Til Miljøminister Troels Lund Poulsen

 

 

December 2007

 

Vedr. udpegning af Vadehavet som nationalpark

Det kan næppe være undgået politikernes opmærksomhed, at spørgsmålet om en eventuel nationalpark i Vadehavet har vakt fornyet vrede og uenighed i Vadehavsområdet.

Denne henvendelse er endnu et vidnesbyrd om, at vi landmænd, fiskere, jægere, fritidssejlere og brugere i Vadehavsregionen på ingen måde kan bakke op om en nationalpark, der omfatter arealer bag digerne.

Kommunerne er imidlertid løbet fra tidligere beslutninger og har givet efter for et politisk pres for at få yderligere arealer med i en eventuel nationalpark. Indbyrdes kan kommunerne ikke enes om nogen fælles model, og derfor har de afleveret et misfoster af et forslag, hvor nogen kommuner inddrager store marskarealer, mens andre ikke gør. Endvidere er der tale om nogle meget spinkle flertal. I Tønder kommune udgør flertallet for den beskrevne nationalpark kun 16 ud af 31 byrådsmedlemmer.

Vi føler, at politikerne på Christiansborg og i visse kommuner i området udelukkende ser udviklingsmuligheder inden for natur og turisme, mens man ganske roligt ”lukker og slukker” for andre erhverv som fiskeri og landbrug. Disse erhverv er trods alt afgørende for at holde liv og beskæftigelse i mange lokalsamfund.

udgør et areal på 24.400 ha klitter, klitheder, plantager og et par hundrede ha ekstensive landbrugsarealer.

begynder 150 meter vest for havdigerne og indeholder ingen øer eller halliger.

Af målsætningen fremgår det blandt andet, at nationalparken skal bevare Vadehavet og dets natur.

Kystsikring og afvanding bliver ikke begrænset. Urimelige indskrænkninger af indbyggernes interesser og traditionelle erhvervsmæssige brug skal undgås.

Der er jagtforbud i hele nationalparken og adgangsforbud i store dele af området.

er kun en enkelt ø i Vadehavet udpeget til nationalpark.

På regeringskonferencen om Vadehavet i Esbjerg 2001 erkendte miljøministrene fra de 3 vadehavslande (fra Danmark miljøminister Svend Auken) at, ”beskyttelsen af Vadehavsområdet i de 3 lande har nået et omfang, så den kan virke hæmmende på udviklingen”.

Derfor nedsattes Vadehavsforum, der skulle komme med forslag til en bæredygtig udvikling, hvor den økonomiske, sociale og erhvervsmæssige udvikling skulle fremmes på lige vilkår med beskyttelsesinteresserne.

Målsætninger samlet i rapporten ”Isen brydes” blev i 2005 godkendt af daværende miljøminister Connie Hedegaard og hendes ministerkollegaer.

Med ”Lov om nationalparker” og det uhæmmede krav om, at store landbrugsområder underlægges beskyttelses-målsætningerne er vi tilbage ved situationen før 2001, og det er nærmest tragisk, at forståelseskløften mellem befolkningen i området og magthaverne igen bliver dybere.

 

En nationalpark i den danske del af Vadehavet

Model 1 omfatter 134.000 ha: Vesterhav, Danmarks største strande, klitter, klitheder, plantager, store inddigede marskarealer (landbrugsarealer) på øerne Fanø, Rømø og Mandø, hele den danske del af Vadehavet og hele arealet med forlandsmarsk (uinddiget areal).

I dette areal er der desuden en hel kommune, landsbyer, sommerhusområder og 4000 indbyggere – altså et område, der sammenlignet med de ovennævnte nationalparker rummer meget omfattende kultur- og natur værdier.

Ikke mindst set i lyset af indhold og arealer i nationalparkerne i Thy og Schleswig-Holstein er det os komplet uforståeligt, at ordførerne bag nationalparkerne presser på for at få yderligere landbrugsarealer med i en eventuel nationalpark i Vadehavet. Det er vor opfattelse, at målet med nationalparker er at beskytte naturområder - og ikke at ændre landbrugsarealer til natur.

Vi må derfor igen kraftigt understrege, at vi ikke kan støtte en nationalpark, som får større omfang end model 1.      

En nationalpark model 1 med dens indhold af kultur, natur og landskaber er meget ambitiøs og bør være fuldt ud tilstrækkelig.

