Ministeren
	J.nr. MST-605-00110
	Den 15. august 2008

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 1 og 2. ad KOM(2006)0388 fra FEU stillet af Per Clausen den 10. juli 2008

 

 

Spørgsmål nr. 1

”Kan miljøministeren garantere, at det forslag, der blev vedtaget om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler på rådsmødet landbrug og fiskeri den 23.‑24. juni 2008, på ingen måde forringer Danmarks muligheder for at fastholde forbud mod markedsføring af plantebeskyttelsesmidler samt forbyde nye produkter med henvisning til beskyttelse af grundvandet eller andre sundheds‑ og miljøhensyn?”

 

 

Svar

I det forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der blev vedtaget på rådsmødet landbrug og fiskeri den 23.- 24. juni 2008, er udgangspunktet, at aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler godkendes på EU-niveau svarende til situationen i dag. Produkter, som indeholder de godkendte aktivstoffer, skal godkendes nationalt inden for tre zoner, som EU inddeles i. I forslaget er det forudsat, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler givet af en medlemsstat i en zone efter ansøgning skal accepteres af andre medlemsstater i zonen.

 

Den medlemsstat, der vurderer ansøgningen om godkendelse, skal tage stilling til, om der er sikker anvendelse i hele zonen, dvs. om kriterierne for at kunne give en godkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel er opfyldt i alle lande i zonen. Hvis det ikke er tilfældet, kan et land i følge forslaget afvise at give en godkendelse, hvis ikke passende risikobegrænsende foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at godkende produktet.

 

Det vurderes, at forslaget ikke forringer Danmarks mulighed for at forbyde at godkende et plantebeskyttelsesmiddel.

  

 

Spørgsmål nr. 2

”Kan ministeren bekræfte, at det i sidste instans bliver EF‑Domstolen, der kan komme til at afgøre om et dansk forbud mod et plantebeskyttelsesmiddel, med henvisning til, at det udgør en alvorlig risiko for sundhed og miljø, er i overensstemmelse med EU‑retten?”

 

Svar

Hvis Danmark nægter at godkende et produkt, der er godkendt af et andet land i zonen, vil firmaet, der har ansøgt om godkendelsen, kunne anlægge sag ved de danske domstole. Domstolen vil kunne forelægge spørgsmål for EF-Domstolen, hvis sagen rejser spørgsmål om fortolkning af EU-retten.

 

Ligeledes vil Kommissionen kunne anlægge et traktatbrudssøgsmål mod Danmark ved EF-Domstolen, hvis Kommissionen ikke mener, at Danmark har haft tilstrækkeligt grundlag til at nægte en godkendelse. Hvis dette skulle blive tilfældet, vil det derfor kunne blive afgjort ved EF-Domstolen, om det danske forbud er i strid med EU-retten.