Arbejdstilsynet varetager indberetningen af data om alle arbejdsulykker, og modtager til dette brug bidrag fra Energistyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen om henholdsvis arbejdsulykker på visse havanlæg, arbejdsulykker i luften og arbejdsulykker til søs. Arbejdsskadestyrelsen varetager indberetning af data om erhvervssygdomme.

Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Kommissionen har som begrundelse for fremsættelse af forslaget i henhold til nærhedsprincippet anført, at udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at Kommissionen på grundlag af en fællesskabsretsakt bedre kan koordinere den nødvendige harmonisering af statistiske oplysninger på fællesskabsplan. Derimod ser Kommissionen det som medlemsstaternes opgave at indsamle oplysninger og udarbejde sammenlignelige nationale data. Kommissionen anfører, at Fællesskabet derfor kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. Traktatens artikel 5, og at disse foranstaltninger ikke er mere vidtrækkende, end det er nødvendigt for at opnå et fælles statistisk grundlag.

Det seneste kompromisforslag fra Formandskabet indeholder en klarere skelnen mellem foranstaltninger, der kan gennemføres ved komitéprocedure, og foranstaltninger, der kræver et nyt forordningsforslag, fx krav om nye data, end det oprindelige forslag til direktiv. Desuden er det i bilagene til forslaget gjort tydeligere, hvad der skal indberettes for de enkelte områder, end det var i Kommissionens forslag, der blot indeholdt overskrifter for de emner, der skulle indberettes data for.

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 TEF vedr. proceduren om fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets udtalelse efter førstebehandlingen forelå den 13. november 2007. Parlamentet lægger særlig vægt på, at EU-statistikkerne skal kunne opdeles på køn og alder, så der kan tages højde for virkningen af køns- eller aldersbetingede forskelle i arbejdsmiljøet. Hertil har Kommissionen svaret, at køn og alder på patienten eller den tilskadekomne altid er blandt basisoplysninger.

Parlamentet ønsker desuden, at statistikkerne om befolkningens sundhedstilstand:

-         skal kunne identificere skader (ulykker eller sygdomme), der er forÃ¥rsaget af alkohol- eller narkotikamisbrug. I den seneste kompromis-tekst er dette med Kommissionen billigelse indført som et oplysningskrav, der skal opfyldes, hvis muligheden herfor foreligger, og

-         skal indeholde oplysninger om forebyggelse af pandemier og andre smitsomme sygdomme. I den seneste kompromis-tekst er dette med Kommissionens billigelse indført som et oplysningskrav.

Parlamentet har ikke haft ønsker om grundlæggende ændringer af forslaget.

·        Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet skal arbejdsgivere inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for arbejdsgiveren, sÃ¥fremt ulykken eller forgiftningstilfældet har medført uarbejdsdygtighed i en dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Andre end arbejdsgivere kan anmelde arbejdsulykker, herunder skadelidte selv, fagforeninger, læger og tandlæger eller andre. Tilsvarende regler findes inden for Energistyrelsens omrÃ¥de (Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 13. januar 2005 om registrering og anmeldelse af arbejdsskader mv. efter lov om visse havanlæg, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om visse bestemmelser udstedt i medfør af lov om visse havanlæg og lov om arbejdsmiljø, der med visse ændringer finder anvendelse i medfør af offshoresikkerhedsloven), inden for Statens Luftfartsvæsens omrÃ¥de (Bekendtgørelse nr. 918 af 18 .november 2003 om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste pÃ¥ luftfartøj og for deres arbejdsgivere) og inden for Søfartsstyrelsens omrÃ¥de (Meddelelser A fra Søfartsstyrelsen, Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe af 1. oktober 2006 om arbejdsulykker i medfør af Lov nr. 627 af 26. juli 2002 om sikkerhed til søs, med senere ændringer).

Det er Kommissionens hensigt, at de detaljerede retningslinier, manualer og vejledninger, der allerede er udarbejdet eller har været under udarbejdelse under den frivillige indberetningsordning, får status af Kommissionsforordninger. Da de heri beskrevne datakrav, for så vidt angår arbejdsulykker, ligger ud over det, Danmark i øjeblikket er i stand til at levere af data, vil disse ændrede indberetningskrav medføre behov for ændring af registrerings- og IT-systemer. Eventuelle merudgifter ved indførelsen af én ekstra oplysning i anmeldesystemet forventes ikke at overstige ½ mio. kr.

