Forslag

 

til

 

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love

(Supplerende gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)

 

 

§ 1

 

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).”

 

2. I § 30, stk. 1, ændres ” kan fastsætte” til: ”fastsætter”.

 

3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

 ”Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der måtte vise sig nødvendige, for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter som er nævnt i bilag 3 til loven. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågningen eller yderligere undersøgelser.

Stk. 3. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger, jf. stk. 2 og 3.”

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

 

4. I § 31, stk. 1, 2. pkt. og § 51, stk. 1, ændres ”fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.” til: ”den eksklusive økonomiske zone.”

 

5. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk. 2. Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, og som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

 

6. § 31, stk. 2 og 3, der bliver til stk. 3 og 4, affattes således:

”Stk. 3.  Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.”

 

7. I § 50, stk. 2, udelades sidste punktum, og efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

”Stk. 3. Fredningsnævnet kan ikke meddele dispensation, hvis det ansøgte kan

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er nævnt i bilag 3 til loven, eller

2) ødelægge de plantearter, som er nævnt i bilag 5 til loven.

Stk. 4. Fredningsnævnet kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra stk. 3, for 

1) at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,

2) at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,

3) at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,

4) at fremme forskning og undervisning,

5) at genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller

6) at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.

Stk. 5. Fravigelsen efter stk. 4 må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 6. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 7.

 

8. § 55 a ophæves, og i stedet indsættes:

”§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.”

 

9. Efter § 56 indsættes:  

”§ 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.”

 

10. I § 71 indsættes som stk. 4-6: 

”Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for afgivelse af påbud og nedlæggelse af forbud efter § 11, stk. 1.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter på samme grundlag som i stk. 4 regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1. godkendelser kan gives i medfør af § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, og § 20, 
2. klitfredning kan ophæves i medfør af § 9, stk. 3,
3. tilladelser kan gives efter § 29, § 31, stk. 1, og § 32,
4. dispensationer kan gives i medfør af § 3, stk. 1-3, og § 8, stk. 1, jf. 65,
5. dispensationer kan gives fra regler udstedt i medfør af § 51, stk. 1, eller fra regler som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1,
6. bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvist i medfør af § 15-19, jf. § 69, stk. 1, og
7. afgørelser kan træffes i medfør af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. § 65.

Stk. 6. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.”

 

11. I § 73, stk. 2, ændres ”og § 15 om strandbeskyttelseslinjen” til: ”, § 15 om strandbeskyttelseslinjen og reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.”

 

12. Som bilag til loven indsættes bilag 3 - 5, der affattes som bilag 1 til denne lov.

 

§ 2

 

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).”

 

2. § 3, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1)      Jagt pÃ¥ fugle mÃ¥ ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesomrÃ¥der.

2)      Jagt pÃ¥ fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

3)      Der mÃ¥ ikke drives jagt pÃ¥ fugle i yngletiden, og pÃ¥ fugle under træk til redebygningsstedet.

4)      Der bør ikke drives jagt pÃ¥ pattedyr i perioden 1. februar – 31. august.

5)      Der bør ikke fastsættes jagttid pÃ¥ sjældne eller truede arter.

6)      Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.”

 

 

3. Efter § 9 indsættes:

”§ 9 a. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der måtte vise sig nødvendige, for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågningen eller yderligere undersøgelser.

Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger, jf. stk. 1 og 2.”

 

4. § 33, stk. 1, affattes således:

”§ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle opretter miljøministeren vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på søterritoriet samt i den eksklusive økonomiske zone.”

 

5. § 37 affattes således:

”§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ,

1)      at imødegÃ¥ fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2)      at imødegÃ¥ risiko for luftfartssikkerheden,

3)      at imødegÃ¥ risiko for smitte af mennesker eller dyr,

4)      at beskytte flora og fauna, og

5)      at hindre omfattende skader pÃ¥ bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandomrÃ¥der.

Stk. 2. For de i bilag 1 nævnte arter må de i stk. 1 nævnte regler ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.”

 

6. § 46 affattes således:

”§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.

Stk. 2 Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i  § 8 og § 25 for

1)      at imødegÃ¥ fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2)      at imødegÃ¥ risiko for luftfartssikkerheden,

3)      at imødegÃ¥ risiko for smitte af mennesker eller dyr,

4)      at beskytte flora og fauna,

5)      at hindre omfattende skader pÃ¥ bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandomrÃ¥der,

6)      at tillade, pÃ¥ strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,

7)      at fremme forskning og undervisning,

8)      at genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle og de i bilag 1 til loven nævnte arter, eller 

9)      at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag 1 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.

Stk. 3. For de i bilag 1 nævnte arter må fravigelse efter stk. 2 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.”

