Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Ministeren

Christiansborg

J.nr.

1240 København K

 

  

Den 27. april 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

./.

 
Til udvalgets orientering fremsendes hermed to rapporter om små vandforsyningsanlæg:

”En registerundersøgelse af den danske befolkning. Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel- og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning” og ”Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt”.

 

Rapporterne er en opfølgning på en GEUS rapport fra 2004, der konkluderede, at ca. 2/3 af de små private vandforsyninger var forurenede med nitrat, pesticider og bakterier, og at dette hovedsageligt skyldes dårlige boringer og indtrængning af forurenet vand fra overfladen. Rapporten viste samtidig, at der i Storstrøms Amt var en overhyppighed af fund af glyphosat og/eller dets nedbrydningsprodukt AMPA.

 

Den nye undersøgelse fra Storstrøms Amt viser, at det særligt er private gravede brønde, som kan være problematiske, fordi anvendelsen af glyphosat i nærheden af brønden kan betyde at drikkevandet forurenes. Det undersøgte område er særligt sårbart, fordi regnvand hurtigt kan føres direkte fra jordoverfladen ned til brøndene gennem lodrette og vandrette sprækker.

Konklusionen gælder alle typer af pesticider, ikke kun glyphosat. Der var ikke fund af glyphosat i drikkevandsboringer, og det dybereliggende grundvand blev generelt vurderet som ikke sårbart overfor forurening med glyphosat.

 

Registersamkøringen er en opfølgning på regeringens strategi for miljø og sundhed, og er et forsøg på at bruge forskellige registeroplysninger til at belyse årsager til forskellige sygdomme. Et af resultaterne viser, at der fødes flere drengebørn uden testikler i pungen (kryptorkisme), hvor moderen har boet på ejendom, der får vand fra en privat brønd eller boring. Det er dog ikke undersøgt, om der kan være andre faktorer som f.eks. erhvervsmæssig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, der kan være årsagen til denne mulige sammenhæng.

 

Udvalget inviteres til en teknisk gennemgang af rapporterne tirsdag den 13. maj kl. 15-16 i Miljøministeriet. Tilmeldinger skal ske til chefsekretær Lene Thorsted pÃ¥ [email protected].

 

 

 

Troels Lund Poulsen          

/

     Malene Linderoth