Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Departementet

 

 

Side 1/1

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

Til orientering for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fremsendes hermed ”Notits om

./.


Danmarks drivhusgasopgørelse for 2006 m.v.”, hvori der også er anført link til Danmarks Miljøundersøgelsers drivhusgasrapportering for 1990-2006 fremsendt til FN’s Klimasekretariat den 15. april 2008.

 

Som det fremgår af notitsen blev elimporten i 2005 afløst af eleksport i 2006, hvorved også den faktiske drivhusgasudledning steg fra 2005 til 2006. Til stigningen bidrog også at 2006 var et dårligt vindår med forholdsvis lave kul- og CO2-priser. Korrigeret for de årlige udsving i eleksport og temperatur var der i 2006 tale om et fald på 15 % i forhold til basisåret under Kyoto-protokollen. Selvom målet for 2008-2012 under Kyoto-protokollen vil blive bedømt i forhold til de faktiske udledninger, afspejler de korrigerede tal den opnåede effekt af nationale tiltag, som med allokeringsplanen for 2008-2012 først vil begynde at udmønte sig i rapporteringerne fra 2010. Som anført i notitsen vil kreditter fra CO2-optag desuden også først indgå i klimaregnskabet under Kyoto-protokollen fra 2010, hvortil kommer kreditter fra projekter med emissionsreduktioner i andre lande (JI- og CDM-projekter), som først rapporteres fra 2009 og indregnes fra rapporteringen af klimaregnskabet for 2008 i 2010. Udsvinget i udledningerne i 2006 ændre ikke ved, at Danmark fortsat er godt på vej til at opfylde klimaforpligtelsen for 2008-2012 i henhold til allokeringsplanen godkendt af EU-kommissionen i august 2007 og fulgt op af energiaftalen i februar 2008.

 

Udvalget vil løbende blive orienteret om rapporteringerne af de årlige opgørelser til FN’s Klimasekretariat.

 

 

 

 

     

/