 

7. I § 52 indsættes som stk. 4 og stk. 5:

”Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for,

1)      i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r dispensationer kan meddeles efter § 4, stk. 1, § 8 , § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24-26, § 28 og § 30, stk. 1, jf. § 46,

2)      pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater kan finde sted efter § 33 og § 36, og

3)      i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r pÃ¥bud efter § 38 kan meddeles.

Stk. 5. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.”

 

 

8. I § 54, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udgår ”hæfte eller”.

 

9. Som bilag til loven indsættes bilag 1 og 2, der affattes som bilag 2 til denne lov.

 

§ 3

 

I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. § 36, stk. 1, affattes således:

”§ 36. Miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.”

 

2. I § 36 indsættes efter stk.1 som nye stykker:

”Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Når et område med en efter Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter prioriteret naturtype eller en prioriteret art er genstand for en bilateral samrådsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på overvejelser om områdets udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde, bestemmer ministeren, at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er forpligtet til at beskytte området, herunder træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Forpligtelsen gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af området.

Stk. 4. Miljøministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et område, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at området skal udpeges.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.”

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.

 

§ 4

 

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 474 af 31. maj 2006, § 3 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og § 2 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), (EF-Tidende 1995 nr. L 157, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, (EF-Tidende 2002 nr. L 208, side 10-27), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7-50), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363 side 368), Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363 side 368), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 11) og Rådets rammeafgørelse 2005/667/RIA af 12. juli 2005 om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 164-167).”

 

2. § 26, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

 

3. I § 26, stk. 4, udgår ”, jf. stk. 3, 2. pkt”

 

4. Efter § 45 a indsættes:

”§ 46. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved meddelelse af påbud eller forbud, ved fastsættelse af nye vilkår og ved ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.”

 

5. Efter § 57 indsættes:

”§ 57 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 26, stk. 1 og § 54, stk. 1,og efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1-3,

2) godkendelser kan meddeles efter regler udstedt i medfør af § 33, stk. 2-3, og

3) udarbejdelse af beredskabsplaner kan ske efter § 35.”

 

§ 5

 

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 20, stk. 4, udgår ”EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og”.

2. § 20, stk. 5, udgår.

Stk. 6, bliver herefter stk. 5.

 

3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3. Miljøministeren træffer foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår, ved meddelelse af påbud eller forbud eller ved tilbagekaldelse af tilladelser, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.”

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.

 

4. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4:

”Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, kan meddeles samt regler for indholdet af planlægning efter § 5a jf. § 6”

 

§ 6

 

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 11 g, stk. 4, og § 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan jf. § 19 kan meddeles samt regler for indholdet af planlægning efter loven.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

§ 7

 

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, foretages følgende ændringer:

 

Efter § 62 indsættes:

”§ 62 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 8, stk. 1 og 2, og godkendelser efter § 52, stk. 2, meddeles.”

 

§ 8

 

I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer: 

 

 I § 46 indsættes som stk. 4:  

”Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 6, dispensationer efter lovens § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 26-28 og godkendelser efter § 11, stk. 3 og 4, kan meddeles.”

 

§ 9

 

I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 73, stk. 1, ændres ”§ 75, stk. 2” til: ”§ 75, stk. 3”.

 

2. I § 75 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke: 

”Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

 

1) tilladelser kan meddeles efter § 10,

2) godkendelser kan meddeles efter § 11, § 12 og § 16, og

3) dispensationer kan meddeles efter § 9, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.”

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

 

§ 10

 

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:

 

Efter § 13 indsættes:

”§ 13 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1, og § 28,

2) godkendelser kan meddeles efter § 33, stk. 1, § 38 og § 39,

3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og § 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles,

4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 14a, og

5) planlægning af bortskaffelsen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2.”

 

§ 11

 

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

Efter § 70 indsættes:

”§ 70 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan 

1) meddeles tilladelser eller godkendelser efter §§ 17, 18, 21, 38, 47 og 48

2) udarbejdes vandløbsregulativer efter § 12 og § 14,

3) fastsættes bestemmelser om vandløb efter § 15 og § 36,

4) vedtages vandløbsrestaurering efter § 37 og § 37a,

5) oprettes offentlige pumpeanlæg efter § 39, og

6) fastsættes flodemål for opstemningsanlæg efter § 49.”

 

§ 12

 

I lov om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

Efter § 14 a indsættes:

”§ 14 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelse efter §§ 2 og 3 kan meddeles.”

 

§ 13

 

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændringer:

 

I § 2 indsættes som stk. 2:

”Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for,

1) i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller dispensationer efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2,

2) i hvilke tilfælde på hvilke vilkår påbud kan meddeles efter § 36 meddeles

3) på hvilke vilkår indsatsplaner administreres efter § 13, og

4) i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der udarbejdes regler om indretningen, placeringen, og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg efter § 56.”

