Til Folketingets miljøudvalg.

 

 

Da Institut for Miljøvurdering under miljøministeriet blev nedlagt blev de miljøøkonomiske opgaver som bekendt placeret i et Miljøøkonomisk Råd, placeret i Det økonomiske Råd.

 

Jeg har på deres hjemmeside set, at Det miljøøkonomiske Råds formandskab offentliggør deres rapport: Miljø 2008 d. 12. marts 2008.

 

I den forbindelse vil jeg foreslå, at udvalget tager kontakt til formandskabet med henblik på at få en drøftelse med formandskabet om rapporten. Jeg forestiller mig, at vi skal gøre det til en fast procedure på samme måde, som Det økonomiske Råds formandskab altid møder op i finansudvalget og stiller op til drøftelse af deres rapporter.

 

På den måde sikrer vi, at udvalgets medlemmer får et førstehåndskendskab til Det miljøøkonomiske Råds arbejde samt sikrer bedst mulig inddragelse af Rådets viden, anbefalinger og synspunkter i vores daglige arbejde.

 

Jeg forestiller mig, at vi inviterer til et lukket møde, hvor vi har de bedste muligheder for at få førstehåndskendskab og samtidig kan have en helt åben diskussion om præmisser og konklusioner.

 

Hvis udvalget er enig i ovenstående vil jeg og sekretariatet tage kontakt til Det Miljøøkonomiske Råd.

 

 

Steen Gade

Formand for Miljøudvalget.