J.nr. BLS-149-00176 |
|
Den   15. april 2008 |
|
|
|
|
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om åbningsskrivelse om Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet.
Kommissionen har den 28. februar 2008 sendt en åbningsskrivelse i sag nr. 2007/2481 om Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet.
Kommissionen finder, at Danmark har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til direktivet om miljøvurdering af bestemte planer og programmer – jf. artiklerne 2 – 11.
Kommissionen har på et ekspertmøde d. 4. april 2008 oplyst, at Kommissionen har afsluttet gennemgangen af implementeringen for 12 medlemslande, hvoraf 8 lande har modtaget åbningsskrivelser.
Det væsentligste kritikpunkt er den mangelfulde implementering af direktivets artikel 2. Den danske implementering henviser til planer og programmer som omfattes af lovgivningen, hvor direktivet også henviser til planer og programmer, som udarbejdes og/eller vedtages af national, regional eller lokal myndighed, eller som udarbejdes af en myndighed med henblik på vedtagelse af parlament eller regering ved en lovgivningsprocedure, og som kræves ifølge love og administrative bestemmelser.
Kommissionen savner endvidere en implementering af direktivets definitioner, direktivets formodning om, at planer og programmer omfattet af direktivet vil kunne fÃ¥ en væsentlig indvirkning pÃ¥ miljøet, direktivets regler om, at behandlingen af rimelige alternativer skal ske under hensyn til planens eller programmets mÃ¥l og geografiske anvendelsesomrÃ¥de, direktivets regler om fastlæggelse af, hvilke myndigheder der i lovens forstand skal betragtes som â€berørte myndigheder†samt direktivets regler om identificering af de dele af offentligheden, som berøres eller forventes at blive berørt af, eller som har interesse i den beslutningstagning, der er omfattet af direktivet, herunder relevante ikke-statslige organisationer.
Kommissionen savner endvidere i loven bestemmelser om, at der i forbindelse med grænseoverskridende høringer skal tages hensyn til resultaterne af denne høring, og at hørte nabolande efterfølgende skal underrettes og have stillet den endeligt vedtagne plan eller program til rådighed.
Kommissionen gør ligeledes gældende, at det af loven skal fremgå, hvordan oplysningerne i forbindelse med miljøvurdering stilles til rådighed, og at myndighederne skal fremlægge oplysninger om, hvor og hvordan miljøoplysningerne kan fremskaffes og at bestemmelserne vedrørende overvågning skal henvise til identifikation af negative virkninger eller afhjælpende foranstaltninger.
Sluttelig har Kommissionen påpeget, at det skal fremgå direkte af loven, at en miljøvurdering, der gennemføres efter direktivet, ikke berører kravene efter Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - VVM-direktivet eller andre krav efter fællesskabsretten.
I svaret til Kommissionen anføres det, at regeringen agter at imødekomme Kommissionens kritik og er indstillet pÃ¥ at fremsætte forslag til lovændringer inden udgangen af 2008 samt at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger de nærmere krav til offentliggørelse samt fastlægger hvilke myndigheder, der skal betragtes som â€berørte myndighederâ€.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.