 

§ 14

 

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

Efter § 49 a indsættes:

”§ 49 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles dispensationer efter § 38, stk. 1 og 2.”

 

§ 15

 

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

Efter § 27 indsættes:

”§ 27 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles godkendelser efter § 9.”

 

§ 16

 

 Loven træder i kraft den xxxxxx 2008.

 

§ 17

 

 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. ”

 

 

 

Bilag 1

 

”Bilag 3

Liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der er beskyttet efter § 30, stk. 2.

 

 

Dansk navn Latinsk navn KRYBDYR   Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde   Emys orbicularis     Firben Markfirben   Lacerta agilis     Snoge Glatsnog Æskulapsnog   Coronella austriaca Elaphe longissima     PADDER   Salamandre   Stor vandsalamander Triturus cristatus     Skivetungede frøer   Klokkefrø Bombina bombina     Løgfrøer   Løgfrø Pelobates fuscus     Løvfrøer   Løvfrø Hyla arborea     Ægte frøer   Spidssnudet frø Springfrø Rana arvalis Rana dalmatina     Tudser Strandtudse Grønbroget tudse   Bufo calamita Bufo viridis     FISK   Laksefisk Snæbel   Coregonus oxyrhynchus     INSEKTER   Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv   Dytiscus latissimus Graphoderus bilineatus     Torbister Eremit   Osmoderma eremita     Sommerfugle Sortplettet blÃ¥fugl   Maculinea arion     Guldsmede Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed   Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia     BLØDDYR   Muslinger Tykskallet malermusling   Unio crassus

 

 

 

Bilag 4

Liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra fisk, krebs og pattedyr), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter

 

Dansk navn	Latinsk navn
PADDER
Butsnudet frø	Rana temporaria
Grøn frø	Rana esculenta
Latterfrø	Rana ridibunda
IGLER, SNEGLE OG MUSLINGER
Lægeigle	Hirudo medicinalis
Vinbjergsnegl	Helix pomatia
Flodperlemusling	Margaritifera margaritifera
MOSSER OG LAVER
Rensdyrlav	Cladonia L. spp.
Hvidmos	Leucobryum glaucum
Sphagnum	Sphagnum L. spp.
PLANTER
Otteradet ulvefod	Lycopodium selago
Bjerg-ulvefod	Lycopodium alpinum
Cypres-ulvefod	Lycopodium tristachyum
Flad ulvefod	Lycopodium complanatum
Almindelig ulvefod	Lycopodium clavatum
Femradet ulvefod	Lycopodium annotinum
Liden ulvefod	Lycopodium inundatum
Guldblomme	Arnica montana

 

 

Bilag 5

Liste over danske planteearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3

 

PLANTER
Enkelt månerude	Botrychium simplex
Liden najade	Najas flexilis
Fruesko	Cypripedium calceolus
Mygblomst	Liparis loeselli
Vandranke	Luronium natans
Gul stenbræk	Saxifraga hirculus
Krybende sumpskærm	Helosciadium repens (Apium repens)

”

 

Bilag 2

 

”Bilag 1

Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 1:

 

SMÃ…FLAGERMUS / MICROCHIROPTERA

Vandflagermus                   Myotis daubentoni

Damflagermus                   Myotis dasycneme

Skægflagermus                  Myotis mystacinus

Brandts Flagermus            Myotis brandtii

Frynseflagermus                Myotis nattereri

Bechsteins Flagermus       Myotis bechsteini

Skimmelflagermus             Vespertilio murinus

Sydflagermus                     Eptesicus serotinus

Brunflagermus                    Nyctalus noctula

Bredøret Flagermus           Barbastella barbastellus

Langøret Flagermus           Plecotus auritus

Dværgflagermus                Pipistrellus pygmaeus

Troldflagermus                   Pipistrellus nathusii

Pipistrelflagermus              Pipistrellus pipistrellus

 

GNAVERE / RODENTIA

Hasselmus                         Muscardinus avellanarius

Birkemus                            Sicista betulina

 

ROVDYR / CARNIVORA

Odder                                 Lutra lutra

 

HVALER / CETACEA          

Alle arter, herunder marsvin  Phocoena phocoena.

 

 

Bilag 2

Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 2:

 

ROVDYR / CARNIVORA

Skovmår                             Martes martes

 

SÆLER / PHOCIDAE

Gråsæl                                Halichoerus gryphus

Spættet sæl                        Phoca vitulina

”

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Indholdsfortegnelse

 

 

1.                                      Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund m.v.
1.2. Oversigt over lovforslaget

2.                                      Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget, opstillet efter lovomrÃ¥de

                     2.1. Lov om naturbeskyttelse.

2.2. Lov om jagt og vildforvaltning.

2.3. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

       naturbeskyttelsesområder.

