Â	Erhverv
	J.nr. MST 119-0008
	Ref. melje
	Den 16. april  2008

 

 

Notat om rapporten ” Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb”

 

 

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en konsulentrapport, der forsøger at vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved at det offentlige stiller miljøkrav til udvalgte produktgrupper. Undersøgelsen giver et billede af 10 produktgrupper.

 

Screeningen af miljøeffekterne er hovedsageligt gennemført for energi og kemikalier, hvorfor undersøgelsen er indskrevet i kemikaliehandlingsplanen.

 

Rapporten viser, at grønne indkøb er et virkemiddel, der kan give væsentlige effekter i form af sparet energiforbrug og mindre forbrug af miljøskadelige stoffer.

 

• Særligt inden for produktomrÃ¥derne elpærer, køleskabe/frysere, biler og kabler/ledninger er der miljømæssige effekter.

 

• I forhold til en effekt pÃ¥ kemikalieanvendelsen er det særligt kabler/ledninger (phthalater), at rapporten pÃ¥peger et miljømæssigt potentiale.

 

• For andre produktgrupper som tryksager, papir og maling er potentialet mindre. For disse produktgrupper konkluderer rapporten, at blandt andet miljømærkekriterier har haft en indflydelse pÃ¥ udvikling og udbredelse af en miljømæssig markedstandard. Dermed er en del af effekten ved grønne indkøb allerede indfriet for disse produktgrupper, hvorfor potentialet er mindre.

 

Konsulenten nævner i rapporten, at der er tale om en forholdsvis overfladisk screening af produktgrupperne og delresultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Som hovedregel må de angivne resultater derfor betragtes som en indikation af den relevante størrelsesorden og ikke nødvendigvis som et meget pålideligt resultat. Usikkerheden vurderes dog ikke at have indflydelse på den overordnede konklusion om at grønne indkøb har en miljømæssig positiv effekt.

 

Rapporten kan anvendes som udgangspunkt for grundigere samfundsøkonomiske analyser inden for nogle af de produktgrupper, der ser ud til at give de største potentielle miljøgevinster.

 

Hovedresultaterne for de 10 undersøgte produktgrupper er gengivet nedenfor. 

Tabel 1.     Meromkostninger og miljøkonsekvenser af kun at købe "grønt" i den offentlige sektor i Danmark

Produktgruppe	Samlet indkøb i det offentlige mio. kr./år	Meromkostning indkøb mio. kr./år	Gevinst drift mio. kr./år 1)		Miljøgevinster
					Energi MWh/Ã¥r 1)	Andet
1. Computere	1.000 – 1.500	0	5,3 (20-25)		3.400 (13.000-17.000)	0,7-3,5 kg kviksølv årligt 1,1-6 tons bromeret flammehæmmer (TBBPA) årligt 2)
2. Lyskilder/en-soklede	120	Samlet gevinst: 126 mio. kr./år			81.000	10,6 kg kviksølv årligt
3. Lyskilder/to-soklede	100 -140	200 (engangsudgift til omstilling)		15	10.000	2,7 kg kviksølv årligt
4. Kølemøbler	10 – 25	2,8		0,36    (5,4)	235.000 (3.500.000)	3)
5. Skrive- og kopipapir	80 -110	0,8 - 3,3		-	-	Gevinst må påregnes, men kan ikke kvantificeres
6. Tryksager	120 -240	<7,2		-	-	Gevinst er marginal, og kan ikke kvantificeres
7. Maling	Ikke opgjort	0		-	-	ca. 12 tons VOC/Ã¥r
8. Benzinkøretøjer – personbiler	530       4)	0		22 (280)	1,3 mio. l benzin/år (17 mio. liter/år)	-
9. Dieselkøretøjer – personbiler	170       4)	7,1 (til partikelfiltre)		7,5 (97)	0,16 mio. l diesel/år (2 mio. liter/år)	0,4 tons partikler/år voksende til 5 tons/år
10. Kabler og ledninger	260 – 520	1,4 - 10 mio. kr.		-	-	50-380 tons phthalater/år

1.       Tal i parentes angiver den Ã¥rlige gevinst, nÃ¥r alle produkter er udskiftet til "grønne" produkter, mens det første tal angiver gevinsten for de der udskiftes Ã¥rligt.

2.       Ingen gevinster mht. andre tungmetaller eller PBB eller PBDE. Gevinst mht. støj, som dog ikke kan kvantificeres.

3.       Alle kølemidler og opskumningsmidler, der pÃ¥virker ozonlaget eller drivhuseffekten er stort set udskiftet.

4.       Ekskl. bilafgifter. Beregninger omfatter kun personbiler.