NOVANA-rapport: Forbud mod
tributyltin i skibenes bundmaling har effekt
Af Steen Voigt
MÃ¥linger viser faldende indhold af det
stærkt giftige tributyltin (TBT) i muslinger fra danske farvande. TBT blev
indtil 2003 anvendt som antibegroningsmiddel i bundmaling til skibe. Samtidig
er hyppigheden af hormonforstyrrelser i havsnegle forårsaget af TBT faldende.
Det fremgÃ¥r af NOVANA-rapporten â€Vandmiljø og Natur 2006†fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Man kan begynde at se effekter af et forbud
fra 2003 mod anvendelsen af tributyltin (TBT) som antibegroningsmiddel i
bundmaling til skibe. MÃ¥linger i 2005 og 2006 viser faldende indhold af det
stærkt giftige stof i muslinger fra en række kystnære stationer. Samtidig er hyppigheden
af hormonforstyrrelser i havsnegle forårsaget af TBT faldende.
Det faldende TBT-indhold i havmiljøet er et
blandt mange resultater i den årlige afrapportering af overvågningen af
vandmiljøet og naturen under det nationale overvågningsprogram NOVANA.
Resultaterne er samlet i DMU’s rapport â€Vandmiljø og Natur 2006â€. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med
By- og Landskabsstyrelsen og GEUS, og er den årlige afrapportering af
resultaterne af den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen.
Overvågningsprogrammet omfatter luften, vandmiljøet,
naturtyperne på land og plante- og dyrearter.
Hovedresultater i â€Vandmiljø og Natur 2006â€
- Næringssalte: Siden 1989 er udledningerne af kvælstof,
fosfor og organisk stof faldet markant og dermed tilførslerne af næringssalte
til vandmiljøet. Den atmosfæriske deposition af kvælstof til land- og
vandområder har ligeledes været faldende siden 1989. Højere nedbør øgede
dog kvælstofdepositionen til både land og vand i 2006 i sammenligning med
2005.
- Generelt er der således fortsat
faldende tilførsler af kvælstof og fosfor til natur, vandløb, søer og de
indre danske farvande. Faldet i tilførslerne af næringssalte har forbedret
natur- og miljøforholdene i søer og marine områder. Forbedringerne i
søerne er især sket i de søer, der har haft en stor tilførsel af
næringssalte. Forbedringerne i marine områder ses først og fremmest i
fjorde og kystnære områder. Miljøtilstanden i vandløb er ligeledes siden
1994 blevet gradvis forbedret. PÃ¥ landsplan opfyldte 59 procent af de
undersøgte vandløb deres målsætning i 2006.
- Grundvand: I grundvand er der målt et fald i
nitratindholdet i det yngste grundvand som følge af den mindskede
nitratudvaskning. I grundvandsovervågningen var hyppigheden af
pesticidfund i 2005 og 2006 på samme niveau som i 2004. I
vandforsyningsboringer har der de seneste år været en nedadgående tendens
i hyppigheden af fund af pesticider, især fordi boringer med pesticider
lukkes.
- Miljøfremmede stoffer: I havmiljøet er indholdet af
tributyltin (TBT) faldende, men indholdet er stadig betydeligt. Ligeledes
blev PCB og tjærestoffet anthracen i flere områder fundet i
koncentrationer, som muligvis kan have effekt på miljøet. For vandløb
omfattede pesticid-overvågningen 16 ukrudtsmidler og otte af deres
nedbrydningsprodukter. To af de hyppigst fundne pesticider var glyphosat
og MCPA. AMPA, som er et nedbrydningsprodukt af glyphosat blev ligeledes
fundet hyppigt. Tre forbudte ukrudtsmidler – trichloreddikesyre, DNOC og
atrazin – blev fundet i en stor del prøver. BAM, som er nedbrydningsprodukt
af dichlobenil, der blev forbudt i 1997, blev fundet i ca. 70 procent af
prøverne.
- Terrestrisk natur: Overvågningen af naturen på land
viser, at naturtyper som heder, moser og klitter er under forandring.
Forandringerne skyldes tilførsel af næringsstoffer, tilgroning, udtørring
samt opsplitning og fragmentering af naturen. Overvågningen af den
terrestriske natur har især fokus på internationale forpligtelser med
hovedvægten på EU’s Habitatdirektiv.
- Artsovervågning: Overvågningen af arter i 2006 har
omfattet en række plante- og dyrearter. Da overvågningen først er startet
inden for de seneste par år vil overvågningen i 2006 for de fleste arter
sammen med overvågningen i 2004-2005 udgøre en basislinie, som
resultaterne af overvågningen i de kommende år kan sammenlignes med ved
vurdering af udviklingstendenser i bestandsstørrelser og udbredelse.
Kontakt: Susanne Boutrup, tlf. 8920 1749, [email protected].
Sammenfattende rapport:
â€Vandmiljø og Natur 2006. Tilstand og
udvikling – faglig sammenfatning.†Faglig rapport fra DMU nr. 558.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af en
række delrapporter som er offentliggjort samtidig med den sammenfattende
rapport. Det drejer sig om følgende delrapporter:
- â€Punktkilder 2006†Rapport fra By- og
Landsskabsstyrelsen.
- â€Atmosfærisk deposition 2006. NOVANA.â€
Faglig rapport fra DMU nr. XXX.
- â€LandovervÃ¥gningsoplande 2006.
NOVANA.†Faglig rapport fra DMU nr. xxx.
- â€Grundvand. Status og udvikling
1999-2006.†Særudgivelse fra GEUS.
- â€Vandløb 2006. NOVANA†Faglig rapport
fra DMU nr. xxx
- â€Søer 2005 og 2006. NOVANA†Faglig
rapport fra DMU nr. xxx.
- â€Marine omrÃ¥der 2005-2006. NOVANA.â€
Faglig rapport fra DMU nr. xxx.
- â€Terrestriske naturtyper 2006.
NOVANA.†Faglig rapport fra DMU nr. xxx.
- â€Arter 2006. NOVANA.†Faglig rapport
fra DMU nr. xxx.