Vandområdet

J.nr. 405-0004

Ref.

Den 27. februar 2008

 

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

Den danske regerings svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelse om gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2007/2235) i dansk lovgivning

 

 

Den danske regering har gennemgået åbningsskrivelsen og kan for de fleste kritikpunkters vedkommende imødekomme Kommissionen. Hovedparten af de bestemmelser m.v., der endnu ikke er gennemført i dansk lovgivning, vil blive gennemført i bekendtgørelser.

 

Blandt andet med henblik herpå er regeringen i gang med udarbejdelse af en bekendtgørelse om miljømål og en bekendtgørelse om overvågning, dette sker i samarbejde med flere decentrale myndigheder. Bekendtgørelsen om miljømål og bekendtgørelsen om overvågning forventes at blive sendt i ekstern høring i henholdsvis marts og april 2008 med efterfølgende udstedelse og ikrafttræden i henholdsvis juni og juli 2008.

 

Endvidere vil en del af bestemmelserne blive gennemført i en bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Bekendtgørelsen afventer et interministerielt udvalg (Virkemiddeludvalg II) nedsat af regeringen. Udvalget afslutter sit arbejde i april/maj 2008. Udarbejdelse af bekendtgørelsen sker herefter i samarbejde med flere decentrale myndigheder. Den eksterne høring forventes at ske i juli 2008 med efterfølgende udstedelse og ikrafttræden i oktober 2008. De resterende ikke-gennemførte bestemmelser m.v. vil blive søgt gennemført i løbet af 2008, eventuelt gennem forslag til lovændringer, som i givet fald forventes fremsat i oktober 2008.

 

Svaret på Kommissionens spørgsmål vedrørende fortolkningen af definitionen ”forsyningspligtydelse” afventer en nærmere juridisk analyse. Så snart denne analyse er tilendebragt, vil regeringen svare Kommissionen.

 

Derudover vil regeringen kontakte Kommissionen med henblik på en drøftelse af åbningsskrivelsen, herunder blandt andet fortolkningen af definitionen ”forsyningspligtydelse”.

 

Artikel 2

Kritikken

Kommissionen påpeger, at tre grupper af definitioner ikke er gennemført i lovgivningen, og at disse definitioner er af afgørende betydning, fordi den korrekte anvendelse af direktivet afhænger deraf. Det er definitioner, der dels henviser til vandets tilstand eller potentiale, dels henviser til forurening og dels henviser til forsyningspligtydelse og vandanvendelse.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen vedrørende gennemførelsen af definitionerne i artikel 2, nr. 21, nr. 22, nr. 23, nr. 24, nr. 25, nr. 26, nr. 27 og nr. 28. Definitionerne gennemføres i bekendtgørelsen om miljømål.

 

Derudover gennemføres definitionerne i artikel 2, nr. 17 og nr. 19, i bekendtgørelsen om overvågning.

 

I forbindelse med gennemførelsen af definitionen i artikel 2, nr. 33, ”forurening”, har regeringen sammenholdt definitionens indhold med gældende dansk ret. Definitionen er allerede anvendt i gældende dansk ret i lov om miljøbeskyttelse (bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 om lov om miljøbeskyttelse).

 

Den allerede gældende definition ”forurening” skal i loven forstås i ordets bredeste forstand, jf. lovens § 1, stk. 2, ”denne lov tilsigtes særligt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund”.

 

Da den nuværende definition anses for at være bredere end definitionen i direktivet, kan det konstateres, at der er normharmoni, og dermed skal definitionen ikke særskilt gennemføres i dansk ret. En særskilt formel implementering kunne indskrænke mulighederne for forureningsbekæmpelse. Til støtte for denne opfattelse af normharmoni gøres endvidere opmærksom på, at ministeren i loven blandt andet har hjemmel til at fastsætte regler om forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for deponering af affald. Ministeren har også hjemmel til at fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til luft, vand og jord til opfyldelse af internationale forpligtelser. Endvidere er der hjemmel for ministeren til, at fastsætte regler for at sikre, at jord, grundvand og overfladevand ikke forurenes.

 

Regeringen tager kritikken vedrørende gennemførelse af definitionerne i artikel 2, nr. 29, nr. 30, nr. 38 og nr. 39, til efterretning. Regeringen imødekommer Kommissionen vedrørende gennemførelsen af definitionerne i nr. 29 og nr. 30 i bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Endvidere imødekommes Kommissionens kritik vedrørende gennemførelsen af definitionerne i nr. 38 og nr. 39. Regeringen bestræber sig på at fremsætte lovforslag i 2008.