Alle medlemmer i styregruppen under Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet har tilsluttet sig en nationalpark model 1 under de forudsætninger, som er samlet i projektets afsluttende rapport.

Her er chancen for at lave en Nationalpark Vadehavet med bred lokal opbakning – en nationalpark, der ikke vil møde nogen lokal modstand!

Det er dog en forudsætning, at loven om nationalparker tilpasses, så Nationalpark Vadehavet er i overensstemmelse med, hvad styregruppen formulerede i 2005.

Der skal, som styregruppen skrev, blandt andet være garanti for digesikkerhed, offentlig adgang og mulighed for uhindret afvanding, plads til udvikling af landbrug og erhvervsfiskeri, samt fritidsinteresser så som jagt, fiskeri og sejlads.

Kan disse meget rimelige forudsætninger opfyldes, ser vi gode muligheder for en nationalpark i Vadehavet.

Men det er en alvorlig hindring, at loven om nationalparker forekommer at være udformet med det primære sigte, at naturen i en nationalpark skal udvikle sig uforstyrret.

Mulighederne for udvikling af erhvervslivet har kun en underordnet rolle.

Vi skal derfor endnu engang minde om, hvad styregruppen skrev i 2005:

”Styregruppen finder, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkelig for udpegningen af en nationalpark i Vadehavet.”  Styregruppen fremhæver ligeledes: ”Nationalpark Vadehavet skal medvirke til, at udviklingen i Vadehavsregionen styrkes såvel økonomisk, erhvervsmæssig og socialt som natur- og miljømæssigt og dermed bidrage til lokalsamfundenes beståen og udvikling”.

 

Loven prioriterer naturen højest, medens skabelse af udvikling har højeste prioritet hos styregruppen. Lovens målsætninger er således også i strid med ønsket om en mere bæredygtig udvikling som daværende miljøminister Svend Auken startede, og som nu også forhenværende miljøminister Connie Hedegaard bakkede op om i ministerdeklarationen fra Schiermonnikoog i 2005.

Vores opfordring til miljøministeren og miljøordførerne, der skal træffe beslutning om eventuelle nye nationalparker i Danmark er derfor:

Udpeg Vadehavet som nationalpark efter den beskrevne model 1 med 134.000 ha.

Giv os samtidig sikkerhed for, at nationalparken hviler på de forudsætninger, som den lokale styregruppe enedes om i 2005.

En sådan beslutning vil genskabe den lokale befolknings tillid til den politiske proces, og den vil sikre, at en nationalpark i Vadehavet bliver en succes.

Der kan IKKE skabes lokal opbakning til en nationalpark, der går ud over grænserne for model 1, og alle tanker om en sådan bør derfor droppes.

 

Med venlig hilsen

 

Sønderjysk Landboforening

Henrik Frandsen, formand

 

Sydvestjysk Landboforening

Claus Christensen, formand

 

Esbjerg Fiskeriforening

Jesper Juul Larsen, formand

 

Familielandbruget i Sønderjylland

Erik O. Petersen, regionsformand

 

Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig

Jørgen Popp Petersen, formand

 

Kim Aabling og Thomas Dam,

på vegne af de 13 jagtforeninger i den vestlige del af det gamle Sønderjyllands amt.

 

Vadehavets BÃ¥dklubber

Bjarne Kiholm, formand

 

Kyst, Land og Fjord

Peter Pørksen, formand

 

Skræderklinten

(ejere af forlandsmarsk ved Skærbæk)

v/ Kristen Fromsejer

 

 

 

Digelaget for Rejsbydiget

Truels Stauning Jensen, formand

 

Digelaget i Bredeaadalen

Jens Nissen, formand.

 

Dansk Land- og Strandjagt

Jørn Holst Hansen, lokalformand

 

Astrup – Søndernæs Landindvindingsselskab (ejere af forlandsmarsk ud for Astrup Banke)

v/ Martin Krog

 

Gesing – Husum Grande

(lodsejerrepr. for ca. 1000 ha i Ballum enge)

v/ Niels Stamp

 

Jagtselskabet Astrup forland

v/ Jens Peter Bjerrum

 

Digelaget for marsken ved Tønder

v/ Mathias Jepsen

 

Kogsinspektør for Ny- og Gammel Frederikskog

Peter Sønnichsen

 

Kogsinspektør for Rudbøl Kog

Tommy Friis