aftage med omkring et procentpoint i 2008, hvorefter den ventes at stige svagt i de efterfølgende år. Væksten ventes over hele programperioden at ligge på 5 pct. eller derover (5,9 pct. i 2007). Grækenland ventes at opretholde en vækst på omkring 4 pct. over hele perioden.

 

Inflationen i Tjekkiet ventes at stige fra 2,4 pct. til 3,9 pct. frem mod 2009, hvorefter den ventes at falde tilbage til ca. 2 pct.. I Grækenland ventes inflationen at udvise en svagt faldende tendens fra 2,9 pct. i 2007 til 2,6 pct. i 2010.

 

Tjekkiet ventes at opretholde et positivt – men aftagende – output gap over programperioden, hvor Grækenlands positive outputgab forventes at være svagt stigende.

 

Den offentlige saldo i Grækenland forbedres i løbet af programperioden med i alt 2,7 procentpoint og ventes at være i balance i 2010. Den græske strukturelle saldo forbedres tilsvarende med 2,3 procentpoint til 0,5 pct. af BNP i 2010 – dvs. ikke tilstrækkeligt til at opfylde MTO på strukturel balance. Tjekkiets offentlige saldo forbedres fra et uforholdsmæssigt stort underskud på 3,4 pct. af BNP i 2007 til 2,3 pct. af BNP i 2010. Den strukturelle saldo forbedres med 1,1 procentpoint over perioden til et underskud på 2,5 pct. af BNP i 2010, hvilket betyder at Tjekkiet heller ikke opfylder sit MTO, som er et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP.

 

Den offentlige gæld i Grækenland forbedres med over 10 procentpoint over perioden til 82,9 pct. af BNP i 2010, hvilket er over referenceværdien på 60 pct. af BNP. Tjekkiets offentlige gæld forbliver forholdsvis uændret over perioden på omkring 30 pct. af BNP.

 

Grækenland og Tjekkiet vurderes begge at være i høj-risiko-gruppen for så vidt angår holdbarheden af de offentlige finanser. Da der ikke foreligger tilstrækkelige fremskrivninger af pensionsudgifterne i Grækenland, har Kommissionen ikke gennemført en egentlig risikovurdering i forhold til holdbarhedsudfordringen, men det skønnes at stigningen i de samlede aldersrelaterede udgifter i Grækenland ligger signifikant over EU-gennemsnittet. Tjekkiets aldersrelaterede udgiftsstigninger vurderes også at ligge signifikant over EU-gennemsnittet. For begge lande bidrager det svage udgangspunkt for den offentlige saldo i 2007 til den høje risikovurdering – for Grækenlands vedkomne endda inden der tages højde for de fremtidige pensionsudgifter.

Reformer

Både Grækenland og Tjekkiet står over for udfordringer på pensionsområdet i forhold til holdbarheden af de offentlige finanser. En række forslag til pensionsreformer er lagt på bordet i Tjekkiet, herunder oprettelsen af et pensionsudvalg, som skal nå til enighed om de nødvendige reformer. Implementeringen af pensionsreformerne udestår imidlertid. Grækenland bekræfter i sit stabilitetsprogram sin tidligere fremførte forpligtelse til at fortsætte med arbejdet på pensionsreformer i sommeren 2008. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke information om de forventede effekter på holdbarheden af de offentlige finanser af disse reformtiltag.

 

I det græske sundhedssystem er man p.t. i gang med et reformarbejde, som skal forbedre de økonomiske og administrative forhold. Formålet er bl.a. at forbedre sundhedssystemets effektivitet mhp. at undgå flaskehalsproblemer i behandlingssystemet. Tjekkiet har ligeledes gennemfør reformer på sundhedsområdet, herunder introduktion af brugerbetaling, men implementeringen af reformerne halter.

 

Endvidere har Grækenland gennemført reformer af den offentlige sektor mhp. at forbedre styring af og kontrollen med de offentlige udgifter. I Tjekkiet har man i 2008 gennemført en større skattereform, som indebærer en flad selskabs- og personlig indkomstbeskatning på 15 pct. i 2008 og 12,5 pct. i 2009. Samtidig har man hævet momssatsen fra 5 pct. til 9 pct. i 2008.

 

 

Konvergensprogram for Danmark

 

Den økonomiske vækst i Danmark ventes at aftage med omkring 1½ procentpoint over perioden til 0,5 pct. i 2010 fra et udgangspunkt på 2 pct. i 2007 ligesom den positive vækst i beskæftigelsen ventes standse op og blive svagt negativ i 2009 (-0,5 pct.) og 2010 (-0,8 pct.). Danmark ventes at opleve en stigende inflation i 2008 til 2,4 pct., hvorefter inflationen igen falder frem mod 2010.

 

Det danske output gap ventes løbende forværret over perioden fra et positivt output gap i 2007 på 1,0 pct. af BNP til et output gap i 2010 på -1,5 pct. af BNP.

 

For så vidt angår den faktiske offentlige budgetsaldo, ventes denne løbende at forværres over programperioden med 2,6 procentpoint fra et overskud i 2007 på 3,8 pct. af BNP. Danmark opfylder over igennem hele perioden sit MTO, som er et strukturelt overskud på mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP, men den strukturelle saldo ventes forværret over perioden med omkring 1 procentpoint fra et udgangspunkt på 3,1 pct. af BNP i 2007. Den offentlige gæld i Danmark ventes yderligere reduceret med 7 procentpoint over perioden.

 

 

Danmarks Konvergensprogram 2007 (KP07) er baseret på den mellemfristede fremskrivning til 2015 i ”Mod nye mål – Danmark 2015” og skatteaftalen fra september 2007. Fremskrivningen i ”Mod nye mål – Danmark 2015” tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2007, der dækker årene 2007-08. Konjunkturvurderingen er baseret på det forslag til finanslov for 2008, der blev fremlagt 28. august 2007 (inden udskrivelsen af folketingsvalget til afholdelse 13. november 2007) og aftalerne med de kommunale parter for 2008 (indgået i juni 2007).

 

Forløbet i KP07 er i overensstemmelse med de overordnede mellemfristede mål for finanspolitikken. Konvergensprogrammet indeholder:

 

·               Makroøkonomisk fremskrivning, der opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed. Den sÃ¥kaldte holdbarhedsindikator er beregnet til 0,0 pct. af BNP.

·               Fremskrivningen indeholder regeringens prioriteringer i skatte- og udgiftspolitikken, herunder en fastholdelse af skattestoppet frem til 2015, indeksering af energiafgifterne som led i klima- og energistrategierne samt en kvalitetsfond pÃ¥ 50 mia. kr. til offentlige investeringer i sundhedsstruktur, folkeskoler, daginstitutioner mv.  

