Ref: japed |
|
Den 3. oktober 2008 |
|
|
|
|
NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget, KOM (2008) 505
Status
Kommissionen har vedtaget ovennævnte forslag, som den 11. september 2008 er fremsendt af Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 133 og artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget skal erstatte den nuværende forordning (EF) 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Hovedformålet med revisionen er at forenkle forordningen – herunder forbedre gennemførelsen og kontrollen i medlemsstaterne og mindske de administrative byrder. Desuden skal der sikres en fortsat overensstemmelse mellem forordningen og Montreal-protokollen, og det skal sikres, at de fremtidige udfordringer i beskyttelsen af ozonlaget tages op for, at ozonlaget genoprettes i tide og for at undgå skadelige effekter på miljø og sundhed.
Kommissionen anfører, at forslaget koncentrerer sig om at simplificere den eksisterende lovgivning og om at stramme nogle af bestemmelserne for at forbedre implementeringen og kontrollen af lovgivningen.
Kommissionen vurderer samtidig, at formålene med forslaget ikke kan nås tilstrækkeligt ved regulering i de enkelte medlemsstater, men nås bedre ved regulering på fællesskabsniveau.
Kommissionen begrunder dette med, at beskyttelsen af ozonlaget er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses af enkelte medlemsstater. Desuden er handling på fællesskabsniveau nødvendig for at sikre overholdelse af de forpligtelser man på fællesskabsniveau har tiltrådt ved at være part i Montreal-protokollen, som implementeres ved denne forordning.
Endvidere indeholder forslaget elementer, der har relevans for funktionen af det indre marked.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.