MILJØMINISTERIET                                                                     16. juni 2008

EU-koordinationen

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljø og Planlægningsudvalg

Rådsmøde (Land & fisk) den 23. - 24. juni 2008

 

 

 

1.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler Politisk enighed

Side 2

Punkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebe­skyt­tel­sesmidler

KOM(2006) 388

 

- Politisk enighed

 

Revideret notat

 

Resumé

Kommissionen foreslår, at ændre direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Hovedelementerne i forslaget er, at aktivstoffer godkendes på EU niveau efter bestemte kriterier, og der opstilles afskæringskriterier for, hvornår et stof ikke kan godkendes. For plantebeskyttelsesmidler indføres ifølge forslaget en tvungen gensidig anerkendelse af godkendelser givet af et andet land i den zone, landet tilhører. Endvidere indføres krav om substitution af særligt problematiske plantebeskyttelsesmidler. Endelig indføres tidsubegrænsede godkendelser af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt godkendelsesprocedurer for aktivstoffer med lav risiko og basisstoffer.

 

Forslaget vurderes samlet set at få negativ indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

1. Status

Kommissionen sendte den 18. juli 2006 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37(2) og artikel 152(4)(b), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

 

Forslaget blev præsenteret for Rådet (landbrug og fiskeri) på dets møde den 18. september 2006.

 

 

 

2. Formål og indhold

Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Revisionen af 91/414 har ifølge Kommissionen til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for miljø og sundhed, og at få det indre marked til at fungere mere effektivt herunder at sikre landbrugerne i de forskellige medlemsstater lige adgang til plantebeskyttelsesmidler. Herudover anfører Kommissionen også, at forslaget skal skabe mere åbenhed, undgå at dyreforsøg gentages og opdatere procedurer og funktioner i relation til den Europæiske Fødevareautoritet.

 

I forhold til det gældende direktiv 91/414/EØF er de væsentligste ændringer:

 

Godkendelse af aktivstoffer

Aktivstoffer skal godkendes på EU-niveau lige som i det nuværende direktiv. Der anføres nogle generelle kriterier, stofferne skal opfylde for at kunne blive godkendt. Men som noget nyt indføres endvidere afskæringskriterier, hvorefter stofferne ikke kan godkendes, hvis de ikke opfylder de nævnte kriterier. Kriterierne baserer sig på stoffernes iboende egenskaber (f.eks. POP kriterierne for nedbrydelighed, bioakkumulering og giftighed) og ikke på en egentlig risikovurdering.

 

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

Plantebeskyttelsesmidler godkendes af medlemsstaterne og må kun markedsføres og anvendes, hvis de er godkendt. Der anføres, hvilke generelle kriterier, der skal være opfyldt for, at plantebeskyttelsesmidlerne kan godkendes. Ved godkendelsen skal man bruge de ”Ensartede Principper”, som ifølge forslaget videreføres, med de nødvendige ændringer, i form af vedtagelse af en forordning i Komitéprocedure.

 

Zonegodkendelse og zoneinddeling

EU inddeles i tre zoner: en nordlig, en central og en sydlig. Danmark er i forslaget placeret i den nordlige zone sammen med Estland, Letland, Litauen, Finland og Sverige. I forslaget er det forudsat, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler givet af en medlemsstat i en zone efter ansøgning skal accepteres af andre medlemsstater i zonen på de samme godkendelsesvilkår. Der kan dog indføres yderligere vilkår for at beskytte forhandlere, brugere og arbejdere. Hvis det drejer sig om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til brug i væksthuse eller til behandling af afgrøder efter høst, skal alle andre medlemsstater acceptere det første lands godkendelse uafhængigt af i hvilken zone, godkendelsen er givet.

 

Substitution

Aktivstoffer, der giver anledning til en vis bekymring udpeges som kandidater til substitution. Disse bliver kun godkendt for 7 år i modsætning til de sædvanlige 10 år, hvis der er godkendt andre aktivstoffer til det samme anvendelsesområde. De andre godkendte aktivstoffer skal være væsentligt mindre giftige for brugere eller sprøjteførere eller have væsentligt færre risici for miljøet end det aktivstof, der udpeges som kandidat for substitution. For aktivstoffer, der er kandidater til substitution, er der ikke krav om tvungen gensidig anerkendelse. Ved den nationale vurdering af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et aktivstof, der er kandidat til substitution, skal midlet ikke godkendes, hvis der findes passende alternative plantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske metoder.

 

Tidsubegrænset godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler

Forslaget lægger op til, at aktivstoffer godkendes for højst 10 år. Derefter skal godkendelsen fornys, og der er angivet procedurer for fornyelsen. Hvis godkendelsen kan fornys, løber den derefter i ubegrænset tid med mindre, der kommer nye negative oplysninger om stoffet. Det samme gælder for godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der tidsmæssigt skal følge godkendelsen af aktivstofferne. I dag gælder der ligeledes en frist på ti år for første godkendelse. Herefter er der mulighed for ny tidsbegrænset godkendelse.