·               I fremskrivningen forudsættes nye tiltag pÃ¥ arbejdsmarkedet varigt at løfte den (ustøttede) beskæftigelse med 20.000 personer frem mod 2015. Hertil kommer et krav om mindst uændret gennemsnitlig arbejdstid frem mod 2015.

·               De opstillede sigtepunkter for beskæftigelse og arbejdstid angiver de mindstekrav, der ifølge fremskrivningen skal til for at sikre finanspolitisk holdbarhed. 

·               Det strukturelle overskud pÃ¥ de offentlige finanser er beregnet til 2,4 pct. af BNP i 2006. Herefter reduceres det strukturelle overskud gradvist til 0,8 pct. af BNP i 2010 og 0,4 pct. af BNP i 2015. De beregnede strukturelle overskud er inden for det sÃ¥kaldte mÃ¥linterval, der tilsiger strukturelle overskud pÃ¥ ¾-1¾ pct. af BNP frem mod 2010 og mindst balance i 2011-2015.

·               Den offentlige ØMU-gæld (ekskl. fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer) skønnes nedbragt fra 30 pct. af BNP i 2006 til 18½ pct. af BNP i 2010 og ca. 15½ pct. af BNP i 2015.

·               Realvæksten i ressourcerne til offentligt forbrug forudsættes at vokse med 1¾ pct. i 2008, 1 pct. om Ã¥ret i 2009-2012 og ¾ pct. om Ã¥ret i 2013-2015. I finanslovsarbejdet og aftalerne med kommuner og regioner er det fortsat realvæksten i det offentlige forbrug, der er det centrale omdrejningspunkt.

·               De offentlige forbrugsudgifter kan vokse godt og vel pÃ¥ linje med samfundsøkonomien. Forbrugsudgifterne kan udgøre op til 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2015 – mod knap 26 pct. af konjunkturrenset BNP i 2007.

·               Lav og stabil inflation pÃ¥ omkring 2 pct. om Ã¥ret.

 

I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, der i forbindelse med fremsendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

 

Den 5. februar 2008 blev der offentliggjort en ny konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, februar 2008, der dækker årene 2007-09, hvor det nye (reviderede) finanslovforslag for 2008 og de kommunale budgetter for 2008 er indarbejdet.

 

Den nye vurdering indebærer blandt andet højere offentlige overskud i 2007-09 end lagt til grund for KP07. I forhold til KP07 er overskuddet opjusteret med 9½ mia.kr. i 2007 (0,6 pct. af BNP), 11½ mia.kr. i 2008 (0,7 pct. af BNP) og 13½ mia.kr. i 2009 (0,7 pct. af BNP). De højere offentlige overskud skal blandt andet ses i lyset af den fortsat gunstige konjunktursituation. I den nye vurdering ligger den strukturelle offentlige saldo fortsat inden for målintervallet.

 

Kommissionens vurdering af det danske konvergensprogram og udkastet til RÃ¥dets udtalelse

Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse om det danske konvergensprogram indeholder følgende:

 

·               Dansk økonomi har i de seneste Ã¥r været præget af stærk vækst, stigende beskæftigelse og høj kapacitetsudnyttelse. Inflationen har samtidig været lav, og valutakursen har været stabil inden for rammerne af ERMII-samarbejdet.

·               Kapacitetsbegrænsninger er med til at dæmpe væksten i den økonomiske aktivitet og de første tegn pÃ¥ stigende pris- og løninflation har vist sig. Der er fortsat overskud pÃ¥ betalingsbalancen, men konkurrenceevnen er under pres som følge af stigende omkostninger og mangel pÃ¥ arbejdskraft.

·               Hovedudfordringen i denne situation er derfor at øge arbejdsudbuddet (reducere manglen pÃ¥ arbejdskraft) og samtidig udvise forsigtighed i forhold til finanspolitikkens aktivitetsvirkning.

·               En yderligere udfordring bestÃ¥r i at sikre, at udgiftsrammerne overholdes – særligt i tider med store offentlige indtægter – men ogsÃ¥ i forhold til regeringens ambition om at sikre finanspolitisk holdbarhed.     

·               Udsigten til mere afdæmpet vækst i de kommende Ã¥r vurderes at være baseret pÃ¥ et plausibelt vækstskøn for 2008 og mere forsigtige forudsætninger om væksten fra 2009 (som følge af den underliggende forudsætning om, at det positive outputgab lukkes frem mod 2011). Set i lyset af det indenlandske lønpres og den globale udvikling vurderes fremskrivningen af løn- og prisinflationen særligt i 2009 at være i den lave ende. Det vurderes dog, at prisstabiliteten i det store og hele bevares igennem hele perioden.     

·               Kommisssionen nævner, at de seneste skøn for de offentlige finanser i 2007 fra Økonomisk Redegørelse, februar 2008 peger i retning af, at de offentlige indtægter er ½ pct.-enhed af BNP højere end vurderet i KP07. Den offentlige saldo vurderes pÃ¥ denne baggrund at blive opjusteret til omkring 4½ pct. af BNP mod 3,8 pct. af BNP i KP07.

·               MTO’en (medium term objective) for de strukturelle offentlige overskud er sat op med ¼ pct.-enhed i forhold til KP06, sÃ¥ mÃ¥lintervallet nu tilsiger strukturelle overskud pÃ¥ mellem ¾-1¾ pct. af BNP. Den reviderede MTO skal ses i sammenhæng med forudsætningen om fortsat suspension af SP-bidragene efter 2008. MTO’en ventes at være overholdt med bred margin i hele perioden.

·               De offentlige overskud kan blive større end vurderet i KP07, særligt i lyset af det større overskud i 2007. De historiske store overskud (ofte opjusteret som følge af større offentlige indtægter) og de forsigtige forudsætninger om væksten fra 2009 vurderes mere end at opveje risikoen for højere udgiftsvækst.

·               I lyset af risikovurderingen, vurderes de offentlige finanser i KP07 at opfylde MTO’en med en bred margin i hele perioden. Finanspolitikken i KP07 vurderes ligeledes stort set at være pÃ¥ linje med (”broadly in line with”) Stabilitets- og Vækstpagten gennem perioden. 

·               Dansk økonomi vurderes at have lav risiko i relation til finanspolitikkens holdbarhed. Den langsigtede virkning pÃ¥ de offentlige finanser af en ældre befolkning er lavere end EU-gennemsnittet, primært som følge af pensionsreformen i Velfærdsaftalen. Det store strukturelle offentlige overskud i 2007 bidrager desuden til at reducere den offentlige gæld. Fastholdes store primære overskud pÃ¥ den offentlige saldo, reduceres risikoen for en uholdbar udvikling i de offentlige finanser yderligere.   

