|
|
|
|
Den 30. april 2008 |
|
|
|
|
Vedr.: Kommissionens forslag om metadata i forbindelse med opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)
Kommissionen sendte den 21. april 2008 ovennævnte forslag til medlemmerne af Inspire Komitéen. Forslaget har hjemmel i art.5 stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).
Inspire-direktivet sætter rammerne for en europæisk infrastruktur for geografisk information (informationer, som er stedbestemte). Nærværende forslag omhandler metadata, og formålet er at gøre det lettere at finde, registrere og bruge geodata fra forskellige kilder på tværs af medlemsstater.
Forslaget skal til afstemning den 14. maj 2008 efter forskriftsproceduren i art. 22. stk. 2 i samme direktiv.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag.