Ministeren

J.nr. BLS-301-00029

Den 9. ap

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AK-AL om tilstanden af naturtyper og arter på habitatdirektivet og spørgsmål AM om dansk naturpolitik, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål AK                                                                                

Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU Nyt nr. 3 den 28. februar 2008) har hele 78 pct. af de naturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivets for-tegnelse over natur, vi skal passe særligt på, og som vi har viden nok til at vurdere, en tilstand som biologerne vurderer som ”ugunstig”. Det samme gælder for 59 pct. af de arter af dyr og planter, som står på direktivets liste. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, om ministeren synes dette er tilfredsstillende?

 

Svar

Jeg synes bestemt ikke det er tilfredsstillende, at så mange af habitatdirektivets naturtyper og arter har en ugunstig status.

 

Det er desværre ikke overraskende, at netop disse arter er trængt. Det er jo netop de naturtyper og arter, som har det værst i Europa, som er kommet på habitatdirektivets bilag. Derfor har vi en pligt til at gøre en særlig indsats. Det er vi i regeringen også indstillet på.

 

At sikre eller genoprette bevaringsstatus for disse arter og naturtyper er en stor udfordring. Men det er et langt, sejt træk og det sker altså ikke over en nat.

 

Spørgsmål AL

Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at nedbringe disse tal, herunder om ministeren agter at skærpe kravene til landbruget.

 

Svar

Regeringen har taget udfordringen op og er i fuld gang.

 

Vi arbejder løbende for at forhindre, at der sker yderligere skade på naturen, herunder også fra landbruget. F.eks. er der vedtaget ny husdyrregulering med bufferzoner til sårbar natur. Og i sidste uge besluttede vi også at stramme reglerne yderligere for at minimere sandsynligheden for, at der sker uheld med gylle eller gylletanke.

 

Vi er i fuld gang med at planlægge projekter for 558 mio. kroner af den første miljømilliard fra 2007 til 2009, som er afsat til en særlig vand- og naturindsats, bl.a. habitatnatur. Oven i kommer en ekstra miljø-milliard, der skal bruges fra 2010 til 2013.

 

Et af de store problemer for naturen er manglende pleje. Her kan EU’s landdistriktsmidler spille en afgørende rolle. Regeringen har derfor besluttet, at 75 % af de kommende landdistriktsmidler for perioden 2009 til 2013 skal afsættes til natur- og miljø.

 

Når vi taler om arter og naturtyper på habitatdirektivet, vil Miljøministeriet inden udgangen af 2009 udarbejde bindende natur-planer med mål for naturen i de ca. 250 Natura 2000-områder. Der vil også blive planlagt for kommunernes indsats for at sikre og forbedre områdernes natur.

 

Regeringen vil endvidere inden udgangen af 2009 fremlægge en samlet plan for, hvordan vi på grundlag af indsatsen i forhold til Natura 2000-områder og efter vandrammedirektivet får flere naturarealer af høj kvalitet i Danmark. Det er det, jeg har lanceret tidligere som Naturplan Danmark.

 

Jeg er overbevist om, at alle disse initiativer vil medvirke til at nedbringe de ugunstige tal.

 

Spørgsmål AM

Er det ministerens opfattelse, på baggrund af undersøgelsen fra DMU, på baggrund af OECD-rapporten "Environmental Performance Review - Denmark", på baggrund af Ingeniørforeningens rapport ("Grøn fremtid - brikker til en bæredygtig udvikling", og "Grøn Indikatorrapport - en kritisk rapport om miljøindikatorer" fra januar 2008), på baggrund af åbningsskrivelsen fra EU i sommeren 2006 samt på baggrund af statsministerens udtalelse om miljøområdet til Ritzaus Bureau den 22. februar 2008, at dansk naturpolitik og naturbeskyttelse er tilfredsstillende?

 

Svar

NÃ¥r det handler om regeringens naturpolitik, vil jeg gerne understrege,

at regeringen i disse år arbejder seriøst og langsigtet for at skabe flere

naturarealer i Danmark og på at forbedre naturens kvalitet.

 

Det fremgår bl.a. af det omfattende afsnit om natur og miljø, der er i

regeringsgrundlaget fra november 2007.

Men som jeg tidligere har understreget, tager det tid før vi ser

effekterne på naturen.

 

NÃ¥r der er rejst kritik af dansk naturpolitik, tager jeg den naturligvis alvorligt.

 

Kritikken vil derfor indgå i de kommende års arbejde med forbedringer på det naturpolitiske område. Det kan f.eks. tage afsæt i:

-          At en stor del kommende miljømilliard, der skal anvendes pÃ¥ naturomrÃ¥det,

-          overvejelserne om hvorvidt pengene kan bruges mere effektivt,

-          arbejdet med en ny Vandmiljøplan IV, der erstatter VMP III

-          arbejdet med planer for flere naturarealer af høj kvalitet i Danmark.