15. januar 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008

 

 

1.             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvÃ¥r 2008

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation

 

2.             Cypern og Maltas indførelse af euroen den 1. januar 2008

          KOM-dokument foreligger ikke

          - Udveksling af synspunkter

 

3.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 13.-14. marts 2008

 

a)           Den næste 3-Ã¥rige cyklus for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), 2008-2010

KOM-dokument foreligger ikke

- Orienterende debat

 

b)           Key Issues Paper

KOM-dokument foreligger ikke

- Orienterende debat

 

c)           Review af Det Indre Marked

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

4.             Finansielle tjenesteydelser

 

a)           Fælles eurobetalingsomrÃ¥de, SEPA

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

5.             Eventuelt

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvÃ¥r 2008

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation

 

3.       Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008

 

a)           Den næste 3-Ã¥rige cyklus for de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG), 2008-2010

KOM-dokument foreligger ikke

- Orienterende debat

 

b)           Key Issues Paper

KOM-dokument foreligger ikke

- Orienterende debat

 

c)           Review af Det Indre Marked

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1:             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2008

 

Resumé

Det nye formandskab (Slovenien) har forud for rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008, som det er normal praksis, fremlagt sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde.

 

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det slovenske formandskab tager udgangspunkt i formandskabets eget arbejdsprogram, som blev offentliggjort i december 2007, samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Slovenien har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002.

 

Formandskabet har følgende overordnede prioriteter for ECOFIN’s arbejde:

 

1.        Økonomisk-politisk samarbejde

2.        Finansielle tjenesteydelser

3.        Skatter og afgifter 

4.        EU’s budget

5.        Bedre regulering

6.        Øvrige

 

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra årsskiftet indførte Cypern og Malta euroen, hvilket udvidede euroområdet til 15 lande og andre medlemslande vil eventuelt ansøge om optagelse i euroen i løbet af 2008. ECOFIN ventes at følge Cypern og Maltas implementering af euroen tæt.

 

Implementeringen af den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt forventes fortsat i løbet af 1. halvår af 2008, både vedr. den forebyggende og den korrigerende del. ECOFIN ventes i den forbindelse at udarbejde udtalelser om landenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer. Formandskabet forventes i samarbejde med Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) at fokusere drøftelserne på de vigtigste horisontale temaer der kan udledes af programmerne. Endvidere ventes Kommissionen og ECB i 1. halvår 2008 at præsentere ECOFIN for sine regelmæssige konvergensrapporter vedr. landene uden for euroen.

 

Som led i forberedelserne af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008, ventes ECOFIN – på baggrund af Kommissionens strategiske rapport om de økonomiske reformer i EU og på baggrund af erfaringerne med de nationale reformprogrammer, som blev drøftet på ECOFIN den 4. december 2007 – at skulle drøfte den nye treårige cyklus for de integrerede retningslinjer 2008-2010, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). Formandskabet lægger op til umiddelbar at videreføre de nuværende overordnede retningslinjer, og retningslinjerne ventes at være ledsaget af landespecifikke anbefalinger.

 

ECOFIN ventes endvidere under slovensk formandskab at drøfte et såkaldt ”Key Issues Paper”, som skal danne grundlag for prioriteterne for ECOFIN’s fremtidige arbejde for at sikre beskæftigelse, vækst og velstand i EU.

 

2. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det slovenske formandskab i 1. halvår af 2008 at fortsætte arbejdet med at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010.

 

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette strukturerne i tilsynet med de finansielle markeder, idet et effektivt tilsyn kan bidrage til den finansielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN også i 1. halvår 2008 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor højt, herunder evt. nye initiativer i lyset af den senere tids turbulens på de finansielle markeder, initiativer til sikring af den finansielle stabilitet i EU samt øget konvergens i tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN bl.a. at følge op på arbejdet med udbygning og effektivisering af Lamfalussy-processen. Derudover ventes formandskabet at begynde arbejdet med ændringer i direktiverne om henholdsvis investeringsinstitutter og endelig afregning i betalings- og værdipapirafviklingssystemer.

 

Arbejdet med Solvens II-direktivet, som skal harmonisere tilsynskravene for forsikringsselskaber, vil have høj prioritet under det slovenske formandskab. Forslaget lægger op til, at forsikringsselskabernes solvenskrav i højere grad skal afspejle den reelle risikoprofil i selskabernes aktiviteter, således at der skabes incitament til bedre risikostyring som et led i styrkelsen af det indre marked for forsikringsydelser og styrkelsen af de europæiske forsikringsselskabers globale konkurrenceevne. Det slovenske formandskab stiler mod en politisk aftale om forslaget i slutningen af formandskabet.

 

Endelig kan udvalgte initiativer i relation til Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet forventes at blive drøftet i ECOFIN i løbet af 1. halvår af 2008.

 

3. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering af skatte- og afgiftssystemerne med det mål at reducere de administrative omkostninger, forbedre det Indre Marked og styrke EU’s konkurrenceevne. Det slovenske formandskab ventes i den forbindelse at indlede drøftelser af nye initiativer, herunder vedr. momsreglerne på bank- og forsikringstjenesteydelser. Formandskabet ventes ligeledes at fortsætte de strategiske drøftelser af et fremtidigt regime for nedsatte momssatser.

 

Det slovenske formandskab ventes at prioritere bekæmpelse af skatte- og momssvig højt og vil fortsætte det igangsatte arbejde på dette område. Kommissionen ventes primo 2008 at fremlægge resultaterne af sine analyser af effekterne ved indførelse af omvendt betalingspligt for moms ved indenlandske vareleverancer mellem virksomheder (B2B) og ved grænseoverskridende vareleverancer B2B inden for EU. Formandskabet ventes endvidere at arbejde videre med andre tiltag til bekæmpelse af skattesvig.

 

Endelig ventes formandskabet at fokusere på drøftelserne af Kommissionens forslag om ændring af direktivet om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer. Formålet med direktivændringerne er at sikre et moderne regime for handel med sådanne varer.

 

4. EU’s budget

Kommissionen ventes på rådsmødet den 14. maj 2008 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2009. ECOFIN ventes forud for dette at drøfte rådets overordnede prioriteter for budgettet for 2009. Budgettet for 2009 ventes endeligt vedtaget under det kommende franske formandskab i 2. halvår 2008.

 

På rådsmødet den 4. december 2007 præsenterede Revisionsretten sin års­beretning for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisionserklæ­ring. Beretningen ventes behandlet i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af en henstilling om decharge til Europa-Parlamentet. Henstillingen ventes drøftet i ECOFIN den 12. februar 2008.

