UDKAST 9. september 2008

Fremsat den {FREMSAT} af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udarbejdelse af grønt regnskab m.v.)

 

§ 1.

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 172 af 12. marts 2008 og § 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 35 a affattes sÃ¥ledes:

Ȥ 35 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold, herunder hvilke listevirksomheder, der skal udarbejde et grønt regnskab. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

1) udarbejdelsen, formen og indholdet af det grønne regnskab, herunder hyppigheden for opdatering af oplysninger i regnskabet.

2) procedurer for udarbejdelsen af det grønne regnskab, herunder kvalitetssikring og ‑vur­dering af visse miljøoplysninger i regnskabet og frister herfor. 

3) indsendelse og offentliggørelse af det grønne regnskab, herunder formkrav og frister herfor

4) ugentlige eller månedlige tvangsbøder til bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en listevirksomhed, der undlader at indsende grønt regnskab.

Stk. 2. Miljøministeren kan henlægge beføjelser til at kvalitetsvurdere visse miljøoplysninger i det grønne regnskab til private certificeringsorganer. De private certificeringsorganer skal være akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt regnskab efter samme regler som anført i stk. 1-3.

Stk. 4. Tvangsbøder, der pålægges i henhold til regler, fastsat i medfør af stk. 2, nr. 4, tillægges udpantningsret.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke, udover den i stk. 2, nr. 2, nævnte kvalitetsvurdering, forpligtet til at pÃ¥se overholdelsen af § 35 a og regler udstedt i medfør heraf. «

2. Efter § 35 a indsættes:

Ȥ 35 b. Miljøministeren fastsætter til opfyldelse af internationale forpligtelser regler om, at virksom­heder skal afgive miljøoplysninger, at disse oplysninger skal af­gives i en bestemt form, og at miljøoplysningerne og relevant materiale i tilknytning hertil skal opbevares af virksomheden i et nærmere angivet tidsrum.

Stk. 2. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om, at bestemte miljøoplysninger offentliggøres, herunder at virksomheder skal offentliggøre oplysningerne.

Stk. 3. Miljøministeren kan herudover fastsætte regler om at der kan pålægges ugentlige eller månedlige tvangsbøder til bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en virksomhed, der undlader at afgive eller offentliggøre oplysninger til opfyldelse af internationale forpligtelser og regler, udstedt i medfør af stk. 1 og 2.

Stk. 4. Tvangsbøder, der pålægges i henhold til regler, fastsat i medfør af stk. 3, tillægges udpantningsret.«

 

§ 2.

Loven træder i kraft den XX.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Lovforslagets hovedindhold. 4

2. Forslaget om ændring af reglerne om udarbejdelse af grønt regnskab. 4

3. Lovforslagets baggrund, formål og hovedindhold. 4

4. Hovedpunkterne i lovforslaget 6

4.1 Gældende ret 7

5. Lovforslagets indhold. 9

5.1 Grundmodel og miljøledelsesmodel 10

5.2 Digitalisering. 11

5.3 Omfattede virksomheder 11

5.4 Elementer i det grønne regnskab. 11

5.5 Oplysningskrav- og form for den treårige miljøberetning. 12

5.6 Oplysningskrav og ‑form for den årlige miljødatarapport 1312

5.7 Rapporteringsperiode - herunder sammenhæng til årsregnskabsloven. 13

5.8 Anmeldelse og indberetning. 1413

5.9 Kvalitetsvurdering – delegation af myndighedsbeføjelse. 1413

5.10 Offentliggørelse og håndhævelse. 14

6. Miljømæssige konsekvenser 1514

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne. 15

8. Omkostninger for det offentlige. 1615

9. Forholdet til EU-retten. 1615

10. Hørte myndigheder og organisationer 16

11. Vurdering af lovforslagets konsekvenser 16

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget skal give miljøministeren hjem­mel til at fastsætte regler om udarbejdelse af grønt regnskab og til at indhente og offentliggøre oplysninger til opfyldelse af internationale forpligtelser om virksomheders miljørapportering.  

2. Forslaget om ændring af reglerne om udarbejdelse af grønt regnskab

Miljøministeren nedsatte i foråret 2006 et udvalg, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan reglerne om grønne regnskaber kunne moderniseres og forenkles.

Udvalget fik til opgave at vurdere i hvilket omfang de gældende regler lever op til deres formål, hvordan Danmark lever op til de europæiske krav til virksomhedernes rapportering om miljøforhold til et europæisk forureningsregister, potentialet for administrative lettelser, fremgangsmåder samt fordele og ulemper ved en fremtidig digital rapportering af grønne regnskaber.

Udvalget skulle inddrage både eksisterende og ny viden i arbejdet og gennemføre initiativer, der skal sikre, at udvalgets ideer bliver drøftet bredt, og at synspunkter fra andre kredse indgår i arbejdet, ligesom udvalget skulle vurdere relationerne til andre relevante regler om finansielle årsregnskaber og EU’s frivillige miljøledelsessystem EMAS.

Lovforslagets indhold følger en række af udvalgets anbefalinger i ”Rapport fra Udvalget om moder­ni­sering af reglerne om grønne regnskaber”, som blev offentliggjort februar 2008.

3. Lovforslagets baggrund, formål og hovedindhold

Det grønne regnskab har siden indførelsen i 1995 haft til formål at skabe offentlighed omkring virksomhedernes miljøarbejde og at bidrage til virksomhedernes fokus på dette arbejde.

Med en lovændring i 2001 kom der endvidere fokus pÃ¥ dialogen mellem tilsynsmyndighed og virksomhed og pÃ¥, at Danmark kan leve op til EU-Kommissionens beslutning om et europæisk register over forurenende stoffer (EPER).

I 2003 fik Virksomhedsudvalget til opgave at se på mulighederne for at forenkle den miljømæssige regulering af virksomhederne. Virksomhedsudvalget anbefalede i sin rapport fra 2003, at løbende rapporteringskrav, som f.eks. de grønne regnskaber, skal koordineres og tilrettelægges så enkelt og effektivt som muligt, så virksomhederne belastes mindst muligt samtidig med, at myndighedernes og offentlighedens behov for oplysninger bliver opfyldt.

Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling fra 2005 viser, at reglerne om grønne regnskaber er blandt de ti mest byrdefulde for det private erhvervsliv i Miljøministeriet. Samtidig er den eksisterende tilgang administrativt meget tung for Miljøstyrelsen.

Udvalget om grønne regnskaber offentliggjorde i juni 2007 en undersøgelse af effekterne af de grønne regnskaber i den nuværende form. Undersøgelsen viser blandt andet, at effekterne af de grønne regnskaber især er blevet set internt i virksomhederne, og at effekterne især kan findes blandt den fjerdedel af de omfattede virksomheder, som ikke har et miljøledelsessystem, men som er overvejende positive over for det grønne regnskab.

Undersøgelsen viste endvidere, at studerende og forskere, myndigheder og til dels interesseorganisationer på miljøområdet via regnskaberne får et overordnet billede af virksomhedens miljøforhold og -indsats, men at efterspørgslen fra de potentielle brugere af regnskaberne generelt er ret begrænset. Der ses med andre ord en begrænset anvendelighed af de grønne regnskaber i deres nuværende form og de miljømæssige gevinster synes for tiden at være høstet.

Lovforslaget har derfor til formål at styrke fokus på virksomhedernes frivillige miljøindsats og samtidig at modernisere og forenkle de grønne regnskaber. Det forventes, at lovforslaget vil bidrage til følgende:

-     Regnskaberne kan i øget omfang understøtte den enkelte virksomhed til i frivillighed at bidrage til en ansvarlig vækst. Det gælder særligt virksomheder, der ikke allerede arbejder systematisk med deres miljøindsats. Det er tanken, at virksomhederne i forbindelse med det grønne regnskab fremover vil få pligt til at formulere en bredere politik, mål og indsats på området. Dette vil også betyde, at regnskaberne får øget relevans for den brede offentlighed. Samtidig bør der være mindre fokus på spørgsmål, som ale­ne er af relevans i virksomhedens lokalmiljø uden sam­tidig at have videre miljømæssige konsekvenser.

-     Det skal i højere grad være muligt for den enkelte virksomhed at tilpasse deres grønne regnskabs fokus på, hvad der er væsentligt på den enkelte virksomhed og på virksomhedens interessenter. Det er derfor tanken at reducere omfanget af formkrav og lignende til det grønne regnskab, så virksomhederne får større fleksibilitet med hensyn til regnskabets indhold og udseende. Dette skal være særligt tydeligt for virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at bringe sig på forkant med miljøarbejdet.

