EU-Koordination

J.nr.

Ref. KCh

Den 8. juli 2008

 

 

 

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

     

 

Forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstofferne (mikroorganismerne) Bacillus thuringiensis subsp. aizawai, Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis, Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki, Bacillus thuringiensis subsp. tenebrionis, Beauveria bassiana, Cydia pomonella granulovirus, Lecanicillium muscarium, Metarhizium anisopliae var. anisopliae, Phlebiopsis gigantea, Pythium oligandrum, Streptomyces K61,  Trichoderma atroviride, Trichoderma polysporum, Trichoderma harzianum Rifai, Trichoderma asperellum, Trichoderma gamsii, og Verticillium albo-atrum på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebe­skyt­tel­sesmidler.

 

 

Forslaget drejer sig om at en række mikroorganismer optages på listen over aktivstoffer, der må anvendes i plantebeskyttelsesmidler.

 

Når et aktivstof er optaget på bilag I, er det efterfølgende en national opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i det pågældende land.

 

Det forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 10. juli 2008. Det skal vedtages i komitéprocedure efter forskriftsprocedure (1999/468/EF, art. 5).

 

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne og kun marginale konsekvenser for staten og erhvervsliv.

 

Effekten på beskyttelsesniveauet vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med en af mikroorganismerne, og dels af om den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold.

 

Regeringen er enig i at der generelt er vist sikre anvendelser for mikroorganismerne og agter at stemme for forslaget.