 

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med bedre regulering. Det ventes, at det slovenske formandskab vil fokusere på en fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger af ny regulering og på simplificering af allerede eksisterende lovgivning.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med måling af de administrative byrder i medlemslandene, ligesom Kommissionen ventes at arbejde videre med konkrete forenklingsforslag.

 

6. Øvrige

Energi og klimaforandringer er blandt de store udfordringer for EU, og det slovenske formandskab vil også give disse emner høj prioritet. ECOFIN ventes således i 1. halvår 2008 at bidrage aktivt til, at fælles initiativer på dette område er omkostningseffektive og med fundament i markedsbaserede instrumenter.

 

ECOFIN ventes i 1. halvår 2007 at fortsætte den økonomiske dialog med tredjelande, herunder i form af transatlantiske dialoger på det makroøkonomiske og finansielle område, samt dialoger med EU’s nabolande og de asiatiske lande (ASEM).

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2008 kan imidlertid have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram har ikke været i høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det slovenske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2008.

 

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det slovenske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2008.

 

 

 

 Bilag

 Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Det slovenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram	Det slovenske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 22. januar 2008. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2008 ultimo oktober 2007, herunder for ECOFIN’s arbejde.
Overordnet økonomisk politik – de integrerede retningslinjer (IG)   Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)	Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.   Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter RÃ¥det pÃ¥ baggrund af Det Europæiske RÃ¥ds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinjer bestÃ¥ende af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og retningslinjerne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for sÃ¥ vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført pÃ¥ forÃ¥rstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treÃ¥rig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinjer bestÃ¥ende af BEPG’erne og EG’erne. Den kommende nye cyklus for de integrerede retningslinjer, herunder BEPG’erne dækker perioden 2008-2010.   Som led i forberedelserne af Det Europæiske RÃ¥d den 13.-14. marts 2008, ventes ECOFIN – pÃ¥ baggrund af Kommissionens strategiske rapport om de økonomiske reformer i EU og pÃ¥ baggrund af erfaringerne med de nationale reformprogrammer, som blev drøftet den 4. december 2007 – at skulle drøfte den nye treÃ¥rige cyklus for de integrerede retningslinjer 2008-2010, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). Formandskabet lægger op til en umiddelbar videreførelse af de nuværende overordnede retningslinjer, og retningslinjerne ventes ogsÃ¥ i Ã¥r at være ledsaget af landespecifikke anbefalinger.
Traktatens artikel 104 EF (kvalificeret flertal)	Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabilitets- og Vækstpagten.   Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN pÃ¥ møderne i februar og marts 2008.   ECOFIN opnÃ¥ede pÃ¥ et møde den 20. marts 2005 enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. RÃ¥dets forordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.   ECOFIN ventes under det slovenske formandskab at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer.
Makroøkonomisk dialog (Køln-processen)	Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.
Budgetsager	EU’s budget for 2009: Kommissionen ventes pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 14. maj 2008 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2009 inden for rammerne af de finansielle perspek­tiver for 2007-2013 og de fastlagte retningslinjer for budgettet. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 8. juli og den anden læsning i november. Den endelige aftale om budgettet for 2009 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december under det franske formandskab.   Egne indtægter: Et centralt led i DER’s kompromis i december 2005 om de finansielle perspektiver for 2007-2013 var, at der i 2008/2009 skal fremlægges et review, som mere grundlæggende skal overveje, hvad EU’s budget skal anvendes til i fremtiden. I henhold til DER-konklusionerne skal review’et særligt fokusere pÃ¥ landbrugsordninger og rabatsystemer, men arbejdet kommer til at omfatte hele EU-budgettets indtægts- og udgiftsside. Kommissionen fremlagde i september 2007 en meddelelse, der igangsætter en høring, hvor alle interessenter opfordres til at byde ind med forslag inden 15. april 2008. Review’et forventes fremlagt i form af en hvidbog fra Kommissionen ultimo 2008 eller primo 2009. PÃ¥ mødet i ECOFIN den 4. december 2007 præsenterede Revisionsretten sin Ã¥rs­beretning for regnskabsÃ¥ret 2006 med tilhørende revisionserklæ­ring. Herefter behandles beretningen i RÃ¥dets budgetudvalg og Coreper med henblik pÃ¥ udarbejdelse af henstilling fra RÃ¥det til Europa-Parla­men­tet­ om meddelelse af decharge til Kom­missionen for gennemførelsen af bud­get­tet,­ jf. artikel 276, stk. 1 i EF-trak­ta­ten­. Henstillingen forventes drøftet i ECOFIN den 12. februar 2008.
Udvidelse af euroomrÃ¥det	EuroomrÃ¥det er pr. 1. januar 2008 blevet udvidet med to nye medlemslande, Cypern og Malta. Den formelle beslutning om optagelse af de to lande blev vedtaget i ECOFIN den 10. juli 2007 efter forelæggelse sagen for RÃ¥dets i dets sammensætning af stats- og regeringschefer den 21.-22. juni 2007.   ECOFIN forventes under det slovenske formandskab at følge den praktiske indførelse af euroen i de to lande og forventes den 22. januar 2008 at blive orienteret af Kommissionen om den seneste status for indførelsen.   Andre lande vil eventuelt ansøge om optagelse i euroen i løbet af 2008. I sÃ¥ fald vil ECB og Kommissionen skulle aflægge beretning for ECOFIN om, hvorvidt konvergenskriterierne er opfyldt.
Bedre regulering	ECOFIN ventes i 1. halvÃ¥r af 2008 at fortsætte det arbejde med bedre regulering som igangsattes i december 2004, og som de to formandskaber (Tyskland og Portugal) videreførte i 2007.   Det ventes, at det slovenske formandskab vil fokusere pÃ¥ en fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger af ny regulering og pÃ¥ simplificering af allerede eksisterende lovgivning.   Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med mÃ¥ling af de administrative byrder i medlemslandene, ligesom Kommissionens ventes at arbejde videre med konkrete forenklingsforslag.
Statistik	PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rÃ¥det, pÃ¥ baggrund af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport pÃ¥ statistikomrÃ¥det, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de administrative byrder forÃ¥rsaget at statistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at overgÃ¥ til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU, sÃ¥ledes at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af det eksporterende land.   PÃ¥ ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de statistiske byrder og RÃ¥det anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat, men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet. ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion og vedtog en beslutning om oprettelsen af et rÃ¥dgivende organ og et rÃ¥dgivende udvalg herom. Endelig drøftedes et sæt fælles retningslinjer for gennemførelser af større justeringer af statistiske oplysninger. ECOFIN har budt de fælles retningsliner velkommen og opfordret medlemslandene til at tage dem til efterretning.