2.4. Lov om beskyttelse af havmiljøet.

2.5. Lov om råstoffer.

2.6. Lov om planlægning.

2.7. Lov om forenet jord, lov om skove, lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb, lov om okker, lov om vandforsyning, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarskloven og lov om miljø og genteknologi.

 

3.                                      De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

                     3.1. Staten

                     3.2. Regionerne  

                     3.3. Kommunerne

 

4.                                      De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

5.                                      Administrative konsekvenser for borgere

 

6.                                      De miljømæssige konsekvenser

 

7.                                      Forholdet til EU-retten

 

8.                                      Hørte myndigheder og organisationer

 

9.                                      Sammenfattende skema

 

 

1. Indledning

 

1.1. Lovforslagets baggrund m.v.

 

Lovforslagets formål er at gennemføre ændringer i en række natur- og miljøbeskyttelseslove som følge af, at Danmark i juli 2006 modtog to åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen vedrørende den danske gennemførelse af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. I besvarelserne af åbningsskrivelserne oplyste den danske regering, at regeringen allerede havde taget initiativ til i Folketingssamlingen 2006-07 at fremsætte forslag til ændring af en række love, der supplerer den eksisterende gennemførelse af direktiverne, og at regeringen - i lyset af Kommissionens kritik - ville fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen 2007-08 med henblik på yderligere at supplere gennemførelsen af direktiverne.

 

1.2. Oversigt over lovforslaget.

 

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i primært naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, men også enkelte ændringer i miljømålsloven, havmiljøloven, jordforureningsloven, råstofloven, skovloven, planloven, lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, okkerloven, vandforsyningsloven, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken og miljø- og genteknologiloven.

 

Lovforslaget indeholder en række ændringer som opfølgning på regeringens svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelser af 4. juli 2006 med henblik på at opfylde en række primært formelle krav til gennemførelsen af direktiverne.

 

Ændringerne omfatter bl.a.:

 

-          Bestemmelser, der præciserer en pligt for miljøministeren til at udpege internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der.

-          Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastsætte de regler og foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

-          Bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til at anvende hjemler til indgreb, hvis en aktivitet har betydelige konsekvenser for mÃ¥lsætninger for Natura 2000-omrÃ¥der.

-          Bestemmelser, der gennemfører habitatdirektivets artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 (fravigelsesbestemmelser).

-          Bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til pÃ¥ baggrund af overvÃ¥gningen evt. at iværksætte bevaringsforanstaltninger for arter, der er opført pÃ¥ habitatdirektivets bilag IV og V.

-          Bestemmelser, der gennemfører fuglebeskyttelsesdirektivets principper for jagt.

 

I folketingssamlingen 2006/2007 har Folketinget vedtaget en række ændringer af det daværende Transport- og Energiministeriums lovgivning på energiområdet som opfølgning på åbningsskrivelsen. I folketingssamlingen 2007/2008 forventes Transportministeriet at fremsætte forslag til ændring af vejlovgivningen og jernbanelovgivningen med samme sigte. Det forventes også, at der på Forsvarsministeriets område kommer et lovforslag, der implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremsætter forslag til ændring af fiskerilovgivningen, samt at Erhvervs- og Økonomiministeriet fremsætter forslag til ændringer af byggelovgivningen under hensyntagen til habitatdirektivet.

 

Lovforslaget indeholder ikke forslag til bestemmelser, der supplerer den gældende gennemførelse af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra b og d og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5, som ikke er omfattet af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse. Miljøministeriet forbereder i dialog med jordbrugets organisationer og de grønne organisationer et lovforslag herom, som forventes fremsat i folketingssamlingen 2008/09.

 

 

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget, opstillet efter lovområde

 

2.1. Lov om naturbeskyttelse

 

2.1.1. Gældende ret

 

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, som giver miljøministeren mulighed for, men ikke pligt til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

 

2.1.2. Ændringsforslaget

 

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelser stilles der forslag om:

-          Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

-          Bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til at iværksætte bevaringsforanstaltninger for arter, der er opført pÃ¥ habitatdirektivets bilag IV og V.

 

Der stilles endvidere forslag om:

-          Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at undersøge hensigtsmæssigheden af at genindføre visse dyre- og plantearter.

-          Bestemmelser, der formaliserer, at fredningsnævnene ikke kan dispensere i strid med habitatdirektivets fravigelsesregler.

 

2.2. Lov om jagt og vildtforvaltning

 

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ændringsforslaget

 

2.3. Lov om miljømål m.v for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder

 

2.3.1. Gældende ret

 

Miljømålsloven indeholder regler om, at miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesområder, men ikke pligt til at udpege områder.