Forslaget vurderes ikke at medføre en væsentlig omstillingsbyrde for erhvervslivet. Det er lovpligtigt for arbejdsgiveren at anmelde arbejdsulykker. Ifølge den seneste kompromis-tekst skal der indberettes én oplysning mere, end Danmark gør i forvejen. Den øgede svarbyrde, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vurderes derfor at være ca. 1.200 timer om året.

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold samt en række offentlige myndigheder og andre organisationer med frist til den 26. marts 2007.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører i sit svar, at indberetningskravet for så vidt angår arbejdsulykker (bilag IV) omfatter langt flere data om arbejdsulykker, end danske virksomheder i dag indberetter til Arbejdstilsynet, og at DA ikke kan acceptere, at virksomhedernes pligt til indberetning af arbejdsulykker bliver udvidet, da virksomhederne da vil blive påført ekstra administrative byrder. DA anmoder i øvrigt om løbende at blive involveret i den politiske behandling af forordningsforslaget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører i sit svar, at FA ”ikke finder det acceptabelt, at detaljeringsniveauet for data om arbejdsulykker øges, da det vil betyde større indberetningsbyrde for arbejdsgiverne”. FA henviser til, at der i forbindelse med AMVAB-arbejdet tværtimod blev stillet forenklingsforslag om begrænsning af anmeldepligten i Danmark, så den bringes i overensstemmelse med kravet til Eurostat om kun at indberette arbejdsulykker, der har givet anledning til mere end tre dages fravær i stedet for mere end én dag.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) anfører i sit svar, at SALA ”ikke kan støtte, at der skal kræves flere oplysninger fra virksomhederne om arbejdsskader, end der kræves i dag”, og ”at forslaget vil indebære en ikke ubetydelig forøgelse af de administrative byrder for virksomhederne, uden at det samtidigt indebærer adgang til et materiale på EU-plan, som vil medvirke til en begrænsning af arbejdsskader”.

Kommunernes Landsforening (KL) har ingen konkrete bemærkninger til det aktuelle forslag, men pointerer i sit svar, at et rigtigt og korrekt statistik grundlag naturligvis er afgørende i EU arbejdet. KL mener dog, at indførelsen af en rådsforordning er det forkerte middel til harmonisering af fællesskabsstatistikker, og at indførelsen af et direktiv bedre kan sikre den nødvendige statistikharmonisering uden uhensigtsmæssig centralstyring.

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har afgivet fælles svar på høringen. LO og FTF anfører i deres svar:

”LO og FTF finder det vigtigt at have valide, sammenlignelige og brugbare europæiske data som kan anvendes til både fællesskabsformål og til nationale formål på arbejdsmiljø- og sundhedsom­rådet.

Behovet for gode fælles europæiske data aktualiseres af den vedtagne nye europæiske arbejds­miljøstrategi for 2007-2012.  Der vil eksempelvis være brug for at måle fremgangen i strategiens reduktionsmål som for arbejdsulykkerne er sat til 25 pct.

Vi anbefaler derfor, at der som foreslået indføres en formaliseret EU-lovgivning på området. Lovgivningen skal efter vores opfattelse sikre et validt og brugbart fælles statistikgrundlag på arbejdsmiljø- og sundhedsområdet. Det vil derfor som udgangspunkt være vigtigt, at man med lovgivningen realistisk set kan opnå de samme og valide data fra alle medlemsstater.”

LO og FTF anfører videre:

”LO og FTF vil – i hvert fald som en begyndelse – kunne støtte en forordning, som giver indbe­retningspligt til EU for data på et niveau svarende til det Danmark allerede nu kan levere.

Vores støtte er begrundet i et ønsket om at få udviklet en realistisk europæisk ”startmodel” som kan gennemføres og forhåbentlig vinde tilslutning i alle medlemslande. På sigt må det så vurde­res, om der er grundlag for at øge indberetningspligten for medlemslandene til at omfatte yderli­gere data for ulykkesområdet mv.