 

 

 

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Skattepakken   Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed)	EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.   1.                  Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet) 2.                  Beskatning af renter og royalties og 3.                  Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.   ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rÃ¥dsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.   Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttræden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti omrÃ¥der tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.   For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.
Rentebeskatningsdirektivet	Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje Ã¥r aflægge rapport til RÃ¥det om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslÃ¥ RÃ¥det de ændringer af direktivet, som mÃ¥tte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.   En arbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af direktivet. Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvÃ¥r af 2008.
Renter og royalties   Traktatens artikel 94EF (enstemmighed)	Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.   Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslÃ¥r en præcisering af direktivet, sÃ¥ledes at et EU-land undlader kildebeskatning af renter og royalties pÃ¥ betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.   ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnÃ¥ enighed om ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke kunne acceptere ændringsforslaget. En arbejdsgruppe drøftede efterfølgende sagen den 30. maj 2007, hvor et andet land imidlertid ikke kunne acceptere et kompromisforslag.   Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvÃ¥r af 2008.
Adfærdskodeks for er­hvervsbeskatning   Mellemstatslig aftale af 1. december 1997.	Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende pÃ¥ser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set pÃ¥ EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information.   ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. RÃ¥det godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.   ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005, den 7. juni og 28. november 2006 samt den 5. juni 2007.   ECOFIN drøftede den 4. december 2007 den seneste rapport fra gruppen, men nÃ¥ede ikke til enighed om godkendelse af denne. Rapporten ventes at blive viderebehandlet under det slovenske formandskab.
Selskabsbeskatning   Traktatens artikel 94	EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse pÃ¥ baggrund af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.   Økonomi- og finansministrene havde pÃ¥ deres uformelle møde i september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).   Kommissionen præsenterede pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for det videre arbejde.   Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvÃ¥r af 2008.Â
Kommissionens meddelelser om direkte beskatning	Kommissionen har sendt RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823, KOM(2006)824 og KOM(2006)825).   I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseoverskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk mÃ¥de til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer pÃ¥. Imidlertid vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande og derfor er der behov for mere mÃ¥lrettede tiltag pÃ¥ kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, bÃ¥de for at undgÃ¥ de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.   Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vejledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for sÃ¥ vidt angÃ¥r direkte beskatning.   De to andre meddelelser vedrører to omrÃ¥der, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sÃ¥danne skattemæssige hindringer, nemlig -         den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde, -         fraflytningbeskatning, dels nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, dels nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.   I den førstnævnte meddelelse foreslÃ¥r Kommissionen en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.   ECOFIN tog pÃ¥ mødet den 27. marts 2007 meddelelserne til efterretning. Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvÃ¥r af 2008.
Momspakken	ECOFIN nÃ¥ede den 5. juni og 4. december 2007 til enighed om en ”momspakke” omfattende:    ·        B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-skridende tjenesteydelser ·        ”Mini One Stop Shop” ·        Nye regler for momsgodtgørelse (8. momsdirektiv)   Pakken fÃ¥r som hovedregel virkning fra 1. januar 2010. Virkningstidspunktet for moms i forbrugslandet for visse grænseoverskridende ydelse (B2C) inden for EU og for ”Mini One Stop Shop” bliver 1. januar 2015.   For sÃ¥ vidt angÃ¥r de enkelte delementer henvises til nedenfor.
Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser:   Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser mellem momspligtige, B2B   Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private, B2C	Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslÃ¥r, at reglerne for beskatningssted ændres sÃ¥ledes, at hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private (B2C).   Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.   Â
Forslag til momsforenklinger ’One Stop Shop’ mv. (herunder nyt 8. momsdirektiv og harmoniserede fradragsretsregler)	Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter pÃ¥ at reducere administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktiviteter.   PÃ¥ grund af vanskeligheder med at opnÃ¥ enighed om en omfattende One Stop Shop udarbejdede det tyske formandskab et kompromisforslag om en ”Mini One Stop Shop”, der kun skal dække B2C teleydelser, e-handelsydelser og radio- og TV-spredningsydelser.   PÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 opnÃ¥ede man politisk enighed om hovedlinjerne i kompromisforslag til nyt 8. momsdirektiv. Â
Nedsat moms	Der blev uden drøftelse pÃ¥ RÃ¥dsmødet (miljø) den 22. december 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat moms pÃ¥ arbejdskraftintensive tjenesteydelser (momsdirektivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-Ã¥rig forlængelse med udløb 31. december 2005.   Der blev indgÃ¥et en politisk aftale om nedsat moms pÃ¥ ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpÃ¥ vedtog ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms pÃ¥ lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.   Kommissionen har i 2. halvÃ¥r 2007 fremlagt denne rapport. Samtidig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper for anvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011. ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i 2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrument til at nÃ¥ sektorpolitiske mÃ¥l.   PÃ¥ ECOFIN den 4. december 2007 opnÃ¥ede man enighed om en forlængelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om nedsatte momssatser frem til 31. december 2010.   Det slovenske formandskab forventes ikke at sætte nedsat moms pÃ¥ dagsorden under deres formandskab.
Moms på rejsebureauer	Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2008.
Forskellige ændringer af momsdirektivet	Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til forskellige ændringer i momsdirektivet. Det vedrører bl.a. momsfritagelse for leverancer til fællesforetagender inden for forskning m.v. oprettet efter traktatens artikel 171 og justering af reglerne om momsfradrag for byggemoms.   Forslaget forventes behandlet pÃ¥ arbejdsgruppeniveau i 1. halvÃ¥r 2008, og eventuelt i ECOFIN i juni 2008.
Momsfritagelsen for bank- og forsikringsydelser	Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag til rÃ¥dsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.   FormÃ¥let med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslÃ¥s det bl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg af momsfri finansielle ydelser.   Forslaget forventes drøftet i 1. halvÃ¥r 2008.
Svigsbekæmpelse	Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt pÃ¥ vigtigheden i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pÃ¥ dette omrÃ¥de. RÃ¥det opfordrede Kommissionen til at forberede en sÃ¥dan strategi med vægten lagt pÃ¥ en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.   PÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. PÃ¥ det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene inden Ã¥rets udgang med henblik pÃ¥ vedtagelse i RÃ¥det inden udgangen af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik pÃ¥ en rapport til RÃ¥det inden Ã¥rets udgang.   PÃ¥ ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.   PÃ¥ møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt pÃ¥ uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøftet. PÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog RÃ¥det konklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden Ã¥rets udgang at komme med en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden for EU.   Kommissionen ventes at præsentere analysen i begyndelsen af 2008.   Sagen forventes drøftet i 1. halvÃ¥r 2008.
Registreringsafgift og Ã¥rlig ejerafgift for motorkøretøjer	Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.    Forslaget blev drøftet pÃ¥ ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.   Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 1. halvÃ¥r 2008.Â
Fjernsalgsdirektivet	Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rÃ¥dsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnÃ¥s enighed om reglerne for indførsel heraf. Direktivet har ikke været forhandlet siden.   Ændringer af cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer – har været drøftet i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forventes, at Kommissionen i januar 2008 præsenterer en meddelelse og et forslag til et ændret cirkulationsdirektiv.   I den forbindelse forventes drøftelser i 1. halvÃ¥r 2008 formentlig med rÃ¥dskonklusioner pÃ¥ ECOFIN i juni 2008. Â
Beskatning af alkohol   Traktatens artikel 93 (enstemmighed)	PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til justeringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med fÃ¥ undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det ikke at opnÃ¥ enighed.   RÃ¥det opfordrede sÃ¥ledes Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal ogsÃ¥ se pÃ¥ en mere smidig procedure for regelmæssige beslutninger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.   Kommissionens analyse af alkoholbeskatning forventes ikke at foreligge i løbet af 1. halvÃ¥r 2008.
Revision af rejsegodsdirektivet	PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 opnÃ¥edes der politisk enighed om det finske formandskabs kompromisudspil til revision af rejsegodsdirektivet 69/169.   Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbsgrænsen for afgiftsfri indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og skibsrejsende samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbsgrænsen gælder for alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.   Direktivet blev endeligt vedtaget den 20. december 2007, og træder i kraft den 1. december 2008. Der forventes enighed om tilsvarende regler i toldforordning 918/83 primo 2008, sÃ¥ledes at disse ogsÃ¥ kan træde i kraft den 1. december 2008.
Kommerciel diesel	Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de eksisterende EU-minimumssatser for afgifter pÃ¥ kommerciel diesel (ogsÃ¥ kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslÃ¥et at hæve minimumsafgiften for blyfri benzin.   Der har været holdt drøftelser pÃ¥ arbejdsgruppeniveau i april 2007, som pt. er indstillet pga. uenigheder om bl.a. satsniveauet. Drøftelserne af forslaget ventes genoptaget pÃ¥ et senere tidspunkt.
Fiscalis-programmet	Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007. Programmet har til formÃ¥l at forbedre beskatningssystemernes virkemÃ¥de i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis.    Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt Fiscalis-program dækkende frem til 2013.   Efter forhandlinger og mindre ændringer støttede et stort flertal af medlemslandene i oktober 2006 et kompromisforslag fra formandskabet. Formandskabet har efterfølgende haft drøftelser med det relevante udvalg i Europa-Parlamentet, hvis mindre ændringsforslag i store træk er indarbejdet i kompromisforslaget.   Forslaget er nu vedtaget sÃ¥vel i Parlamentet som i RÃ¥det.