 

2.3.2. Ændringsforslaget

 

Som opfølgning på regeringens svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelser foreslås der derfor en bestemmelse, der forpligter miljøministeren til at udpege internationale naturbeskyttelsesområder. Der foreslås endvidere indført en pligt til at beskytte områder, der skal udpeges som fuglebeskyttelsesområder, og områder, som rummer efter habitatdirektivet prioriterede arter eller naturtyper, og som Europa-Kommissionen finder bør udpeges.

 

2.4. Lov om beskyttelse af havmiljøet

 

2.4.1. Gældende ret

 

Havmiljøloven indeholder en bestemmelse om, at miljøministeren kan fastsætte regler om tilladelser til udledning i havet i forbindelse med forskning og forureningsbekæmpelse.

 

Loven indeholder endvidere regler om mulighed for indgreb overfor gældende tilladelser m.v., herunder revision af vilkår, efter loven.

 

2.4.2. Ændringsforslaget

 

Havmiljøloven indeholder ikke et krav om, at tilladelser til udledning i forbindelse med forskning og forureningsbekæmpelse skal følge procedurerne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og stk. 4, om konsekvensvurdering m.v. Forslaget indfører dette krav.

 

Loven indeholder ikke regler, der gennemfører pligten til efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, at gribe ind overfor gældende tilladelser m.v. Lovforslaget indføjer en sådan pligt i havmiljøloven.

 

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse stilles endvidere forslag om en bestemmelse, der fastsætter en egentlig pligt for miljøministeren til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

 

2.5. Lov om råstoffer

 

2.5.1. Gældende ret

 

Råstofloven giver miljøministeren mulighed for at ændre tilladelser m.v. til indvinding af råstoffer på havet.

 

2.5.2. Ændringsforslaget

 

Loven indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører pligten til efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om nødvendigt at begrænse eller tilbagekalde tilladelser m.v. til råstofindvinding på havet. Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelser foreslås indføjet en sådan pligt i loven.

 

Der stilles endvidere forslag om en bestemmelse, der fastsætter en egentlig pligt for miljøministeren til at fastsætte sådanne regler for i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelser, som er nødvendige for opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

 

2.6. Lov om planlægning

 

2.6.1. Gældende ret

 

Planloven giver miljøministeren hjemmel, men ingen pligt til at sikre, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til planer og projekter fortages en vurdering af planer og projekters eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arters yngle- og rasteområder og beskyttede plantearters levesteder.

 

2.6.2. Ændringsforslaget

 

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse stilles forslag om en bestemmelse, der fastsætter en egentlig pligt for miljøministeren til at fastsætte sådanne regler for i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelser mv., og regler for indholdet af planlægningen efter loven, som er nødvendige for opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

 

2.7. Lov om forurenet jord, lov om skove, lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb, lov om okker, lov om vandforsyning, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarskloven og lov om miljø og genteknologi

 

2.7.1. Gældende ret

 

De nævnte love indeholder ingen regler, hvorefter ministeren har en pligt til at sikre, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til projekter mv. fortages en vurdering af projektets eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arters yngle- og rasteområder og beskyttede plantearters levesteder.

 

2.7.2.  Ændringsforslaget

 

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse stilles forslag om, at der i disse love indføjes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren har pligt til at fastsætte sådanne regler for i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles dispensationer, tilladelser, godkendelser mv., som er nødvendige for opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

 

3. Offentlige økonomiske og administrative konsekvenser

 

3.1. Staten

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for staten. Eventuelle udgifter til at iværksætte bevaringsforanstaltninger efter lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 3, forventes afholdt inden for gældende bevillinger.

 

 

3.2 Regionerne

 

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

 

3.3 Kommunerne

 

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

 

 

5. Administrative konsekvenser for borgerne

 

Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.

 

6. De miljømæssige konsekvenser

 

Forslaget har til formål at forbedre den formelle gennemførelse af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. En præcis retlig ramme for forpligtelserne vil understøtte det generelle arbejde for at sikre naturtyper, levesteder for arter og arter af fællesskabsbetydning, om end de fleste af de foreslåede lovændringer formaliserer en allerede gældende praksis.

 

 

7. Forholdet til EU-retten

 

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 366 side 368) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 366 side 368).

 

8. Hørte myndigheder og organisationer

 

8.1 Foreninger og interesseorganisationer m.v.:

 