·               KP07 vurderes at være i overensstemmelse med det (opdaterede) nationale reformprogram (NRP) fra oktober 2007. BÃ¥de KP07 og NRP er baseret pÃ¥ den mellemfristede fremskrivning i ”Mod nye mÃ¥l – Danmark 2015” og virkningen pÃ¥ de offentlige finanser af store reformtiltag som energistrategien og Kvalitetsfonden er indarbejdet eksplicit i KP07.

·               Mht. datakravene i ’code of conduct’ indeholder KP07 alle obligatoriske data og de fleste valgfri data.

·               Den overordnede konklusion er, at Danmark sigter mod at fastholde en sund mellemfristet budgetposition, der ligger over MTO’en gennem hele perioden, samtidig med at mÃ¥lsætningen om finanspolitisk holdbarhed pÃ¥ lang sigt opfyldes. Den største udfordring i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik pt. er at imødekomme manglen pÃ¥ arbejdskraft og mindske omkostningspresset. Samtidig bør finanspolitikken overvejes omhyggeligt, sÃ¥ den ikke fremstÃ¥r procyklisk. Det bør derfor prioriteres højt, at rammerne for den offentlige forbrugsvækst overholdes.

 

 

RÃ¥dsudtalelser

RÃ¥det ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for

Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig, der bl.a. anbefaler, at:

 

·               Bulgarien 1) fortsat undgÃ¥r procyklisk finanspolitik mhp. at forsøge at begrænse de eksisterende eksterne ubalancer, herunder især ved ikke at anvende bedre-end-forventede indtægter og ved at begrænse væksten i de offentlige udgifter, 2) styrker de inflationsbekæmpende politikker, herunder forsigtig lønudvikling i den offentlige sektor, 3) fortsat styrker kvaliteten af de offentlige udgifter, især ved implementering af budgetprogrammer, ved at styrke de administrative kapaciteter samt ved reformer af arbejdsmarked og uddannelses- og sundhedssystem;

·               Cypern 1) undgÃ¥r procyklisk finanspolitik ved fortsat at forbedre styringen af de offentlige udgifter og ved at benytte ekstraordinære indtægter til at reducere gælden, 2) begrænser de offentlige udgifter, primært i form af pensionsreformer og implementering af de vedtagne sundhedsreformer mhp. at forbedre holdbarheden af de offentlige finanser;

·               RÃ¥det ventes ikke at komme med en egentlig anbefaling til Danmark, men hæfter sig ved behovet for at adressere manglen pÃ¥ arbejdskraft og omkostningspresset vha. strukturpolitiske og makroøkonomiske tiltag. Yderligere tiltag til udvidelse af arbejdsudbuddet bør endvidere identificeres. Samtidig bør finanspolitikken sammensættes mhp. at undgÃ¥ procyklisk finanspolitik.

·               Estland reducerer risici i forhold til den makroøkonomiske stabilitet ved at 1) stile imod en neutral finanspolitisk i 2008 og frem mhp. at opnÃ¥ en tilfredsstillende balanceret konvergens, 2) understøtte den anbefalede finanspolitik med en passende offentlig lønpolitik, yderligere arbejdsmarkedsreformer samt opretholdelse af en høj produktivitetsvækst, med det formÃ¥l at begrænse det inflationære pres;

·               Grækenland 1) gennemfører den planlagte tilpasning mod MTO, reducerer gældskvoten og benytter bedre-end-forventede budgetresultater til at styrke konsolideringsindsatsen mhp. at opfylde MTO inden for programperioden, 2) forfølger de igangværende reformer af skatteadministrationen og fortsætter med at forbedre budgetprocesserne ved at øge gennemsigtigheden, definere flerÃ¥rige budgetstrategier og ved effektivt at implementere mekanismer til at overvÃ¥ge, kontrollere og forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, 3) set i lyset af gældsbyrden og de forventede stigninger i de aldersrelaterede udgifter, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at nÃ¥ sit MTO, fortsætte de igangværende reformer af sundheds- og pensionssystem; Grækenland bør endvidere producere opdaterede langsigtede fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter;

·               Irland 1) søger for at opfylde MTO i 2008 og frem ved at opretholde stram kontrol med de offentlige udgifter, 2) set i lyset af de signifikant stigende aldersrelaterede udgifter, forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at implementere yderligere pensionsreformer;

·               Letland, mhp. at sikre holdbar konvergens og stabil ERMII-deltagelse, begrænser overhedning og risici i forhold til den makroøkonomiske stabilitet, ved at 1) stile imod mere ambitiøse budgetmÃ¥l i 2008 og frem, især ved ikke at anvende bedre-end-forventede indtægter og ved at respektere udgiftslofterne, 2) prioritere de offentlige udgifter og revurdere beskatningsinstrumenterne mhp. at undgÃ¥ efterspørgselsstimulering i sektorer, som ikke styrker økonomiens mellem- og langsigtede udbudspotentiale, 3) vedtager yderligere tiltag til begrænsning af inflationspres, herunder via en ansvarlig offentlig lønfastsættelse, og derigennem bidrage til en skarp reduktion af de samlede lønstigninger, som er nødvendig for at bremse de igangværende løn-prisdynamikker og kraftigt opbremse den forværrede konkurrenceevne;

·               Litauen dæmper pres fra overophedning ved at 1) sigte efter et signifikant bedre budgetresultat, i forhold til det der er forudsat i programmet i 2008 og i Ã¥rene efter, ved at begrænse væksten i offentlige udgifter, opspare uventede indtægter og forstærke de mellemfristede udgiftsrammers bindende karakter, 2) hÃ¥ndtere inflationspres ved at fremme løndannelse i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen og indføre strukturelle tiltag for at fjerne flaskehalser pÃ¥ arbejdsmarkedet;

·               Malta 1) som angivet i stabilitetsprogrammet, gennemfører yderligere finanspolitiske konsolideringer mhp. at opfylde MTO i 2010 og mhp. at gældskvoten reduceres i overensstemmelse hermed, ved at udspecificere de tiltag, som skal understøtte den planlagte konsolidering – herunder især pÃ¥ udgiftssiden, 2) forbedrer effektiviteten og fleksibiliteten af de offentlige udgifter, herunder ved at fremskynde design og implementering af en omfattende sundhedsreform;

