Folketingets miljø- og planlægningsudvalget

 

                                                                                                             Den 4. april 2008

 

 

 

 

Kære udvalg

 

Limfjordsrådet retter denne henvendelse til jer på grund af de næsten ugentlige uheld med gylleudslip, som vi har oplevet over hele landet i løbet af årets første tre måneder.

 

Den statistik, som Limfjordsrådet er i besiddelse af, viser desværre at størstedelen af de mange udslip skyldes menneskelige fejl. Fejl som bevirker, at fiskene i vore vandløb dør og vore fjorde og det øvrige vandmiljø bliver voldsomt overbelastet med næringsstoffer.

 

Limfjordsrådet ønsker ikke at se passivt på, at disse ”få” gylleudslip ødelægger det gode arbejde, som mange landmænd, organisationer, kommuner og miljøcentre landet over har igangsat gennem de sidste årtier. Så selv om Limfjordsrådet hilser de aktuelle overvejelser om opstramninger i husdyrgødningsbekendtgørelsen meget velkomne – finder vi dog ikke, at disse er tilstrækkelige.

 

Derfor vil Limfjordsrådet opfordre til dialog om yderligere tiltag. Vi forestiller os en dialog om en palette af tiltag indenfor 3 temaer:

 

1)      Forebyggelse og tilsyn. Opstramningen af husdyrgødningsbekendtgørelsen giver nogle gode forslag til forebyggelse. Og selv om miljøtilsynsbesøgene opjusteres hertil mener vi ikke, at tiltagene er fuldstændige eller tilstrækkelige i sig selv.

2)      Initiativer, nÃ¥r skaden er sket. PÃ¥ samme mÃ¥de som biler fx er udstyret med airbags for at mindske skadevirkningerne, nÃ¥r først trafikuheldet sker -  bør der etableres foranstaltninger, der kan mindske skadevirkningerne ved et gylleudslip.

3)      Økonomiske sanktioner overfor skadevolder -  bÃ¥de i form af erstatningspligt og i form af bøde. Det bør have mærkbare økonomiske konsekvenser for skadevolderen ikke at udvise den fornødne omhu for vor natur.

 

Ovenstående 3 emner vil medvirke til, at den enkelte landmand vil have stor fokus på arbejds-rutinerne i forbindelse med håndteringen af gylle og dermed medvirke til at nedbringe antallet af menneskelige fejl. Vore synspunkter er yderligere uddybet i vedlagte pressemeddelelser.

 

At gribe ind med lovgivning nu, vil formodentligt være sidste chance for at de store investeringer på flere 100 millioner kr. i forbindelse med vand- og naturplanerne ikke skal blive forgæves.

 

Vi håber, at I vil tage denne invitation om snarlig dialog op og ser frem til at høre nærmere fra jer.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Poul Riis Roesen                                        Kristian Schoor                    Per B. Jeppesen

Formand,                                                   Næstformand,                      Formand for teknik- og

Limfjordsrådet                                           Limfjordsrådet                     miljøudvalget, Skive Kommune

 

Limfjordsrådet er en sammenslutning af de 18 kommuner, som afstrømmer til Limfjorden og omfatter ca 1/6 af arealet i Danmark. Limfjordsrådets formål er at medvirke til sikring af en miljømæssig bæredygtig Limfjord.