-     Regnskaberne skal bidrage til den konkrete udmøntning af PRTR-protokollen (Pollutant Release and Transfer Register - på dansk: register over udledninger og overførsel af forurenende stoffer), der har hjemmel i art. 5 i Århuskonventionen om borgernes miljørettigheder. PRTR-pro­to­kollen blev i 2006 udmøntet i EU’s PRTR-forordning om oprettelse af et europæisk register med oplysning om forurenende stoffer og affald. Det er således tanken, at de krav, virksomhederne skal afgive i forbindelse med det grønne regnskab, kommer til at omfatte de oplysninger, som skal anvendes i forbindelse med PRTR. Hermed forebygges krav om dobbeltrapportering på området. Det letter de administrative byrder og øger virksomhedernes oplevelse af indsatsens relevans.

-     Der skal ske en digitalisering af de grønne regnskaber især af hensyn til en øget tilgængelighed og værdi af de grønne regnskaber for brugerne og for at tilvejebringe grundlaget for i videst muligt omfang at undgå dobbeltrapportering, herunder bidrage til, at arbejdet med opfyldelse af PRTR-forpligtelserne sker mest effektivt, end hvis oplysningerne indberettes på papir.

Samlet set skal de grønne regnskaber have til formål at understøtte de større og miljøtunge virksomheders fokus på egne miljøforhold og på stadige miljøforbedringer samt at sikre offentlighedens adgang til viden herom. Samtidig skal fokus på anvendelighed og reel nytteværdi øges.

Offentligheden, herunder særligt virksomhedernes interessenter, skal samtidig have nem og gratis adgang til gennemskuelig og relevant information via Internettet om disse virksomheders miljøforhold og om virksomhedens indsats på miljøområdet, i den sammenhæng hvor brugeren vil lede efter oplysning om virksomhedernes miljøforhold.

Den nuværende lovbestemmelse (§ 35 a) om regnskabets aflæggelse, offentliggørelse, tilsynsmyndighedens udtalelse samt samordning med de finansielle regnskaber for virksomheden stemmer ikke overens med de konkrete elementer i den modernisering og forenkling af de grønne regnskaber, som ønskes gennemført. Samtidig er detaljerne i blandt andet det digitale rapporteringssystem fortsat under udvikling.

Derfor er lovforslagets § 35 a opbygget som en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om indholdet og formen af det grønne regnskab, for kvalitetssikring og -vurdering samt for procedurer og frister i forbindelse hermed, herunder hyppigheden for opdatering af oplysningerne. Ministeren fÃ¥r endvidere bemyndigelse til at fastsætte, hvilke virksomheder der har pligt til at udarbejde grønt regnskab, samt hvilke virksomheder der kan fritages helt eller delvis. Bestemmelsen giver endvidere ministeren hjemmel til at henlægge beføjelser til at kvalitetsvurdere visse miljøoplysninger i det grønne regnskab til private, akkrediterede certificeringsorganer. Herudover omfatter forslaget til § 35 a bestemmelser om frivillige grønne regnskaber og om hÃ¥ndhævelse ved hjælp af tvangsbøder.

Med udgangspunkt i den foreslÃ¥ede § 35 a vil de detaljerede regler om grønne regnskaber blive udmøntet i en bekendtgørelse, der erstatter den nuværende bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Det er tanken at samle reglerne om PRTR og grønne regnskaber i én bekendtgørelse. Det vil lette de administrative byrder for virksomheder og ventes at øge respekten for rapporteringen.

Regeringen foreslår, at de grønne regnskaber skal bestå af:

-     basisoplysninger, der skal tjene til identifikation af virksomheden,

-     en treårig miljøberetning, der skal præsentere ledelsens engagement i de enkelte virksomheders eller den samlede koncerns miljøarbejde og give et overblik over miljøpolitik, miljømål, indsats og resultater for væsentlige ressource- og miljømæssige forhold, og

-     en årlig miljødatarapport for den enkelte virksomhed, der som minimum omfatter de oplysninger, som kræves i medfør af PRTR.

Der tænkes indført en frivillig miljøledelsesmodel, som kan vælges af virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem (enten EMAS eller den internationale standard DS/EN ISO 14001). Kravene under miljøledelsesmodellen vil så vidt muligt tage udgangspunkt i den dokumentation, kommunikation og kontrol, som en certificering af miljøledelsessystemer forudsætter.

Regeringen foreslår, at den kvalitetsvurdering af oplysninger, som skal afgives for at opfylde kravene i PRTR-forordningen, skal foretages af tilsynsmyndigheden. Virksomheder omfattet af miljøledelsesmodellen bør dog kunne vælge, at vurderingen i stedet foretages af deres EMAS- eller ISO-verifikator.

Virksomhederne skal anvende det digitale indrapporteringssystem, når det er til rådighed.

I alt ca. 700 virksomheder, der er vurderet til at være de miljømæssigt mest betydende listevirksomheder, skal have pligt til at udarbejde grønt regnskab. Pligten til at aflægge grønt regnskab vil dermed omfatte alle listepunkter, som i dag er i-mærkede, samt yderligere fem listepunkter på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, hvor virksomhederne vurderes at have en tilsvarende miljømæssig betydning og dermed offentlig interesse.

Miljøstyrelsen har foretaget en overordnet økonomisk vurdering, der viser, at de planlagte ændringer af reglerne om grønne regnskaber vil reducere virksomhedens administrative byrder med mellem 25 og 50 %, afhængigt af om virksomheden vælger grundmodellen eller miljøledelsesmodellen.

PRTR-protokollen kan blive udvidet til at omfatte flere virksomheder eller oplysninger, lige som der kan blive tale om, at Danmark skal implementere nye EU-regler eller andre internationale aftaler. Derfor foreslås en ny § 35 b indført. Den skal bemyndige ministeren til at fastsætte de nødvendige regler til at opfylde nye internationale forpligtelser om virksomheders miljørapportering.

4. Hovedpunkterne i lovforslaget

Som nævnt foreslås den nye § 35 a affattet som bemyndigelsesbestemmelser, således at alle detailregler om det grønne regnskab kan fastsættes af miljøministeren i en bekendtgørelse. Det er tanken at udmønte bemyndigelserne i en bekendtgørelse til erstatning for den gældende bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, samt at revidere Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2003 om grønne regnskaber.

Den nuværende lovbestemmelse om regnskabets aflæggelse, offentliggørelse, tilsynsmyndighedens udtalelse samt samordning med de finansielle regnskaber for virksomheden stemmer ikke overens med de konkrete elementer i den modernisering og forenkling af de grønne regnskaber, som ønskes gennemført, og samtidig er arbejdet med blandt andet muligheden for at fremsende PRTR-data i digital form endnu ikke afsluttet.

Miljøministeriet vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at fastsætte konkrete regler om anmeldelse, indsendelse, kvalitetssikring og vurdering samt offentliggørelse af oplysninger allerede i selve lovforslaget, fordi kommende analyser og kortlægning i forbindelse med digitalisering af grønne regnskaber og rapportering til PRTR kan vise mere effektive løsningsmodeller, som herefter kan afspejles i bekendtgørelsen.

Digitaliseringen af de grønne regnskaber vil bidrage til at optimere og strømline regnskaberne. Digitaliseringsarbejdet sættes i gang i forbindelse med høringen af lovforslaget, og  forventes at kunne køre parallelt med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

Af konkrete lettelser kan nævnes muligheden for, at virksomhederne ikke længere behøver at anmelde sig med grønt regnskab, hvis virksomheden via en digitalisering kan benytte det eksisterende edb-system i Miljøministeriet, som arbejder med kapitel 5-godkendelsespligtige virksomheder, som redskab for sin anmeldelse. Dermed kunne en særskilt anmeldelse om grønt regnskab muligvis erstattes med en registrering ved kommunerne og miljøcentrene i forbindelse med arbejdet med miljøgodkendelser.

Det nøjagtige indhold og formen af de grønne regnskaber skal ligeledes drøftes nærmere med de interesserede parter, og resultatet af disse drøftelser præciseres i bekendtgørelsen. Formkrav vil blandt andet afhænge af, hvor mange data/miljøoplysninger der kan trækkes via eksisterende datasystemer (f.eks. stamoplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register, Fødevare-styrelsens Gødnings- og Husdyrindberetning, Energistyrelsens Kvoteregister m.v.) således at dobbeltrapportering undgås og konsistensen mellem data i de forskellige databaser bibeholdes. Desuden forventes EU-Kommissionen ultimo 2008 at præsentere sine krav i forbindelse med indrapportering til PRTR- registeret.

Miljøstyrelsen arbejder samtidig på at skabe løsninger, der kan lade flest mulige oplysninger fra grønne regnskaber indgå i anden rapportering til EU, for eksempel i forbindelse med revisionen af IPPC-di­rek­tivet, hvor rapporteringskravene for tiden er under forhandling.

Miljøministeriet vurderer, at det samlede regelsæt vil være af en detaljeringsgrad, som ikke egner sig til lovform. Den indholdsmæssige del af det grønne regnskab er beskrevet nedenfor i bemærkningerne til lovforslaget, men det er valgt ikke at konkretisere reglerne i lovforslaget, idet det løbende vil være nødvendigt at tilpasse reglerne i takt med udbygningen af det digitale grundlag for Miljøstyrelsens arbejde og i forhold til nye rapporteringskrav, primært fra EU.

