|
|
J.nr. MST-704-00049 |
|
|
|
Den 23. maj 2008 |
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AT stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål AT
†Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at begrænse antallet af pantfrie øl- og sodavandsdÃ¥ser, der henkastes i naturen, og vil ministeren f.eks. iværksætte oplysningskampagner og sørge for opsætning af særlige kuber til bortskaffelse af dÃ¥ser, pÃ¥ linje med kommunernes indsamling af aviser og flasker?â€
Svar
Selvom de tyske dåser derfor uomtvisteligt er et stort problem i den danske natur, skal det dog alligevel ses i forhold til, at dåsernes vægtandel af den samlede mængde indsamlet affald kun svarer til 1,2%
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Jeg vil gerne være med til at finde en løsning på problemerne med de tyske dåser. De skæmmer den danske natur, og de nedbrydes meget meget langsomt. Endvidere går gode ressourcer til spilde, når dåserne ikke bliver indsamlet til genanvendelse. Jeg vil derfor drøfte sagen med den tyske miljøminister Sigmar Gabriel ved først givne lejlighed, hvilket kan være i næste uge, når miljøministrene mødes i Bonn til konventet om biodiversitet. Jeg kan også oplyse at Miljøstyrelsen er i kontakt med miljømyndighederne i delstaten Slevig-Holsten for at drøfte de fælles løsningsmuligheder.
Det vil imidlertid være forkert af mig kun at fokusere på dåserne. Der skal gøres en bred indsats for at bekæmpe alle slags henkastet affald i naturen. Dåserne er som sagt kun en mindre del af dette problem.
Det har været vigtigt for mig i tilgang til opgaven at få afdækket løsningsmulighederne bredt.
Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen overveje mulighederne for at finde indenlandske løsninger ved en indsats for henkastet affald. Og jeg har ligeledes indenfor de seneste uger haft møder med Bryggeriforeningen og Dansk ReturSystem hvor netop disse emner blev diskuteret.
Og der er allerede drøftelser i gang i den arbejdsgruppe, som er nedsat til at se på mulige indsatser til at reducere mængden af henkastet affald.
Jeg har fået oplyst, at arbejdsgruppen er lige på trapperne med en afrapportering til mig af deres analyse- og strategiarbejde. Det materiale vil naturligvis indgå i de videre overvejelser i forhold til en indsats for henkastet affald. Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at nogle af mulighederne kan være at iværksætte oplysningskampagner og sørge for opsætning af særlige kuber til bortskaffelse af dåser.
Jeg vil dog i den forbindelse heller ikke undlade at minde om, at der allerede i dag eksisterer et velorganiseret indsamlingssystem for tyske dåser, som sikrer, at dåserne bliver sendt til genanvendelse.
Det er sådan, at forbrugerne har mulighed for at aflevere deres tomme udenlandske drikkevareemballager i ca. 2.500 butikker fordelt rundt i hele landet. De får ganske vist ikke udbetalt pant for dåserne, men det giver god mulighed for at komme af med de tomme dåser på samme sted, som de skal aflevere drikkevareemballager købt i Danmark og på steder, som er nemt tilgængelige og hvor de alligevel kommer, når de skal købe ind.
Derudover kan forbrugerne komme af med dåserne via de kommunale indsamlingsordninger for metalemballageaffald. Ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen tager langt de fleste af kommunerne imod dåserne på de kommunale genbrugspladser, mens ca. 1/3 tilbyder at hente dem ved husstanden – typisk i forbindelse med storskraldsindsamlingen.
Summa summarum synes jeg ikke, at man kan sige, at vi blot lader stå til og venter på, at tyskerne en dag kommer i tanke om at opkræve pant på deres øl og sodavand. Jeg synes faktisk at det jeg her har fremlagt viser, at vi er godt i gang med at kigge på mulige løsninger – og det både i forhold til muligheder i Tyskland, i Danmark og eventuelt på tværs af de to lande.
Og ser vi mere generelt på problemerne med henkastet affald, så har vi jo pr. 1. april i år skærpet bødestraffen ved henkastning af affald. Og jeg har netop underskrevet en ændring af pantbekendtgørelsen, som betyder, at alle emballagerne til kildevand med og uden smag, icetea m.v. nu bliver omfattet af pant- og retursystemet.