Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

   

  

 

Ministeren

J.nr. MST-704-00027

 

Den 11. december 2007

 

 

 

 

 

 

 

Den 21. december 2006 oversendte miljøministeren Miljøstyrelsens redegørelse om det danske pant- og retursystem.

 

Redegørelsen indeholdt bl.a. en anbefaling af, at den tidsbegrænsede eneret for Dansk Retursystem (DRS) blev ændret til en ”rullende” eneret med opsigelsesfrist på 5 år. Vurderingen var, at denne ændring ville give DRS et bedre grundlag for at effektivisere og foretage mere langsigtede investeringer. Anbefalingen forudsatte en ændring af miljøbeskyttelsesloven.

 

Ved dette folketingsårs begyndelse var det således også regeringens mål at fremsætte et lovforslag herom i efteråret 2007.

 

I forbindelse med den eksterne høring af lovforslaget er det imidlertid blevet klart, at modellen med en ”rullende” eneret rummer konkurrencemæssige problemer. Efter drøftelser mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet er der nu fundet en ny løsning, som både tilgodeser hensynet til de langsigtede investeringer og de konkurrencemæssige hensyn.

 

Bryggerierne og dagligvarehandelen, der er parterne bag DRS, er orienteret om løsningen og har noteret sig den.

 

Løsningen indebærer, at DRS tildeles en ny tidsbegrænset eneret på 5 år i forlængelse af den nuværende eneretsperiode. Det vil sige en forlængelse fra september 2008 til 2013. Inden 2 år gennemføres en evaluering af ordningen, og såfremt evalueringsresultatet taler for en forlængelse, gennemføres en 3-årig forlængelse (fra 2013 til 2016). Efterfølgende gennemføres hvert 3. år en ny evaluering med henblik på at afgøre, om der skal gennemføres en ny 3-årig forlængelse. Denne løsning sikrer, at der løbende tages stilling til, om eneretten for DRS bør opretholdes, og at DRS til enhver vil have en investeringshorisont på minimum 3 år.

 

Da denne løsning kan gennemføres ved bekendtgørelsesændringer, vil lovforslaget om ændring af eneretten udgå af regeringens lovprogram.

 

 

Med venlig hilsen

 

Troels Lund Poulsen     /     Lisbet Ølgaard

                                                               Â