Lovforslaget skal også skabe hjemmel til at indhente oplysninger fra virksomheder, der er omfattet af rapporteringsforpligtelser i forbindelse med international lovgivning, for eksempel EU-di­rek­tiver eller PRTR-protokollen. I dette lovforslag benyttes PRTR-terminologien ”udledning”. Dette er synonymt med begrebet emission, som ofte anvendes også på dansk.

4.1 Gældende ret

Reglerne om grønt regnskab blev indført i 1995 som en ny § 35 a til miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 403 af 15. juni 1995, Folketingstidende 1994-95: 2270, 2790, 5760, 5943; A 1677; B 574). Den nuværende formulering af § 35 a blev gennemført med lov nr. 258 af 18. april 2001 (Folketingstidende 2000-01: 577, 5358, 5854; A 1225; B 653; C 439).

Der er udsendt en bekendtgørelse, nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, med mere detaljerede regler om udarbejdelse, indsendelse og offentliggørelse af det grønne regnskab. Endvidere har Miljøstyrelsen udsendt vejledning nr. 2/2003 om udarbejdelsen af det grønne regnskab.

Reglerne i den gældende § 35 a pÃ¥lægger en række virksomheder en gang Ã¥rligt at indsende et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med tilsynsmyndighedens udtalelse om regnskabet med henblik pÃ¥ offentliggørelse i CVR-registret. Regnskabet skal omfatte:

-     Basisoplysninger blandt andet om virksomhedens ejerforhold, miljøbetydende aktiviteter og miljøgodkendelser.

-     Ledelsens redegørelse om blandt andet miljøpolitik, væsentlige miljøpåvirkninger, miljømål og re­sul­tater, virksomhedens indsats i forhold til leverandører, medarbejderinddragelse og vilkårs­over­trædelser, samt oplysning om arbejdsmiljømæssige risici, væsentlige klager og evt. afvigelser i forhold til seneste regnskab.

-     Oplysninger om miljøforhold i form af forbrug af energi, vand og råvarer, forurenende stoffer, der indgår i produktionen, og som udledes til omgivelserne eller udsendes fra virksomheden med produkterne og affaldet, volumen af røggasser og spildevand, affaldsproduktion og håndtering, støj, støv og lugtforhold samt om udviklingen i miljøforholdene gennem de sidste fem år.

-     Et resume af virksomhedens egenkontrol.

I praksis er det grønne regnskab et papirregnskab, hvilket svækker udbredelsespotentialet og muligheden for at anvende oplysninger på tværs af regnskaberne. Samtidig kan data i regnskaberne ikke umiddelbart anvendes i forbindelse med den internationale rapportering, for eksempel til PRTR, hvilket medfører et administrativt dobbeltarbejde.

I  lovforslag om grønne regnskaber fra 1995 blev det lagt til grund, at regnskabspligten skulle gælde for virksomheder, der kunne betegnes som ”større og miljøtunge” på grund af deres størrelse og miljømæssige på­virkning af det ydre miljø. Der henvises til …. (altid korrekt henvisning til tidligere lovforslag) Denne afgræns­ning blev fastholdt i 2001. Der henvises til ……

Koncerner kan i dag udarbejde et samlet grønt regnskab for hele koncernen, idet der dog skal ske særskilt rapportering for hver enkelt virksomhed i koncernen, der skal udarbejde et grønt regnskab. Der skal blandt andet rapporteres om basisoplysninger, miljøforhold, klager, vilkårsovertrædelser og egenkontrol.

Bekendtgørelsen om grønne regnskaber fastsætter også en række krav om formen af oplysningerne, herunder at de skal være forståelige for en fagligt ikke-kyndig læser. Der skal som udgangspunkt bruges absolutte tal, men visse tal kan indekseres. Sker dette, skal det oplyses i det grønne regnskab.

Tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelsesloven kvalitetsvurderer udvalgte oplysninger i det grønne regnskab på baggrund af det kendskab, myndighederne i forvejen har til virksom­hederne, og kommer med en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne er korrekte og fyldestgørende. Hvis oplysningerne ikke vurderes at være tilfredsstillende, skal der være en dialog mellem myndigheden og virksomheden herom, inden myndigheden afgiver den endelig udtalelse.

EMAS-registrerede virksomheder, der skal aflægge grønt regnskab, kan lade deres verificerede EMAS-redegørelse træde i stedet for det grønne regnskab, og de skal ikke indhente en myndighedsudtalelse, men blot indsende redegørelsen til tilsynsmyndigheden til orientering.

Virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge grønt regnskab, kan vælge at gøre det frivilligt. Regnskabet skal i så fald være i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Reglerne om grønt regnskab bidrager til Danmarks opfyldelse af artikel 5 i konventionen om borgernes miljørettigheder (Århuskonventionen), konkret udmøntet i Protokol af 21. maj 2003 om et register over udledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR-protokollen) og PRTR-for­ord­nin­gen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EU-Tidende, nr. L 33, side 1).

Danmark er blandt andet forpligtet til at opbygge et internetbaseret offentligt tilgængeligt forureningsregister med oplysning om bestemte udledninger og affaldsmængder fra konkrete virksomheder og sende op­lys­ningerne til EU, hvor de offentliggøres i et fælles europæisk register.

Protokollen angiver, at oplysningerne skal rapporteres for den enkelte virksomhed og samles i et nationalt dansk forureningsregister. Miljøstyrelsen anvender udvalgte oplysninger fra de grønne regnskaber i det nationale forureningsregister og vidererapporterer dem til EU’s forureningsregister.

5. Lovforslagets indhold

Den gældende § 35 a indeholder nogle detaljerede regler om, hvor ofte og pÃ¥ hvilket tidspunkt det grønne regnskab skal udarbejdes, samt hvor det skal sendes ind til. Med lovforslaget er det tanken at bibeholde de hidtidige bemyndigelser til at gennemføre mere detaljerede regler. De konkrete bestemmelser udgÃ¥r, først og fremmest fordi koblingen til de finansielle regnskaber udgÃ¥r, og der arbejdes for at indsendelsen skal ske via et centralt indberetningssted. Tilsynsmyndighedens udtalelse om hele det grønne regnskab tænkes erstattet med en konkret kvalitetsvurdering af PRTR-oplysninger.

Lovforslaget har til formål at styrke effekten af de grønne regnskaber, samtidig med at kravene til regnskaberne gøres mere fleksible og administrativt mindre tunge end i dag. Virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at bringe sig på forkant med miljøarbejdet, skal mødes med færre og mere fleksible krav. Det er tanken at sikre, at de krav virksomhederne skal afgive i forbindelse med det grønne regnskaber også omfatter de oplysninger, som skal anvendes i forbindelse med PRTR.

Det er tanken at udmønte de nærmere bestemmelser om grønne regnskaber i en bekendtgørelse, som det er tilfældet i dag. Der henvises til de specielle bemærkninger herom.

De supplerende regler til PRTR-forordningen om rapportering i Danmark findes i dag i bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR). PRTR-bekendtgørelsen giver mulighed for at aflevere PRTR-oplysningerne i anden nærmere angiven form, herunder i det grønne regnskab eller en EMAS-redegørelse.

Det er tanken at samle de supplerende regler om udarbejdelse og indsendelse m.v. af oplysninger til PRTR-registret og reglerne og grønne regnskaber i én bekendtgørelse.

Med PRTR-pro­to­kollen og -forordningen er der fastsat konkrete internationale krav til, hvordan og på hvilken form ”miljøtunge” virksomheder skal rapportere om deres miljøforhold. Oplysningerne skal rapporteres for hver enkel virksomhed. De skal samles dels i et dansk forureningsregister og dels sendes digitalt til EU, hvor de offentliggøres i et fælleseuropæisk register.

PRTR indeholder en liste over 91 konkrete stoffer, som skal rapporteres, hvis udledninger til enten luft eller via spildevand overskrider den angivne tærskelværdi for det enkelte stof. Affald rapporteres samlet som årlige mængder, og opdeles på farligt og ikke-farligt affald. Udledning til jord er også rapporteringspligtigt, men benyttes ikke i Danmark, bortset fra nedsivning af spildevand, som ikke er omfattet af rapporteringsforpligtelsen.

Det skal fremgå, om data er målt, beregnet eller anslået, samt hvilken konkret analyse eller beregningsmetode, der er brugt til at opgøre udledningerne og affaldsmængderne.

Rapporteringen til PRTR er årlig og følger kalenderåret. Endvidere er der krav om, at baggrundsinformation, beregninger, måleresultater mv. opbevares i mindst fem år på virksomheden.

Som udgangspunkt har virksomheden ansvaret for at sende kvalitetssikrede oplysninger til den kompetente myndighed (Miljøstyrelsen), som skal kvalitetsvurdere oplysningerne, inden de offentliggøres og sendes videre til EU.