 

Negativliste for problematiske hjælpestoffer

Hjælpestoffer, der har en skadelig virkning på sundhed eller miljø, herunder grundvandet, skal forbydes. De forbudte hjælpestoffer vil ved en komitébeslutning blive opført på bilag III til forordningen.

 

Godkendelsesprocedurer for aktivstoffer med lav risiko og basisstoffer

Der indføres særlige godkendelsesprocedurer for aktivstoffer, der vurderes at være af lav risiko. Disse stoffer godkendes for maksimalt 15 år ved den første godkendelse, derefter i ubegrænset tid. Plantebeskyttelsesmidlerne skal nationalt godkendes som værende af lav risiko, hvis de kun indeholder aktivstoffer, der er af lav risiko, hvis de ikke indeholder andre stoffer, der giver anledning til bekymring, og hvis visse af de normale godkendelseskriterier er opfyldt.

Basisstoffer er stoffer, hvis hovedformål er et andet end plantebeskyttelse f.eks. salt eller eddike. Plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende indeholder ét eller flere basisstoffer, undtages fra godkendelsesordningen.

 

Databeskyttelse og fælles brug af data

Undersøgelser, der indsendes for at forlænge eller revurdere en godkendelse af et aktivstof, er ikke længere databeskyttet. Der er som i det nuværende direktiv regler om, at data i videst muligt omfang skal deles, men med forslaget indføres en regel om, at forsøg og undersøgelser med hvirveldyr skal deles, og eventuel uenighed om fordelingen af udgifter til disse kan pådømmes ved de nationale domstole.

 

Integreret bekæmpelse af skadegørere

Der laves regler for principperne for god plantebeskyttelsespraksis samt i videst mulig udstrækning principperne om integreret bekæmpelse af skadegørere og god miljøpraksis. Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser, herunder minimumskrav vedrørende disse principper i Komitéprocedure. Senest den 1. januar 2014 skal korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indebære overholdelse af principperne om integreret bekæmpelse af skadegørere.

 

Efter fremsendelsen af Kommissionens forslag er der fremsendt kompromisforslag fra formandskabet. I dette kompromisforslag er der indsat forslag om 3 nye emner:

 

Godkendelse af parallelprodukter

En medlemsstat skal give tilladelse til markedsføring og anvendelse af et produkt, der importeres fra en anden medlemsstat, hvis produktet er identisk med et allerede godkendt produkt i den medlemsstat, der skal give tilladelsen. Tilladelsen skal gives ved en simplificeret procedure senest 45 arbejdsdage fra ansøgningen modtages. Der er opsat en række kriterier for, hvornår et plantebeskyttelsesmiddel er identisk med et allerede godkendt. Et af kriterierne er, at midlerne skal være fremstillet af den samme producent eller under licens og ud fra den samme fremstillingsmetode. Tilladelsen til parallelproduktet skal gives med samme udløbstid som original produktet, også selv om godkendelseshaveren til originalproduktet selv tilbagekalder dette tidligere end den oprindelige udløbstid.

 

Provisorisk godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

Medlemsstaterne får mulighed for at give en foreløbig godkendelse i højst 3 år til et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder et aktivstof, der endnu ikke er godkendt i EU. Det forudsætter dog, at godkendelsen af aktivstoffet ikke har kunnet færdiggøres inden 2½ år fra ansøgningen, og at der, hvis det er relevant, er fastsat en maksimalgrænseværdi i spiselige afgrøder i henhold til Forordningen om maksimalgrænseværdier 396/2005 (EF).

 

Markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø

Medlemsstaterne må ikke forhindre markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø, der er bejdset med et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i mindst én medlemsstat med mindre, det bejdsede korn/frø kan udgøre en alvorlig risiko for sundhed eller miljø i den importerende medlemsstat. Hvis dette er tilfældet kan denne medlemsstat forbyde markedsføring og anvendelse eller indføre restriktioner, men det skal forelægges den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed efter forskriftproceduren.

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse om forslaget (1. behandling) den 23. oktober 2007, hvor parlamentet vedtog 247 ændringsforslag, og som i høj grad imødekommer den danske holdning på spørgsmålene om såvel zoneinddeling og gensidig anerkendelse som substitution.

For så vidt angår zoneinddeling og gensidig anerkendelse vedtog Parlamentet ændringsforslag der fjerner zoneinddelingen og giver andre medlemsstater mulighed for at nægte gensidig anerkendelse af godkendelsen, hvis kravene til godkendelse efter deres vurdering ikke er opfyldt, eller hvor det er i strid med dens nationale pesticidhandlingsplan.

 

Med hensyn til substitution vedtog Parlamentet ændringsforslag der betyder, at aktivstoffer der kan substitueres kun kan godkendes for en periode på 5 år og kun kan revurderes en gang hvorefter stofferne skal udgå.

