MILJØstyrelsen                                                                                                     18. december 2007
Erhverv                                                                                                                  MST-147-00017
                                                                                                                               san//
Grundnotat
om EU Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden af 2 produktgrupper under EU’s miljømærkeordning (Blomsten). |
Kommissionen har den 10. december 2007 fremsendt ovennævnte forslag. Forslaget har hjemmel i art. 6, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. jul 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.
Forslaget behandles i en skriftlig forskriftkomitéprocedure i overensstemmelse med forordningens art. 17, jf. art. 5 i afgørelse 1999/468/EF (1999/468/EF art. 5). Hvis der er kvalificeret flertal for kriterierne, udsteder Kommissionen afgørelsen. Der er skriftlig afstemning i komiteen med frist den 31. december 2007. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen gennemføre beslutningen.
Â
2. Formål og indhold
Kommissionen foreslår at forlænge gyldigheden af miljømærkekriterierne for 2 produktgrupper med forskelligt interval. Det drejer sig om forfølgende forslag:
Produktgruppe |
Kommissionsbeslutning vedtaget |
Kriterierne udløber |
Kriterierne foreslås forlænget til |
Kriterierne er under revision |
Husholdningspapir (Køkken- og toiletpapir) |
2001/405/EF 4. maj 2001 |
4. maj 2008 |
4. maj 2009 |
Ja[1] |
Campingpladser |
2005/338/EF 14. april 2005 |
14. april 2008 |
31. oktober 2009 |
Ja[2] |
Forslaget indebærer alene en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af licenser til brug af EU’s milÂjømærke til ovenstÃ¥ende produktgrupper, og ikke en stillingtagen til den enkelte produktgruppes miljøkriterier.
Kommissionen vurderer i nærværende tilfælde, at reviderede miljøkriterier – for hver af de 2 produktgrupper – ikke vil kunne være vedtaget et år før udløb af produktgrupperne. Kommissionen finder det generelt hensigtsmæssigt, at gyldigheden for nuværende og nye reviderede kriterier overlapper med mindst 1 år, således at nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier. For nærværende produktgrupper foreslås en forlængelse af varierende længde på hhv. 12 og 18 måneder, således at der er mindst 1 års overlap.
Gyldigheden af et sæt miljømærkekriterier er fastsat i kriteriedokumentet, og en licens til et miljømærke bortfalder automatisk ved gyldighedens ophør. Er der vedtaget nye kriterier kan en virksomhed forny licensen til de nye reviderede kriterier. Dermed kan virksomheden fortsætte med at markedsføre sig med et miljømærket produkt. Er der ikke vedtaget nye kriterier, og de gældende kriterier ikke er forlænget, mister virksomheden muligheden for at markedsføre sit produkt som miljømærket, medmindre kriterierne forlænges.
Forslaget sikrer kontinuitet mellem ophør af eksisterende kriterier og ikrafttræden af nye.
Kommissionen har ikke redegjort for disse. Da formålet med forslaget er at forlænge allerede udmøntet EU reguleringsbeføjelser i en allerede gældende fællesskabsregulering, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner eller erhvervsliv.
Beskyttelsesniveau
Forslaget indebærer udelukkende en forlængelse af de nuværende kriterier. Da beskyttelsesniveauet i kriterierne således ikke berøres, vurderes forslaget at være neutralt.
Et tidligere udkast (med samme indhold uden afstemningsdato) har været i skriftlig høring i Danmarks Miljømærkenævn[3] med frist den 19. december 2007. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Forslaget forventes at få støtte blandt medlemsstaterne.
Danmark er enig i, at forlængelsen af kriterierne er med til at sikre kontinuiteten fra de gældende kriterier indtil nye kriterier kan fastsættes. Danmark er tillige enig i, at det generelt er hensigtsmæssigt, at gældende og nye kriterier overlapper med mindst 1 år, således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier. Af hensyn til den generelle produktudvikling på markedet, finder Danmark det også vigtigt, at gyldigheden af kriterierne for de enkelte produktgrupper ikke bliver væsentligt over 5 år. Det bemærkes, at gyldigheden for de nuværende kriterier for husholdningspapir således bliver 8 år.
Regeringen agter således at stemme for forslaget.
[1] Arbejdet med at revidere kriterierne for husholdningspapir blev færdiggjort ultimo 2006 med Sverige som projektleder. Afstemning afventer endelig stillingtagen internt i Kommissionen før der kan foretages afstemning i Blomstens Forskriftkomite. Der er ingen danske virksomheder med licens til husholdningspapir.
[2] Arbejdet med at revidere kriterierne for campingpladser er i opstartsfasen. Italien er projektleder. Arbejdet med at revidere kriterierne vil foregå sammen med revisionen af kriterier for hotelovernatninger pga. tydelige parallelle problemstillinger. I Danmark er der 18 campingpladser, der har opnået licens til Blomsten.
[3] I Danmarks Miljømærkenævn er følgende organisationer repræsenteret: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, LO, WWF, FDB, og Statens og Kommunernes Indkøbsservice.