Ministeren
	J.nr. MST-146-00144
	Den 2. april 2008

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AJ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål AJ:

”Vil ministeren på baggrund af IDA-rapporten ”Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling” fremlægge regeringens initiativer for at leve op til rapportens hovedanbefalinger: 2 (om opdatering af de danske miljøindikatorer og forbedret miljøovervågning), 7 (om forbedret beskyttelse af de danske vandressourcer) og 10 (om forceret udvikling af danske miljøteknologier og produkter)?” 

 

Svar

 

Det er min holdning, at jo flere der interesserer sig for miljøet desto bedre. Derfor er det også rart, når der er nogle – som her Ingeniørforeningen – der gør sig den ulejlighed at komme med et input til debatten om fremtidens miljøpolitik.

 

Jeg vil dog for god ordens skyld understrege, at regeringen ikke fremlægger nye initiativer for at leve op til en enkelt rapports anbefalinger, men ud fra en grundig samlet vurdering af, hvad vi mener, er de centrale indsatsområder for en langsigtet og bæredygtig beskyttelse af natur og miljø. Det behøver man blot at læse regeringsgrundlaget for at konstatere.

 

Men jeg vil gerne kommentere nogle af de hovedanbefalinger, der henvises til i spørgsmålet.

 

Med hensyn til hovedanbefaling 2 om miljøindikatorer og overvågning vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål AG og AH, og igen sige, at jeg er opmærksom på kritikken af vores indikatorarbejde – men jeg har også udførligt redegjort for den igangværende proces med opdatering og revision af indikatorsættet og forbedret tilgængelighed på Miljøportalen.

 

Med lanceringen af en ny strategi for bæredygtig udvikling, med nye målsætninger og tilhørende indikatorer, opdateres indsatsen på bæredygtighedsområdet, så vi – som i 2002 – står med en samlet strategi med de rigtige indikatorer.

 

Det er ikke regeringens ønske at have så mange indikatorer som muligt, men at have de rigtige – og det skal vi også nok få.

 

Hvis vi tager rapportens hovedanbefaling 7 om forbedret beskyttelse af de danske vandressourcer, er jeg enig i, at vi fortsat står over for en række udfordringer i forhold til kvælstof, fosfor og pesticider. Men dem er vi godt i gang med at takle.

 

Med miljømilliarden har regeringen for perioden 2007 - 2009 afsat 558 mio. kr. til vand- og naturprojekter.

 

I regeringsgrundlaget er afsat yderligere 1 mia. kr. til natur og miljøindsatser i 2010-2013. Så anbefalingen om at tilføre flere ressourcer kan man roligt sige, at vi allerede lever op til.

 

Vi har i Danmark med vandmiljøplanerne I til III gennemført en række initiativer, som har medført, at udledning af særligt kvælstof fra landbruget er blevet reduceret ganske væsentligt. Denne indsats fortsætter vi.

 

Regeringen vil med en ny vandmiljøplan IV fremlægge forslag til, hvordan de nye vandmiljømål skal nås omkostningseffektivt.

 

Desuden ligger implementering af vandrammedirektivet fint i forlængelse af den vandmiljøindsats, der har været i Danmark i en årrække. Et af hovedelementerne i denne indsats er udarbejdelse af vandplaner og tilhørende indsatsprogrammer. Disse planer er i øjeblikket planmæssigt under udarbejdelse i miljøcentrene, således at der kan offentliggøres udkast til vandplaner inden årets udgang.

 

Endelig har regeringen udsendt en klimatilpasningsstrategi, som blandt andet fokuserer på udfordringerne på vandmiljøområdet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med kommunernes indsats på området, hvor kommunerne har ansvar for at indregne klimaændringer ved nyanlæggelse eller renovering af kloakker.

 

Så er vi nået frem til hovedanbefaling 10 om fremme af miljøteknologi og -produkter.

 

Regeringen er helt enig med IDA i, at det er et område hvor forskningen skal øges. Netop derfor har denne regering alene på energiområdet besluttet at fordoble de offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier, så vi i 2010 når op på 1 mia. kr.

 

Regeringen lancerede i 2007 en omfattende handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Hvis man læser den vil man se, at der her er både vilje og midler til at styrke indsatsen for miljøeffektiv teknologi.

 

Frem mod 2010 afsættes blandt andet 477 mio. kr. til det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP). I perioden frem mod 2009 afsættes 255 mio. kr. til fremme af miljøeffektive landbrugsteknologier. Til udbud i 2007 til 2008 er der afsat 52 mio.kr. til forskning i vand som ressource og element i naturens kredsløb. Dette blot for at nævne nogle eksempler.

 

Derudover er der etableret en række partnerskaber om udvikling af miljøeffektive teknologier, og der er oprettet et sekretariat til at rådgive blandt andet virksomheder om forskningsmidler, eksportfremme m.v.

 

Der er indgået en samarbejdsaftale på miljøområdet med Kina og endnu en kan forventes med Indien. Så regeringen gør i øjeblikket særdeles meget for at fremme miljøeffektiv teknologi.

 

I forhold til regeringens bidrag til at skabe øget efterspørgsel efter miljøvenlige produkter, har regeringen har i 2008 og 2009 afsat 4 millioner til en styrkelse grønne indkøb.

 

Jeg vil meget snart fremlægge en plan for denne indsats. Planen vil blandt andet styrke partnerskabet for offentlige grønne indkøb, der er et samarbejde mellem Miljøministeriet og landets største kommuner. Planen retter sig også imod indkøberne i de private virksomheder.

 

Regeringen har desuden besluttet, at alle relevante statslige indkøbsaftaler skal inddrage miljøkrav.

 

Med hensyn til IDA’s anbefaling af klimadeklaration på produkter, har jeg grundlæggende den holdning, at oplysning til forbrugerne om produkters miljøpåvirkning er vigtig – det gør det muligt for den enkelte at tage personligt ansvar og træffe et informeret valg.

 

Men jeg mener også, at der er en pointe i, at mærkninger af produkter først og fremmest  indføres på regionalt eller internationalt niveau (som f.eks. det nordiske svanemærke og EU’s Blomsten) – og med udgangspunkt i fælles, anerkendte kriterier og kontrolmetoder.

 

Regeringer følger derfor med interesse de overvejelser EU Kommissionen gør sig om bl.a. klimamærkning i forbindelse med den kommende handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug .

 

Jeg håber, at jeg med denne gennemgang har været med til at kaste lidt lys over, hvordan regeringen forholder sig til resultatet af IDA’s miljøår og de konkrete anbefalinger, der henvises til i det stillede spørgsmål.