Alle IPPC-virksomheder (industrivirksomheder og husdyrbrug) er omfattet af kravet om at rapportere til PRTR. Hertil kommer blandt andet spildevandsrenseanlæg, fiskeopdræt, skibsværfter, træ­im­­præg­neringsanlæg og minedrift.

Det vurderes, at ca. 300-400 af de ca. 650 bestående industrivirksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, har så store udledninger eller affaldsmængder, at de skal rapportere i henhold til PRTR.

5.1 Grundmodel og miljøledelsesmodel

Virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at bringe sig på forkant med miljøarbejdet, skal derfor mø­des med færre og mere fleksible krav. Samtidig arbejdes der på at etablere en frivillig miljøledelsesmodel, som kan vælges af virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem. Disse virksomheder har haft en uafhængig tredjepart til at kontrollere, at de arbejder systematisk og struktureret med miljøforbedringer, hvilket sikrer kvalitet og fokus på de mål, der også ligger bag tanken med de grønne regnskaber.

Kravene til miljøledelsesmodellen vil så vidt muligt tage udgangspunkt i den dokumentation, kommunikation og kontrol, som en certificering af et miljøledelsessystem forudsætter. De konkrete forskelle mellem kravene til virksomheder omfattet af miljøledelsesmodellen og til virksomheder omfattet af grundmodellen omtales i det følgende:

I dag findes to certificerede miljøledelsesordninger: Den globale miljøledelsesstandard DS/ISO 14001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er suppleret med bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)

I alt omkring 800 organisationer i Danmark er omfattet af DS/ISO 14001. En organisation kan omfatte flere virksomheder, og dermed flere af de enheder, som skal rapportere miljøoplysninger til PRTR.

Hver enkelt organisation får mindst en gang årligt kontrolleret af en uafhængig tredjepart, at de arbejder systematisk og struktureret med miljøledelse og miljøforbedringer. Organisationerne er i dag kun forpligtet til at offentliggøre deres miljøpolitik efter denne ordning.

Der er godt 110 EMAS-registrerede organisationer i Danmark, svarende til i alt ca. 300 virksomheder. EMAS-virksomheder skal udarbejde en offentligt tilgængelig redegørelse. Den kan offentliggøres digitalt, men skal udkomme i trykt form hvert tredje år. Data om virksomhedens miljøindsats og resultater skal dog opdateres og offentliggøres hvert år. Verifikator skal bekræfte redegørelsen, inden den sendes til registreringsmyndigheden (Miljøstyrelsen) og offentliggøres.

Med et stærkt fokus på at udbrede de frivillige miljøledelsesmodeller, blandt andet ved yderligere markedsføring heraf, vil virksomhederne få et incitament til en stærk miljømæssig effekt, baseret på positive incitamenter. Gennem en tilgang, hvor frontløbervirksomhederne mødes med færre og mere fleksible krav, vil dyre lovkrav kunne erstattes af en positiv miljøspiral for virksomhederne. Derfor ser Miljøministeriet et perspektiv i frivillige miljøledelsessystemer som et alternativ til opretholdelsen af den hidtidige dyre model for det grønne regnskab.

5.2 Digitalisering

Som et led i effektivisering og en mere digital offentlig sektor vil der ske en digitalisering af de grønne regnskaber. Digitaliseringen vurderes ikke at ville give virksomhederne væsentlige administrative lettelser på kort sigt, men den vil medvirke til at give virksomhederne en mere entydig adgang til det offentlige og til at skabe det nødvendige grundlag for at minimere dobbeltrapportering og sikre adgang til visse informationer på tværs af myndighederne. Samtidig vil en digitalisering af de grønne regnskaber øge værdien heraf, ved at forbedre brugernes adgang til og muligheder for at anvende oplysningerne.

Udarbejdelsen af den digitale løsning er en meget væsentlig og udfordrende administrativ opgave, hvor der vil blive lagt vægt på, at løsningen understøtter virksomhedernes arbejdsgange, kan integreres med andre offentlige systemer og er brugervenlig.

5.3 Listen over regnskabspligtige  virksomheder

Det er tanken, at afgrænsningen af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, fortsat skal ske med fokus på de miljømæssigt mest betydende virksomheder, hvor der også må forventes at være størst interesse for offentligheden i at få indsigt. Herudover skal afgrænsningen ske under hensyntagen til PRTR-kravene.

Efter de gældende regler er der. pligt til at udarbejde grønt regnskab for ca. 1.000 virksomheder. Heraf er omkring 700 om­fattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, der omfatter alle IPPC-virksomheder (dvs.  de i-mærkede virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 ) samt andre og større miljøbetydende virksomheder. De resterende 300 virksomheder med pligt til at udarbejde grønt regnskab er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 (og dermed af det forenklede godkendelsessystem).

Det er tanken at reducere antallet af virksomheder med pligt til at udarbejde grønt regnskab fra de nuværende 1.000 til 700 virksomheder, der alle er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Pligten til at aflægge grønt regnskab vil dermed omfatte alle listepunkter, som i dag er i-mærket samt yderligere fem listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, hvor virksomhederne vurderes at have en tilsvarende miljømæssig betydning og dermed offentlig interesse. De 300 virksomheder, som fritages fra pligten til at udarbejde grønt regnskab, findes i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.

Da de ca. 700 virksomheder både er omfattet af godkendelsesbekendgørelsens bilag 1 og i princippet også af PRTR, vurderes disse at være kernegruppen af grønt regnskabspligtige virksomheder.

5.4 Elementer i det grønne regnskab

Et grønt regnskab vurderes at have størst anvendelses- og informationsværdi, hvis det som i dag består af en kombination af systematisk og årligt indsamlede og bearbejdede miljødata og en beretning, der kan sætte disse data i perspektiv. Beretningen tænkes som noget nyt kun at skulle udgives hvert tredje år.

De konkrete miljøoplysninger er et vigtigt grundlag i forbindelse med virksomhedens prioriteringer og beslutninger om iværksættelse af konkrete miljøindsatser, og beretningen kan belyse spørgsmål om virksomhedens miljøstrategier og hjælpe til at fortolke data.

Hovedparten af de forhold, som ledelsens beretning omfatter, ændres typisk ikke væsentligt fra år til år. En frekvens på tre år vurderes derfor at være tilstrækkelig til at bidrage til fremdrift i virksomhedernes miljøindsats. Den svarer til gyldigheden af et DS/ISO 14001-certifikat, det maksimale interval for en samlet EMAS-verifikation og den maksimale frekvens for samlet tilsyn på godkendelsespligtige virksomheder. Miljødata bør derimod forsat kræves oplyst årligt i overensstemmelse med PRTR-kravene.

Regeringen forestiller sig på den baggrund, at et grønt regnskab fremover vil skulle bestå af følgende elementer:

-     Basisoplysninger, der skal tjene til identifikation af virksomheden (den enkelte virksomhed samt eventuelle koncerntilhørsforhold) og den eller de brancher, virksomheden tilhører.

-     En  miljøberetning, der skal præsentere ledelsens engagement i den enkelte virksomheds eller koncernens miljøarbejde og give et overblik over miljøpolitik, miljømål, indsats og resultater for væsentlige ressource- og miljømæssige forhold. Miljøberetningen fremsendes kun hvert 3. år.

-     En årlig miljødatarapport for den enkelte virksomhed, der som minimum skal omfatte PRTR-oplysninger.

Det er tanken, at miljøberetningen i væsentligst omfang skal kunne aflægges på koncernniveau, hvorimod rapportering af krævede miljøoplysninger (PRTR-oplysninger) skal ske for hvert anlægsområde for sig i overensstemmelse med PRTR-forordningens krav.

5.5 Oplysningskrav- og form for den treårige miljøberetning

De gældende krav til ledelsens redegørelse i det grønne regnskab for virksomheder, der ikke indsender EMAS-re­de­gø­rel­se, fokuserer ikke specielt på at få præsenteret en samlet helhed og strategi for virksomhedens miljøindsats. Der er et potentiale for at øge det strategiske fokus ved at forudsætte en miljøstrategi som skal reflekteres i den treårige miljøberetning. Kravene hertil tænkes at skulle være i overensstemmelse med, hvad DS/ISO-stan­dar­den og EMAS-forordningen fastsætter med hensyn til udformning og dokumentation, således at alle virksomheder skal fremlægge en samlet miljøstrategisk indsat , uanset om de er omfattet af grundmodellen eller miljøledelsesmodellen.

Den treårige miljøberetning tænkes at skulle omfatte en redegørelse for

-         virksomhedens miljøpolitik, herunder en redegørelse for, hvorvidt virksomhedens/koncernens virksomheder fortsat er baseret pÃ¥ bedste tilgængelige teknik (BAT), samt for virksomhedens/koncernens løbende miljøteknologiske forbedringer.

-         Virksomhedens  væsentligste miljøpÃ¥virkninger. samt virksomhedens overvejelser om, hvordan disse miljøpÃ¥virkninger kan reduceres,

-         virksomhedens miljømÃ¥l i forhold til væsentlige miljøpÃ¥virkninger,

-         virksomhedens indsats og resultater sammenholdt med virksomhedens  miljømÃ¥l.