 

Artikel 4

Kritikken

Kommissionen kritiserer Danmark for ikke at have gennemført artiklen fuldstændigt og korrekt. Efter Kommissionens opfattelse er artiklen dels gennemført i miljømålslovens §§ 10, 11, 12, 15, 16, 17 og 19, dels i bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, men uden henvisning til direktivets bilag V. Derudover ses bilag V slet ikke at være gennemført i lovgivningen.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen og gennemføre alle punkter i lovgivningen, herunder bl.a. i bekendtgørelsen om miljømål, bekendtgørelsen om overvågning og bekendtgørelsen om indsatsprogrammer.

 

Bilag V’s gennemførelse i lovgivningen gennemgås senere i notatet.

 

 

 

Artikel 5

Kritikken

Kommissionen kritiserer, at artikel 5 ikke er gennemført korrekt i lovgivningen med miljømålslovens § 25, stk. 2, da de fastsatte frister ikke svarer til fristerne i direktivet.

 

Ud over det understreger Kommissionen, at en korrekt forståelse af artikel 5 forudsætter en korrekt fortolkning af definitionerne ”vandanvendelse” og ”forsyningspligtydelse” i artikel 2, som Kommissionen i Danmarks besvarelse på præåbningsskrivelsen blev opmærksom på. Endvidere henvises til Danmarks besvarelse af en klage (2006/4636) over fortolkningen af ovennævnte definitioner.

 

Svar

Kommissionens kritik synes for så vidt angår artikel 5 at bero på en misforståelse. Artiklens bestemmelser er gennemført i lovgivningen med miljømålslovens § 6, stk. 1, og § 31, stk. 1, nr. 1 og nr. 6.

 

Af miljømålslovens § 6, stk. 1, fremgår basisanalysens indhold, som består af de i artikel 5 nævnte vurderinger og analyser. Basisanalysen skal, jf. § 31, stk. 1, nr. 1, offentliggøres mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004. Ved ordet "offentliggøres" er det forudsat, at analysen er færdiggjort.

 

Begyndelsen af hver planperiode, som således bestemmer fristen for offentliggørelsen af basisanalysen, er fastlagt med § 31, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at vandplanen offentliggøres senest den 22. december 2009 og derefter hvert sjette år. Vandplanen træder i kraft ved offentliggørelsen, der dermed samtidig markerer begyndelsen af den seksårige planperiode.

 

Svar på kritikken vedrørende fortolkning af definitionerne ”vandanvendelse” og ”forsyningspligtydelse” behandles under punktet "Spørgsmålet om ”forsyningspligtydelser” ("water services")”.

 

Artikel 6

Kritikken

Kommissionen kritiserer, at artikel 6 ikke er gennemført i lovgivningen. Endvidere gør Kommissionen opmærksom på, at den ikke er i besiddelse af oplysninger om, at det/de pågældende register/registre er oprettet.

 

Svar

Kommissionens kritik synes at bero på en misforståelse, for så vidt angår register over udpegede badevandsområder og områder, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets tilstand er en vigtig faktor i deres beskyttelse, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter, der er udpeget efter direktiv 92/43/EØF og direktiv 79/409/EØF. Endvidere må det bero på en misforståelse, at Danmark er forpligtet til at oprette registre over områder udpeget efter direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening af nitrater, der stammer fra landbruget og direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

 

Før vandrammedirektivets vedtagelse i oktober 2000 eksisterede et register over udpegede badevandsområder. I nationalt regi er der oprettet en database over udpegede badevandsområder i henhold til direktiv 76/160/EØF, jf. vandrammedirektivets bilag IV. Direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand er gennemført i bekendtgørelse nr. 1278 af 5. december 2006 om badevand og badeområder, og i medfør af § 9, stk. 2, rapporterer kommunerne en gang årligt oplysninger om prøveresultater og -steder til Miljøministeriets database. Oplysningerne gennemgås løbende og ajourføres årligt. I databasen kan oplysningerne i forbindelse med den årlige opgørelse og rapportering til Kommissionen opdeles på vanddistrikter.

