Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
MPU Alm.del Bilag 286
Offentligt
2780380_0001.png
NW,
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling)
MPU alm. del - Bilag 286
Offentligt
Skellerup Den 14 april 2008
Til Miljø og planlægningsudvalgets medlemmer.
Vedr: Konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør.
Gennem denne henvendelse ønsker jeg at gøre udvalgets medlemmer opmærksom på
de naturværdier der er akut truede i disse dagen med brakkens ophør. Lad mig slå fast,
at dette ikke er en kritik af udvalgets medlemmer, men et oprigtigt forsøg på at gøre
opmærksom på hvad der faktisk sker ude i landområderne i disse dage og uger.
Det er min oplevelse at stort set al brakjord bliver taget i brug uanset deres
naturindhold, jordkvalitet og beliggenhed op til vandmiljø, truede og frede naturtyper.
Såfremt udvalgets medlemmer mener at dette eksempel er enestående, har jeg mange
andre eksempler. Ønsker udvalget at få syn for sagen vil jeg meget gerne invitere på
en lille rundtur i Gudenådalen, hvor jeg har mit lokalkendskab.
Såfremt de mest alvorlige følgevirkninger skal afværges, kræver det øjeblikkelig
indgriben fra jeres side. Der er tale om dybt alvorlige følgevirkninger, der på ingen
måder være i nogens interesse, heller ikke landbrugets.
Med venlig hilsen
Peder Størup
Skellerupvej 57
8600 Silkeborg
40534445
[email protected]
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0002.png
Alvorlig trussel mod naturen
Det er med dyb bekymring, jeg konstaterer følgerne ved afskaffelsen af
brakordningen. I den forbindelse har jeg en helt konkret sag, som står i skærende
kontrast til kommentaren fra fødevareminister Eva Kjær Hansen og miljøminister
Troels Lund Poulsen i JP den 29 marts til et debatindlæg fra Christian Hjorth fra
Dansk Ornitologisk Forening i JP den 25 marts. Se linkene.
http://jp.dk/arkiv/?id=1305451&eceExpr=brak&eceArchive=o
http://jp.dkJarkiv/?id=1301583&eceExpr—brak&eceArchive=o
Det eksempel, jeg gør opmærksom på herunder, er i mine øjne et meget trist eksempel
på de naturværdier, vi mister og de direkte skadelige følgevirkninger, det vil få for
naturen. Det absurde i netop dette eksempel er at arealet er helt uegnet som
landbrugsjord, da jorden er meget dårlig og ikke kan holde på næringsstofferne, som
vil ende i vandløbene få meter fra markerne. Arealernes ekstremt næringsfattige
karakter har gjort det til levested for arter knyttet til overdrev ( en af de mest truede
naturtype). De øverste arealer er så tørre og næringsfattige, at kun meget hårdføre
planter har kunnet overleve. De nederste arealer i ådalen støder op til beskyttede §3
arealer med engblommer, orkideer, odder, isfugl, vandstær, bekkasiner, svaleklirre og
en fin bestand af bækørreder og en begyndende opgang af havørreder. Generelt
rummer området nogle af vores mest truede og pressede dyrearter og flora.
Jeg har kendt området hele mit liv og har med glæde og interesse fulgt områdets
dyreliv og dets tilbagevenden til vild natur efter braklægningen Det var en meget trist
oplevelse at gå igennem området fredag den 28 marts. Først var det blevet blevet
sprøjtet med roundup. Hvorefter små træer og buske var blevet fræset op. Og så var
der to bunker med slam fra et rensningsanlæg, det bevirkede, at hele området var
indhyllet i en yderst ubehagelig dunst fra slammet. Rævegraven på billede to var
fræset over. For en uge siden var der friske spor i sandet. Man kan bare håbe, at den
ikke var beboet.
Alle billederne er fra de berørte brakmarker fra sidste forår 2007 samt den 29. marts i
år. Området er beliggende i Linådalen på den østlige side af Skellerupspang sydvest
for Voel. Er der spørgsmål, kan jeg kontaktes på mail eller på nedenstående
telefonnummer. Jeg vil også henvise til mit tidligere debatindlæg i JP 1 september
2007 hvor jeg gjorde opmærksom på problemet. Se link
http://jp.dk/arkivnid=1111062&eceEx_pr=%E5ndehul&eceArchive=o
Alle billederne er taget af undertegnede, og kan frit benyttes med angivelse af
fotografnavn. Der kan også rekvires andre billeder evt. i en større opløsning.
Med venlig hilsen
Peder Stomp
Skellerupvej 57
Silkebori,
40534445
‘"
pecker (.(stortip.dk
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0003.png
1. Billederne er taget den 28 marts af de samme arealer som følgende taget i 2007. I
forgrunden ligger slam fra et rensningsanlæg. Arealerne er blevet sprøjtet
sansynligvis med raundup, anden grov vegetation nedfræset, forud for pløjning.
•-•
2. Billederne viser jordens meget sandede karrakter. hvor ræven havde sin hule. Det
er generelt for hele det øverstliggende område, at jorden er helt uegnet som
landbrugsjord. En del af arealet har for ca 3o år siden været grusgrav og består derfor
mest af sand og grus. Under sandlaget ligger sansynligvis et lerlag, som hurtigt vil
lede næringsstofferne ned i Ådalen til søerne, kilderne, Linåen, Gudenåen og til sidst
Randers Fjord.
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0004.png
3. Overdrevsnatur
4. Overdrevsnatur
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0005.png
1
"
5. Det store billede er fra det berørte område. De små billeder er taget inden for en
radius af 100 meter fra de berørte arealer nede i Ådalen.