 

 

 

Det finansielle område

 

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Handlingsplanen for de finansielle markeder	Arbejdet med nye initiativer om finansielle tjenesteydelser sker pÃ¥ grundlag af Kommissions hvidbog om den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010.   I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at formueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, er omrÃ¥der der vil blive fokuseret pÃ¥ i den fremtidige politik pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de.
’Clearing og afvikling’	Aktørerne pÃ¥ værdipapirmarkederne nÃ¥ede den 7. november 2006 til enighed om en ”Code of Conduct”. Retningslinjerne er nu fuldt gennemført for handelen med aktier.   Kommissionen forventes i løbet af 1. halvÃ¥r 2008 at orientere ECOFIN om erfaringerne med retningslinjerne pÃ¥ dette omrÃ¥de.   Endvidere forventes en orientering fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen, herunder TARGET2-værdipapirafviklings-systemet.
Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II)	Kommissionen fremsatte den 10. juli 2007 et direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II).   Forslaget vil i højere grad end hidtidigt indebære risikobaserede solvenskrav, og reglerne vil betyde en højere grad af harmonisering af tilsynsfunktionen i EU. Reglerne skal ses som led i en styrkelse af det indre marked for forsikringsydelser, og reglerne forventes at styrke europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne. Direktivet vil styrke forsikringsselskabernes incitament til bedre risikostyring og dermed styrke beskyttelsen af de europæiske forsikringstagere.   Det slovenske formandskab arbejder hen imod en politisk aftale om forslaget i slutningen af formandskabet.
”Lamfalussy-processen”	Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser er blevet evalueret i 2007. ECOFIN-rÃ¥det vedtog den 4. december et sæt rÃ¥dskonklusioner om den videre tilpasning af processen til erfaringerne. Disse tilpasninger vil blive gennemført i 2008.Â
Hvidbog om ”asset management”	Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnelsen investeringsforeninger). I hvidbogen opridser Kommissionen en række forslag til fremme af det indre marked for investeringsfonde.   Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Kommissionen vil imidlertid se pÃ¥ delelementer, herunder:   ·        Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsindustri, ·        fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende markedsføring, ·        øgede muligheder for grænseoverskridende fusioner af investeringsforeninger, ·        asset pooling (fælles forvaltning af aktiver), ·        europæisk pas til administrationsselskaber, ·        styrkelse af tilsynssamarbejdet, ·        forbedringer af det indre marked til gavn for investorerne, ·        forenklede prospekter og distributionssystemer.   Kommissionen forventer at kunne fremlægge et forslag til direktivændringer i løbet af 1. halvÃ¥r 2008
Indskudsgarantiordninger for pengeinstitutter	Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelelse om indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange tilfælde kan gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordningerne, uden at der er behov for at ændre det gældende direktiv.   ECOFIN ventes at følge Kommissionens arbejde i 1. halvÃ¥r 2008.
Hedge fonde	ECOFIN ventes at følge arbejdet i Kommissionen med vurderingen af, om der er behov for EU-initiativer i forhold til de såkaldte hedge fonde.
Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet KOM(2007)226	Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.[1]   Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:   1.      Øget konkurrence. Fælles regler pÃ¥ visse omrÃ¥der forventes at øge konkurrencen pÃ¥ tværs af grænser og giveforbrugerne konkrete fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder, 2.      Øget forbrugertillid. Dette forventes opnÃ¥et gennem en tilstrækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information om tilsynskontrol af de finansielle udbydere, sÃ¥ledes at forbrugerne kan være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andre medlemslande  3.      Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansielle produkter (”finansiel viden”). Formidlingen af den rette information skal finde sted pÃ¥ rette tid og sÃ¥ledes at forbrugerne har mulighed for at anvende informationen til at træffe finansielle valg.   Kommissionen fortsætter i 2008 arbejdet med de initiativer, der er nævnt i hvidbogen.   Det slovenske formandskab ventes at fremme debatten om ”finansiel viden” pÃ¥ baggrund af en meddelelse, som Kommissionen udsendte den 18. december 2007.
Ændring af direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse	Kommissionen vil foreslå en mindre udvidelse af direktivets anvendelsesområde, så der gives mulighed for at stille sikkerhed i flere typer aktiver samt at præcisere og ændre direktivet på en række mindre punkter.
Hvidbog om boligfinansiering	Kommissionen har fremsat en hvidbog om boligfinansiering (realkredit), der argumenterer for, at der vil kunne opnÃ¥s bÃ¥de samfundsmæssige fordele samt fordele i form af et større produktudbud med delvist harmoniserede regler ved en tilnærmelse af reglerne om boligfinansiering i EU-landene.   I Hvidbogen gennemgÃ¥r Kommissionen 12 initiativer, som den vil tage i perioden 2008-2010. Blandt initiativerne vil være et forslag til direktiv, der regulerer 1) tilbagebetaling før tid, 2) oplysninger som lÃ¥ntager skal have inden lÃ¥neaftalen indgÃ¥s, 3) oplysninger om lÃ¥neomkostninger og 4) adgang til oplysninger om kreditoplysninger om lÃ¥nerne
Single Euro Payment Area (SEPA)	SEPA er en ny infrastruktur for betalinger i euro mellem pengeinstitutter i EU/EØS og Schweiz. Infrastrukturen skal gøre det muligt at foretage grænseoverskridende betalingstjenester i Europa lige sÃ¥ hurtigt og billigt, som nÃ¥r der er tale om indenlandske betalingstjenester.   Formandskabet lægger op til vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner, der opfordrer til, hurtigt muligt at benytte SEPA som betalingsinfrastruktur.
Kreditvurderingsinstitutter	Kommissionen undersøger i øjeblikket kreditvurderingsinstitutternes rolle i den finansielle sektor, herunder i lyset af senere tids turbulens pÃ¥ de finansielle markeder. Turbulensen pÃ¥ de finansielle markeder opstod som følge af problemerne pÃ¥ det amerikanske sub prime lÃ¥nemarked.   Hvis Kommissionens undersøgelser bliver færdige under det slovenske formandskab, forventes formandskabet at sætte Kommissionens rapport pÃ¥ dagsordenen for et kommende ECOFIN-møde.
Dialog med 3. lande om et nordatlantisk / globalt finansielt marked	Kommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande – først og fremmest USA – om at fjerne restriktioner for den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser.   Kommissionen ventes løbende at orientere ECOFIN om fremskridtene i disse forhandlinger.