 

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at en fremgangsmåde, hvor medlemsstaterne udelukkende selv træffer foranstaltninger i relation til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ville skabe meget forskellige niveauer for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. Endvidere ville en uens tilgang i medlemsstaterne skabe ulige konkurrencevilkår for landbrugerne i EU. Kun en indsats på fællesskabsplan kan sikre forbedring af det indre marked for plantebeskyttelsesmidler. Regeringen er enig med Kommissionens vurdering.

 

5. Konsekvenser for Danmark

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Lov om kemiske stoffer og produkter samt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler skal ændres.

 

Økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Kommissionen har udarbejdet en impact assessment (IA) i tilknytning til forordningen. Analysen i denne IA behandler de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved provisoriske godkendelser, gensidig anerkendelse og zoneinddeling, substitution, databeskyttelse og fælles brug af data samt information af naboer. Analysen indeholder ikke en kvantitativ vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser, men en relativ vurdering (meget positiv, positiv, neutral, negativ, meget negativ) for hhv. økonomi, sociale forhold og miljø af en række muligheder (politiske optioner) for forslagets fem hovedelementer. Vurderingen er baseret pÃ¥ en spørgeskema- og interview-undersøgelse hos de berørte parter. Mht. gensidige anerkendelser vurderes, at dette forventes at medføre større udbud af plantebeskyttelsesmidler til smÃ¥ afgrøder, og det kan lede til øget konkurrence og evt. billigere priser. Det vurderes ikke muligt at forudse økonomien i, og hvor attraktivt det vil være at udvikle nye aktivstoffer, men der vil være færre omkostninger forbundet med at fÃ¥ et produkt godkendt i flere medlemsstater. Analysen vurderer endvidere, at visse negative effekter pÃ¥ miljøet mÃ¥ forventes pga. problemer med at vurdere alle miljø og klimatiske forhold i en zone.

 

Da zoneinddelingen er et af de meget afgørende elementer i det nye forslags godkendelsesordning, er der udarbejdet en mere tilbundsgÃ¥ende analyse af zoneinddelingens økonomiske, sundheds- og miljømæssige konsekvenser for Danmark.

 

Analysen viser, at zonegodkendelsesordningen med tvungen gensidig anerkendelse, dvs. en placering i såvel Nordzonen som i Mellemzonen, vil indebære fordele for landbrug og gartneri mv. Fordelene vurderes at være størst ved indplacering i Mellemzonen. Gevinsterne er opgjort til en nutidsværdi på 300-500 mio. kr. i Nordzonen og 400-600 mio. kr. i Mellemzonen. Herudover er der fordele, som det ikke er muligt at kvantificere betydningen af, herunder bedre muligheder for resistensforebyggelse. Det gælder ikke mindst for gartneri, frugtavl og planteskoleproduktion. Producenter og importører af plantebeskyttelsesmidler vil ligeledes have fordel af en indplacering i Mellemzonen.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Mht. administrative konsekvenser må en tvungen gensidig anerkendelse af godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i et andet land, der tilhører samme zone, forventes isoleret set at reducere den administrative belastning af de nationale myndigheder i forbindelse med godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Det kan dog ikke udelukkes, at der for de stoffer, hvor Danmark skal behandle ansøgningerne om godkendelse på vegne af alle lande i zonen, vil skulle vurderes flere plantebeskyttelsesmidler, end der ellers skulle have været vurderet. Det var ikke muligt i konsekvensanalysen af den foreslåede zoneinddeling umiddelbart at vurdere, om ordningen vil give anledning til administrative lettelser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Som led i den økonomiske konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling er det desuden vurderet og kvantificeret, hvilke miljømæssige konsekvenser forslaget vil have.

 

Grundvandet og plante- og dyrelivet vil blive påvirket negativt i begge zoner i forhold til den nuværende situation. Vedrørende plante- og dyrelivet forventes det, at en Mellemzoneplacering vil have væsentligt større negative effekter på dyre- og planteliv end en Nordzoneindplacering. Vedr. grundvandet fremgår det af konsekvensanalysen, at der både i Nord- og Mellemzonen kan være tale om betydelige samfundsøkonomiske tab. I Nordzonen er omkostningerne beregnet til 3,1-27 mia. kr. og i Mellemzonen 3,4-27 mia. kr. over 50 år, hvis der ikke kan opnås mulighed for at afvise pesticider, der udgør en trussel mod grundvandet. På det foreliggende grundlag vurderes den mindst omkostningsfyldte løsning at være flytning af kildepladser, og de økonomiske konsekvenser vurderes i så fald at udgøre 3,1-5,4 mia. kr. over 50 år. Såfremt flytning af kildepladser ikke er tilstrækkeligt, vil der skulle anvendes andre afværgeforanstaltninger, hvilket vil bringe udgifterne højere op. Sandsynligheden for at det bliver nødvendigt at rense grundvand, som anvendes til drikkevand, er større i Mellemzonen end i Nordzonen på grund af væsentligt flere og mere problematiske plantebeskyttelsesmidler i Mellemzonen end i Nordzonen.