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affalddanmark, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Akademirådet, Akademikernes Centraladministration, Altinex Oil Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ATV, August Krogh Instituttet, Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening, Biologiforbundet, Biologisk Institut, Botanisk Museum, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Dakofa, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Amatørfiskerforening af 1978, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilharziose Laboratorium, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bøssemager- og Vaabenhandlerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Firmaidrætsforbund. DFIF, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Skytteunion, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Herregårdsjægere, Danske Maritime, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Danske Grus- og Stenindustri, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Landskabsarkitekter, Danske Museer, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Norske Veritas (DNV), Det Økologiske Råd & Selskab, DONG, DHI, DMU, Dyrenes Beskyttelse, Elsam, Embedslægeforeningen, Energi E2, Energinet.dk, Entomologisk Fagforbund, Eurofins, 3F Fagligt Fælles Forbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dansk Fjervildtopdræt, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Buejægere, Foreningen af Danske privathavne i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes, Forskningscenter Risø, Biosystems, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Genanvendelse af organiske restprodukter til landbrugsformål, Greenpeace Danmark, Greenteam,  Grøn Hverdag, GTS – Godkendt Teknologisk Service, Hedeselskabet, HESS Denmark, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Jagt- og Skovbrugsmuseet, Kalk- og Teglværksforeningen, Kolonihaveforbundet, Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, KVL/KU Institut for Økologi, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns Universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landsforeningen af danske slagtekalveproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, LO (Landsorganisationen i Danmark), Lægemiddelstyrelsen, Margarine Industri Foreningen, Mejeriforeningen, MINA (tidligere DAVID), Mærsk Olie & Gas A/S, Naturhistorisk Museum Århus, Natur- og Ungdom, NOAH, Nordisk Konservatorforbund, NSOC-D, Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Panuminstituttet, Parcelhusejernes Landsforening, Praktisk Økologi, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Skov og Landskab, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark, Statens Lufthavnsvæsen, Syddansk Universitet, Søfartens Ledere, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Verdensnaturfonden, Visit Denmark, Zoologisk Museum, Økologisk Landsforening.

 

8.2 Offentlige myndigheder og institutioner:

 

Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Danske Regioner, Energistyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Finansministeriet, Forbrugerstyrelsen,  Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Frederiksberg kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns kommune - Miljøkontrollen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent og Varemærkestyrelsen, Plantedirektoratet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Klima- og Energiministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

 

 

9. Sammenfattende skema

 

	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Kommuner og regioner: Ingen   Staten: Ingen	Kommuner og regioner: Ingen   Staten: Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Kommuner: Ingen   Regioner: Ingen   Staten: Ingen	Kommuner og regioner: Ingen   Staten: Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Forslaget vil forbedre den formelle gennemførelse af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og dermed generelt understøtte naturbeskyttelsesarbejdet.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget medvirker til opfyldelse af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved at fastslå myndighedernes formelle handlepligt i forhold til direktiverne.

 

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1 (fodnoten)

Noten til lovens titel opdateres, således at de seneste ændringer til direktiverne nu er medtaget.

 

Til nr. 2 (§ 30, stk. 1)

Efter gældende ret kan ministeren fastsætte regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering, registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.

 

Kommissionen har i sin åbningsskrivelse af 4. juli 2006 påpeget, at medlemsstaterne i henhold til habitatdirektivet har pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Kommissionen mener ikke, at pligten til at træffe foranstaltninger fremgår tilstrækkelig klart i den danske lovgivning.

 

I lyset heraf ændres beføjelsen til at fastsætte regler til en forpligtelse. Dette sker ved at ”kan fastsætte” i første pkt. ændres til ”fastsætter”. Ændringen får ingen betydning i praksis, da de nødvendige regler allerede er fastsat, jf. f.eks. den generelle fredning af danske orkideer.

 

Til nr. 3 (§ 30, stk. 2-4)

 

§ 30, stk. 2.

Ifølge habitatdirektivets artikel 12, stk. 4, er medlemsstaterne forpligtet til at indføre en ordning med overvågning af uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af indhentede oplysninger skal medlemsstaterne gennemføre de yderligere undersøgelser eller træffe de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.

 

Uforsætlig indfangning og drab af disse arter er ikke omfattet af forbuddene i artikel 12, stk. 1. Bestemmelsen i artikel 12, stk. 4, er en forpligtelse for myndighederne til at vurdere, om der er behov for at beskytte arterne mod, at uforsætlige drab og indfangning skader deres bevaringsstatus.

 

Naturbeskyttelseslovens § 62 gennemfører direktivets krav om overvågning og er omsat i det nationale overvågningsprogram, der bl.a. overvåger bevaringsstatus for arter af fællesskabsbetydning, herunder bilag IV-arter.

 

Forslaget til nyt stk. 2 gennemfører pligten til at iværksætte de bevaringsforanstaltninger, der på grundlag af overvågning eller evt. yderligere undersøgelser måtte være nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, som er strengt beskyttet efter habitatdirektivets artikel 12, ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende arter.

 

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i jagt – og vildtforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

 

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor tilbagegang for en art skyldes uforsætligt drab eller indfangning. Problemstillingen er kendt f.eks. i forhold til odder og marsvin, hvor der er truffet foranstaltninger til at løse problemet (odderriste og skræmmeforanstaltninger).

 

§ 30, stk. 3.