 

Dagsordenspunkt 3a:           Den nye treårige cyklus for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) 2008-2010

 

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinjer for den næste Lissabon-cyklus (2008-10), forslag til landespecifikke anbefalinger og forslag til Fællesskabets Lissabon-program (CLP) for 2008-10, jf. KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804.

 

Kommissionen anfører, at den væsentligste udfordring i næste Lissabon-cyklus er gennemførelse af udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af de Integrerede Retningslinjer, og der lægges op til forholdsvis moderate justeringer af den tilhørende tekst. Tilsvarende lægges alene op til ”finjustering” af de landespecifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det seneste år.

 

Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er positiv, og Danmark er et af 6 lande, hvor Kommissionen ikke foreslår landespecifikke anbefalinger. Fokusområder (points-to-watch) for Danmark er sammenkobling af energinet, forøgelse af arbejdsudbuddet og forbedring af folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Fremskridt i ft. konkurrencelovgivning og emissionsreduktioner gør, at disse ikke længere medtages som fokusområder.

 

Kommissionen foreslår, at Fællesskabets Lissabon-program, som udstikker hovedlinjerne for Lissabon-reformindsatsen på fællesskabsniveau, for 2008-10 fokuseres indenfor 10 hovedmål, der blandt andet dækker en ”Small Business Act”, reduktion af EU administrative byrder, bedre rammebetingelser for innovation med skabelse af et fællesskabspatent, indre marked for el og gas, etablering af rammer til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende energi.

 

KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804

 

Baggrund

Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803 og KOM(2007) 804. Fremskridtsrapporten dækker primært: (i) Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinjer (IG’er) for den næste Lissabon-cyklus i perioden 2008-10, (ii) Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger, samt (iii) Kommissionens forslag til Fælles­skabets Lissabon-program (CLP), som udstikker hovedlinjerne for Lissabon-reformindsatsen på fællesskabsniveau, for 2008-2010.

 

ECOFIN ventes den 22. januar 2008 at drøfte disse tre forslag fra Kommissionen. ECOFIN-drøftelsen er led i forberedelsen af DER’s forårsmøde den 13.-14. marts 2008, hvor de samlede Integrerede Retningslinjer, inklusive landeanbefalinger og CLP, vil blive vedtaget.

 

Det bemærkes, at de Integrerede Retningslinjer er kombinationen af de Overordnede Økonomisk-politiske Retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines, BEPG) og Beskæftigelsesretningslinjerne (Employment Guidelines, EG). BEPG’erne behandles på ECOFIN, mens EG’erne ventes drøftet af EPSCO (beskæftigelsesministre mv.) den 31. januar 2008.

 

Indhold

Det vurderes, at der er bred enighed om hvilke tiltag og reformer der er behov for, og alle medlemslandene har gennemført gennemgribende reformer siden 2005, men reformindsatsen har varieret. Der har dog i det seneste år været visse tegn på ”reformtræthed”.

 

Det fremgår, at den vigtigste udfordring for medlemsstaterne i den næste cyklus er at gennemføre udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af de integrerede retningslinjer. Tilsvarende lægges alene op til ”finjustering” af de landespecifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det seneste år.

 

Kommissionen bekræfter de fire prioritetsområder identificeret af DER i foråret 2006. I rapportens indledende del (del I) opridses for hvert af de fire prioritetsområder forskellige centrale tiltag, der i den kommende periode 2008-10 foreslås at indgå henholdsvis på fællesskabs­niveau via CLP og i landenes reformindsatser (jf. deres NRP’er). Her er primært tale om et uddrag og sammenstilling af elementer i forslaget til CLP med elementer fra BEPG og de landespecifikke anbefalinger.

