|
|
|
|
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Miljøstyrelsens evaluering af Offshore handlingsplanen
fra december 2005.
Evalueringen giver en status for arbejdet med gennemførelsen af handlingsplanen frem til 31. december 2007.
Jeg kan konstatere, at der er sket en positiv udvikling på de fleste punkter i handlingsplanen. Det gælder især udfasningen af de miljømæssigt farligste kemikalier (den sorte kategori), som alle operatører har gennemført inden udgangen af 2005, og af den næstværste kategori af kemikalier (de såkaldte røde kemikalier), der ligeledes er godt på vej mod målet om en udfasning inden udgangen af 2008.
Desuden er mængden af den udledte olie reduceret fra 2005 til 2006 som en effekt af den danske Offshore handlingsplan, hvor dette alene er en indirekte målsætning. Denne udledning er tidligere steget siden 1997. I 2007 er udledningen holdt på samme niveau som i 2006.
Danmark har dog på det punkt ikke levet op til de reduktionsmål, der var ønsket i havmiljøkonventionen OSPAR om at reducere udledningen af olie med produceret vand med 15 % fra 2000 til 2006.
Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og jeg har derfor, efter at regnskabet blev gjort op ved et møde i OSPAR i marts måned, bedt Miljøstyrelsen om sammen med de danske olie/gas operatører at igangsætte arbejdet med at udarbejde en ny Offshore handlingsplan for perioden 2008-2010, der ændrer ved denne udvikling. Til udvalgets orientering vedlægges mit brev af 22. april 2008 til Danish Operators.
Arbejdet med den nye Offshore handlingsplan er endnu ikke tilendebragt, men jeg forventer at kunne offentliggøre en ny handlingsplan efter sommerferien.
Troels Lund Poulsen       |
 / |