 

Miljøberetningen vil medvirke til, at virksomhederne holder sig orienteret om ny teknologi som beskrevet f.eks. i de dokumenter, som EU-Kommissionen udsender om BAT, de såkaldte BREF-dokumenter (BAT Reference Documents. Denne viden kan bidrage til, at virksomhederne vurderer, om der er potentiale for miljøforbedringer i driften, som kan indarbejdes i virksomhedens strategiske miljømål.

 

Efter godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt G 21) skal virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, som søger om miljøgodkendelse, redegøre for valg af teknologi og begrunde, hvorfor den valgte teknologi må anses som den bedste tilgængelige teknik. Efter lovens § 41 kan bestående virksomheder med de begrænsninger, der følger af den 8-årige retsbeskyttelse og propotionalitetsprincippet, pålægges krav om at investere i ny og bedre teknologi, såfremt virksomhedernes drift er baseret på forældet teknologi. For de i-mærkede virksomheder (IPPC-virksomhederne) gælder særligt, at miljøgodkendelserne til disse virksomheder skal revideres løbende og mindst hvert 10 år med henblik på at ajourføre godkendelserne, således at virksomhedernes drift fortsat er baseret på bedste tilgængelige teknik.

 

Det må forventes, at ovennævnte tilføjelse til lovforslagets krav til den 3-årlige miljøberetning vil tvinge virksomhederne til at være mere opsøgende i forhold til ny viden indenfor miljøteknologi, således at denne viden kan indgå i virksomhedens strategiske miljøovervejelser både på kort og langt sigt. Det vil samtidig forbedre myndighedernes arbejde i forbindelse med revision af bestående miljøgodkendelser, idet virksomhedens egne overvejelser og forberedelser vil udgøre et væsentligt bidrag til en konstruktiv dialog om nye krav til virksomheden. Forslaget er helt i overensstemmelse med IPPC-direktivet, der pålægger myndighederne løbende at holde kontakt til virksomhederne med henblik på at fremme anvendelse af ny teknologi.

 

For EMAS-virksomheder vil alle de ovennævnte oplysninger fremgå af EMAS-redegørelsen. ISO-virksomhederne kan være nødt til at generere oplysningerne på baggrund af flere forskellige dokumenter fra deres ISO 14001-system.

Nøgletal kan gøre det nemmere at vurdere den reelle udvikling på den konkrete virksomhed. Derfor er det tanken, at virksomheder uden certificerede miljøledelsessystemer også skal redegøre for udvik­lingen i væsentlige virksomhedsspecifikke nøgletal for udvalgte miljøforhold.

5.6 Oplysningskrav og ‑form for den årlige miljødatarapport

For så vidt angår miljødatadelen må PRTR-kravene anses som et minimum for væsentlige udledninger og affaldsdata. Set i den enkelte virksomheds perspektiv vil forbrug af energi, vand og øvrige ressourcer og råvarer ofte indgå i virksomhedens væsentlige miljøforhold ud over PRTR-kravene.

Kravene til oplysninger i miljødatarapporten skal tilskynde virksomheder på grundmodellen til at arbejde systematisk med deres miljøindsats, og de skal omfatte færre krav til virksomheder med certificeret miljøledelse.

Alle rapporteringspligtige virksomheder på grundmodellen bør derfor indberette miljødata om væsentligt forbrug af råvarer, energi m.v., væsentlige udledninger og affaldsmængder. Virksomheder om­fattet af miljøledelsesmodellen bør årligt udelukkende indrapportere PRTR-oplysninger.

5.7 Rapporteringsperiode - herunder sammenhæng til årsregnskabsloven  

Virksomhederne kan have forskellige ønsker til, hvilke perioder miljøberetningen og miljødatarapporten skal omfatte, og ikke alle har interesse i at skulle følge perioden for deres finansielle regnskabsår, sådan som det kræves i dag.

Da årsregnskabslovens krav om miljøoplysninger fokuserer på finansielle risici på miljøområdet, og da det herudover er frivilligt for virksomhederne, om de evt. vil anvende det grønne regnskab som en supplerende beretning til deres finansielle regnskab, er der ikke andre begrundelser for at fastholde sammenhængen end den rent administrative, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i dag rykker for manglende grønne regnskaber på baggrund af registreringer af perioden for det finansielle årsregnskab. Denne begrundelse forventes at falde bort med digitaliseringen af de grønne regnskaber, og virksomhederne bør derfor selv kunne fastlægge, hvilke perioder de rapporterer for.  

PRTR-data skal efter PRTR-forordningen afgives for et kalenderår ad gangen. Hvis virksomheden ønsker at benytte en anden regnskabsperiode end kalenderåret, må det derfor fremgå af regnskabet, hvilke data der afgives som PRTR-data, og hvordan disse tal er fremkommet.

5.8 Anmeldelse og indberetning

Det er hensigten at udnytte fordelene ved en digital løsning i forbindelse med anmeldelse og indberetning af det grønne regnskab, således at der etableres en mere entydig indgang til det offentlige, for eksempel via ”virk.dk”.

Virksomhederne bør fortsat have ansvaret for at anmelde og vedligeholde oplysninger om deres grønne regnskab inden for givne frister. Flere oplysninger findes allerede hos myndighederne i CVR-registreret og de kommunale og statslige tilsynssystemer. Derfor vil der med et centralt anmeldelsessted kun være behov for at supplere og vedligeholde de oplysninger, som er specifikke for grønne regnskaber. Dette vil lette virksomhedernes administrative byrder og øge fokus på miljøindsatsen.

5.9 Kvalitetsvurdering – delegation af myndighedsbeføjelse

Efter PRTR-forordningen skal de kompetente myndigheder kvalitetsvurdere PRTR-oplysningerne. Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark, der skal sikre en implementering af PRTR-protokollen og rapportering af PRTR-data til EU.

Det er tanken, at tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelsesloven fremover skal vurdere kvaliteten af de frem­sendte PRTR-oplysninger, navnlig med hensyn til deres fuldstændighed, konsistens og troværdighed. Myndigheden udarbejder på baggrund heraf en standardiseret erklæring, der, hvis den er negativ, sendes i udkast til virksomheden, således at virksomheden får mulighed for i nødvendigt omfang at indarbejde ændringer i miljødatadelen, inden den endelige erklæring fremsendes til offentliggørelse sammen med PRTR-oplysningerne.

Tilsynsmyndighedens erklæring skal udformes på grundlag af kendskabet til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses‑ og tilsynsarbejde, fra virksomhedens egenkontrol eller fra virksomhedens EMAS- eller ISO-arbejde. Myndigheden skal altså fortsat ikke foretage yderligere undersøgelser for at kunne afgive erklæringen.

Det er tanken, at virksomheder, der er omfattet af miljøledelselsesmodellen, i stedet kan vælge at la­de det certificeringsorgan, der certificerer virksomhedens miljøledelsessystem, varetage tilsynsmyndighedens opgaver. Hvis et certificerende selskab skal foretage en vurdering af PRTR-oplys­nin­ger, vil der være tale om at lægge en myndighedsopgave ud til en privat organisation. Det kræver særskilt hjemmel, som søges tilvejebragt med forslaget til § 35 a, stk. 3.

Alt i alt vil der blive tale om kvalitetsvurdering af færre oplysninger end der stilles krav om i de nugældende regler. Til gengæld stilles mere specifikke krav til denne vurdering. 

Ud over virksomhedens kvalitetssikring og tilsynsmyndighedernes eller det certificerende organs kvalitetsvurdering, vil en digital indberetning også kun­ne bidrage til en validering, for eksempel ved sammenligninger med normalniveauer eller tidligere indberettede data. Virksomhederne kan selvfølgelig derudover altid lade sine op­lys­ninger revidere af en ekstern sagkyndig.

Miljøstyrelsen skal som led i sit tilsyn efter bekendtgørelsen kunne anmode virksomheden om yderligere oplysninger, hvis de fremsendte oplysninger ikke ser ud til at passe med de faktiske forhold.

5.10 Offentliggørelse og håndhævelse

Offentliggørelse af de grønne regnskaber skal i så høj grad som muligt imødekomme de forskellige bru­geres tilgang og behov. De grønne regnskaber skal derfor kunne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, præsenteret i en miljømæssig kontekst med flere søgemuligheder og integreret i det nationale PRTR-register. Samtidigt vil en digital løsning kunne gøre det mu­ligt at finde de grønne regnskaber via CVR-registeret i tilknytning til de øvrige offentligt tilgængelige selskabsoplysninger og det finansielle regnskab.

I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger kan der eventuelt fastsættes krav om indeksering af data, som kan holdes fortrolige efter lovgivningen om offentlighed i forvaltningen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Det grønne regnskab har blandt andet til formål at søge virksomhedernes miljøpåvirkninger bragt ned. Både ældre og nyere undersøgelser af effekterne af de grønne regnskaber dokumenterer, at virk­somhedernes arbejde hermed har givet resultat.