 

·               Investeringer i menneskelig kapital og modernisering af arbejdsmarkederne: Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at inddrage flexicurity-strategier i deres 2008-NRP’er, øge udbud af børnepasning, udarbejde handlingsplaner og fastsætte mÃ¥l for en nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, og at forbedre de grundlæggende læsefærdigheder. Kommissionen vil desuden bl.a. foreslÃ¥ en fælles immigrationspolitik.

·               Frigørelse af erhvervspotentiale, særligt i SME’er: Der lægges op til en sÃ¥kaldt ”Small Business Act” til at frigøre vækstpotentialet i smÃ¥ og mellemstore virksomheder samt bevægelse i retning af at reducere EU administrative byrder med 25 pct. i 2012. Medlemslandene opfordres bl.a. til at fastsætte tilsvarende mÃ¥l samt fuld implementering af servicedirektivet og at fortsætte med modernisering af offentlig administration.

·               Investeringer i viden og innovation: PÃ¥ fællesskabsniveau lægges bl.a. op til skabelsen af et fællesskabspatent. Medlemslandene opfordres bl.a. til at udarbejde nationale bredbÃ¥ndsstrategier og tilstræbe at 30 pct. af EU's befolkning og alle skoler har bredbÃ¥ndsadgang senest i 2010.

·               Energi- og klimaændringer: Det indre marked for el og gas skal færdiggøres og der skal besluttes en pakke om rammerne til at realisere EU’s 2020-mÃ¥l for klima og vedvarende energi. Medlemslandene opfordres bl.a. til at tage deres økonomiske instrumenter op til revision, herunder beskatning, subsidier og gebyrer samt at forbedre sammenkoblingen af energinet.

 

Kommissionens forslag til BEPG, de landespecifikke anbefalinger og CLP beskrives nærmere nedenfor.

 

De Overordnede Økonomisk-politiske Retningslinjer (BEPG) 2008-2010

Kommissionen anfører, at den vigtigste udfordring i den næste cyklus er at gennemføre de udestående reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af ordlyden af BEPG’erne.

 

Dermed lægges op til i overskriftform at fastholde følgende 16 BEPG’er:

 

Makroøkonomiske retningslinjer

(1) At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst

(2) At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse

(3) At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressourceallokering

(4) At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

(5) At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker

(6) At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

 

Mikroøkonomiske retningslinjer

(7) At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervs­liv

(8) At fremme alle former for innovation

(9) At lette spredning og effektiv anvendelse af informations- og kommunikations­teknologi og udvikle et bredt favnende og inkluderende informationssamfund

(10) At styrke det europæiske industrielle grundlags konkurrencefordele

(11) At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst

(12) At udbygge og uddybe det indre marked

(13) At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder i og uden for Europa og høste fordelene ved globaliseringen

(14) At skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima og tilskynde til privat initiativ gennem bedre regulering

(15) At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et miljø, der støtter SMV'er

(16) At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturerne i Europa og færdiggøre prioriterede grænseoverskridende projekter.

 

Til hver enkelt retningslinje er knyttet en indledende, uddybende tekst, og der er generelt lagt op til forholdsvis moderate justeringer i forhold til teksten fra den første cyklus af den relancerede Lissabon-strategi i 2005. Her afspejler en række af tekstjusteringerne rådskonklusioner fra den mellemliggende periode. Eksempelvis inkluderer teksten i relation til bæredygtig ressourceanvendelse mv. (retningslinje 11) nu en reference til de 2020-mål for reduktion af CO2-udledning som DER vedtog i foråret 2007.

 

Det kan bemærkes, at der tilsvarende er lagt op til at fastholde ordlyden af Beskæftigelsesretningslinjerne (EG’erne).

 

De landespecifikke retningslinjer

Kommissionen har på linje med sidste år udarbejdet landespecifikke anbefalinger/henstillinger som supplement til IG’erne. De landespecifikke anbefalinger fremgår i konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af disse. Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt og udpeger en række fokus­områder (points-to-watch) for landenes videre reformarbejde. Kommissionen har indstillet, at den samlede konklusionstekst for hvert land tiltrædes på DER som supplement til IG’erne.

 

Kommissionen lægger op til, at de landespecifikke retningslinjer overordnet fastholdes uændret og justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.

 

De samme 6 lande som sidste år, herunder Danmark, er tildelt topkarakter (”meget gode fremskridt”) i den overordnede bedømmelse af reformfremskridt, og for disse 6 lande har Kommissionen i lighed med sidste år ikke foreslået landespecifikke anbefalinger (men alene fokusområder).

 

For mange af de øvrige lande er Kommissionens forslag til anbefalinger uændrede, om end de konkrete formuleringer i anbefalingerne i flere tilfælde kan være ændret. For flere lande er antallet af anbefalinger dog blevet reduceret. Tilsvarende er antallet af fokusområder blevet reduceret for mange lande. Det bemærkes, at der nu også kommer landeanbefalinger for Rumænien og Bulgarien, der først blev EU-medlemmer per 1. januar 2007.

 

Landeanbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden for de enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering.

 

Landeanbefalingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedringer af uddannelsessystemerne og livslang læring samt forbedring af finanspolitisk holdbarhed. Styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder og i energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en række lande.

 

Vurdering af Danmarks reformarbejde

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. I evalueringen under-streges, at Danmark overordnet set har gjort meget gode fremskridt med implementeringen af det nationale reformprogram.

 

Danmark har fastholdt en stærk økonomisk vækst og har gennemført de nødvendige reformer til at kunne håndtere den makroøkonomiske udfordring, der følger af en aldrende befolkning. Kommissionen konstaterer, at Danmark fortsat ligger helt i front i forhold til udviklingen af et videnssamfund og det bemærkes, at der er taget yderligere tiltag til at forbedre det attraktive virksomhedsmiljø med reduktion af de administrative omkostninger på 9,7 pct. i perioden 2001-2006. Danmark har gjort store fremskridt med at forbedre konkurrencelovgivningen og der er opnået gode resultater med hensyn til miljømæssig bæredygtighed. Der er gjort en indsats for at forbedre sammenkoblingen af energinet, ligesom der er taget en række initiativer for at styrke uddannelsesområdet. Kommissionen påpeger endvidere, at Danmark klarer sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorerne, og at der er gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om at øge arbejdsudbuddet. Endelig fremhæver Kommissionen Lissabon-kontakt­udvalgets positive betydning for at sikre ejerskab af det nationale reformprogram også på regionalt og lokalt niveau samt hos arbejdsmarkedets parter.

