Udkast til

Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om
beskyttelse af havmiljøet[1]

 I medfør af § 39, § 61, stk. 1, og § 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, som ændret senest ved § 3 og § 15, stk. 3, i lov nr. [xxx af xxx 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love], § 26, § 44, stk. 1 og 3, og § 45 i anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet, fastsættes:

Kapitel 1

Indberetning

§ 1. Indberetning efter denne bekendtgørelse skal ske til de myndigheder og på den måde, der er fastsat i §§ 5 og 6.

§ 2. Føreren af et skib, føreren af et luftfartøj, den daglige leder af en platform eller den ansvarlige for en rørledning skal straks indberette, hvis der fra skibet, luftfartøjet, platformen eller rørledningen sker udtømning eller dumpning, eller der er fare for udtømning, som er i strid med loven eller regler udstedt i medfør heraf, eller som omfattes af lovens § 58. For platforme, der ikke har en daglig leder, pÃ¥hviler indberetningspligten den ansvarlige for platformen. Der skal desuden straks ske indberetning ved enhver form for kollision eller grundstødning, hvis der som følge af brand, eksplosion, fejl pÃ¥ maskineri eller udstyr, der kan pÃ¥virke skibets eller platformens manøvredygtighed, eller hvis der af andre grunde er fare for udtømning, herunder

1) en udtømning eller mulig udtømning af skadelige stoffer i emballeret form, herunder sådanne stoffer i containere, flytbare tanke, køretøjer og jernbanevogne og ombordværende pramme, eller

2) ved skade, fejl eller sammenbrud på et skib med en længde på 15 meter eller derover, som

a) påvirker skibets sikkerhed, og som inkluderer, men ikke er begrænset til kollision, grundstødning, brand, eksplosion, skader på skibets konstruktion, indtrængning af søvand, forskydning af lasten, eller

b) resulterer i en forringelse af skibets navigationssikkerhed, og som inkluderer, men ikke er begrænset til fejl eller svigt af styresystemet, fremdrivningsmaskineriet, strømforsyningssystemet, og væsentlige skibsbaserede navigationshjælpemidler.

    Stk. 2. Føreren af et skib, føreren af et luftfartøj, den daglige leder af en platform eller den ansvarlige for en rørledning skal straks indberette, hvis der fra skibet, luftfartøjet, platformen, eller rørledningen iagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer, herunder spild af skadelige stoffer og materialer, der transporteres i emballeret form.

  Stk. 3. Føreren af et skib, føreren af et luftfartøj eller den daglige leder af en platform skal straks indberette, hvis der fra skibet, luftfartøjet eller platformen af hensyn til disses sikkerhed, for at redde menneskeliv eller som følge af skade pÃ¥ skibet, luftfartøjet eller platformen eller deres udstyr er foretaget dumpning eller afbrænding pÃ¥ havet i medfør af lovens § 58.

    Stk. 4. Hvis ejeren eller brugeren af skibet, luftfartøjet, platformen eller rørledningen fÃ¥r kendskab til, at føreren af skibet, føreren af luftfartøjet, den daglige leder af platformen eller den ansvarlige for rørledningen ikke har foretaget indberetning, eller hvis indberetningen er ufuldstændig, jf. §§ 7-11, skal ejeren eller brugeren straks indberette herom.

    Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette pÃ¥hviler desuden lodsen pÃ¥ skibet eller platformen.

Stk. 6. Føreren af et skib skal straks indberette, hvis der indtræder en situation på havet, som kan føre til forurening af danske kyster eller havområder, herunder udtømning eller risiko for udtømning af forurenende stoffer i havet.

Stk. 7. Føreren af et skib skal endvidere straks indberette, hvis der iagttages forurenende udslip på havoverfladen eller drivgods på havet.

   Stk. 8. Faste og flytbare platforme, der udfører efterforskning, produktionsboring og indvinding af undersøiske mineralforekomster, skal kun indberette de i §§ 7-10 anførte oplysninger, der er relevante for den pÃ¥gældende platform.

§ 3. I tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, jf. lovens § 47 a, skal den ansvarlige for driften af et skib, et luftfartøj, en platform eller en rørledning straks indberette miljøskaden eller den overhængende fare for miljøskaden.

     Stk. 2. Hvis føreren af et skib, føreren af et luftfartøj eller den daglige leder af en platform får kendskab til, at den ansvarlige for driften af skibet, luftfartøjet eller platformen, jf. lovens § 47 b, ikke har foretaget indberetning efter stk. 1, skal føreren eller den daglige leder straks indberette herom.  

     Stk. 3. Hvis ejeren eller brugeren af et skib, et luftfartøj, en platform eller en rørledning får kendskab til, at den ansvarlige for driften af skibet, luftfartøjet, platformen eller rørledningen ikke har foretaget indberetning efter stk. 1, skal ejeren eller brugeren straks indberette herom.

§ 4. Havnebestyrelsen skal straks indberette, hvis der i havnen iagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer, herunder spild af skadelige stoffer og materialer der transporteres i emballeret form, og der er fare for forurening af havet.

