Â	Natur
	J.nr. BLS-466-00114
	Ref. thfog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøansvarsdirektivet i relation til udpegning af nødområder for skibe

 

Udpegningen af nødområder ændrer ikke ved det erstatningsretlige regime, der allerede gælder inden udpegningen, herunder reglerne om miljøansvar. Dette følger af, at der efter overvågningsdirektivet[1] ikke skal knyttes særlige retsvirkninger til udpegningen af nødområder.

 

Erstatningsspørgsmålet i forbindelse med en eventuel forurening i et nødområde for skibe er i høj grad reguleret af internationale ansvarskonventioner på skibsfartsområdet. På de områder, hvor konventionerne ikke dækker, vil dansk rets almindelige erstatningsretlige regler finde anvendelse[2].

 

Som følge af miljøansvarsdirektivet vil en miljøskade og overhængende fare for miljøskade forårsaget i forbindelse med skibsfart i visse tilfælde være omfattet af andre regler end direktivets.

 

Efter miljøansvarsdirektivets artikel 4[3] er miljøskader som følge af hændelser, der falder ind under internationale ansvarskonventioner på skibsfartsområdet således undtaget fra direktivet, i det omfang konventionerne er trådt i kraft internationalt og i medlemsstaten.

 

De internationale ansvarskonventioner mv., der er trådt i kraft, er:

 

-          Den internationale konvention af 27. november 1992 om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening (1992-ansvarskonventionen)

-          Den internationale konvention af 27. november 1992 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (1992-fondskonventionen)

-          Protokollen af 2003 om oprettelsen af den Internationale Supplerende Fond for erstatning for skade ved olieforurening.

-          Globalbegrænsningskonventionen af 1976 som ændret ved protokol i 1996. Reglerne giver rederen m.fl ret til at sætte et maksimumsloft for sit ansvar for økonomiske krav som følge af hændelser, herunder ved miljøskader.

De internationale ansvarskonventioner mv., der ikke er trådt i kraft, er:

 

-          Den internationale konvention af 23. marts 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forÃ¥rsaget af bunkerolie (Bunkerskonventionen). Bunkerskonventionens internationale ikrafttræden er dog nært forestÃ¥ende, idet konventionen træder i kraft den 21. november 2008.

-          Den internationale konvention af 3. maj 1996 om ansvar og erstatning for skader opstÃ¥et i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen).

 

Indtil Bunkers- og HNS-konventionerne er trådt i kraft internationalt og i Danmark, vil hændelser, der er omfattet af disse konventioner og som sker i eller uden for et nødområde kunne være omfattet af miljøansvarsdirektivets regler.

 

Det bemærkes, at miljøansvarsdirektivets regler om forebyggelse og afhjælpning af skade alene finder anvendelse i forhold til miljøskade eller overhængende fare for miljøskade, som defineret i direktivet, dvs. skader, der indebærer en betydningsfuld negativ påvirkning af de beskyttede ressourcer – jord, vand og beskyttede arter og områder. Miljøansvarsdirektivet kan derfor kun blive relevant ved skader, der indebærer en betydelig negativ påvirkning af beskyttede ressourcer, dvs. vand, beskyttede arter og naturtyper. Det har ikke nogen betydning, om skaden finder sted i eller udenfor et nødområde.

 

Det fremgår endvidere af definitionen og af artikel 3, stk. 3 i miljøansvarsdirektivet, der bestemmer at direktivet ikke giver private ret til erstatning som følge af miljøskade eller overhængende fare herfor, at miljøskader ikke omfatter person- og tingsskader. Dette indebærer, at miljøansvarsdirektivet ikke er relevant i forbindelse med erstatningskrav for person- og tingsskader, indtægtstab-, driftstab- og afsavnserstatning, eksempelvis for en havn, der er udpeget som nødområde, i forbindelse med en miljøskade eller overhængende fare herfor.