 

Ved sidste års evaluering påpegede Kommissionen fem områder, som man fra dansk side skulle fokusere på: 1) forøgelse af arbejdskraftudbuddet på mellemlang sigt, 2) gennemførelse af planlagte reformer af konkurrencelovgivningen, 3) fortsat forbedring af sammenkobling af energinet for at forbedre elektricitets- og gas­markederne, 4) fastlæggelse af yderligere politikker og foranstaltninger til begrænsning af emissioner, og 5) styrkelse af folkeskole- og ungdomsuddannelser og forøgelse af antallet af studerende, der færdiggør en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

 

Kommissionen mener, at Danmark fortsat bør være særligt opmærksom på punkterne 1, 3 og 5, mens punkt 2 om konkurrencelovgivningen samt punkt 4 om emissionsreduktioner ikke længere udgør særlige fokusområder for Danmark.

 

Således noterer Kommissionen, at følgende tre fokusområder bør være genstand for videre opfølgning:

·               Fortsat gennemførelse af foranstaltninger vedrørende sammenkobling af energi­net for at fÃ¥ el- og gasmarkederne til at fungere bedre.

·               Forøgelse af arbejdsudbuddet og arbejdstiden pÃ¥ mellemlang sigt, herunder yderligere initiativer, der skal styrke incitamenterne til at arbejde, og yderligere bestræbelser pÃ¥ at integrere ældre, indvandrere og efterkommere pÃ¥ arbejdsmarkedet.

·               Omkostningseffektiv styrkelse af tiltag, der sigter mod at forbedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne og øge antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregÃ¥ende uddannelse, med henblik pÃ¥ at nÃ¥ de ambitiøse mÃ¥l, som er fastsat.

 

Fællesskabets Lissabon-program (Community Lisbon Programme, CLP)

Kommissionen anfører, at forslaget til Fællesskabets Lissabon-program (CLP) for 2008-2010 repræsenterer de vigtigste økonomiske reformmålsætninger på fællesskabsplan for denne periode, og at CLP udgør en strategisk dagsorden der bør ligge til grund for EU-institutionernes arbejde med fællesskabsdimensionen af Lissabon-strategien.

 

Kommissionen foreslår, at CLP fokuseres indenfor 10 hovedmål, som falder indenfor 4 prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006 (dvs. beskæftigelse, investering i viden og innovation, realisering af erhvervslivets potentiale samt energi og klimaændringer). I overskriftform er de 10 hovedmål:

 

1. Foreslå en ny Social Agenda samt forstærke anerkendelse af kvalifikationer og forbedre muligheder for overførsel af pensioner mv. på tværs af EU.

2. Bevæge sig i retning af en fælles politik på immigrationsområdet, herunder et ”EU blue card” for højtkvalificerede arbejdere.

3. Vedtage et ”Small Business Act” for at realisere vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder, herunder hvor muligt ved fritagelse fra byrdefulde administrative krav i EU-lovgivning.

4. Bevæge sig i retning af målet om reduktion af EU-drevne administrative byrder med 25 pct. i 2012, bl.a. ved fuld gennemførelse af det løbende forenklingsprogram for eksisterende EU-lovgivning.

5. Styrke det indre marked, øge konkurrencen i serviceerhverv, herunder fuld gennemførelse af servicedirektivet, samt yderligere integrere markedet for finansielle serviceydelser.

6. Realisere den 5. frihed: fri bevægelighed for viden; bl.a. ved at øge mobiliteten for forskere på tværs af grænser og virkeliggøre Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

7. Forbedre rammebetingelser for innovation, især i forhold til venturekapital og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ved skabelsen af et fællesskabspatent.

8. Færdiggøre det indre marked for energi samt beslutte en pakke om rammerne til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende energi.

9. Fremme erhvervspolitik rettet mod mere bæredygtig produktion med fokus på vedvarende energi og CO2-effektive produkter, herunder ved et indre marked for miljøteknologier og revision af energibeskatnings­direktivet.

10. I tillæg til Doha-runden forhandle bilateralt for at fremme samhandel og integration med nabo- og kandidatlande samt skabe et fælles rum for regler og standarder, bl.a. ved udvikling af Det Transatlantiske Økonomiske Råd og en international aftale om bekæmpelse af kopiprodukter/forfalskninger.

 

De initiativer og tiltag, der skal udfylde 10 hovedmål, er alene beskrevet i overskriftform. På nogle delområder er der tale om videreførelse af pågående arbejde og initiativer, mens det på andre delområder må påregnes at Kommissionen i løbet af 2008-10 vil fremkomme med nye initiativer.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

I det omfang landene gennemfører reformer på linje med de landespecifikke retningslinjer kan det have væsentlige positive effekter for europæisk og dansk økonomi.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens 2007-fremskridtrapport for Lissabon-strategien har ikke tidligere været forelagt FEU.

 

Kommenteret dagsorden om den næste 3 års cyklus for Lissabon-strategien og de nationale reformprogrammer blev forelagt FEU til orientering den 9. november 2007 forud for ECOFIN den 13. november 2007.

 

Den danske regerings 2007-rapport om fremskridt med det nationale reform­program blev fremsendt til FEU den 9. oktober 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks nationale reformprogram.

 

Regeringen finder det positivt, at der fremadrettet helt overvejende fokuseres på implementering af reformer. På baggrund heraf støtter regeringen fastholdelse af de nuværende BEPG’er for den kommende cyklus i Lissabon-strategien. Tilsvarende støtter regeringen, at de landespecifikke anbefalinger overordnet set fastholdes uændret men justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.

 

Regeringen hilser Kommissionens udkast til CLP for 2008-10 velkommen og kan overordnet støtte, at CLP fokuseres på en række hovedmål i overensstemmelse med de 4 prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006.

 

Andre landes holdning

Der ventes generelt at være tilslutning til Kommissionens fremskridtsrapport og oplægget for den kommende cyklus af Lissabon-strategien, herunder at ordlyden af BEPG’erne fastholdes uændrede.

 

Ligeledes ventes generelt at være tilslutning til Kommissionens udkast til CLP for 2008-10.

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 3b:           Key Issues Paper

 

Kommer snarest.

 

 

 

Dagsordenspunkt 3c:           Review af Det Indre Marked

 

Resumé

Kommissionen har i en meddelelse fremlagt en handlingsplan for det fremtidige arbejde med at udvikle det Indre Marked. På baggrund af Kommissionens meddelelse lægger formandskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner om tilslutning til denne plan.

