Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. BLST 400-00017

1240 København K

 

  

Den 7. juli 2008

 

 

 

 

./.

 
Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder” (afgift til drikkevandsbeskyttelse), som den 3. juli 2008 er udsendt i høring.

 

Amterne blev i 1998 pålagt at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser m.v. og kortlægge disse områders sårbarhed overfor forurening. Derefter skulle amterne udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcerne, hvor der var behov for en særlig indsats. Amterne har opkrævet gebyrer til finansiering af opgaverne, baseret på størrelsen af tilladelserne til vandindvinding.

 

Med kommunalreformen blev disse opgaver delt mellem staten og kommunerne. Staten (miljøcentrene) gennemfører nu grundvandskortlægningen og vurderer forureningstrusler, og kommunerne skal på den baggrund udarbejde indsatsplaner.

Lovforslaget er udarbejdet som en konsekvens af, at Justitsministeriet har vurderet karakteren af de opsplittede gebyrer og det skærpede hjemmelskrav i grundlovens § 43 i forbindelse med opkrævning af skatter. Justitsministeriet har den 13. september 2007 oplyst, at ministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at opkrævningen har karakter af en skat i grundlovens forstand, og at lovgivningen for så vidt angår opkrævningen af betaling fra vandindvindere efter miljømålslovens § 35 og vandforsyningslovens § 52 c bør udformes således, at det skærpede hjemmelskrav i grundlovens § 43 opfyldes.

Dette oplyste jeg Folketinget om ved brev af 21. december 2007. Det betyder, at afgiften skal fastsættes og fremgå af loven.

Herudover indeholder lovforslaget en række forenklinger m.v. i forbindelse med opkrævning af afgiften, samt en præcisering af statens kortlægningsforpligtigelser.

 

 

 

Troels Lund Poulsen          

/

     Helle Pilsgaard