·               Portugal 1) med beslutsomhed implementerer stabilitetsprogrammets planlagte konsolidering mhp. at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, 2) gennemfører den planlagte tilpasning mod MTO, herunder om nødvendigt, understøtter tilpasningen med forstærkede tiltag; og i lyset af holdbarhedsrisikoen sikrer en hurtig reduktion af gældskvoten, især gennem allokering af uforudsete indtægter til reducering af underskuddet, 3) opretholder udgiftstilbageholdenhed pÃ¥ en permanent mÃ¥de og forbedrer kvaliteten af de offentlige udgifter – ogsÃ¥ ved at styrke den igangværende reform af den offentlige sektor, og ved fortsat at forbedre de budgetmæssige rammer i overensstemmelse med stabilitetsprogrammet;

·               Slovenien 1) med udgangspunkt i de bedre end forventede resultater i 2007, stiler efter en styrket budgetmæssig position i 2008 og frem, og derigennem undgÃ¥r procyklisk finanspolitik, 2) stÃ¥r klar til at gennemføre yderligere tiltag til at dæmpe inflationspres, og supplerer den anbefalede finanspolitik med passende løn-, arbejdsmarkeds- og konkurrencepolitikker, 3) i lyset af forventede stigninger i de aldersrelaterede udgifter, forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, især gennem reformer af pensionssystemet;

·               Spanien forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser med yderligere tiltag til begrænsning af effekterne af de fremtidige stigninger i aldersrelaterede udgifter;

·               Tjekkiet 1) udnytter de bedre end forventede resultater i 2007 til at bringe budgetunderskuddet i 2008 ned under referenceværdien med en større margin ved fortsat stram udgiftsstyring, 2) udnytter den høje økonomiske vækst til at styrke budgetkonsolideringen yderligere mhp. at fremskynde opfyldelsen af MTO, 3) i lyset af de forventede stigninger i de aldersrelaterede udgifter, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser via nødvendige pensions- og sundhedsreformer;

·               Østrig benytter det svagt bedre-end-forventede budgetunderskud i 2007 til at styrke konsolideringsindsatsen i 2008 og til at understøtte den planlagte tilpasning i programperiodens to sidste Ã¥r med specifikke og tilstrækkelige tiltag, herunder finansieringen af den planlagte skattereform. MTO bør herigennem opfyldes tidligere end planlagt i stabilitetsprogrammet, især ved en strengere implementering af udgiftstilbageholdenhed og ved benyttelse af uventede skatteindtægter til budgetkonsolidering.

 

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Traktatens artikel 99.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2007 for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

 

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enighed om.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

 

 

Bilag

Tabel 1
Offentlige indtægter (pct. af BNP)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	40,3	42,2	43,7	43,9	43,9	na
	Cypern	42,6	45,9	44,3	44,5	44,6	44,7
	Danmark	54,7	53,4	52,9	52,0	51,7	na
	Estland	36,6	37,2	38,2	38,2	37,4	36,3
	Grækenland	39,5	39,9	41,1	41,7	42,3	na
	Irland	37,1	36,6	36,1	35,8	35,4	na
	Letland	37,0	37,3	37,4	37,7	37,9	na
	Litauen	33,4	35,5	37,4	38,6	39,4	na
	Malta	41,6	41,0	40,9	39,9	39,5	na
	Portugal	42,5	42,4	42,7	42,8	43,1	43,1
	Slovenien	44,1	43,0	42,2	41,5	41,3	na
	Spanien	40,4	40,8	40,4	40,4	40,3	na
	Tjekkiet	40,7	39,8	39,5	38,1	37,1	na
	Østrig	47,8	47,4	47,5	47,3	47,4
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

Tabel 2
Offentlige udgifter, inklusive renter (pct. af BNP)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	37,1	39,1	40,7	40,9	41,0	na
	Cypern	43,8	44,4	43,8	44,0	44,0	44,1
	Danmark	50,1	49,6	49,8	50,0	50,5	na
	Estland	33,0	34,6	36,9	37,2	36,5	35,5
	Grækenland	42,0	42,6	42,7	42,5	42,3	na
	Irland	34,2	36,1	37,0	36,9	36,5	na
	Letland	37,2	37,0	36,8	36,7	36,7	na
	Litauen	34,0	36,4	37,9	38,5	38,6	na
	Malta	44,1	42,7	42,2	40,0	38,5	na
	Portugal	46,4	45,4	45,1	44,4	43,5	43,3
	Slovenien	45,3	43,6	43,2	42,1	41,3	na
	Spanien	38,6	39,0	39,2	39,2	39,1	na
	Tjekkiet	43,6	43,3	42,4	40,7	39,4	na
	Østrig	49,3	48,3	48,1	47,7	47,2	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Tabel 3
Faktisk budgetsaldo (pct. af BNP)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	3,2	3,1	3,0	3,0	3,0	na
	Cypern	-1,2	1,5	0,5	0,5	0,7	0,7
	Danmark	4,6	3,8	3,0	2,0	1,2	na
	Estland	3,6	2,6	1,3	1,0	0,9	0,8
	Grækenland	-2,5	-2,7	-1,6	-0,8	0,0	na
	Irland	2,9	0,5	-0,9	-1,1	-1,0	na
	Letland	-0,3	0,3	0,7	1,0	1,2	na
	Litauen	-0,6	-0,9	-0,5	0,2	0,8	na
	Malta	-2,5	-1,6	-1,2	-0,1	0,9	na
	Portugal	-3,9	-3,0	-2,4	-1,5	-0,4	-0,2
	Slovenien	-1,2	-0,6	-0,9	-0,6	0,0	na
	Spanien	1,8	1,8	1,2	1,2	1,2	na
	Tjekkiet	-2,9	-3,4	-2,9	-2,6	-2,3	na
	Østrig	-1,4	-0,7	-0,6	-0,2	0,4	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Tabel 4
Offentlig gæld (pct. af BNP)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	22,8	19,8	18,3	17,4	16,9	na
	Cypern	65,2	60	48,5	45,3	43,8	40,5
	Danmark	30,1	25,6	21,6	19,2	18,6	na
	Estland	4,0	2,7	2,3	2,0	1,8	1,6
	Grækenland	95,3	93,4	91,0	87,3	82,9	na
	Irland	25,1	25,1	25,9	27,6	28,7	na
	Letland	10,3	9,4	8,3	7,2	6,4	na
	Litauen	18,2	17,6	17,2	15,0	14,0	na
	Malta	64,7	62,9	60,0	57,2	53,3	na
	Portugal	64,8	64,4	64,1	62,5	59,7	56,7
	Slovenien	27,1	25,6	24,7	23,8	22,5	na
	Spanien	39,7	36,2	34,0	32,0	30,0	na
	Tjekkiet	30,1	30,4	30,3	30,2	30,0	na
	Østrig	-1,4	-0,7	-0,6	-0,2	0,4	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Tabel 5
Outputgab (pct. af BNP)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	0,8	0,6	0,0	-0,4	-0,2	na
	Cypern	-1,0	0,7	-0,6	-0,6	-0,4	0,0
	Danmark	1,2	1,0	0,3	-0,4	-1,5	na
	Estland	3,6	2,7	0,1	-1,2	-1,5	-1,3
	Grækenland	0,8	0,8	0,8	0,9	1,1	na
	Irland	-0,2	-0,5	-1,3	-1,5	-0,7	na
	Letland	2,0	2,8	1,3	-0,3	-1,7	na
	Litauen	1,7	3,3	1,5	-0,4	-1,3	na
	Malta	-1,9	-0,8	-0,1	0,5	1,9	na
	Portugal	-2,4	-2,2	-1,8	-1,1	-0,2	0,5
	Slovenien	-0,2	0,7	0,5	0,1	0,2	na
	Spanien	na	-0,9	-1,4	-1,9	-1,6	na
	Tjekkiet	0,9	1,8	1,4	0,5	0,7	na
	Østrig	-0,5	0,4	0,4	0,5	0,5	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Tabel 6
Konjunkturrenset budgetsaldo (pct. af BNP)*
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	2,9	2,9	3,0	3,1	3,1	na
	Cypern	-0,8	1,8	0,7	0,7	0,8	0,7
	Danmark	3,8	3,1	2,8	2,3	2,2	na
	Estland	2,5	1,8	1,3	1,4	1,3	1,2
	Grækenland	-2,8	-3,1	-1,9	-1,2	-0,5	na
	Irland	3,0	0,7	-0,4	-0,5	-0,7	na
	Letland	-0,9	-0,5	0,4	1,1	1,7	na
	Litauen	-1,0	-1,2	-0,9	0,3	1,1	na
	Malta	-1,8	-1,3	-1,2	-0,3	0,3	na
	Portugal	-2,8	-2,0	-1,6	-1,0	-0,3	-0,4
	Slovenien	-1,1	-0,9	-1,1	-0,7	-0,1	na
	Spanien	2,3	2,2	1,8	2,0	1,9	na
	Tjekkiet	-3,3	-4,1	-3,4	-2,8	-2,5	na
	Østrig	-1,2	-0,9	-0,8	-0,4	0,1	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer. * Kommissionens beregninger baseret på information i programmerne