 

En særlig problemstilling i forhold til grundvandet knytter sig til aktivstoffet dichlobenil. Det fremgår af konsekvensanalysen, at hvis dichlobenil genintroduceres til anvendelse på udyrkede arealer ved indplacering i Mellemzonen vil omkostningerne være 17-49 mia. kr. over 50 år. Dichlobenil forventes ikke introduceret, hvis Danmark indplaceres i Nordzonen.

 

Mens de kvantificerbare fordele for brugerne er forholdsvis beskedne, så peger grundvandsberegningerne på, at der er risiko for betydelige samfundsmæssige omkostninger inden for drikkevandsforsyningen. Selv ved de mest optimistiske antagelser inden for beregningsmodellens rammer ligger miljøomkostningerne langt over de fordele, det er muligt at beregne på gevinstsiden, og det er vanskeligt at forestille sig, at de ikke-kvantificerede gevinster for jordbrugserhvervene kan opveje denne forskel. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at kvantificere de forventede skadevirkninger på plante- og dyreliv.

 

Beskyttelsesniveau 

Forslaget vurderes samlet set at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark negativt. Indførelse af en ordning med tvungen gensidig anerkendelse på samme godkendelsesvilkår af godkendelser givet af et andet medlemsland i den samme zone kan risikere at få negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand, miljø og sundhed. Danmark kan blive tvunget til at godkende plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt under andre forhold, og som vurderes at kunne udvaskes til grundvandet. Det vil kunne få negativ indflydelse på drikkevandet, der i dag næsten udelukkende er urenset grundvand. Det kan som konsekvens heraf blive nødvendigt fremover at rense grundvand, der skal bruges til drikkevand.

 

Endvidere vurderes, at forslaget om tvungen gensidig anerkendelse af plantebeskyttelsesmidler vil kunne få negative konsekvenser for beskyttelsen af overfladevandet, vandorganismer, fugle og pattedyr samt for sundheden (for sprøjteførere og arbejdere).

 

Hjemmelsgrundlaget er afgørende for, i hvilket omfang Danmark kan indføre særlig dansk regulering, og hjemmelsgrundlaget anvendes som fortolkningselement ved anvendelsen af forordningen i praksis og ved afklaring af eventuelle tvister om forståelsen af forordningens bestemmelser. Hjemmelsgrundlaget kan derfor have stor betydning for beskyttelsesniveauet.

 

Det påvirker beskyttelsesniveauet for miljø- og sundhed positivt, at der indføres afskæringskriterier for godkendelse af aktivstoffer. De konkrete konsekvenser for miljø og sundhed afhænger dog af kriterierne for miljøeffekter.

 

Det forventes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt, at der indføres et princip om substitution af visse plantebeskyttelsesmidler med mindre farlige plantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske metoder. De konkrete konsekvenser for miljø og sundhed afhænger dog af kriterierne for hvilke stoffer og plantebeskyttelsesmidler, der kan substitueres.

 

Det må forventes, at det påvirker beskyttelsesniveauet negativt, at der ikke skal ske en fornyelse af godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler efter den første fornyelse efter 10 år. Der vil således ikke automatisk blive krav om at opdatere dokumentationen for aktivstoffet og plantebeskyttelsesmidlerne, når der f.eks. vedtages nye datakrav eller nye retningslinier for vurdering af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler.

 

Det påvirker beskyttelsesniveauet negativt, at der indføres en mere lempelig godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler med aktivstoffer af lav risiko end den procedure, der findes i dag. Det påvirker også miljøet negativt, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder basisstoffer helt undtages fra godkendelsesordningen, da basisstoffer også kan være meget problematiske stoffer f.eks. for miljøet.

 

Konsekvenserne af implementeringen af regler om integreret bekæmpelse af skadegørere vil afhænge af indholdet af reglerne og kan ikke vurderes, før disse er fastlagt. Der henvises i øvrigt til rammenotatet for temastrategien om bæredygtig anvendelse af pesticider.

 

Reglerne i formandskabets kompromisforslag om markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø påvirker beskyttelsesniveauet positivt, da det i dag ikke er muligt at nægte markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø, der er bejdset i andre lande end i Danmark. Bejdset korn/frø kan have miljøpåvirkning både med hensyn til udvaskning til grundvandet og med hensyn til risiko for fugle og pattedyr, der kan spise det bejdsede korn/frø.

 

De foreslåede regler om parallelimport og provisoriske godkendelser forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet negativt. Godkendelse til parallelimport gives i dag i EU  efter samme kriterier, som foreslås i den kommende forordning. Provisoriske godkendelser er muligt efter det nugældende direktiv 91/414/EØF og benyttes, hvor det ikke er muligt at overholde tidsfristerne for vurdering af aktivstoffer.