Forslaget til nyt stk. 3 gennemfører habitatdirektivets krav i artikel 14 om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de dyre- og plantearter, som er anført på direktivets bilag V, og udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter. Det følger af EF-domstolens dom i sag C-6/04 Kommissionen mod Storbritannien, at disse foranstaltninger skal gøres til genstand for en detaljeret, klar og præcis gennemførelse.

 

Foranstaltninger og regler herom, jf. stk. 4, for de i det foreslåede bilag 3 nævnte arter kan efter habitatdirektivets artikel 14, stk. 2, blandt andet omfatte:

• adgangen til visse arealer,
• midlertidigt eller lokalt forbud mod indsamling af individer i naturen og udnyttelse af visse bestande,
• regulering af indsamlingsperioderne eller indsamlingsmÃ¥derne,
• anvendelse ved indfangningen af jagt- eller fiskeriregler, der hensyn til sÃ¥danne bestandes bevaring,
• indførelse af en ordning med indsamlingstilladelser eller kvoter,
• regulering af køb, salg, udbud til salg, opbevaring eller transport med henblik pÃ¥ salg af enheder,
• opdræt i fangenskab under strengt kontrollerede former med henblik pÃ¥ at reducere indsamlingen i naturen, og
• vurdering af de vedtagne foranstaltningers virkning.

 

Naturbeskyttelseslovens § 62 gennemfører direktivets krav om overvågning og er omsat i det nationale overvågningsprogram, der bl.a. overvåger bevaringsstatus for arter af fællesskabsbetydning, herunder bilag V-arter.

 

Habitatdirektivets bilag V omfatter en række pattedyr, fisk, padder, krybdyr og planter. De i Danmark forekommende pattedyr (gråsæl, spættet sæl og skovmår), padder, krybdyr og planter på nær Guldblomme, hvidmos, sphagnum-mosser og seks arter af ulvefod, er fredet.

 

Habitatdirektivets bilag V omfatter endvidere et antal fiskearter, som for en del tillige er omfattet af direktivets bilag II, og som der således er udpeget Natura 2000-områder for. Der gælder endvidere efter fiskeriloven fredningstider for flere af arterne samt regler om fredningsbælter ved vandløbs udløb i havet, som allerede medvirker til at regulere fangst. Flodperlemuslingen er også omfattet af habitatdirektivets bilag V, men forekommer i Danmark kun i Varde Å, som er udpeget som habitatområde for arten.

 

Udover de allerede fredede arter gælder, at indsamling eller anden udnyttelse af de øvrige arter ikke vurderes at være et aktuelt problem, som kan give anledning til, at indsamling skal reguleres.

 

§ 30, stk. 4.

Bestemmelsen er ny og giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at gennemføre bevaringsforanstaltninger for arter på lovens bilag 3 og 4. Bestemmelsen supplerer endvidere § 30, stk. 1, med en pligt til f.eks. at fastsætte regler om forbud mod indsamling af arter på bilag 4.

 

Til nr. 4 (§ 31, stk. 1, 2. pkt. og § 51, stk. 1)

Der er tale om en opdatering, idet § 51 blev til, før Danmark etablerede en eksklusiv økonomisk zone (EEZ), hvilket skete i 1996. Fiskeriterritoriets fysiske udstrækning er i Danmark sammenfaldende med den eksklusive økonomiske zone, som strækker sig 200 sømil ud fra den til enhver tid gældende basislinje (lige linje trukket ud for kysten). Det fremgår af EF-domstolens praksis, at medlemsstaternes EEZ er omfattet af habitatdirektivets forpligtigelser, jf. sag C- 6/04 Kommissionen mod Storbritannien.

 

Der ændres ikke på, at beskyttelsen af naturinteresserne på havet som hidtil bør ske gennem speciallovgivningen, eksempelvis fiskeriloven, undergrundsloven og havmiljøloven.

 

Til nr. 5 (§ 31, stk. 2)

Genindførelsen forudsætter, at det ved en undersøgelse, hvori der ligeledes tages hensyn til andre landes erfaringer, er godtgjort, at genindførelse effektivt vil bidrage til at genoprette en gunstig bevaringsstatus for disse arter og først finder sted efter høring af relevante parter, jf. habitatdirektivets artikel 22.   

 

Undersøgelse af behovet for eventuel genindførelse kan ske på baggrund af den gældende overvågning eller om nødvendigt ved at supplere denne. Genindførelse kan anvendes som et supplement til beskyttelsen af levestederne. ]

 

Til nr. 6 (§ 31, stk. 3 og 4)

Efter gældende ret kan ministeren med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Ministeren kan endvidere med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.

 

Kommissionen har i sin åbningsskrivelse af 4. juli 2006 påpeget, at medlemsstaterne i henhold til habitatdirektivet, har pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Kommissionen mener ikke, at pligten til at træffe foranstaltninger fremgår tilstrækkelig klart i den danske lovgivning.