 

KOM(2007)724

Baggrund

Etableringen af det Indre Marked i 1992 skabte rammerne for den frie bevægelighed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU til fordel for både borgere og virksomheder. Det Indre Marked har leveret en række resultater, men har imidlertid et uudnyttet potentiale, som kan realiseres gennem tilpasning til de nye betingelser, som EU står over for i dag. Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet en meddelelse med en handlingsplan til at gøre det Indre Marked til et stærkere, mere innovativt og konkurrencedygtigt marked.

 

I fremtiden bør det Indre Marked ifølge Kommissionen i højere grad:

 

1.             Levere resultater for borgerne, forbrugerne og SMV’er

Der bør fortsat være fokus på områder, som berører forbrugernes dagligdag som eksempelvis energi, telekommunikation samt engros- og detailhandel, herunder at sikre en mere effektiv konkurrence, som i dag er hæmmet af bl.a. fragmenterede markeder og forskellig national lovgivning i de enkelte medlemslande.

 

Der bør fortsat være høje standarder, særligt inden for vare- og fødevaresikkerhed, hvor der er bestræbelser på styrke markedsovervågningen, men der er også behov for at sikre sikkerheden og kvaliteten af tjenesteydelser.

 

Der bør fortsat ske en forbedring af rammebetingelserne og markedsadgangen for virksomheder, særligt for små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Det gælder f.eks. forskelle i opbygning af skattesystemer og rammerne for etablering af virksomhed i andre medlemslande.

 

2.             Udnytte fordelene ved globaliseringen

Globaliseringen skaber bl.a. perspektiver for øget internationalt samarbejde mellem EU og dets partnere om regulering og ensretning af standarder. Samarbejdet skal bygge på følgende tre søjler:

 

-          Udvidelse af markedet for europæiske virksomheder gennem handelsliberaliseringer.

-          Global udbredelse af de reguleringsmæssige standarder i det Indre Marked.

-          Fordelene ved Ã¥bne markeder bør nÃ¥ ud til de europæiske borgere gennem overvÃ¥gning og stærkere konkurrence pÃ¥ markederne.

 

3.             Ã…bne nye grænser inden for viden og innovation

Tjenesteydelser udgør ca. 70 pct. af BNP i EU, men kun ca. 20 pct. af handlen mellem EU-landene. Det peger bl.a. på, at der er behov for at reducere barriererne for handel med tjenesteydelser. Implementeringen af service-direktivet, som skal omsættes til national lovgivning inden slutningen af 2009, vil give et bidrag

 

Derudover bør borgere, virksomheder og offentlige institutioner være i bedre stand til at udnytte nye muligheder i Europa ved brugen af informations- og kommunikationsteknologi, IKT, herunder inden for e-handel.

 

Endvidere bør det tilstræbes at udvikle den frie bevægelighed af viden og innovation som en ”femte frihed” i det Indre Marked.

 

4.             Omfatte en stærk social og miljømæssig dimension

Virkninger på samfundet og miljøet skal bedre afspejles i forbrugeradfærden gennem prismekanismen.

 

Europas økonomiske, sociale og samhørighedspolitik skal over en bred front udbrede fordelene ved det Indre Marked.

 

For at sikre resultater bør det Indre Marked ifølge Kommissionen tilpasse sig og anvende nye tilgange. Det Indre Marked skal være:

 

·               Mere erfaringsbaseret og resultatorienteret

Der bør bl.a. fokuseres på markeder, som ikke fungerer optimalt, og herunder udvide markedsovervågningen.

 

·               Mere mÃ¥lrettet og bedre hÃ¥ndhævet

Der bør bl.a. anvendes en mere hensigtsmæssig blanding af politiske instrumenter, som både er enkle og samtidig tager højde for subsidiaritet, proportionalitet og forskellige nationale traditioner.

 

·               Mere decentraliseret og netværks-baseret

Der bør etableres nye arbejdsrelationer mellem myndighederne i de enkelte medlemslande og Kommissionen for at sikre, at det Indre Marked virker, herunder f.eks. ”Indre Markeds”-centre til koordinering på nationalt niveau og diverse netværk på EU-niveau.

 

·               Mere tilgængeligt og bedre kommunikeret

Der bør være bedre adgang til information om det Indre Marked og dets regler og disse regler bør være mere tydelige. Medlemslandene bør også styrke sine kommunikationsaktiviteter.

 

Indhold

Udkastet til rådskonklusioner lægger overordnet op til, at:

 

·               RÃ¥det byder Kommissionens gennemgang velkommen,

·               RÃ¥det understreger, at det Indre Marked er en del af EU’s overordnede økonomiske og politiske strategi, jf. de integrerede retningslinjer.

 

Udkastet til rådskonklusioner lægger vedrørende prioriterede handlingsområder op til, at:

 

·               RÃ¥det anser Ã¥bningen af markederne for tjenesteydelser som afgørende for Europas fremtidige velstand samt at en hurtig og effektiv implementering af service-direktivet inden slutningen af 2009 er nødvendig for skabelsen af et ægte Indre Marked for tjenesteydelser.

·               RÃ¥det er enigt i, at bestræbelserne pÃ¥ at liberalisere netværksindustrier bør fortsætte, herunder bør medlemslandene foretage de nødvendige foranstaltninger for at sikre et ægte europæisk Indre Marked for elektricitet og gas. Der bør desuden opnÃ¥s enighed om telekommunikationspakken, og medlemslandene bør omsætte det relevante direktiv mhp. færdiggørelsen af EU’s interne postmarked.

·               RÃ¥det er enigt i, at mere ensartede rammer for beskatning er vigtigt.

·               RÃ¥det understreger, at udviklingen af den frie bevægelighed af viden og innovation bør være en prioritet og ser i denne forbindelse frem til udbredelsen af en fælles EU-struktur for patentbeskyttelse. RÃ¥det lægger desuden vægt pÃ¥, at rammebetingelserne for en effektiv konkurrencepolitik bør forbedres.

·               RÃ¥det understreger vigtigheden af den eksterne dimension og RÃ¥det lægger vægt pÃ¥, at den eksterne Ã¥benhed bør udvikles yderligere.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om rådskonklusioner, der har til formål at understøtte det videre arbejde for et bedre Indre Marked. Regeringen vurderer, at konklusionerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om rådskonklusioner.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af vedtagelse af rådskonklusionerne.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et forbedret Indre Marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til gavn for borgere og virksomheder i EU.

 

Høring

Der er ikke foretaget høring af rådskonklusionerne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

 

Holdning

 

Dansk holdning

Formålet med det Indre Marked er bl.a. at skabe større konkurrence og effektivitet. Danmark støtter overordnet udkastet til Rådskonklusioner, der har til formål at pege på områder, hvor det Indre Markeds funktion kan forbedres.

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.