Â
	J.nr. MST-601-00070
	Den

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 3 (alm. del) stillet af Europaudvalget.

 

 

Spørgsmål 3

Idet der henvises til EUU alm. del (072) - bilag 382 bedes ministeren oplyse, om REACH giver Danmark problemer i forhold til at fastholde restriktioner, advarsler eller forbud mod visse kemiske stoffer, og hvilke muligheder EU-retten indeholder - herunder REACH - for at Danmark selvstændigt kan forbyde giftige stoffer såvel ved produktion som i importerede varer?

 

Svar

 

Opretholdelse af eksisterende danske regler

Med virkning fra 1. juni 2009 vil det såkaldte 76 direktiv[1], som har dannet det hidtidige EU-retsgrundlag for regulering af anvendelsesbegrænsninger vedrørende kemiske stoffer og produkter i Fællesskabet, overgå til REACH. I forbindelse med overgangen er det i REACH bestemt, at en medlemsstat frem til 1. juni 2013 kan opretholde eksisterende og strengere begrænsninger for fremstilling, markedsføring eller anvendelse af et stof, hvor REACH-forordningen begrænser anvendelsen, forudsat at disse begrænsninger er blevet meddelt i overensstemmelse med traktaten.

 

På områder, hvor der ikke er vedtaget EU regler, foreskriver REACH, at intet i forordningen er til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller fastsætter nationale regler om beskyttelse af arbejdstagere, menneskers sundhed og miljøet, der finder anvendelse i de tilfælde, hvor forordningen ikke harmoniserer kravene vedrørende fremstilling, markedsføring eller anvendelse.

 

Indførelse af nye danske regler

Med hensyn til indførelse af nye danske regler, må der igen sondres mellem, om der er vedtaget EU-regler på det pågældende område eller ej.

 

Hvis der er vedtaget EU-regler, der er totalharmoniserende, kan der ikke indføres nye nationale regler. Hvis EU-reglerne har hjemmel i artikel 95, kan man dog bruge miljøgarantien, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

 

På områder, der ikke er EU-reguleret, eller hvor EU-reglerne ikke er totalharmoniserende, kan de enkelte medlemsstater indføre nationale regler under den forudsætning, at formålet med og begrundelsen for den nationale regulering ikke strider med EU-traktatens generelle bestemmelser om den frie bevægelighed for varer.

 

REACH foreskriver som nævnt, at intet i forordningen er til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller fastsætter nationale regler om beskyttelse af arbejdstagere, menneskers sundhed og miljøet, der finder anvendelse i de tilfælde, hvor forordningen ikke harmoniserer kravene vedrørende fremstilling, markedsføring eller anvendelse.

 

REACH indeholder derudover en såkaldt sikkerhedsklausul, hvorefter en medlemsstat kan træffe passende foreløbige foranstaltninger, hvis den har berettiget grund til at mene, at en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sundhed eller miljøet mod et kemisk stof, produkt eller artikel, selvom kravene i forordningen er opfyldt. Kommissionen skal efterfølgende tage stilling til, om de midlertidige foranstaltninger skal opretholdes eller ophæves. Hvis den midlertidige foranstaltning godkendes af Kommissionen, indleder medlemsstaten en procedure for at få vedtaget harmoniserede regler på Fællesskabsniveau. Kommissionen tager samtidig stilling til, om det er nødvendigt at tilpasse REACH forordningen.