 

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 25. juli 2006 til 57 interessenter. Der er ved høringsfristens udløb den 14. august 2006 modtaget høringssvar fra 16 høringsparter: Advokatrådet (AR), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Statistik (DS), Dansk Gartneri (DG), Dansk Industri (DI), Dansk Landbrug (DL), Dansk Planteværn (DP), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Det Økologiske Råd (DØR), Fagligt Fælles Forbund – 3F (3F), Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD), HTSI Interesseorganisationen (HTSI).

 

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentarer:

 

Generelt

AR, DI, DS, FVD og HTSI har ingen bemærkninger til forslaget.

 

DANVA er positiv over for en revision af det nuværende direktiv, men tilslutter sig ikke harmoniseringen af udbuddet af midler, da DANVA mener, at formålet med en revision også må være at bevare eller højne beskyttelsesniveauet i alle lande. DØR finder behov for en række kraftige forbedringer af forslaget, for at det kan leve op til målsætningen om et højt beskyttelsesniveau, herunder at beskyttelse af miljø og sundhed skal have højere prioritet end planteproduktion, samt at det bør være muligt at afvise at godkende midler, der ikke vurderes at være en fordel i pågældende medlemsstat, f.eks. pga. alternative midler. DØR mener derfor ikke, at forslaget lever op til proportionalitetsprincippet. DN mener, at forslaget er for uambitiøst, og at det skal strammes op for at sikre biodiversitet og vandområder.

 

DL og DG ønsker yderligere harmonisering på området og støtter derfor forslaget.

 

Hjemmelsgrundlag

DØR mener, at retsgrundlaget for direktivet skal ændres fra artikel 37 (landbrug) og artikel 152 (sundhed) til artikel 95 (det indre marked) – så miljøgarantien i stk. 4-10 finder anvendelse – og artikel 175 (miljø) samt evt. 152 (sundhed).

DANVA efterlyser henvisninger til centrale miljødirektiver så som Vandrammedirektivet.

 

Godkendelse af aktivstoffer

DN støtter indførelsen af kriterier for godkendelse af aktivstoffer, men ønsker en opstramning af kriterierne. DP beklager indførelsen af kriterier baseret på ”iboende egenskaber” i stedet for en reel risikovurdering.

DANVA tilslutter sig forslaget om, at ”safeners” og ”synergists” skal godkendes på samme måde som aktivstoffer. Endvidere bør programmet for godkendelse af ”safeners” og ”synergists” iværksættes øjeblikkeligt.

 

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

DØR finder det ikke rimeligt, at vurderingen foretages på baggrund af ”god plantebeskyttelsespraksis”, da kun få landmænd benytter den praksis. I stedet bør vurderingerne foretages ud fra de maksimale doseringer etc.

 

Zoneinddeling og -godkendelse

3F, DN og DØR mener, at produkter fortsat bør godkendes nationalt. 3F mener, at inddelingen i zoner er begrundet i administrative og ikke miljømæssige hensyn, og at der skal udarbejdes regler, så medlemsstaterne kan anvende andre medlemsstaters godkendelser. DN mener ikke, det er muligt at lave zoner, som giver faglig mening i forhold til bedømmelse af den miljømæssige risiko. DØR bemærker endvidere, at anvendelsesområdet for pesticider vil blive udvidet, og det vil slække det nationale beskyttelsesniveau, da anvendelsen i dag f.eks. kan være forbudt eller begrænset ved længden af sprøjtefrister, højest tilladte doseringer m.v. og mener, at det er afgørende, at Danmark fortsat har mulighed for at begrænse anvendelsen af midler, der forurener grundvandet.

 

DØR bemærker også, at gensidig anerkendelse i alle zoner af midler til anvendelse i væksthuse vil medføre en markant forringelse af beskyttelsesniveauet i Danmark. Samme synspunkt anføres mht. midler, der anvendes efter høst, og DØR bemærker, at der slet ikke er godkendt sådanne midler i Danmark.

 

Hvis den foreslåede zoneinddeling opretholdes, mener 3F ikke, at de nuværende forslag til zoneinddeling er udarbejdet efter ensartede geologiske forhold, da Danmark minder mere om Tyskland, Polen m.fl., og anbefaler, at inddelingen sker efter disse forhold.

 

DP, DØR og DANVA udtrykker sig alle positivt i forhold til øget samarbejde mellem medlemsstaternes godkendelsesmyndigheder. DP mener, det bør ske ved et ad hoc samarbejde, da det er problematisk, at zonerne i forslaget fordeler sig efter landegrænser i stedet for klima- og afgrødemæssige ligheder. Endvidere fremhæves, at gensidig anerkendelse er afgrænset til lande inden for samme zone. DØR støtter også øget brug af godkendelser medlemsstaterne i mellem, men mener, at det enkelte land skal have mulighed for at bevare et højere beskyttelsesniveau.

