Miljøminister Troels Lund Poulsen
Miljøministeriet
Højbro plads 4
1200 København K
København den 28. april 2008
Ang.
Biodiversitetskonventionens 9. partskonference (COP 9) i Bonn, 19. – 30. maj 2008.
Kære Troels Lund Poulsen,
Der vil være meget på spil, når verdens lande mødes til Biodiversitetskonventionens 9. partskonference (COP 9) i Bonn i maj 2008. På dagsordenen er flere af de emner, som igennem mange år har været højt prioriterede mærkesager for Danmark, og langt om længe ser der ud til at være muligheder for gennembrud i forhandlingerne.
Vi er nået til 11. time, hvis det skal lykkes for verdens regeringer at holde løftet fra Johannesburg Topmødet i 2002 om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed betydeligt senest i 2010 – for slet ikke at tale om EU´s målsætning fra 2001 om helt at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i 2010. Siden dengang er udviklingen gået i den helt forkerte retning. I øjeblikket ødelægges 6 mio. hektar primær skov om året, og mere end 16.000 kendte arter er truet af udryddelse.
Det omfattende tab af naturområder bevirker, at lokalbefolkninger verden over mister livsvigtige økosystemtjenester så som rent vand, mad, medicin samt beskyttelse mod tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Udryddelsen af arter er i sig selv en trussel mod økosystemerne, som får sværere ved at tilpasse sig klimaændringerne, når de mister deres diversitet. Samtidig mister vi uvurderlige værdier og muligheder for udvikling af nye produkter. Allerede i dag vurderes 40 % af verdenshandlen således at være baseret på biologiske produkter og processer.
Derfor er det afgørende, at vi formår at gribe chancen for at få gennembrud i forhandlingerne og dermed opnå konkrete resultater og fremskridt i den globale naturbeskyttelse.
I 92-gruppen lægger vi særlig vægt på:
- At den negative udvikling for verdens skove skal vendes
- At udbyttet fra genetiske ressourcer skal fordeles retfærdigt
- At få sikret tilstrækkelig finansiering til beskyttede naturområder – til lands og til havs
Det glæder os, at du vil deltage i partskonferencen, og vi opfordrer dig til at arbejde for klare fremskridt indenfor disse områder. Vi har vedlagt en oversigt over vores synspunkter, og vi anmoder om at få et møde med dig inden partskonferencen, således at vi får mulighed for at drøfte disse med dig.
En kopi er dette brev er sendt til Folketingets Miljø- og Planudvalg.
Med venlig hilsen,
Troels Dam Christensen, på vegne af 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, som i denne sammenhæng tegnes af:
Care Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk International Bosætningsservice
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark
Det Økologiske Råd
FN-forbundet
Folkekirkens Nødhjælp
Greenpeace
IWGIA
IBIS
Kvindernes U-landsudvalg
Mellemfolkeligt Samvirke
Natur og Ungdom
Nepenthes
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Økonet
Organisationen for Vedvarende Energi/OVE
U-landsforeningen Svalerne
WWF Verdensnaturfonden
Den globale naturbeskyttelse - på kanten af et gennembrud
92-gruppens synspunkter vedr. Biodiversitetskonventionens 9. partskonference (COP 9)
Stenene er ved at blive ryddet af vejen
Biodiversitetskonventionen har i årevis været hæmmet af, at forhandlingerne om en retfærdig fordeling af udbyttet fra genetiske ressourcer stod i stampe. Forud for COP 9 har der været tydelige tegn på, at processen er klar til at bevæge sig fremad.
Og viljen til fremskridt er til stede
Samtidig har den store politiske interesse omkring kampen mod global opvarmning skabt nye muligheder. I dag ved vi, at omkring 20 % af de menneskeskabte udledninger af CO2 stammer fra skovødelæggelse, og en styrket indsats for verdens skove er dermed en forudsætning for, at det skal lykkes at begrænse den globale opvarmning. Derfor er mulighederne for gennembrud i de internationale skovforhandlinger større en nogensinde.
Derfor er det nu, vi skal skabe fremskridt for den globale naturbeskyttelse!
Den negative udvikling for verdens skove skal vendes
Klimakonventionen og Biodiversitetskonventionen skal lære at samarbejde
Skovene spiller en nøglerolle i de globale klimaforhandlinger. Men eftersom skovene også er levested for halvdelen af verdens arter og samtidig udgør et uundværligt livsgrundlag for millioner af fattige mennesker, spiller de også en nøglerolle i forhold til naturbeskyttelse og udvikling. Derfor skal der findes globale løsninger, som gavner både klimaet, naturen og lokalbefolkningerne.
Men i øjeblikket er kommunikationen og samarbejdet mellem Biodiversitetskonventionen og Klimakonventionen mangelfuldt, og der er risiko for, at beslutningerne i den ene konvention går imod formålet med den anden konvention. Derfor behøves styrket koordinering og samarbejde.
Forud for COP 9 er der fremkommet flere forslag til, hvordan Biodiversitetskonventionens kompetencer kan udnyttes i forhandlingerne om en ny global klimaaftale. Disse forslag omfatter nedsættelse af en ekspertgruppe under Biodiversitetskonventionen, som skal rådgive Klimakonventionen om, hvordan hensyn til biodiversitet og herunder lokalbefolkningers rettigheder integreres i en ny global klimaaftale. Til COP 9 er det vigtigt, at Danmark som vært for klimatopmødet i 2009 går foran i denne sag, og sikrer en styrkelse af samarbejdet og synergi mellem de to konventioner.