 

Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter er sammen med direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle gennemført i lovgivningen i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der samt beskyttelse af visse arter. Jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, udarbejder Miljøministeriet oversigter, der viser de kendte forekomster af de arter og naturtyper, som er nævnt i § 4, stk. 2.

 

Alle oplysninger om Natura 2000-områder, som blev sendt til Kommissionen i forbindelse med udpegningen af områderne, er offentligt tilgængelige på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside og vil indgå som en forudsætning for den kommende vandplanlægning som forudsat i vandrammedirektivet. Det sker bl.a. ved, at forvaltningsplaner for Natura 2000-områder udformes parallelt med og koordineres med de kommende vandplaner. Oplysningerne gennemgås og ajourføres løbende, derudover kan oplysningerne opdeles på vanddistrikter.

 

Regeringen gør endvidere Kommissionen opmærksom på, at Danmark har benyttet sig af undtagelsesmuligheden i artikel 3, stk. 5, i direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. I medfør af artikel 3 skal medlemslande kortlægge vand, der er berørt af forurening eller kan blive berørt af forurening. Danmark har dog benyttet sig af muligheden i artikel 3, stk. 5, hvori det er muligt for medlemslandet at blive fritaget for pligten til at kortlægge, såfremt handlingsprogrammerne i direktivets artikel 5 anvendes på hele det nationale område.

 

Derudover har Danmark benyttet sig af undtagelsesmuligheden i direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand. I henhold til artikel 5, stk. 1, skal medlemslande kortlægge følsomme områder. Danmark har her benyttet sig af undtagelsesmuligheden i artikel 5, stk. 8, hvor medlemslande, der foretager rensning i hele deres område, ikke behøver at kortlægge områderne.

 

Endvidere tages kritikken vedrørende den manglende gennemførelse af et register for udpegede drikkevandsforekomster til efterretning. Regeringen imødekommer Kommissions kritik og registret forventes oprettet i 2008, herefter notificeres registret.

 

Til sidst tages kritikken vedrørende den manglende gennemførelse af register over beskyttede områder nævnt i bilag IV, afsnit 1, nr. ii, til efterretning. Regeringen imødekommer Kommissionens kritik og sørger for notificering, så snart registret er oprettet.

 

Artikel 7

Kritikken

Kommissionen kritiserer, at overvågning af vandforekomster i stk. 1, andet afsnit, og stk. 3, der skal gennemføres i overensstemmelse med bilag V, ikke er gennemført

 

Endvidere er gennemførelsen af stk. 2 ikke sket korrekt, selvom stk. 2 er gennemført i miljømålslovens § 13, men da dette er sket uden henvisning til hverken artikel 16 eller kvalitetskrav, er gennemførelsen mangelfuld.

 

 

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme kritikken og gennemføre stk. 1, andet afsnit, og stk. 3 i lovgivningen i overensstemmelse med bilag V. Gennemførelsen vil ske i bekendtgørelsen om overvågning og evt. også i den kommende bekendtgørelse om indsatsprogrammer, jf. svaret til artikel 11.

 

Endvidere imødekommer regeringen Kommissionens kritik vedrørende stk. 2, og gennemførelsen vil ske ved ændring af bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

 

Artikel 8

Kritikken

Kommissionen kritiserer, at overvågningen af overfladevandets og grundvandets tilstand samt overvågning af beskyttede områder ikke er korrekt gennemført.

 

Kommissionen vurderer, at gennemførelsen af artiklen i miljømålslovens § 22 ikke er fyldestgørende, da den ikke gennemfører de forskellige kriterier, der henvises til, og der er ingen henvisning til bilag V. Derudover bemærker Kommissionen, at bilag V slet ikke er gennemført i lovgivningen.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen med gennemførelsen af artiklen og kan oplyse, at regeringen allerede er i gang med udarbejdelse af en bekendtgørelse om overvågning, hvori artiklen gennemføres.

 

Bilag V’s gennemførelse i lovgivningen gennemgås senere i notatet.

 

Artikel 9

Kritikken

Kommissionen mener, at bestemmelsen ikke er gennemført specifikt i den danske lovgivning. Bestemmelsen omhandler forskellige økonomiske begreber i relation til forsyningspligtydelser (water services).

 

Kommissionen vurderer, at gennemførelsen i bekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 om lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og bekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om lov om vandforsyning ikke er sket korrekt, da der ikke henvises til alle de begreber vedrørende forsyningspligtydelser, der er nævnt i artikel 9, stk. 1 (omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, prissætning med tilskyndelsesvirkning, et passende bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer og princippet om, at forureneren betaler).