Miljøforbedringerne ses typisk inden for energi-, vand- og råvareforbrug samt affaldshåndtering. Det er typisk sket hos de virksomheder, der ikke har miljøledelse, men som er positivt indstillet over for arbejdet med grønt regnskab.

Fastholdelse af kravet om grønne regnskaber vurderes derfor i sin helhed at være berettiget for at fastholde virksomhederne på deres grønne ansvar med stadige miljøforbedringer til følge.

Med fokuseringen af det grønne regnskab på miljøforbedringer og virksomhedens interessenter som følge af lovforslaget, skønnes virksomhedernes arbejde at blive påvirket positivt, ikke mindst fordi virksomhederne vil opfatte ændringerne som rimelige i modsætning til de tidligere mere specifikke og formelle regler med mindre fokus på virksomhedens interessenter.

Den foreslåede fokusering på de 700 virksomheder, der også er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, samt i de specifikke krav til oplysninger i regnskabet vurderes ikke at give anledning til positive eller negative miljømæssige konsekvenser i sig selv. Allerede indvundne miljøforbedringer opgives næppe igen, ressourcebesparelser og omhyggelig affaldshåndtering har ofte positive økonomiske konsekvenser, og de regnskabspligtige virksomheder er i alle tilfælde omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse og tilsyn, hvortil kommer, at den øgede fokus på en miljøstrategi for virksomheden kan føre til frivillige miljøforbedrende tiltag.

På den anden side kan indskrænkningen af pligten til at udarbejde grønt regnskab for de 300 virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, der falder ud, betyde at positive miljømæssige konsekvenser udebliver.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne

Lovforslaget medfører en række administrative besparelser for virksomhederne. Der ligger især væ­sentlige administrative besparelser i forslagene om færre og mere fleksible oplysningskrav ved certificeret miljøledelse og reduceret rapporteringshyppighed. Dertil kommer de betydelige administrative besparelser for de virksomheder, som undtages pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Digitaliseringen af de grønne regnskaber vil kunne bidrage yderligere i forhold til indsatsen for at sikre overensstemmelse til andre rapporteringskrav rettet imod virksomhederne og skabe fundamentet for at dobbeltrapportering kan undgås. I forhold til PRTR-rapporteringen vil digitaliseringen medvirke til, at virksomhederne ikke efterfølgende skal kvalitetssikre de tal, Miljøstyrelsen manuelt indtaster og rap­­porterer videre til EU.

Miljøstyrelsen har på baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens AMVAB-måling fra 2005 foretaget et groft skøn af de potentielle administrative besparelser forbundet med lovforslaget, der tyder på, at ændringerne vil betyde en besparelse for den enkelte virksomhed på mellem 25 og 50 %, afhængig af om virksomheden væl­ger grundmodellen eller miljøledelsesmodellen for det grønne regn­skab. De samlede administrative besparelser for alle private regnskabspligtige virksomheder kan komme op på omkring 60 % (svarende til ca. 30 mio. kr.) årligt. Dette tal dækker både besparelserne for den enkelte virksomhed i forbindelse med moderniseringen og forenklingen samt de sam­lede besparelser når antallet af grønt regnskabspligtige virksomheder reduceres med 300.

Skønnet forudsætter, at de nye regler er indarbejdet hos virksomhederne, at omkring 175 virksomheder er omfattet af miljøledelsesmodellen, at virksomhedens omkostninger forbundet med at indføre og drive et certificeret miljøledelsessystem ikke er medregnet, at 70 % af de regnskabspligtige virk­somheder er private, og at digitaliseringen medfører en automatisk genbrug af virk­som­he­dernes basisoplysninger.

8. Omkostninger for det offentlige

Beregningerne er lavet under forudsætning af, at ca. 700 virksomheder vil blive omfattet af pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Staten vil være tilsynsmyndighed for omkring halvdelen af de 350 virksomheder med pligt til at udarbejde grønt regn­skab, og kommunerne for den anden halvdel. Tilsynsmyndighedens nuværende opgave, i form af udarbejdelse af udtalelser til de grønne regnskaber, indgår som en integreret del af godkendelses- og tilsynsarbejdet.

Hvis udtalelsen fremover alene skal omfatte en kvalitetsvurdering af PRTR-data, vil omfanget af op­lys­ninger, som tilsynsmyndigheden skal vurdere, blive væsentligt reduceret, også selv om der kan forventes en beskeden stigning i mængden af PRTR-data,i forhold til de bestående datakrav.

Etablering af en digital løsning for de grønne regnskaber med tilretning af eksisterende systemer anslås løseligt at koste samlet set 6 mio. kr. i udviklingsomkostninger. Hertil kommer to årsværk i Miljøstyrelsen til udviklingsarbejdet. Endvidere har der været afholdt omkostninger i forbindelse med foranalyser og kravspecificering af den digitale løsning. Forarbejderne har lagt vægt på en omkostningseffektiv løsning og muligheden for integration med eksisterende systemer.

Hertil kommer en løbende udgift til betjening og vedligeholdelse af edb-systemet, der dog vurderes at være på niveau med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og Miljøstyrelsens ressourceforbrug i forbindelse med den modtagelse, offentliggørelse og rykning for regnskaber, som gennemføres i dag.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bidrager til at opfylde forpligtelsen i artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF, der omhandler fastsættelse af sanktioner for overtrædelser af forordningen.

10. Hørte myndigheder og organisationer

 [udfyldes efter høringen]

 

11. Vurdering af lovforslagets konsekvenser

	Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angives omfang)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat:		Løseligt 6 mio. kr. (engangsbeløb), evt. yderligere ca. 0,5 mio. kr. (engangsudgifter), samt ca. 0,6 mio. kr. i årlige udgifter
Kommuner:	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat:	Ingen	Marginale
Kommuner:	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Se næste punkt
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Omkring 30 mio. kr. årligt
Økonomiske konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne.	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Øget anvendelighed af miljømæssig viden, større synlighed af virksomhedernes miljøindsats	Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Til § 35 a, stk. 1

Bestemmelsens første led svarer til den nugældende § 35 a, stk. 1, 1. pkt.

Antallet af virksomheder, som har pligt til at føre grønt regnskab, indskrænkes til de omkring 700 virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. De ca. 300 virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 foreslås fritaget for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Omkring 650 af de 700 virksomheder er ”i-mærkede” virksomheder. De er omfattet af EU’s IPPC-direktiv og dermed også af PRTR-forordningen, hvor rapporteringspligten dog er afhængig af fastsatte tærskelværdier for udledninger og affaldsmængder og ikke af antallet af ansatte. Allerede i dag skal i-mærkede virksomheder udarbejde grønt regnskab. De resterende virksomheder er godkendelsespligtige efter nationale danske regler.

Fem listepunkter på bilag 1, som dækker de resterende ca. 50 virksomheder, er ikke omfattet af IPPC-direktivet. Det drejer sig om mindre metalstøberier, virksomheder der smelter, støber og raffinerer ikke-jern metaller (f.eks. skrot og returgods), tjæredestillationsanlæg, shredderanlæg og for­bræn­dings­anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation. Virksomheder, der er omfattet af disse fem listepunkter foreslås også at skulle have pligt til at udarbejde af grønt regnskab.

Tre listepunkter på bilag 1: fyrværkerivirksomheder, virksomheder som producerer genmodificerede organismer, samt visse virksomheder, der er omfattet af kolonne 3 i risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer) foreslås fritaget for pligten til at udarbejde grønt regnskab. Det vurderes, at de forhold, som betinger, at virksomhederne er medtaget på bilag 1, mere omhandler risikoen ved virksomhedens ak­ti­viteter og kun i mindre omfang deres miljømæssige betydning.

Det er inden for bestemmelsens rammer muligt at undtage alle eller nogle listevirksomheder fra pligten til udarbejdelse af grønt regnskab. I dag er virksomheder med mindre end tyve ansatte fritaget for pligten til at udarbejde grønt regnskab, såfremt disse ikke er i-mærkede. Det er foreløbig tanken, at denne afgrænsning fastholdes.

Til stk. 1, nr. 1

Teksten i den foreslÃ¥ede stk. 2, nr. 1, bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om de grønne regnskabers udarbejdelse, form og indhold, herunder hyppigheden for opdatering af oplysninger i regnskabet.

I forhold til den gældende § 35 a, stk. 1, 2. pkt., er bestemmelsen om ”oplysninger om inddragelse af medarbejderne og om væsentlige klager over virksomheden” fjernet fra lovteksten, idet det er tanken, at miljøberetningen i de grønne regnskaber fremover udelukkende skal omhandle overordnede miljømæssige spørgsmÃ¥l.