-
Iirlligcnlxtl
56'10'41.25'. Not d
09101I .70'' Øst
Sydve,4 foi Voel
Nordosl Gx Skellerup
Silluq)orp
‘
4
-
•
6. De røde streger angiver de berørte arealer, den stiplede streg angiver et areal som
nok er for vådt til at kunne dyrkes. Numrene anviser hvor billederne er taget.
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0006.png
Area'Info
•
-
ÅRHUS
At,
,•kr
Irc
"I!!
*• '''
!•
4
7. Kortet angiver de foreskellige naturbeskyttelser, der er i området. Den røde
markering viser de berørte områder, og at de støder helt op til truede og derfor
beskyttede naturtyper. En opdyrkning af arealer må forventes at belaste disse
naturtyper med pesticider og kvælstoffer. Se det
tidligere Århus amts hjemmeside
http://arealinfo.gis.aaa.dk el ler miljøportalen httpl/lcort,area I info.dk/
Begrundelser for en beskyttelse af området
Udpeget af Århus Amt som spredningskorridor for dyrelivet
Udpeget af Århus Amt som særlig landskabelig interesse område
Udpeget af Århus Amt som mulig naturområde
Rummer §3 fredninger
Rummer de mest truede naturtyper, og deraf stor biodiversitet
Er levested for truede dyr, planter og insekter
Er udpeget af DN som en del af fremtidens natur i Danmark
Støder op til Sminge & Gødvadfredningen omkring Gudenådalen
Stor fortælleværdi om kulturhistorie og geologi
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0007.png
Beskrivelse af naturen i og omkring Ådalen. (
Fra 2007 )
Naturen i området er meget varieret. Området bærer tydeligt præg af istidens spor
med skrænterne omkring Linåen og de mange kildevæld, som strømmer ud fra siderne
af dalen. Omkring disse kildevæld er der en stor variation af padder, insekter, fugle og
truede planter. Af planter kan nævnes orkideerne gøgeurt og hullæbe. Man finder
også den smukke engblomme, der tidligere var almindelig, men nu er meget sjælden.
Linådalen rummer en fin bestand på ca. 30 planter. Af fugle kan nævnes den
eventyrligt smukke isfugl og bjergvipstjert. Man regner med, at der er ca. 200
ynglende isfugle par i Danmark. For at mangfoldigheden af disse sjældne arter
bevares, er det vigtigt, at arealerne ikke trues af menneskelige indgreb.
I bunden af dalen løber Linåen, som udgør færdelsåren i den spredningskoridor for
dyrelivet, dalen er udpeget til at være. Linåen - der har en fin bestand af bækørreder-
er udpeget som gydeplads for laksefisk, som en af de få åer langs Gudenåen. Odderne
er i åsystemet og vil sansynligvis også begynde at yngle her. Omkring åen er der
nogle meget fine engarealer, der ikke har været udsat for dræning og intensiv
landbrugsdrift. Disse små fine naturperler vil forhåbentlig sprede deres artsrigdom til
resten af området. Engene er meget sårbare overfor tilgroning og ændring af deres
nuværende tilstand. Selv små mængder kunstgødning vil kunne kvæle dem under
træer, græs og høje planter så som brændenælder. Når de uberørte enge er væk,
forsvinder insekter og sommerfugle, og så kører den negative spiral. Der er også
nogle små fine skovarealer tilbage, eksempelvis den lille skov på højre side mellem
Møllegårdsvej og Højgården. Den ser ikke ud af meget, men rummer en forbavsende
stor artsvariation af træer - nogle meget gamle. Skoven bærer præg af naturskov og
har tilsyneladende fået lov til at passe sig selv længe, som det ses på billedet.
"II
•
 MPU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 286: Henvendelse af 14/4-08 fra Peder Størup om konkrete og alvorlige eksempler på brakkens ophør
2780380_0008.png
I stærk kontrast til de våde enge og kilderne - er overdrevene. Disse overdrev kan
betragtes som tørre enge og findes som regel på næringsfattig jord og på skrænterne
langs dalen. Disse arealer er meget afhængige af græsning, og er de først blevet
ødelagt, kan det tage op mod 100 år før de er genskabt. Omkring Højgården er der
nogle fine overdrevsarealer tilbage, som er ved at sprede sig. Ligeledes lader det til, at
lyngen langsomt er ved at få fat igen - og vil sprede sig på arealerne omkring
Jyllandsringen og Højgården.
De ældste overdrevsarealer i Danmark er hjemsted for op mod 30 % af særligt truede
plantearter. Disse planter udgør grundstenen i dyrelivet. Er de tilstede er
forudsætningen lagt for er rigt og spændende dyreliv - et eksempel er den smukke
okkergul pletvinge som ses på billedet. I Holland og Nordvesttyskland er den uddød
fordi dens livsgrundlag er væk. På arealerne omkring Jyllandsringen og Højgården er
den i fremgang, netop fordi disse arealer er ude af drift og er ved at vende tilbage til
en mere oprindelig naturtilstand. Grunden til at de er taget ud af drift, er deres
sandede og næringsfattige karakter. Jo længere de får lov til at ligge hen uden tilførsel
af næringsstoffer, des mere vil de udvikle sig. Der er et stort naturpotientale netop for
disse arealer på begge sider af Skellerupvej, fordi de alle-rede har været ude af
landbrugsdrift længe, og dermed uden tilførsel af næringsstoffer.
Det er generelt for dalen og dens omgivelser, at jorden er meget sandet og
næringsfattig. For landmændene har det betydet hårdt arbejde og været et problem -
men for naturen er det en stor fordel, da sådanne arealer ofte tages ud af
landbrugsdrift og derefter udgør et naturmæssigt perfekt udgangspunkt for en
spændende udvikling.
Tekst og fotos af Peder Størup