|
|
|
|
Den |
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. Å stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål Å
På hvilke områder og hvordan agter regeringen at imødekomme den omfattende kritik af regeringens forslag til ny bæredygtighedsstrategi bl.a. som den fremkommer i de mange høringssvar, hvor der ønskes langt mere konkrete og ambitiøse mål?
Svar
Jeg må sige, at jeg ikke forstår spørgerens timing. Jeg har tidligere oplyst, at udarbejdelsen af den nye bæredygtighedsstrategi er i gang, og jeg kan selvsagt ikke på forhånd sige, hvad der kommer til at stå i den.
Jeg kan derimod sige, at jeg er godt tilfreds med den dialogproces, som blev igangsat med udsendelsen af debatoplægget â€Grønt ansvarâ€. Der har ikke været hverken færre eller flere kritiske røster end normalt i en sÃ¥dan proces. Men der har heldigvis været rigtig mange, som har været interesserede i at give deres mening til kende, og det er jeg rigtig glad for. Det er jo hele formÃ¥let med at afholde sÃ¥dan en proces.
Vi har modtaget rigtigt mange høringssvar – som I jo har kunnet konstatere ved selvsyn – vi har haft en særlig hjemmeside, den tidligere miljøminister har gennemført en lang række møder og arrangementer, med kommuner, med erhvervslivet, med de grønne organisationer, med unge osv.
Som sagt er arbejdet på den nye strategi nu i gang og i det arbejde indgår naturligvis både indtrykkene fra dialogprocessen, høringssvarene, IDA’s rapporter og evalueringen fra OECD.
Som sagt er det for tidligt at gå i detaljer med indholdet. Men det er vigtigt for mig at tilkendegive, at regeringen har taget dialogprocessen og høringssvarene alvorligt, hvilket helt sikkert vil præge bæredygtighedsstrategien. Nogle af de emner, der er taget op i denne proces, vil vi behandle i strategien. Det gælder fx spørgsmålet om bæredygtig produktion og forbrug, det gælder kommunernes rolle i klimapolitikken, og det gælder den fremtidige by-politik – uden at jeg dog her kan uddybe de enkelte temaer nærmere.
Nu vi alligevel er her, vil jeg gerne benytte lejligheden til at høre, om udvalgets medlemmer har nogle synspunkter, som de gerne vil have med i arbejdet med den nye bæredygtighedsstrategi. Dem vil jeg så tage med hjem og lade indgå i arbejdet og så, når strategien foreligger, kan vi jo afholde et nyt møde og diskutere dens indhold.