Det er tanken, at det grønne regnskab fremover skal opdeles i en basisdel med oplysninger, der skal tjene til identifikation af virksomheden, en treårig miljøberetning der skal præsentere ledelsens engagement i virksomhedens miljøarbejde, og som mindst skal udarbejdes og indberettes hvert tredje år for enten den enkelte virksomhed eller for koncernen. Hertil kommer en etårig miljødatadel for den enkelte virksomhed, der skal indberettes hvert år.

Endvidere er det tanken, at kravene til grønne regnskaber fra virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem (det vil sige enten EMAS eller DS/ISO 14001) skal omfatte færre og mere fleksible krav.

Miljøberetningens indhold

Miljøberetningen skal give et overblik over virksomhedens miljøpolitik, miljømål samt indsats og re­sul­tater for væsentlige ressource- og miljømæssige forhold. Hvis virksomheden har et certificeret miljøledelsessystem, vil den kunne honorere kravene til miljøberetningen alene ved at bruge oplysninger, der allerede er registreret i forbindelse med miljøledelsessystemet.

Er virksomheden EMAS-registreret, tænkes den rapport, virksomheden skal udarbejde efter denne ordning (EMAS-redegørelsen), som udgangspunkt at kunne erstatte miljøberetningen i det grønne regnskab. Virksomheder med DS/ISO 14001 vil typisk skulle genere miljøberetningen til det grønne regnskab på baggrund af forskellige dokumenter fra ledelsessystemet, idet DS/ISO 14001-stan­dar­den ik­ke på samme måde som EMAS har krav om at udarbejde og offentliggøre en samlet beretning.

Øvrige virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, men som ikke har miljøledelse, tænkes nu ligeledes at skulle fastlægge og opgøre de nævnte parametre. Endvidere er det tanken, at virksomheder uden certificeret miljøledelse i deres miljøberetning tillige skal redegøre for udviklingen i væsentlige virksomhedsspecifikke nøgletal for udvalgte miljøforhold, udvalgt af den pågældende virksomhed.

Miljødatadelens indhold

Det er tanken, at miljødatadelen skal omfatte en tolvmåneders miljødataperiode, og at den for alle virksomheder skal omfatte oplysninger om væsentlige udledninger og affaldsmængder. For virksomheder, der ikke er omfattet af et certificeret miljøledelsessystem, tænkes miljødatadelen tillige at skulle indeholde oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer.

Væsentlige udledninger og affaldsmængder tænkes defineret ved hjælp af de oplysninger, som kræves rapporteret efter PRTR-for­ordningen. Det vil sige oplysninger om udledning af stoffer fra listen i PRTR-for­ordningens bilag II og om affaldsmængder til genanvendelse, forbrænding og deponering, om farligt og ikke-farligt affald, om eksport af farligt affald og om udledninger og affald i forbindelse med uheld. PRTR kræver, at oplysninger om udledninger afgives, når de årlige udledninger overskrider fastsatte tærskelværdier, og oplysningerne skal afgives for hvert kalenderår. Ved at tage udgangspunkt i PRTR vil virksomhedernes fokus blive rettet mod de væsentligste forurenende stoffer. Det kan især for virksomheder, der ligger omkring tærskelgrænserne i PRTR-forordningen, betyde en hjælp til miljøarbejdet.

Formkrav

PRTR-data vil skulle indsendes i en form, så de umiddelbart kan indgå i PRTR-registret. Hjemlen i stk. 2, nr. 1, tænkes derfor blandt andet anvendt til at fastsætte regler om, at data skal afleveres i et bestemt format, herunder digitalt, og med oplysning om, hvorvidt data er målt, beregnet eller anslået. Hvis virksomheden vælger en anden periode end kalenderåret for rapportering af miljødata, skal rapporteringen angive, hvad der er PRTR-data, som efter PRTR-forordningen skal rapporteres for et kalenderår ad gangen, således at de kan blive rapporteret videre til det europæiske PRTR-register.

Det vil blive vurderet i forbindelse med de detaljerede regler om det grønne regnskab, om EMAS-registrerede virksomheder i stedet for særskilt indberetning af PRTR-data kan indsende den årlige opdaterede EMAS-redegørelse, hvis alle PRTR-data fremgår heri i den form, som kræves for at kunne rapportere PRTR-data. 

Der tænkes ikke fastsat særligt formkrav til miljøberetningen, ud over en digital indberetning, som virksomhederne bør kunne skrive til prioriterede målgrupper, ligesom det er også tanken, at beretningen skal kunne indsendes i form af flere tekstfiler. 

Til stk. 1, nr. 2

Teksten i den foreslÃ¥ede stk. 2, nr. 2, er ændret i forhold til den gældende § 35 a, stk. 2, sÃ¥ledes at de nuværende bestemmelser om rapporteringsperiode, indsendelse, offentliggørelse og tilsynsmyndighedens udtalelse, som pÃ¥ visse punkter er ret detaljerede, erstattes af en mere overordnet, generel hjemmel til at fastsætte regler om procedurer og frister for udarbejdelse af grønt regnskab. Reglerne vil blandt andet omfatte krav til virksomheders anmeldelse af, at de har pligt til at udarbejde grønt regnskab, af hvilke rapporteringsperioder virksomheden anvender med frister for anmeldelse af ændringer heri samt af forskellige andre basisoplysninger.

De nugældende bestemmelser i stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at tilsynsmyndigheden på baggrund af det grønne regnskab afgiver en udtalelse, og det er fastsat i den nugældende bekendtgørelse om grønne regnskaber, hvad denne udtalelse skal omfatte. Det er tanken at videreføre dette princip, dog således at der alene skal ske en kvalitetsvurdering af de miljøoplysninger, herunder miljødata, som PRTR-forordningen stiller krav om at de kompetente myndigheder vurderer kvaliteten af.

Ifølge PRTR skal vurderingen navnlig fokusere på dataenes fuldstændighed, konsistens og troværdighed. Denne vurdering kan virksomheder med certificeret miljøledelse vælge at lade foretage af det certificerende organ, som er akkrediteret til at certificere virksomhedens miljøledelsessystem, jf. nærmere herom i bemærkningerne til stk. 3. Dette vil nærmere blive udmøntet i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. PRTR-forordningen fastsætter endvidere, at virksomhederne skal sikre kvaliteten af de oplysninger, de rapporterer. Det vil ligeledes blive nærmere udmøntet i bekendtgørelsen.

Til stk. 1, nr. 3

Forslaget bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om indsendelse og offentliggørelse, herunder formkrav og frister.

Digitalisering af de grønne regnskaber tænkes at skulle omfatte digital anmeldelse af stamoplysninger for de virksomheder, der har pligt til at udarbejde grønt regnskab, og indberetning af det grønne regnskab via et centralt indberetningssted, som virk.dk, med et fast indberetningsformat for PRTR-oplysningerne og forskellige hjælpefunktioner til virksomhederne. Kun miljøberetningen og miljødatadelen skal indberettes med faste intervaller, idet basisoplysningerne genereres digitalt på baggrund af de oplysninger, virksomhederne afgiver ved anmeldelsen til ordningen og opdatering heraf. Der tænkes fastsat regler om, at virksomhederne skal være forpligtet til at anvende den digitale løsning, når den er etableret.

Herudover skal der være faciliteter til brug for kvalitetsvurderingen af PRTR-oplysningerne samt en præsentation af regnskaberne i en miljømæssig kontekst, med fleksible præsentationsformer, der er integreret med det nationale PRTR-register, så brugerne nemmere kan finde de oplysninger, de ønsker. Samtidig ønskes muligheden for at finde regnskaberne i CVR-registret opretholdt.

Virksomheder, som ligger over PRTR-tærskelværdierne for udledninger og affaldsmængder, der skal rapporteres til PRTR, og som vælger en rapporteringsperiode forskellig fra kalenderåret, jf. bemærkningerne til stk. 2, nr. 2, vil ud over oplysningerne for den valgte miljødataperiode under alle omstændigheder blive nødt til at opgive de relevante PRTR-udledninger og -affaldsmængder for kalenderåret. Hjemlen i stk. 2, nr. 3, vil derfor blandt andet også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan virksomhederne kan indberette de forskellige data.

 Bemyndigelsen tænkes tillige anvendt til at stille krav om, at virksomhederne som led i deres offentliggørelse af det grønne regnskab, gør regnskabet tilgængeligt på virksomhedens hjemmeside for på denne måde at øge synligheden og tilgængeligheden af de grønne regnskaber.

Til stk.1, nr. 4

Forslaget svarer til  den gældende § 35 a, stk. 7.

Den gældende hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at pålægge tvangsbøder har Miljøstyrelsen bekendt ikke været anvendt.

Til stk. 2

Det er tanken, at virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem kan vælge at lade det certificerende organ indtræde i tilsynsmyndighedens sted, således at kvalitetsvurderingen af miljøoplysninger, herunder miljødata, kan integreres i det certificerende organs øvrige arbejde.

I dag er det muligt at få certificeret sit miljøledelsessystem enten via en registrering under den europæiske miljøledelsesordning EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) eller via en certificering efter DS/ISO 14001.