 

§ 5. Indberetning fra skibe, luftfartøjer og havnebestyrelsen i medfør af §§ 2 og 4 skal ske til Søværnets Operative Kommando. Indberetning fra platforme og rørledninger skal ske til Miljøstyrelsen. I havet uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone, skal indberetning efter §§ 2 og 4 ske til Rigsombudsmanden i Grønland.[THFOG1] 

Stk. 2. Indberetning i medfør af § 3 skal ske til Søværnets Operative Kommando. Søværnets Operative Kommando sender herefter indberetningen til vedkommende miljøcenter, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre, til behandling efter lovens kapitel 14 a. [THFOG2] 

    Stk. 3. I den eksklusive økonomiske zone eller uden for dansk søterritorium i øvrigt kan indberetning desuden ske til de kompetente myndigheder i den nærmeste kyststat. Indberetning fra skibe, platforme og rørledninger sker gennem den nærmeste kystradiostation eller ad den vej, som er hurtigst pÃ¥ tidspunktet for indberetningen. Indberetning fra luftfartøjer sker gennem den lufttrafiktjenesteenhed, som luftfartøjet til enhver tid har forbindelse med.

    Stk. 4. Hvis der i de i § 2, stk. 3, nævnte tilfælde er sket indberetning til udenlandske myndigheder, skal dumpningen eller afbrændingen ligeledes indberettes til By- og Landskabsstyrelsen. Indberetning til By- og Landskabsstyrelsen for sÃ¥ vidt angÃ¥r indberetning fra skibe og luftfartøjer skal ske senest en uge efter, at dumpningen eller afbrændingen har fundet sted. For sÃ¥ vidt angÃ¥r platforme og rørledninger skal indberetning desuden ske til Miljøstyrelsen.

§ 6. Indberetning skal ske over radio, telefonisk eller ad den vej, som er hurtigst pÃ¥ tidspunktet for indberetningen. Indberetningen i de i § 5, stk. 3, nævnte tilfælde kan dog ske skriftligt eller pr. e-mail.

§ 7. Indberetning i de i § 2, stk. 1, nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for de i § 5 nævnte myndigheders bedømmelse af situationen, herunder oplysninger om

1) skibets, luftfartøjets eller platformens navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,

2) skibets, luftfartøjets eller platformens type og tonnage,

3) lastens art, mængde og placering, herunder mulighederne for at overføre last eller ballast til andre skibe eller platforme,

4) brændstofbeholdningens art, mængde og placering,

5) tidspunktet for hændelsen,

6) skibets, luftfartøjets eller platformens position, kurs og hastighed, da hændelsen indtraf,

7) skibets, luftfartøjets eller platformens kurs og hastighed efter hændelsen eller, hvis skibet eller platformen er grundstødt, amning for og agter,

8) skibets, luftfartøjets eller platformens sidste afgang samt tid og sted for forventet nærmeste destination,

9) de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden,

10) hændelsens art, årsag og forløb, herunder om en evt. skades placering, og om en evt. udtømning fortsætter,

11) de relevante forhold vedrørende skibets, luftfartøjets, platformens eller rørledningens tilstand,

12) hvilke forholdsregler, der er taget for at forhindre eller begrænse udtømning,

13) i hvilket omfang, der er søgt eller opnået assistance,

14) hvilken radiofrekvens eller kanal, der aflyttes, og

15) skibets, luftfartøjets, platformens eller rørledningens ejer, bruger og nærmeste lokale agent.

    Stk. 2. Indberetning i de i § 2, stk. 1, nævnte tilfælde skal desuden indeholde udførlige oplysninger om de stoffer, der er udtømt, eller som der er fare for vil blive udtømt, herunder

1) tydelig angivelse eller beskrivelse af stofferne, herunder den korrekte tekniske betegnelse,

2) angivelse af eller skøn over mængder, koncentrationer og sandsynlige tilstande af stofferne,

3) beskrivelse af spildets udstrækning og bevægelser, og

4) angivelse af navn på modtageren, afskiberen, afsenderen eller producenterne af stofferne.

    Stk. 3. Indberetningen skal suppleres, hvis den videre udvikling ændrer de forhold, der er indberettet.

    Stk. 4. Indberetning fra lodsen skal indeholde de oplysninger som nævnt i stk. 1-3, som lodsen er eller burde være bekendt med.

§ 8. Indberetning i de i § 2, stk. 2, nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for de i § 5 nævnte myndigheders bedømmelse af situationen, herunder

1) skibets, luftfartøjets eller platformens navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,

2) tidspunktet for iagttagelsen,

3) positionen og udstrækningen af det iagttagne spild,

4) hvilke stoffer, spildet består af og den sandsynlige mængde,

5) hvor spildet stammer fra, og

6) de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden på tidspunktet for iagttagelsen.

§ 9. Indberetning om dumpning i henhold til § 2, stk. 3, skal indeholde oplysninger om

1) skibets, luftfartøjets eller platformens navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,

2) tidspunktet for dumpningen,

3) skibets, luftfartøjets eller platformens position, da dumpningen fandt sted,

4) arten og mængden af de dumpede stoffer og materialer,

5) de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden,

6) fremgangsmåden ved dumpningen, og

7) de grunde, der førte til, at der foretoges dumpning.