Der er brug for en global indsats mod ulovlig tømmerhugst
Den omfattende globale handel med ulovligt tømmer underminerer generelt alle tiltag for at beskytte verdens skove. Emnet er dog ikke på dagsordenen i Klimakonventionens forhandlinger, hvorimod Biodiversitetskonventionen har arbejdet med det i årevis. Kampen mod ulovlig tømmerhugst har også længe været en dansk mærkesag, og Danmark bør til COP 9 forlange konkrete fremskridt på området, herunder at Biodiversitetskonventionen indleder forhandlinger om en global juridisk bindende aftale om bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst. En sådan aftale bør bygge på og styrke de eksisterende regionale initiativer, inklusiv EU’s FLEGT-proces.
Parallelt med en styrket global indsats mod ulovligt tømmer bør Danmark arbejde for, at de enkelte lande tager større ansvar for deres eget indkøb af tømmer. Til COP 9 vil der være mulighed for at fremme anvendelsen af national lovgivning mod handel med ulovligt træ samt offentlige indkøbspolitikker, som sikrer at myndighederne kun køber træ, som er bæredygtigt produceret.
De nye trusler - biobrændstoffer og genetisk modificerede træer
Igennem de seneste år har vi set en omfattende og uovervejet global satsning på biobrændstoffer, og flere regeringer har introduceret nye subsidier og kvantitative mål for øget anvendelse af f.eks. bioethanol. Men produktionen af biobrændstoffer er hurtigt blevet en stor drivkraft bag omfattende naturødelæggelser verden over, og derfor er biobrændstoffer også i fokus til COP 9. Danmark bør arbejde for, at naturødelæggelser, brud på oprindelige folks rettigheder samt sociale forringelser som følge af produktion af biobrændstoffer forhindres, og at subsidier og målsætninger, som fremmer ikke-bæredygtig produktion, ophører.
Efterspørgslen på biobrændstoffer har også skabt fornyet pres for at få åbnet for anvendelsen af genetisk modificerede træer, til trods for at kendskabet til sociale og miljømæssige konsekvenser forbundet med dette endnu er dårligt undersøgt. Til COP 9 bør Danmark støtte de afrikanske lande, som har bedt om, at der indføres et moratorium mod genetisk modificerede træer.
Udbyttet fra genetiske ressourcer skal fordeles retfærdigt
Indenfor de sidste par måneder er der sket store fremskridt omkring forhandlingerne på dette område, og det ser nu ud til, at COP 9 vil kunne levere store gennembrud på området. De seneste fremskridt skyldes ikke mindst, at Danmark har fastholdt presset for at få en aftale, som sikrer at udviklingslandene får en konkret interesse i at give udenlandske virksomheder adgang til at udnytte landets genetiske ressourcer.
Til COP 9 bør Danmark arbejde for konkrete fremskridt mod en aftale, som skaber klare rammer for udnyttelse af genetiske ressourcer. Aftalen bør indeholde juridisk bindende forpligtelser om overholdelse af relevante FN-aftaler på menneskerettighedsområdet, inklusive FN’s deklaration om oprindelige folk, samt national lovgivning i oprindelseslandet såfremt denne er i overensstemmelse med de relevante FN-aftaler på menneskerettighedsområdet. Aftalen bør desuden sikre, at udnyttelsen af genetiske ressourcer fremmer beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet samt bæredygtig udvikling i verdens udviklingslande.
Der skal sikres tilstrækkelig finansiering til beskyttede områder
I 2004 vedtog Biodiversitetskonventionen et arbejdsprogram, som skal sikre, at et globalt netværk af beskyttede naturområder etableres, samt at oprindelige og lokale befolkninger respekteres og inddrages fuldt i arbejdet med beskyttede områder. Dette arbejdsprogram er en central brik i opfyldelsen af FN’s 2010-mål om at reducere tabet af biologisk mangfoldighed betydeligt senest i 2010, men desværre halter implementeringen på flere områder.
For det første er der fortsat store problemer med inddragelsen og respekten for lokale og oprindelige befolkninger, og derfor er det vigtigt, at COP 9 vedtager at styrke implementeringen af de sociale aspekter af arbejdsprogrammet.
For det andet mangler der fortsat økonomiske ressourcer til implementering af arbejdsprogrammet, og Danmark bør i den sammenhæng arbejde for, at i-landene lever op til deres løfter om at hjælpe udviklingslandene med at finansiere arbejdsprogrammets gennemførelse.
Endelig er der et stort behov for at få startet implementeringen af arbejdsprogrammet i verdens marine områder. Danmark bør i den forbindelse fortsætte arbejdet for, at COP 9 vedtager videnskabelige kriterier for identificering af marine områder, som behøver beskyttelse, samt for at udpegningen af sådanne områder snarest muligt iværksættes. Danmark bør også arbejde for, at beskyttelsesniveauet for de enkelte marine områder bliver tilstrækkelig højt til at sikre, at tabet af biologisk mangfoldighed standses, herunder at der i visse områder indføres fuld beskyttelse.