 

DANVA er enig i, at det er formålstjenstligt at indføre godkendelseszoner, men er imod den gensidige godkendelsespligt. Endvidere bør vurderingen af stofferne fordeles mellem landene uafhængigt af producenternes ønsker.

 

DL og DG fremfører, at udgangspunktet for placering i klimazoner er klimatiske og jordbundsmæssige forhold, og ønsker derfor Danmark placeret i den centraleuropæiske zone, da Danmarks klima i højere grad ligner landene syd for Danmark. DL og DG kan kun støtte opdelingen i klimazoner, hvis Danmark placeres i den centraleuropæiske zone. En placering i den nordlige zone vil ifølge DL og DG give store problemer med at få de nødvendige plantebeskyttelsesmidler godkendt, da et mindre marked vil blive nedprioriteret af kemikaliefirmaerne.

 

Substitution

DL og DG ser dette som en vanskelig håndterbar størrelse, da stoffer på en række punkter kan have forskellige egenskaber, og mener, at plantebeskyttelsesmidler enten skal godkendes eller nægtes godkendelse. Endvidere er det pga. resistensproblemer og af hensyn til konkurrence på pesticidmarkedet vigtigt at have forskellige plantebeskyttelsesmidler.

 

DØR og DN støtter princippet om substitution, men mener, at det skal skærpes på flere punkter. DØR ønsker kriterier vedrørende forurening af grundvand m.v. og foreslår derfor kriterierne for substitution ændret, og DN mener, at også ”ikke kemiske” alternativer skal inddrages.

 

Tidsubegrænset godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler

DN, DANVA og DØR mener, at godkendelser af pesticider også fremover bør være tidsbegrænsede. DN og DANVA mener, at den tidsbegrænsede godkendelse betyder, at ny viden inddrages, og DN bemærker, at det evt. er med til at presse på en udvikling af evt. mindre skadelige pesticider. DANVA mener, at det sikrer, at der tillige sker en revurdering af stoffer, der ikke er fokus på. DØR mener, at der ved tidsubegrænsede godkendelser kan forblive midler på markedet, selv om de skader miljøet m.v. mere end andre midler eller alternative metoder.

 

Negativliste for særligt problematiske hjælpestoffer

DN mener, at hjælpestofferne bør underlægges en vurdering og godkendelsesordning. DANVA mener også, at kravet om godkendelse bør omfatte hjælpestoffer, såfremt stoffernes miljøegenskaber ikke er kendt. DL og DG finder det vanskeligt at forudsige, om negativlisten får konsekvenser for udbudet af midler i Danmark.

 

Godkendelsesprocedurer for aktivstoffer med lav risiko og basisstoffer

DANVA mener, at et stof kun kan godkendes og erkendes som lavrisikostof, hvis det er grundigt undersøgt, samt at fristerne for godkendelse er urimeligt korte, og at det er uforståeligt, at der ikke skal tages hensyn til synergieffekter. DN ser ingen grund til at lave særlige regler for basisstoffer og savner en klar definition af lavrisikostoffer.

 

DL og DG støtter disse mindre omfattende godkendelsesprocedurer.

 

Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)

DØR påpeger, at der er tale om en betydelig svækkelse af kravet til integreret plantebeskyttelse i forhold til det nuværende direktiv og dermed en klar forringelse, samt at integreret plantebeskyttelse bør ændres til integreret bekæmpelse. Fristen for, hvornår korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal være i overensstemmelse med integreret plantebeskyttelse, findes desuden at være for lang.

 

Databeskyttelse

DP mener, at der skal være databeskyttelse for supplerende data, som er krævet for en fortsat opretholdelse af godkendelsen af aktivstoffet, da manglende databeskyttelse vil medføre manglende incitament til at forny godkendelsen efter 10 år, hvilket kan betyde færre plantebeskyttelsesmidler til rådighed.

 

Andet

DANVA mener, at der skal indsendes data for alle afgrøder, samt at der skal være en eksplicit oplysningspligt for producenterne. DANVA mener også, at fristerne for bedømmelse er for korte og foreslår, at der i stedet kan gives korte midlertidige godkendelser.

 

DL og DG fremfører, at det er vigtigt at bevare muligheden for off-label godkendelse til midler i mindre afgrøder.

 

DP beklager, at muligheden for nationale provisoriske godkendelser bortfalder, da det frygtes, at intentionen om en hurtig sagsbehandling ikke kan efterleves.

 

DANVA og DØR støtter oplysningspligten for erhvervsanvendelse af stoffer, og DØR mener, at sprøjtejournalerne – af hensyn til naboer og drikkevandsindustri - skal offentliggøres på nettet.

 

Forslaget har den 8. september 2006 været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Landbrug finder behov for at regeringen tager stilling til forslagets placering af Danmark i den nordlige zone, og er klart af den opfattelse, at Danmark bør placeres i den mellemeuropæiske zone. DL frygter, at det kan blive vanskeligt at ændre Kommissionens forslag på dette punkt, hvis ikke man fremfører klar holdning nu.