 

Kommissionen understreger, at en korrekt forståelse af artiklen forudsætter en korrekt fortolkning af definitionerne i artikel 2, nr. 38 og 39 (hhv. ”forsyningspligtydelse” og ”vandanvendelse”). Kommissionen er i forbindelse med Danmarks besvarelse af klage (2006/4636) blevet opmærksom på, at Danmark fortolker definitionerne snævert.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen og kan oplyse, at de forskellige økonomiske begreber i relation til forsyningspligtydelser gennemføres i en ny lov. Lovforslaget forventes fremsat i 2008. Den nye ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” vil have til formål at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemskuelig for forbrugerne.

 

Svar på kritikken vedrørende fortolkning af definitionerne ”vandanvendelse” og ”forsyningspligtydelse” behandles under punktet ”Spørgsmålet om ”forsyningspligtydelser” (”water services”)”.

 

Artikel 10

Kritikken

Kommissionen mener, at artiklen ifølge de foreliggende oplysninger ikke er gennemført i lovgivningen. Som grundlag for kontrollen af udledninger til overfladevand skal den kombinerede fremgangsmåde gennemføres. Dette skal sikres ved indførelse og/eller gennemførelse af emissionsgrænseværdier og den bedste miljøpraksis som fastsat i de direktiver, der er anført i artiklen.

 

Derudover understreges, at gennemførelsen i dansk lovgivning af den kombinerede fremgangsmåde ved punktkilder og diffuse kilder er nødvendig for en korrekt gennemførelse af artikel 2, nr. 36, samt bilag IX og bilag X.

 

Svar

Kommissionens kritik synes at bero på en misforståelse. Direktiverne nævnt i artiklen er allerede gennemført i lovgivningen. Kommissionen blev notificeret om de nationale gennemførelsesforanstaltninger. På den baggrund forventes det, at gennemførelsen er sket fyldestgørende. Se endvidere svaret på kritikken vedrørende gennemførelse i lovgivningen af bilag IX.

 

For så vidt angår punktkilder, kan det oplyses, at direktiverne er gennemført i lovgivningen ved nedenstående:

 

§ 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, forpligter grundlæggende til, at der ved lovens administration skal lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Derudover fremgår det af § 13 i bekendtgørelse nr. 1669 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (tidligere bekendtgørelse nr. 921), at ”Udledning af forurenende stoffer skal begrænses mest muligt ved hjælp af bedste tilgængelige teknik”.

 

Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Jf. § 13, stk. 1, er en godkendelse betinget af, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1.

 

Direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Det fremgår af § 21, at udledning af kvælstof og fosfor skal nedbringes mest muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. lovens § 3.

 

For så vidt angår diffuse kilder kan det oplyses, at direktiverne er gennemført i lovgivningen ved nedenstående:

 

Direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end tre dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juli 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., bekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007 af lov om vandløb, og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 25. september 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i perioden 2006/2007. Kodeks for godt landmandskab, som har til formål at nedbringe nitratforureningen, er gennemført i bekendtgørelsen om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., og i lovbekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

 

Endvidere fremgår det af miljømålslovens § 12, at overfladevand og grundvand senest den 22. december 2015 skal have opnået en god tilstand. Dette betyder blandt andet, at eutrofiering ikke må forekomme, og dermed forudsættes, at der i overfladevand og grundvand ikke sker udledning af nitrat i et omfang, der forårsager eutrofiering.

 

Direktiverne nævnt i bilag IX er gennemført i lovgivningen således:

 

 

Kommissionens kritik på dette punkt må derfor afvises.

 

Artikel 11

Kritikken

Kommissionen påpeger, at hver medlemsstat skal sørge for, at der på baggrund af resultaterne af de analyser, der tages med henblik på opfyldelse af målene, fastsat jf. artikel 4, skal udarbejdes et indsatsprogram. Artiklen ses ikke gennemført i den danske lovgivning, selvom § 23 og § 24 i miljømålsloven fastsætter de generelle krav til indsatsprogrammet og miljøministeren har hjemmel til fastsættelse af nærmere regler om indholdet af indsatsprogrammet.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen og gennemføre artikel 11 i bekendtgørelsen om indsatsprogram.