 

 

Tabel 7
Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)*
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	2,9	2,9	3,0	3,1	3,1	na
	Cypern	-0,8	0,3	0,7	0,7	0,8	0,7
	Danmark	3,8	3,1	2,8	2,3	2,2	na
	Estland	1,8	1,2	0,8	1,4	1,3	1,2
	Grækenland	-3,2	-2,8	-2,0	-1,2	-0,5	na
	Irland	2,9	0,5	-0,4	-0,5	-0,7	na
	Letland	-0,9	-0,5	0,4	1,1	1,7	na
	Litauen	-1,0	-1,2	-0,9	0,3	1,1	na
	Malta	-2,5	-2,1	-1,4	-0,5	0,1	na
	Portugal	-2,8	-2,1	-1,6	-1,0	-0,3	-0,4
	Slovenien	-1,1	-0,8	-1,0	-0,7	-0,1	na
	Spanien	2,3	2,2	1,8	2,0	1,9	na
	Tjekkiet	-3,1	-4,1	-3,4	-2,8	-2,5	na
	Østrig	-1,2	-0,7	-0,6	-0,4	0,1	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer. * Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag

 

 

Tabel 8
Real vækst i BNP
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	6,1	6,4	6,4	6,8	6,9	na
	Cypern	3,8	4,2	4,1	4,0	4,0	4,0
	Danmark	3,5	2,0	1,3	1,1	0,5	na
	Estland	11,2	7,4	5,2	6,1	6,7	7,0
	Grækenland	4,2	4,1	4,0	4,0	4,0	na
	Irland	5,7	4,8	3,0	3,5	4,1	na
	Letland	11,9	10,5	7,5	7,0	6,8	na
	Litauen	7,7	9,8	5,3	4,5	5,2	na
	Malta	3,2	3,5	3,1	3,2	3,4	na
	Portugal	1,3	1,8	2,2	2,8	3,0	3,0
	Slovenien	5,7	5,8	4,6	4,1	4,5	na
	Spanien	n.a.	3,8	3,1	3,0	3,8	na
	Tjekkiet	6,4	5,9	5,0	5,1	5,3	na
	Østrig	3,3	3,4	2,4	2,5	2,5	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Tabel 9
Inflation (HICP)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	7,4	7,2	6,9	4,4	3,7	na
	Cypern	2,2	2,2	2,5	2,0	2,0	2,0
	Danmark	1,9	1,7	2,4	1,6	1,9	na
	Estland	4,4	6,6	8,6	5,6	3,6	3,5
	Grækenland	3,3	2,9	2,8	2,7	2,6	na
	Irland	2,7	2,8	2,4	2,0	1,8	na
	Letland	6,6	10,1	12,5	7,2	4,9	na
	Litauen	3,8	5,8	6,5	5,1	3,6	na
	Malta	2,6	0,9	2,5	2,3	2,1	na
	Portugal	3,0	2,3	2,1	2,1	2,1	2,1
	Slovenien	2,5	3,4	3,5	2,8	2,6	na
	Spanien	na	2,6	2,9	2,7	na	na
	Tjekkiet	2,1	2,4	3,9	2,3	2,1	na
	Østrig	1,5	1,9	2,0	2,0	2,0	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Spanien, hvor tal lene er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

 

 

Tabel 10
Vækst i beskæftigelsen
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	na	1,6	1,1	0,6	0,2	na
	Cypern	na	1,9	1,8	1,8	1,8	1,7
	Danmark	na	1,7	0,0	-0,5	-0,8	na
	Estland	na	1,2	0,4	0,0	0,0	0,0
	Grækenland	na	1,8	1,9	1,7	1,6	na
	Irland	na	3,5	1,1	1,3	1,5	na
	Letland	na	2,2	1,0	0,2	0,1	na
	Litauen	na	2,3	0,3	0,1	0,0	na
	Malta	na	1,5	1,1	0,5	0,2	na
	Portugal	na	0,4	0,9	1,4	1,5	1,5
	Slovenien	na	2,3	0,9	0,6	0,9	na
	Spanien	na	3,0	2,2	2,0	2,2	na
	Tjekkiet	na	1,5	1,1	0,5	0,2	na
	Østrig	na	1,9	1,1	0,9	0,9	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