 

3F er enig i, at Danmark er placeret i den forkerte zone og savner i øvrigt begrundelse for den foreslåede zoneopdeling.

 

DØR har skriftligt oplyst, at Rådet finder at traktatens artikel 95 bør tilføjes som hjemmelsgrundlag.

 

Sagen blev forelagt EU-specialudvalget vedr. miljø den 16. maj 2007.

 

Dansk Landbrug mener at den supplerende konsekvensanalyse burde have været foretaget med udgangspunkt i nye og mere miljøvenlige midler. Dansk Landbrug vurderer, at det er problematisk hvis danske landmænd ikke får adgang til et større marked med nye og mere miljøvenlige midler. Endelig finder Dansk Landbrug det bekymrende, at konsekvenserne af forslag om henholdsvis substitution, negativ-liste for hjælpestoffer og godkendelsesprocedure for lavrisiko-stoffer ikke er klare – navnlig er det uklart om de kan føre til problemer med pesticidresistens og manglende konkurrence på markedet for pesticider.

 

Det Økologiske Råd efterlyste en vurdering af konsekvenserne af tvungen gensidig anerkendelse af godkendelser vedrørende midler, der anvendes til ”post-harvest”-behandling af afgrøder eller i væksthuse.

 

Danmarks Naturfredningsforening foreslog at man i afsnittet om dansk holdning nævner forpligtelsen i relation til 2010-målsætningen om at standse tilbagegangen biodiversitet.

 

Endvidere har forslaget om markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø i formandskabets kompromistekst været i høring hos Plantedirektoratet, Dansk Landbrug, Brancheudvalget for frø og DAKOFO.

 

Plantedirektoratet har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Dansk Landbrug og Brancheudvalget for frø støtter, at bejdset korn/frø frit kan sælges og anvendes i hele EU, hvis det er bejdset med et produkt, der godkendt i ét medlemsland. Det anføres, at det er vigtigt for erhvervet, at der sikres fri handel med udsæd over grænserne, og at denne handel ikke forsinkes.

 

DAKOFO støtter forslaget men anfører, at det bejdsede korn/frø kun skal mærkes med handelsnavnet på det bejdsemiddel, der er anvendt, og ikke med navnene på aktivstofferne.

 

Forslaget blev behandlet på et ekstraordinært møde i Miljøspecialudvalget den 30. april 2008, hvor

Det Økologiske Råd spurgte til om Danmark er isoleret i forhandlingerne.

 

Hertil oplyste formanden, at der er i forhandlingerne har vist sig tre grupper – en gruppe af medlemslande der støtter eller har sympati for de danske synspunkter, en gruppe af medlemslande der endnu ikke har taget endelig stilling og en tredje gruppe som er imod.

 

Det Økologiske Råd spurgte til reglerne for basisstoffer – om det nye forslag betyder, at f.eks. kogesalt kan forbydes i Danmark. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at det fortsat er uklart hvordan de nye regler bliver lige på det punkt.

 

7. Forhandlingssituation

Forslaget har været behandlet på flere arbejdsgruppemøder under Rådet (i landbrugsgruppen). Man har haft den første gennemgang uden egentlige forhandlinger, og drøftet sammenhængen mellem dette forslag og forslag til retsakter under den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider.

 

Mange lande har endnu ikke en position, men der er en del lande, der overordnet har udtrykt bekymring for den tvungne gensidige anerkendelse.

 

Forhandlingerne i arbejdsgruppen er fortsat under slovensk formandskab.

 

8. Dansk holdning

Regeringen finder det afgørende at fastholde et højt beskyttelsesniveau for grundvand, miljø og sundhed.

 

Indførelse af et krav om tvungen gensidig anerkendelse inden for zoner af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler er et brud med den eksisterende nationale godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

 

Vurderes en tvungen gensidig anerkendelse ud fra et miljømæssigt, grundvandsmæssigt og sundhedsmæssigt hensyn, vil et sådan krav betyde, at Danmark vil være tvungent til at godkende pesticider, som ikke vurderes at være sundhedsmæssigt, miljømæssigt og grundvandsmæssigt forsvarlige. Dette vil på sigt betyde, at Danmark kan blive tvungen til at opgive sin politik om at drikke urenset grundvand.  Herudover vil det kunne være problematisk af hensyn til overfladevand, fugle og hvirveldyr, samt for sundheden (sprøjteførere og arbejdere).

