|
|
|
|
Jeg har netop iværksat et bypolitisk initiativ for at sætte fokus på den moderne, bæredygtige by. Initiativet skal styrke og opprioritere udviklingen af bæredygtige byer og dermed fremtidssikre velfærden i byerne og skabe øget livskvalitet.
Initiativet er opbygget som en tretrins raket.
Jeg har offentliggjort vedlagte debatoplæg, som har en vigtig rolle i det første trin. Debatoplægget vil forhåbentlig være med til at generere en debat i alle landets kommuner og regioner. Erhvervslivet, organisationer, foreninger og borgere er også vigtige parter i debatten.
Debatoplægget sætter fokus på byudvikling under fire temaer: tæt, grøn, blå og sund. Sammentænkning af de fire temaer er - som jeg ser det - den store udfordring på vejen mod bæredygtige byer.
Jeg ser frem til at drøfte den kommende bypolitiske redegørelse med udvalget.
Troels Lund Poulsen           |
/ |