Tabel 11
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)
		2006	2007	2008	2009	2010	2011
	Bulgarien	na	7,2	6,9	4,4	3,7	Na
	Cypern	na	4,2	4,0	3,9	3,7	3,6
	Danmark	na	3,3	3,1	3,2	3,6	na
	Estland	na	5,2	5,3	5,3	5,3	5,3
	Grækenland	na	7,6	6,8	6,3	6,0	na
	Irland	na	4,6	5,6	5,6	5,5	na
	Letland	na	5,6	5,2	5,3	5,3	na
	Litauen	na	4,5	5,2	6,0	5,9	na
	Malta	na	5,5	4,8	4,5	4,5	na
	Portugal	na	7,8	7,6	7,2	6,9	6,6
	Slovenien	na	5,0	4,9	4,8	4,6	na
	Spanien	na	8,2	8,2	8,1	7,9	na
	Tjekkiet	na	5,5	4,8	4,5	4,5	na
	Østrig	na	4,3	4,2	4,1	3,9	na
	Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2a:           Overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og landespecifikke integrerede anbefalinger

 

Resumé

ECOFIN drøfter et revideret udkast til Integrerede Retningslinjer for den næste Lissabon-cyklus (2008-10) og revideret udkast til landespecifikke anbefalinger. De grundlæggende budskaber er ikke ændret i forhold til de udkast, der blev drøftet på ECOFIN d. 22. januar.

 

Det fremgår, at den væsentligste udfordring i næste Lissabon-cyklus er gennemførelse af udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af selve de Integrerede Retningslinjer, mens der lægges op til en række justeringer og præciseringer af den tilhørende, uddybende tekst. Tilsvarende lægges op til justering af de landespecifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det seneste år.

 

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er positiv, og Danmark er et af 6 lande, hvor der ikke foreslås landespecifikke anbefalinger. Fokusområder (points-to-watch) for Danmark er sammenkobling af energinet, forøgelse af arbejdsudbuddet og forbedring af folkeskolen og ungdoms­uddannelserne. Fremskridt i ft. konkurrencelovgivning og emissionsreduktioner gør, at disse ikke længere medtages som fokusområder.

 

Baggrund

Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804. Fremskridtsrapporten indeholder blandt andet Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinjer (IG’er) for den næste Lissabon-cyklus i perioden 2008-10 og Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger.

 

ECOFIN ventes den 4. marts 2008 at behandle reviderede udkast til de Integrerede Retningslinjer og landespecifikke anbefalinger. Disse vil herefter blive sendt til DER’s forårsmøde den 13.-14. marts 2008, hvor de samlede Integrerede Retningslinjer, inklusive landeanbefalinger, vil blive godkendt.

 

De Integrerede Retningslinjer er kombinationen af de Overordnede Økonomisk-politiske Retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines, BEPG) og Beskæftigelsesretningslinjerne (Employment Guidelines, EG). BEPG’erne behandles af ECOFIN, mens EG’erne behandles af EPSCO (beskæftigelsesministre mv.).

 

Indhold

Udkastet til BEPG’er og landespecifikke anbefalinger beskrives nærmere nedenfor. De grundlæggende budskaber i de reviderede udkast til BEPG’er og landespecifikke anbefalinger er ikke ændret i forhold til de udkast, der blev drøftet på ECOFIN d. 22. januar.

 

De Overordnede Økonomisk-politiske Retningslinjer (BEPG) 2008-2010

Det fremgår, at den vigtigste udfordring i den næste cyklus er at gennemføre de udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af ordlyden af BEPG’erne.

 

Dermed lægges op til i overskriftform at fastholde følgende 16 BEPG’er:

 

Makroøkonomiske retningslinjer

(1) At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst

(2) At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse

(3) At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressourceallokering

(4) At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

(5) At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker

(6) At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

 

Mikroøkonomiske retningslinjer

(7) At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervs­liv

(8) At fremme alle former for innovation

(9) At lette spredning og effektiv anvendelse af informations- og kommunikations­teknologi og udvikle et bredt favnende og inkluderende informationssamfund

(10) At styrke det europæiske industrielle grundlags konkurrencefordele

(11) At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst

(12) At udbygge og uddybe det indre marked

(13) At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder i og uden for Europa og høste fordelene ved globaliseringen

(14) At skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima og tilskynde til privat initiativ gennem bedre regulering

(15) At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et miljø, der støtter SMV'er

(16) At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturerne i Europa og færdiggøre prioriterede grænseoverskridende projekter.

 

Til hver enkelt retningslinje er knyttet en indledende, uddybende tekst, og der er generelt lagt op til en række justeringer og præciseringer i forhold til teksten fra den første cyklus af den relancerede Lissabon-strategi i 2005. Her afspejler en række af tekstjusteringerne rådskonklusioner fra den mellemliggende periode. Eksempelvis inkluderer teksten i relation til bæredygtig ressourceanvendelse mv. (retningslinje 11) nu en reference til de 2020-mål for reduktion af CO2-udledning som DER vedtog i foråret 2007.

 

Det kan bemærkes, at der tilsvarende er lagt op til at fastholde ordlyden af Beskæftigelsesretningslinjerne (EG’erne).

 

De landespecifikke retningslinjer

På linje med sidste år er udarbejdet landespecifikke anbefalinger/henstillinger som supplement til IG’erne. Anbefalingerne fremgår i konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler en vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af disse. Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt og udpeger en række fokus­områder (points-to-watch) for landenes videre reformarbejde.

 

Der lægges op til, at de landespecifikke anbefalinger overordnet fastholdes uændret og justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.

 

De samme 6 lande som sidste år, herunder Danmark, er tildelt topkarakter (”meget gode fremskridt”) i den overordnede bedømmelse af reformfremskridt, og for disse 6 lande er i lighed med sidste år ikke foreslået landespecifikke anbefalinger (men alene fokusområder).

 

For mange af de øvrige lande er anbefalinger reelt uændrede, om end de konkrete formuleringer i anbefalingerne i flere tilfælde kan være ændret. For flere lande er antallet af anbefalinger dog blevet reduceret. Tilsvarende er antallet af fokus­områder blevet reduceret for mange lande. Det bemærkes, at der nu også kommer landeanbefalinger for Rumænien og Bulgarien, der først blev EU-medlemmer per 1. januar 2007.

 

Landeanbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden for de enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering.

 

Landeanbefalingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedringer af uddannelsessystemerne og livslang læring samt forbedring af finanspolitisk holdbarhed. Styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder og i energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en række lande.

 

Vurdering af Danmarks reformarbejde

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. I evalueringen under-streges, at Danmark overordnet set har gjort meget gode fremskridt med implementeringen af det nationale reformprogram.

