Politiken 30.6.08

 

 

Læserbrev

 

 

Miljøministeren vil nu opfordre folk til at bruge vaskemaskine, tørretumbler m.v. om natten ved at tilbyde elektricitet til billig nattakst. Hvilket støjhelvede for os, der bor i etageejendomme, miljøministeren har åbenbart aldrig hørt om de ulidelige støjgener, man ofte oplever i etagebyggeri, såvel i nybyggeri som i ældre ejendomme Hvis vi nu skal høre på vaskemaskiner m.v. om natten, er det slut med at få sin nattesøvn. Det vil kun være mennesker, der har råd til at bo i eget hus, der vil kunne få fred om natten. Tænk hvis vores ministre havde viden om såkaldt almindelige menneskers livsvilkår.

 

 

Else Petersen

Fuglsangpark 79

3520 Farum

 

         Â