 

Bilag V

Kritikken

Kommissionen ser, at den del af bilaget, som vedrører kvalitetselementerne til klassifikation af økologisk tilstand, er gennemført i § 4 i bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, men dette er kun en delvis gennemførelse, da kriterierne i resten af bilaget ikke er gennemført. Kommissionens påstand underbygges yderligere, da en række bestemmelser, hvori der henvises til bilag V, ikke er korrekt gennemført.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen og gennemføre bilaget i både bekendtgørelsen om miljømål og bekendtgørelsen om overvågning, jf. svaret til artikel 4.

 

Bilag VIII

Kritikken

Kommissionen kritiserer den manglende gennemførelse af bilaget ved bilag II til bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. Gennemførelsen af listen skal være af generel karakter og bør derfor ikke begrænses til punktkilder, efter Kommissionens vurdering. Den mangelfulde gennemførelse kædes sammen med den manglende gennemførelse af artikel 10 og 11.

 

Svar

Regeringen tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionens kritik og foretage de nødvendige ændringer i bilag II til bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer (tidligere bekendtgørelse nr. 811).

 

Bilag IX

Kritikken

Kommissionen mener, at bilaget ikke er gennemført i lovgivningen. Derudover understreger Kommissionen nødvendigheden af gennemførelsen, da artikel 10 i direktivet indeholder en henvisning til bilaget.

 

Svar

Kommissionens kritik synes at bero på en misforståelse. Emissionsgrænseværdier i de i bilag IX nævnte direktiver er medtaget i særskilte bekendtgørelser:

 

 

I § 20 i bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet bindes administrationen af disse bekendtgørelser til forvaltningen af udledninger af de aktuelle liste-1 stoffer, som derved skal ske efter den kombinerede fremgangsmåde.

 

Miljøkvalitetskravene i de nævnte direktiver er medtaget i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

 

Kommissionens kritik på dette punkt må derfor afvises.

 

Bilag X

Kritikken

Kommissionen kritiserer, at bilaget ikke er gennemført i lovgivningen, herunder at Europa-parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF ikke er gennemført i lovgivningen.

 

Svar

Den danske regering tager kritikken til efterretning. Regeringen vil derfor imødekomme Kommissionen med gennemførelsen af bilaget ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

 

Bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet er i øvrigt allerede forberedt til at kunne optage miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer.

 

Artikel 24

Kritikken

Kommissionen anser, at Danmark ikke har opfyldt kravene i artiklen, da Danmark har undladt at gennemføre artikel 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 samt bilag V, VIII, IX og X inden for den fastlagte tidsfrist, den 22. december 2003.

 

Svar

Den danske regering tager kritikken til efterretning. Regeringen imødekommer Kommissionens kritik på de i notatet ovenfor nævnte punkter og vil snarest muligt gennemføre artiklerne og bilagene i lovgivningen. Kommissionen vil blive underrettet, så snart denne lovgivning bliver sendt i høring, og derefter når den er trådt i kraft.

 

Spørgsmålet om ”forsyningspligtydelser” (”water services”)

Kritikken

Kommissionen mener, at definitionen i artikel 2, nr. 38, ”forsyningspligtydelse” (”water services”), ud over at definere former for intervention i naturlige hydrologiske forhold, der tager sigte på at levere drikkevand og vand til industrien og landbruget, også vedrører opmagasinering og oplagring med det formål at opfylde behov i forbindelse med andre anvendelser såsom vandkraft, beskyttelse mod oversvømmelse og sejlads.

 

Kommissionen bemærker, at den i EU-tidende offentliggjorte version af den danske udgave af vandrammedirektivet synes at være misvisende, da den danske version henviser til en forpligtelse af generel almen interesse, mens andre sprogversioner udtrykkeligt henviser til tjenesteydelser i forbindelse med anvendelse af vand.

 

Endvidere mener Kommissionen, at den økonomiske analyse, som Danmark i henhold til artikel 5 sendte til Kommissionen i 2005, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger.

 

Svar

Den danske regering noterer sig kritikken og vil foretage en nærmere analyse og vurdering af de forskellige økonomiske begreber, der relateres til forsyningspligtydelser (water services). Endvidere vurderes indholdet i den økonomiske analyse. Regeringen vil kontakte Kommissionen med henblik på en drøftelse af blandt andet dette spørgsmål.