 

Kommissionen anfører, at Danmark har fastholdt en stærk økonomisk vækst og har gennemført de nødvendige reformer til at kunne håndtere den makroøkonomiske udfordring, der følger af en aldrende befolkning. Endvidere konstateres, at Danmark fortsat ligger helt i front i forhold til udviklingen af et videnssamfund og det bemærkes, at der er taget yderligere tiltag til at forbedre det attraktive virksomhedsmiljø med reduktion af de administrative omkostninger på 9,7 pct. i perioden 2001-2006. Danmark har gjort store fremskridt med at forbedre konkurrence­lovgivningen og der er opnået gode resultater med hensyn til miljømæssig bære­dygtighed. Der er gjort en indsats for at forbedre sammenkoblingen af energi­net, ligesom der er taget en række initiativer for at styrke uddannelsesområdet. Kommissionen påpeger endvidere, at Danmark klarer sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorerne, og at der er gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om at øge arbejdsudbuddet.

 

Det noteres, at følgende tre fokusområder (points-to-watch) bør være genstand for videre opfølgning:

·               Fortsat gennemførelse af foranstaltninger vedrørende sammenkobling af energi­net for at fÃ¥ el- og gasmarkederne til at fungere bedre.

·               Forøgelse af arbejdsudbuddet og arbejdstiden pÃ¥ mellemlang sigt, herunder yderligere initiativer, der skal styrke incitamenterne til at arbejde, og yderligere bestræbelser pÃ¥ at integrere ældre, indvandrere og efterkommere pÃ¥ arbejdsmarkedet.

·               Omkostningseffektiv styrkelse af tiltag, der sigter mod at forbedre folke­skolen og ungdomsuddannelserne og øge antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregÃ¥ende uddannelse, med henblik pÃ¥ at nÃ¥ de ambitiøse mÃ¥l, som er fastsat.

 

Det kan bemærkes, at antallet af fokusområder i forhold til sidste års evaluering er reduceret fra 5 til 3. Sidste års evaluering pegede også på konkurrencelovgivningen og emissionsreduktioner som fokusområder, men disse 2 områder er ikke længere inkluderet som fokusområder for Danmark.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets udvalg for økonomi og valuta har afgivet betænkning om de Integrerede Retningslinjer for 2008-10. Af resolutionsudkastet i betænkningen, som blev vedtaget af Europa Parlamentet d. 20. februar, fremgår blandt andet, at Europa Parlamentet hilser Kommissionens fremskridtsrapport inklusiv de opdaterede Integrerede Retningslinjer velkommen, og understreger vigtigheden af implementering af Lissabon-strategien og de Integrerede Retningslinjer.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

I det omfang landene gennemfører reformer på linje med de landespecifikke retningslinjer kan det have væsentlige positive effekter for europæisk og dansk økonomi.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinjer og landespecifikke anbefalinger blev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 22. januar 2008.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks nationale reformprogram.

 

Regeringen finder det positivt, at der fremadrettet helt overvejende fokuseres på implementering af reformer. På baggrund heraf støtter regeringen fastholdelse af de nuværende BEPG’er for den kommende cyklus i Lissabon-strategien. Tilsvarende støtter regeringen, at de landespecifikke anbefalinger overordnet set fastholdes uændret men justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.

 

Andre landes holdning

Der ventes at være generel tilslutning til udkastene til BEPG’er og landespecifikke anbefalinger.

 

Dagsordenspunkt 2b:           Foreløbig rapport om finansiel stabilitet

 

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte en rapport vedrørende udviklingen på de finansielle markeder samt mulige ændringer af rammerne heraf med henblik på at understøtte den finansielle stabilitet bedst muligt. Rapporten ventes forelagt Det europæiske Råd.

 

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN forventes en drøftelse af udviklingen på de finansielle markeder og mulige ændringer af rammerne heraf med udgangspunkt i en interim rapport.

 

Udviklingen på de finansielle markeder

Siden august 2007 har turbulensen på de globale finansielle markeder foranlediget af tab på amerikanske subprimelån (boliglån til mindre kreditværdige personer) påkaldt sig særlig bevågenhed.

 

Der er tegn på, at årsagen til turbulensen bl.a. er, at kreditvurderingen af boligkøbere har været for lempelig.  Lånene blev i en vis udstrækning sammensat i komplekse strukturerede kreditobligationer, som blev solgt til investorer både i og uden for USA. Ratingselskaber og store investeringsbanker bidrog til at skabe tillid til disse værdipapirer, som der viste sig ikke at være grundlag for. 

 

Traditionelt har det været långiver – almindeligvis en bank - der påtog sig risikoen for et boliglåns misligholdelse (kreditrisiko). Innovationer i den finansielle sektor har ledt til mange nye produkter og forretningskoncepter, bl.a. har långivere i stigende grad fået mulighed for at frasælge risici på udlån og afkoble sig fra risikoen.

 

Ved udstedelse af værdipapirer på grundlag af sikkerhed i aktiver blev risici på subprimelån i princippet overført til de investorer, der investerer i denne type værdipapirer - herunder europæiske investorer. For at opnå en høj rating (sikker investering) har en eller flere banker ofte givet tilsagn om back-up likviditet. De banker, der gav disse tilsagn, påtog sig dermed en indirekte rolle som risikotager, idet de i realiteten overtog lånene, såfremt en løbende adgang til kapitalmarkedsfinansiering udeblev. Dermed blev risici ikke i praksis frasolgt.

 

En stigning i antallet af misligholdelser på subprimelån og historier om tab på kreditobligationer resulterede i, at øvrige investorer ikke ville købe obligationer, hvorefter bankerne måtte leve op til deres garantier.

 

En anden faktor, som forstærkede turbulensen, var uigennemsigtighed på markedet. Det var uklart, hvilke banker m.v., der lå inde med store tab. Denne usikkerhed medførte, at investorer søgte tilflugt mod sikre aktiver, samt at de globale finansmarkeder blev volatile med store prisudsving til følge. Uigennemsigtigheden bidrog til en forværring i tilliden, og det blev vanskeligere for banker at optage lån og foretage refinansiering.

 

I løbet af uroen løb enkelte tyske banker ind i vanskeligheder som følge af eksponeringer over for obligationer med sikkerhed i subprimelån. Endvidere fik en engelsk bank betydelige vanskeligheder, da bankens forretningsmodel forudsatte en løbende adgang til finansiering på penge- og kapitalmarkederne, der pludselig ikke var til stede. Den engelske bank er nu nationaliseret.

 

Som reaktion på en aftagende vækst i den amerikanske økonomi og uroen på de finansielle markeder har den amerikanske centralbank foretaget pengepolitiske lempelser.

 

Den økonomiske situation i EU adskiller sig væsentligt fra den amerikanske ved i udgangspunktet at være solid. ECB har ved interventioner stabiliseret situationen på pengemarkederne, mens de officielle renter har været fastholdt.

