./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til
lov om infrastruktur for geografisk information, som nu
udsendes i høring. Lovforslaget behandles i Boligudvalget.
Lovforslaget vil gennemføre EU-direktivet om opbygning af en infrastruktur for
geografisk information i EU (Inspire-direktivet) i dansk lovgivning. Direktivet skal
være gennemført i EU-medlemslandenes lovgivning senest den 15. maj 2009.
Inspire-direktivet har til formål at tilvejebringe geografisk information til brug ved
udformningen og gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs politik på miljøområdet. Inspire-direktivet skaber således grundlag for at sammenstille EU-medlemslandenes stedfæstede data på miljøområdet og for at anvende disse data samlet på tværs af landegrænserne.
Inspire bygger på en række principper:
Lovforslaget vil medføre, at der etableres et net af tjenester på Internettet, hvorved det bliver muligt at søge efter, vise og downloade stedbestemte data. Dette net af tjenester benævnes Danmarks Inspire-Geoportal. Danmarks Inspire-Geoportal vil være til rådighed og tilgængelig for offentligheden.
Inspire-direktivet omfatter digitale datasamlinger, som allerede besiddes af eller er oprettet på vegne af offentlige myndigheder. Direktivet omfatter dog kun datasamlinger, som vedrører bestemte temaer, som er fastsat i bilag I, II og III til direktivet. Direktivet giver ikke hjemmel til at pålægge offentlige myndigheder at tilvejebringe nye datasamlinger.
Forslaget er i høring til den 11. august 2008.
    
Troels Lund Poulsen           |
/ |
     Niels Bukholt |