Denne støtte er således ikke udtryk for et hensyn om at spare erhvervslivet for en øget svarbyrde, idet den øgede svarbyrde som forslaget lægger op til er så begrænset, at den ikke i sig selv kan begrunde en reduktion af de ulykkesdata, som skal indberettes.

Med hensyn til vedtagelsen af den aktuelle forordning kan vi ikke umiddelbart anbefale, at den videre beslutningsproces forsinkes af undersøgelser af hvilke data, der er tilgængelige i med­lemsstaterne. Vi forudser, at en sådan undersøgelse vil forlænge processen unødigt.

LO og FTF ønsker i stedet, at Danmark her og nu foreslår EU et detaljeringsniveau for datapligt, som svarer til det Danmark allerede nu er i stand til at levere. Vi vurderer, at dette niveau vil være et fornuftig og realistisk udgangspunkt for dataindsamling i EU.

LO og FTF finder det endvidere hensigtsmæssigt, at det krævede detaljeringsniveau for dataind­levering så vidt muligt angives i selve forordningen. Ændrede datakrav skal således kun kunne gennemføres ved revision af forordningen gennem en fælles beslutningsprocedure.

Afslutningsvis skal LO og FTF gøre opmærksom, at vi ikke kan acceptere, hvis forordningsfor­slaget direkte eller indirekte får negative konsekvenser som begrænser dataindsamlingen eller definitionerne i danske regler for dataindsamling mv.”

Som eksempler herpå peger LO og FTF angående forslagets bilag IV dels på forskellen på mellem definitionen af ulykker i forordningsforslaget og i den danske arbejdsskadesikringslovgivning dels på forskellen mellem indberetningskriterierne i henholdsvis EU (ulykker med uarbejdsdygtighed i mere end 3 dage) og Arbejdstilsynet (ulykker med uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen).

Endelig så LO og FTF gerne, at EU indførte en ordning svarende til i Danmark, hvorefter der skal være en obligatorisk indberetningspligt vedrørende anmeldte (formodede) erhvervssygdomme. Med den eksisterende med forordningsforslag jf. bilag V er der alene krav til indberetning af erhvervssygdomme som er anerkendt som erstatningsberettigede erhvervssygdomme.”

Med henblik på at opnå sammenlignelige europæiske data har Regeringen i forhandlingerne i Rådet arbejdet for at begrænse mængden af data (antallet af oplysninger), der skal indsamles, til et realistisk niveau, hvor alle medlemsstater kan være med, og som ikke overstiger det niveau, Danmark i forvejen indberetter under den frivillige ordning.

Denne holdning er begrundet i hensigten såvel nationalt som på EU-plan om at reducere de administrative byrder for virksomhederne.

Den klarere skelnen mellem foranstaltninger, der skal kunne gennemføres ved komitéprocedure, og foranstaltninger, der kræver et nyt forordningsforslag, fx krav om nye data, som er indeholdt i det nye kompromisforslag, er i overensstemmelse med Regeringens generelle holdning. Dette gælder også den øgede klarhed i bilagene over, hvad der skal indberettes for de enkelte områder.

Oplysningskravene for arbejdsulykker er fortsat større end det niveau, som Regeringen havde ønsket, og som Danmark i øjeblikket er stand til at efterleve, men dog lavere end i Kommissionens oprindelige forslag. Det er Regeringens vurdering, at det foreliggende resultat er det bedst opnåelige kompromis i den aktuelle forhandlingssituation.

De fleste medlemsstater støtter generelt forslaget om harmonisering af europæiske statistikker på de pågældende områder, men har under forhandlingerne haft flere bemærkninger til og indvendinger imod forslaget.

Efter den seneste kompromis-tekst har et markant flertal af medlemsstater givet positive tilkendegivelser overfor forslaget. Danmark står således næsten alene med holdningen om, at antallet af oplysninger, der skal indberettes til Kommissionen, skal begrænses yderligere, og at de administrative byrder for virksomhederne ikke må øges.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.