Bestemmelsen afgrænser muligheden for delegation af kvalitetsvurderingen, således at opgaven alene kan delegeres til certificeringsorganer, der er akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem. Afgrænsningen til disse certificeringsorganer er begrundet i, at netop arbejdet med at kontrollere virksomhedernes miljøledelsesarbejde forudsætter indsigt i og kompetencer til at vurdere virksomhedernes miljøforhold. Kontrollen af virksomhedernes miljøledelse omfatter blandt andet virksomhedens miljødata og virksomhedens overholdelse af relevante krav på miljøområdet.

Certificeringsorganerne på EMAS-registrerede virksomheder har i forvejen til opgave at bekræfte den årlige EMAS-redegørelse og herunder ved stikprøver at verificere tallene i miljøredegørelsen. ISO-standarden omfatter ikke på samme måde bestemmelser, der sikrer, at data i miljøledelsessystemet bliver opdateret en gang om året. Som omtalt ovenfor kan der med hjemmel i stk. 2, nr. 2, fastsættes regler om supplerende kontrol, eventuelt af forskelligt omfang afhængig af, hvilket miljøledelsessystem virksomhederne er omfattet af.

Til  stk. 3

Bestemmelsen svarer i sit formÃ¥l til den nuværende § 35 a, stk. 4. Bestemmelsen omfatter ogsÃ¥ virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige. Her tænkes for eksempel pÃ¥ spildevandsanlæg, som skal rapportere til PRTR-registret.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til den gældende § 35 a, stk. 7, sidste led.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til den gældende § 35 a, stk. 3.

 

Til § 35 b

Forslaget til ny § 35 b, stk. 1, svarer i sit formÃ¥l til det gældende sidste punktum i § 35 a, stk. 2, og skal give mulighed for at indhente miljøoplysninger, herunder digitalt, hos virksomhederne, sÃ¥ Danmark kan opfylde internationale rapporteringsforpligtelser. Bestemmelsen omfatter virksomheder i bred forstand, dvs. ogsÃ¥ listevirksomheder, idet de internationale krav ikke nødvendigvis afgrænses til de danske listevirksomheder.

Begrebet miljøoplysninger skal forstås bredt. Begrebet forudsættes at være bredere end den definition på miljøoplysninger, der findes i Århuskonventionen. Definitionen på miljøoplysninger i Århuskonventionen vurderes ikke at omfatte oplysninger om eksempelvis BAT, teknologianvendelse eller renseforanstaltninger. Det vurderes, at der er behov for hjemmel til også at kunne indhente disse og andre typer miljøoplysninger.

Bestemmelsen vil eksempelvis skulle anvendes, hvis PRTR-protokollen udvides til at omfatte flere virksomhedstyper eller stoffer og EU ikke ønsker at tiltræde en sådan udvidelse ved en ændring af PRTR-forordningen. Tilsvarende kan der i forbindelse med EU-direktiver og andre internationale aftaler opstå situationer, hvor ministeren kan få brug for at indhente de krævede oplysninger direkte fra virksomhederne. Endelig giver bestemmelsen mulighed for at stille krav om, hvor længe virksomhederne skal opbevare relevante miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil.

Der findes flere regler i bekendtgørelser om virksomheders indsendelse og opbevaring af oplysninger. Disse regler er fastsat med hjemmel i andre bestemmelser i loven, herunder § 7 a om egenkontrol. Det er ikke intentionen med bestemmelsen, at indskrænke anvendelsesområdet for andre lignende regler i miljøbeskyttelsesloven, selvom der muligvis kan være et vist overlap mellem bestemmelserne. Bestemmelsen i § 35 b, stk. 1, foreslås for at sikre den tilstrækkelige hjemmel til at pålægge virksomheder at indsende og opbevare miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil i tilfælde, hvor formålet ikke er egenkontrol.

Den foreslÃ¥ede § 35 b, stk. 2, skal gøre det muligt at leve op til internationale krav om at offentliggøre miljøoplysninger. Eksempelvis i det danske PRTR-register, som Danmark er forpligtet til ved ratifikationen af FN-ECE’s protokol om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-protokollen). Protokollen blev underskrevet i Kiev den 21. maj 2003 af Danmark og 35 andre stater samt af EU-Kommissionen pÃ¥ EU’s vegne.

Som noget nyt foreslås det i stk. 3 indført, at der skal kunne pålægges tvangsbøder for manglende afgivelse af oplysninger, som skal rapporteres i henhold til internationale forpligtelser. Det er således tanken, at det skal være muligt at pålægge tvangsbøder for manglende rapportering af PRTR-oplysninger eller for rapportering i en forkert form eller med forkert indhold.

Tvangsbøderne skal alene sikre, at oplysningerne kommer frem til tiden, ikke at indholdet af dem er korrekt eller at kvaliteten er i orden. For eksempel skal en rapportering til PRTR omfatte oplysninger om virksomhedens håndtering af affald. Hvis sådan oplysninger mangler helt, kunne der være grund til at pålægge en tvangsbøde, hvis de trods påmindelse ikke kom frem inden den fastsatte frist.

Til § 2

Loven træder i kraft den XX.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

Gældende formulering	Lovforslaget
	§ 1. I lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændringer:
§ 35 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om det grønne regnskabs udarbejdelse, form og indhold, herunder oplysninger om inddragelse af medarbejderne og om væsentlige klager over virksomheden.	1. § 35 a affattes sÃ¥ledes:   § 35 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold, herunder hvilke listevirksomheder, der skal udarbejde et grønt regnskab.
Stk. 2. Regnskabet udarbejdes for ét Ã¥r ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden. Regnskabet udarbejdes for samme periode, som gælder for det finansielle Ã¥rsregnskab i henhold til Ã¥rsregnskabsloven. Tilsynsmyndigheden afgiver pÃ¥ baggrund af regnskabet en udtalelse, som tilsendes virksomheden. Virksomheden sender det grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse samlet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør regnskabet inklusive tilsynsmyndighedens udtalelse. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for indsendelse af det grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse, herunder frister, om krav til tilsynsmyndighedens udtalelse, og om, at tilsynsmyndigheden i visse tilfælde ikke skal afgive udtalelse, samt om offentliggørelse af regnskabet og tilsynsmyndighedens udtalelse. Ministeren kan desuden til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om, at listevirksomheder skal indsende særskilte indberetninger om visse emissionsdata.	Stk. 2. Miljøministeren kan i regler efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om: 1) Udarbejdelsen, formen og indholdet af det grønne regnskab, herunder hyppigheden for opdatering af oplysninger i regnskabet. 2) Procedurer for udarbejdelsen af det grønne regnskab, herunder kvalitetssikring og ‑vurdering af visse miljøoplysninger i regnskabet og frister herfor. 3) Indsendelse og offentliggørelse af det grønne regnskab, herunder formkrav og frister herfor. 4) Ugentlige eller mÃ¥nedlige tvangsbøder til bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en listevirksomhed, der undlader at indsende grønt regnskab.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke ud over den i stk. 2 nævnte udtalelse forpligtet til at pÃ¥se overholdelsen af § 35 a og regler udstedt i medfør heraf.	Stk. 3. Ministeren kan henlægge beføjelser til at kvalitetsvurdere visse miljøoplysninger i det grønne regnskab til private certificeringsorganer. De private certificeringsorganer skal være akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og fÃ¥ offentliggjort et grønt regnskab efter samme regler som anført i stk. 1 og 2.	Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og fÃ¥ offentliggjort et grønt regnskab efter samme regler som anført i stk. 1-3.
Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.	Stk. 5. Tvangsbøder, der pÃ¥lægges i henhold til regler, fastsat i medfør af stk. 2, nr. 5, tillægges udpantningsret.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.	Stk. 6. Uanset bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke, ud over den i stk. 2, nr. 2, nævnte kvalitetsvurdering, forpligtet til at pÃ¥se overholdelsen af § 35 a og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 7. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pÃ¥lægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller mÃ¥nedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.
	§ 35 b. Miljøministeren fastsætter til opfyldelse af internationale forpligtelser regler om, at virksom­heder skal afgive miljøoplysninger, at disse oplysninger skal af­gives i en bestemt form, og at miljøoplysningerne og relevant materiale i tilknytning til hertil skal opbevares af virksomheden i et nærmere angivet tidsrum. Stk. 2. Ministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om, at bestemte miljøoplysninger offentliggøres, herunder at virksomheder skal offentliggøre oplysningerne. Stk. 3. Ministeren kan herudover fastsætte regler om, at der kan pÃ¥lægges ugentlige eller mÃ¥nedlige tvangsbøder til bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en virksomhed, der undlader at afgive eller offentliggøre oplysninger til opfyldelse af internationale forpligtelser og regler, udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Stk. 4. Tvangsbøder, der pÃ¥lægges i henhold til regler, fastsat i medfør af stk. 3, tillægges udpantningsret.