 

En tvungen gensidig anerkendelse vurderes at have positive konsekvenser for jordbrugserhvervet og gartnerier, der får adgang til flere pesticider end ved den nuværende nationale godkendelsesordning, og dermed bliver konkurrencemæssigt mere ligestillet med konkurrenter i samme lande indenfor samme zone, og ulovlig import af pesticider imødegås. Tvungen gensidig anerkendelse vil også sikre et bedre indre marked for pesticider. Det vil reducere de administrative byrder for erhvervet. Miljøministeriet forventer, at statens omkostninger pr. ansøgning vil falde, hvorimod der kan komme flere ansøgninger om godkendelse.

 

Samlet set vurderes det at være problematisk at acceptere et forslag om tvungen gensidig anerkendelse i modsætning til national godkendelse.

 

Danmark er positiv overfor et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og for muligheder for at reducere administrative byrder. En reduktion af administrative byrder vil kunne ske på et andet grundlag. Efter miljøministeriets opfattelse kan dette bl.a. ske ved at øge samarbejdet mellem myndighederne inden for samme zone ved, at myndighederne i medlemsstaterne i højere grad end i dag deler oplysninger, vurderinger og data om de plantebeskyttelsesmidler, der ansøges om, og dermed forkorte sagsbehandlingstiden.

 

På den baggrund lægger Danmark afgørende vægt på, at der ikke indføres et krav om tvungen gensidig anerkendelse, hvor Danmark ikke kan afvise en godkendelse af pesticider, som ud fra en faglig vurdering ikke vurderes at være forsvarlig i forhold til beskyttelse af grundvand, miljø (overfladevand, vandorganismer, fugle og pattedyr) og/eller sundhed (arbejdere/sprøjteførere). Såfremt der fra anden side stilles krav om en begrundelse med udgangspunkt i særlig nationale forhold, vil man fra dansk side ikke afvise en sådan mulighed som led i en i øvrigt tilfredsstillende ordning.

 

For så vidt angår spørgsmålet om Danmarks indplacering i klimazoner, viser den udarbejdede konsekvensanalyse, at både en placering i Nordzonen og Mellemzonen vil have store konsekvenser for Danmark. Men samlet set overskygger omkostningerne for miljø og økonomi fordelene for jordbrugserhvervet, ikke mindst ved en placering af Danmark i mellemzonen, hvor risikoen for grundvandet er størst. På den baggrund arbejder Danmark for, at Danmark placeres i Nordzonen ved en zoneinddeling af EU.

 

Danmark ønsker hjemmelsgrundlaget udvidet til også at være art. 175, som vedrører miljø.

 

Danmark kan støtte, at der indføres afskæringskriterier for godkendelse af aktivstoffer. Kriterierne er acceptable mht. sundhedseffekterne. Kriterierne bør være mere strikte mht. miljøeffekterne, som ikke er tilstrækkelige til at opretholde det høje danske beskyttelsesniveau.

 

Danmark støtter, at der indføres et princip om at substituere visse plantebeskyttelsesmidler med mindre farlige plantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske metoder. Kriterierne for udpegning af substitutionskandidater bør forbedres, så der bliver mulighed for at substituere flere stoffer. Reglerne bør også forbedres, så det bliver muligt for medlemsstaterne at substituere plantebeskyttelsesmidler ud fra en vurdering af de indgående hjælpestoffers egenskaber.

 

Danmark støtter ikke, at godkendelsen af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler gøres tidsubegrænset efter den første fornyelse efter 10 år.  Det vil påvirke miljøet og sundheden negativt, at der ikke skal ske en fornyelse, når der f.eks. indføres nye datakrav eller nye retningslinier for vurdering.

 

Danmark støtter, at der indføres en negativliste for problematiske hjælpestoffer, men kan ikke støtte, at der indføres en mere lempelig godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffer, der er vurderet at være af lav risiko. Alle plantebeskyttelsesmidler kan indebære en vis risiko, og det giver ikke mening at kalde midlerne for ”midler af lav risiko”. Danmark støtter heller ikke, at midler indeholdende basisstoffer ikke skal godkendes, da basisstoffer kan være problematiske f.eks. for miljøet. Der bør derfor stadig ske en konkret vurdering af, om midlerne kan godkendes, også selv om de kun indeholder basisstoffer.

 

Danmark finder det vigtigt, at der sikres overensstemmelse mellem forslaget til forordning om godkendelse, KOM (2006) 388, forslaget til rammedirektiv, KOM (2006) 373 og forslaget til statistikforordning, KOM (2006) 778. Det gælder bl.a. med hensyn til registrering og opgørelse af data om pesticidsalg og -anvendelse og anvendelsen af disse data til at fastlægge risikoindikatorer.  

 

Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for integreret bekæmpelse af skadegørere på EU niveau. Der henvises i øvrigt til rammenotatet for temastrategien om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Danmark støtter princippet i præamblens nummer 32, hvorefter beskyttelsesniveauet har prioritet frem for plantebeskyttelse og finder det positivt, at der indføres regler om markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø, så medlemsstaterne får mulighed for at forbyde markedsføring og anvendelse, hvis det bejdsede frø/korn udgør en alvorlig risiko for sundhed eller miljø.