§ 10. Indberetning om afbrænding pÃ¥ havet i henhold til § 2, stk. 3, skal indeholde oplysninger om

1) skibets, luftfartøjets eller platformens navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,

2) tidspunktet for afbrændingen,

3) skibets, luftfartøjets eller platformens position, da afbrændingen fandt sted,

4) arten og mængden af de afbrændte stoffer og materialer,

5) de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden,

6) fremgangsmåden ved afbrændingen,

7) forbrændingseffekten, og

8) de grunde, der førte til, at der foretoges afbrænding på havet.

§ 11. Indberetning i de i § 2, stk. 6 og 7, nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for Søværnets Operative Kommandos bedømmelse af situationen, herunder

1) skibets hjemsted og internationale radiokaldesignal,

2) skibets position, dets lastehavn og bestemmelseshavn,

3) positionen og udstrækningen af den iagttagne forurening eller drivgods,

4) en adresse, hvorfra der kan skaffes oplysninger om eventuelt farligt eller forurenende gods, der transporteres om bord,

5) de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden, og

6) andre relevante oplysninger, som omhandlet i IMO’s (International Maritime Organization) resolution A.851(20) (med titlen ”General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Requirements, including Guidelines for Reporting Incidents involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants”). Resolutionen kan findes på www.blst.dk [NB: bliver lagt ud på hjemmesiden].

§ 12. Indberetning i de i § 3 nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for de § 5 nævnte myndigheders bedømmelse af situationen, herunder

1)      skibets, luftfartøjets, platformens navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,

2)      skibets, luftfartøjets, platformens eller rørledningens position,

3)      positionen og udstrækningen af miljøskaden eller den overhængende fare for miljøskaden,

4)      tidspunktet for miljøskaden eller den overhængende fare for miljøskaden, og

5)      de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden.

§ 13. Indberetning i de i § 4 nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for Søværnets Operative Kommandos bedømmelse af situationen, herunder

1) positionen og udstrækningen af det iagttagne spild,

2) hvilke stoffer, spildet består af og den sandsynlige mængde,

3) de herskende vind-, sø- og strømforhold, og

4) hvor spildet stammer fra.

§ 14. I de i §§ 2-4 nævnte tilfælde skal de nævnte personer og vedkommende havnebestyrelse efter anmodning give de i § 5, stk. 1, nævnte myndigheder samt de udenlandske myndigheder, der i medfør af § 5, stk. 3, har modtaget indberetning, alle oplysninger, som har betydning for iværksættelse af foranstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet.

Kapitel 2

Straf

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

1)      undlader at indberette efter §§ 2-4,

2)      undlader at give alle oplysninger som krævet i §§ 7-13, eller

3)      undlader at give oplysninger som anmodet om i § 14.

    Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 Ã¥r, hvis overtrædelsen er begÃ¥et forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

    Stk. 3. Der kan pÃ¥lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Stk. 2 og 6 finder ikke anvendelse pÃ¥ overtrædelser begÃ¥et fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er begÃ¥et i indre territorialt farvand. For overtrædelser begÃ¥et fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 Ã¥r, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet.   

Stk. 5. Medmindre højere sanktion er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde efter kriminallov for Grønland den, der i Grønland overtræder de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

 

Stk.  6. Overtrædelse i Grønland af de i stk. 1 nævnte bestemmelser kan medføre idømmelse af foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 7. I Grønland kan der for overtrædelser af §§ 2, 4, 5 og 8-14, der begÃ¥s af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, pÃ¥lægges selskabet som sÃ¥dant bødeansvar efter kriminallov for Grønland.

    Stk. 8. Er overtrædelsen af § 2, 4, 5 eller 8-14 begÃ¥et af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderÃ¥d m.v., kan der pÃ¥lægges hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar efter kriminallov for Grønland.

Kapitel

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2008.

Stk. 2. Følgende regler ophæves:

1)        Lovens § 38 og § 59, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 3, i lov nr. xxx af xxx 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love.

2)        Bekendtgørelse nr. 771 af 24. oktober 1998 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden for Grønland. Bekendtgørelse nr. 29 af 9. januar 1999 om ikrafttræden for Grønland af bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet forbliver i kraft for Grønland indtil miljøministeren sætter denne bekendtgørelse i kraft for Grønland.

Stk. 4. § 3 finder ikke anvendelse for Grønland.

Stk. 5. Overskriften til bekendtgørelse nr. 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet affattes således: ”Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe”.

Stk. 6. Kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet ophæves.

Stk. 7. I § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet udgår nr. 4.

 

Miljøministeriet, den



[1] Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EF-Tidende 2002 nr. L 208, side 10) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende 2004 nr. L 143, side 56).


 [THFOG1]Da Miljøansvarsdirektivet ikke gælder i Grønland…

 [THFOG2]Jf. bemærkningerne til MAD ændring af HML § 39, sidste afsnit.