Den 3. juni2008 |
|
|
|
|
GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II og III.
1. Status
Kommissionen sendte den 21. maj 2008 ovennævnte forslag til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i rådsdirektiv 76/768/EØF om kosmetiske produkter.
Der skal stemmes om forslaget den 9. juni 2008. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.
Europa Parlamentet har ikke behandlet forslaget. Parlamentet har ifølge proceduren kompetence til at underrette Rådet, hvis Europa Parlamentet mener, at et forslag, der er forelagt af Kommissionen i henhold til en basisretsakt vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere fået oversendt grundnotat om forslaget.
2. Formål og indhold
Forslaget er en tilpasning af bilag II (Listen over stoffer, der ikke må indgå i kosmetiske produkter) og III (Listen over stoffer, som må anvendes i kosmetiske produkter i overensstemmelse med de fastsatte begrænsninger og betingelser) til direktiv 76/768/EF om kosmetiske produkter (herefter kosmetikdirektivet).
Formålet med forslaget er at gennemføre skridt i en strategi for lovgivning om hårfarvningsmidler. Strategien er blevet til på baggrund af udtalelser fra EU's Videnskabelige komité for Forbrugerprodukter (SCCP) og er en samlet strategi for Kommissionen og medlemsstaterne. Den potentielle sundhedsrisiko (blære cancer) ved permanente hårfarver har afstedkommet, at der skal gennemføres et forbud mod de stoffer, som ingen ser en interesse i at anvende.
Da Kommissionen har konstateret, at der ikke er indgivet en ajourført sikkerhedsdokumentation for de i forslaget omhandlede hårfarvestoffer, indstilles der med forslaget til et forbud mod disse stoffers anvendelse i hårfarver.
Forslaget indeholder således 41 hårfarvestoffer til optagelse på kosmetikdirektivets liste over kemiske stoffer, der er forbudt at anvende i kosmetik. Stofferne vil fortsat være tilladt at anvende som farvestoffer i kosmetiske produkter, blot ikke til hårfarvning.
5 af de stoffer der med forslaget forbydes på bilag II er i dag opført på bilag III over stoffer som må anvendes indenfor visse begrænsninger. Ændringen af bilag III skyldes derfor konsekvensrettelse, som følge af forbuddet i bilag II.
Forslaget har desuden til formål at sikre, at kosmetiske produkter, der ikke er i overensstemmelse med det kommende direktiv, 9 måneder efter direktivets ikrafttræden ikke markedsføres af fabrikanter eller importører samt ikke sælges eller afsættes til den endelige forbruger.
3. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslagene er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i allerede gældende fællesskabsregulering, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at direktivforslaget skal gennemføres i Danmark ved udstedelse af en ændringsbekendtgørelse af den nuværende bekendtgørelse. Reglerne skal efter forslaget være gennemført i dansk ret senest 6 måneder efter vedtagelsen af direktivet.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, da forslaget primært er rettet mod producenterne af kosmetiske produkter, som der kun er få af i Danmark. Det forventes ikke, at de omhandlede hårfarver er på EU-markedet i dag.
Beskyttelsesniveau:
Direktivforslaget medfører, at der sker en yderligere begrænsning pÃ¥ bilag II for allerede opførte stoffer pÃ¥ bilag III og IV, nemlig et forbud mod anvendelse i hÃ¥rfarver.Â
Forslaget vurderes derfor at have en positiv påvirkning på det nuværende beskyttelsesniveau.
5. Høring
Forslaget har været sendt i en kort høring i Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet nogen kommentarer til forslagets indhold.
6. Forhandlingssituationen
Der har ikke været nogen direkte forhandling af de enkelte stoffer, men forslaget er et skridt til opfyldelse af hårfarvestrategien. Kommissionen har orienteret om den nødvendige ajourføring, og det forventes, at der vil være det kvalificerede flertal for forslaget.
7. Dansk holdning
Danmark arbejder pÃ¥ sigt for at fÃ¥ indført en positivliste for hÃ¥rfarver og støtter den strategi, som Kommissionen og medlemslandene er enedes om. Det er derfor et positivt skridt pÃ¥ vejen at fÃ¥ forbudt anvendelsen af de stoffer, som der ikke eksisterer opdateret sundhedsmæssig viden om.Â
Danmark støtter på det grundlag Kommissionens forslag om forbud mod hårfarvestofferne. Danmark finder det dog betænkeligt, at det fortsat er tilladt at anvende farvestofferne i andre kosmetiske produkter end hårfarver, idet de fortsat er at finde på positivlisten over farvestoffer. Danmark finder, at sikkerheden ved stoffernes anvendelse skal være dokumenteret.