 

Den seneste udvikling viser ikke umiddelbart tegn på normalisering af markedsforholdene for visse segmenter på kapitalmarkederne, der fortsat synes ustabile. Derimod synes uroen på pengemarkederne indtil videre at aftage gradvist.

 

Det må ventes, at væksten i EU i 2008 vil blive påvirket at den finansielle uro. Det er endnu usikkert, hvor voldsom påvirkningen vil blive, men den nuværende vurdering er, at den vil være relativt beskeden.

 

Mulige ændringer af rammerne for de finansielle markeder

På baggrund af begivenhederne nåede ECOFIN i oktober 2007 til enighed om, at en række mulige initiativer skal overvejes og analyseres nærmere inden for følgende områder:

 

1.             Øget gennemsigtighed for investorer, markedet og myndigheder

2.             Udvikling af værdiansættelsesstandarder bl.a. ved ændring af den regnskabsmæssige behandling af illikvide aktiver

3.             Revision af regler for risikostyring og tilsyn med den finansielle sektor

4.             Udvikling af markedsvilkÃ¥rene, herunder nærmere overvejelse af kreditbureauers rolle, og undersøgelse af organiseringen af de uregulerede markeder.

 

 

Af udkastet til rapporten fremgår, at Kommissionen på flere områder vil foreslå selv-regulerende tiltag. Det gælder i forhold til øget gennemsigtighed, værdisætning af aktiver m.v. Men det fremhæves også, at hvis markedsdeltagerne ikke er i stand til at levere tilstrækkelige løsninger, da vil Kommissionen ikke tøve med at foreslå egentlig regulering. Kommissionen har endnu ikke præsenteret mere konkrete forslag. 

 

Analyserne involverer flere bidragsyderne udover Kommissionen: de tre europæiske tilsynsudvalg om bank, forsikring og værdipapirer, banktilsynsudvalget i ECB og Financial Services Commitee.

 

Forslagene ventes at indeholde følgende initiativer der:

 

• i samarbejde med industrien fremmer gennemsigtighed af finansmarkeder;
• sikrer, at bankers rapporter tilvejebringer den fornødne information om deres eksponering og forpligtelser;
• styrker rammer for finansielt tilsyn og risikostyring i den finansielle sektor, herunder gennemgang af reglerne i direktiv om kapitalkrav;
• forbedrer de finansielle markeders funktion, herunder ift. ratingbureauernes rolle.

 

Det nævnes endvidere i udkastet til rapporten, at en betydelig del af indsatsen sker i koordination med relevante globale fora. (G7 - Financial Stability Forum, G10 – Basel Komiteen om banktilsyn og IMF). 

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig som den foreløbige statusrapport.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Høring

Der er ikke foretaget høring af den foreløbige rapport.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den finansielle uro blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2007 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007.

 

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side følges udviklingen på de finansielle markeder løbende.

 

Fra dansk side kan det støttes, at erfaringer anvendes til relevante ændringer i de eksisterende rammer for de finansielle markeder med henblik på at styrke den finansielle stabilitet fremover.

 

Andre landes holdninger

Det vurderes, at der er generel enighed om årsagerne til uroen og generel støtte til planen for opfølgning herpå.

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2c:           Statsfonde (Sovereign Wealth Funds)

 

Resumé

Kommissionen arbejder på et udkast til en meddelelse vedrørende statsfonde og det kan ikke afvises, at en første drøftelse af dette vil finde sted på det kommende ECOFIN efterfulgt af en drøftelse på DER. Indholdet af meddelelsen er endnu ikke kendt.

 

Baggrund og indhold

Kommissionen har orienteret om at de arbejder på et udkast til en meddelelse vedrørende statsfonde og det er muligt, at en første præsentation kan finde sted på det kommende ECOFIN.

 

Indholdet i meddelelsen er endnu ikke kendt. Neden for følger en kort præsentation af statsfonde og problemstillingen om fondene.

 

Opbygningen af statsfonde skyldes de globale ubalancer, herunder store betalingsbalanceunderskud i f.eks. USA og modvarende overskud i Kina og olieeksporterende lande.

 

Statsfonde er fonde, der typisk opbygges i lande med en lille privat sektor, en forholdsvis centralt dirigeret økonomi eller en stor eksport af naturressourcer, som anvendes til investering i udlandet. Et formål med disse investeringer er at sikre en udjævning af forbrugsmuligheder over flere generationer og undgå kortsigtet indenlandsk forbrug og inflation.

Statsfondene har investeret betydelige mængder kapital. Det seneste eksempel på bidrag fra statsfonde har været investeringer foretaget i investeringsselskaber og banker siden sommeren 2007, hvilket vurderes at have bidraget til at reducere turbulensen på de finansielle markeder.

Kapitalen i statsfondene blev pr. 1/1 2008 estimeret til at have en kapital i omegnen af 15 trillioner kr[1]. Til sammenligning kan nævnes, at det beløb svarer til 15 pct. af EU's BNP. Statsfondenes kapital er voksende og har potentiale for at blive væsentligt større.

Statsfondene bidrager med kapital til de finansielle markeder i den vestlige verden, og hidtil synes fondenes investeringsadfærd ikke at have adskilt sig fra andre investorer. Imidlertid er der i flere lande voksende bekymring om nogle statsfondes investeringsadfærd, herunder den bagvedliggende hensigt med statsfondenes investeringer. Spørgsmålet der stilles er, om alle statsfonde investerer for at opnå økonomiske afkast, eller om visse fonde investerer deres ressourcer for også at opnå politisk indflydelse. Denne bekymring skal ses i lyset af, at mange fondes investeringsstrategier er ukendte. Der findes i dag ikke en ”code of conduct” for statsfondenes investeringer, som sætter krav til transparens, som det eksempelvis er tilfældet for pensionsfonde. Dertil kommer, at mange af statsfondene har hjemsted i lande, der ikke har samme demokratiske traditioner som medlemslandene i EU.

Flere vestlige lande har på denne baggrund opfordret til udarbejdelsen af en international ”code-of-conduct” i fællesskab med statsfondene med henblik på at øge transparensen.

Det er muligt, at Kommissionens meddelelse vil støtte udarbejdelse af en sådan international ”code-of-conduct” og evt. stille andre forslag til initiativer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Emnet har ikke tidligere være forlagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Indholdet af meddelelsen er endnu ikke kendt, men generelt støtter Danmark kapitalens frie bevægelighed og Danmark vil kunne støtte udarbejdelsen af en international ”code-of-conduct”. Fra dansk side er man endvidere indstillet på at drøfte eventuelle initiativer fra Kommissionens side.