 

I lyset heraf ændres beføjelsen til at fastsætte regler til en forpligtelse. Dette sker ved at ”kan fastsætte” ændres til ”fastsætter”.

 

Det fremgår af EF domstolens praksis, at disse bestemmelser i følge habitatdirektivets artikel 22, litra b, om at en forsætlig indførelse i naturen ikke må tilføje naturtyperne i deres naturlige udbredelsesområde eller det naturligt hjemmehørende vilde dyre- og planteliv nogen skade. Medlemsstaterne skal forbyde denne indførelse, hvis de finder det nødvendigt, skal gøres til genstand for betingelser i national lovgivning før bestemmelsen kan anses for værende korrekt implementeret, se Sag C- 75/01 Kommissionen mod Luxembourg. Det fremgår ligeledes af Sag C- 508/04 Kommissionen mod Østrig, at enhver fravigelse skal overholde kravene i habitatdirektivets artikel 22, litra b, herunder navnlig kravet om at der kun kan ske tilladelse til indførelse hvis der ikke tilføjes skade til de naturlige levesteder.

 

Til nr. 7 (§ 50, stk. 3 og 4)

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen begrænser muligheden for at dispensere fra fredningsbestemmelser, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for beskyttede arter eller ødelægge beskyttede plantearter, jf. habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16.

 

Bestemmelsen svarer til §§ 11-12 i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, der fastsætter samme begrænsning for andre afgørelser efter naturbeskyttelses- og miljølovgivningen.

 

Til nr. 8 og 9 (§ 55 a og 56 a)

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Ved en fejl er der kommet to § 55 a ind i lov om naturbeskyttelse.

 

Ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) blev der første gang indsat en § 55 a med følgende ordlyd: ”§55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.”

 

Ved lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) blev der i § 26 også indsat en § 55 a i lov om naturbeskyttelse med følgende ordlyd: ”§55 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.”

 

For at rette op på denne fejl, ophæves § 55 a (begge to), hvorefter der indsættes en ny § 55 a og en ny § 56 a.

 

 

Til nr. 10 (§ 71, stk. 4-6)

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 fastlægger ministerens pligt til at sikre, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til de konkrete sager, der er opremset i forslaget, foretages en vurdering af planer eller projekters eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og rasteområder og  af beskyttede plantearters levesteder.

 

Bestemmelsen sikrer opfyldelsen af habitatdirektivets artikler 6 og 12 og er hjemmel til at udstede regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivet. Hidtil har sådanne regler hvilet på bemyndigelser, hvorefter ministeren kan fastsætte regler. Disse bemyndigelser foreslås nu samlet til en bestemmelse, hvorefter ministerens pligt til at sikre vurderingen fremgår af formuleringen. De hidtidige bemyndigelser videreføres i uændret formulering, da de også bruges til andre formål, der ikke er pligtmæssige i forhold til EU lovgivning.

 

Bestemmelsen i stk. 6 er en formel gennemførelse af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for alle vilde fuglearter. Beskyttelse, opretholdelse og genskabelse af biotoper og levesteder omfatter i første række

-          oprettelse af beskyttede omrÃ¥der

-          vedligeholdelse og forvaltning af levesteder i og uden for de beskyttede omrÃ¥der

-          genskabelse af ødelagte biotoper

-          oprettelse af nye biotoper.

 

Bestemmelsen er en opfølgning på Kommissionens åbningsskrivelse. Bestemmelsen indeholder ikke en selvstændig bemyndigelse til ministeren, men forpligter ministeren til at udnytte bestemmelserne i loven, f.eks. naturforvaltningskapitlet, i overensstemmelse med den praksis, der hidtil har været fulgt.

 

Til nr. 11 (§ 73, stk. 2)

Beskyttelsen af plante- og dyrearter efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet gennemføres ved regler i naturbeskyttelsesloven (planter, padder og invertebrater) og i jagt- og vildtforvaltningsloven (pattedyr og fugle). Efter jagt- og vildtforvaltningsloven er det miljøministeren, der fører tilsyn med reglernes overholdelse for så vidt angår pattedyr og fugle, og det foreslås derfor, at tilsynet med de øvrige artsbeskyttelsesregler også tillægges ministeren, som også har afgørelseskompetencen med hensyn til fravigelse af reglerne i § 32.

 

Til nr. 12 (Bilag 3 - 5)

Der indsættes bilag 3 - 5, der angiver en liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der er beskyttet efter § 30, stk. 2 (bilag 3), en liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra pattedyr), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter (bilag 4) og en liste over danske planter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3 (bilag 5). Bilagene omfatter de danske arter på habitatdirektivets bilag IV og V.

 

Til § 2

 

Til nr. 1 (Fodnoten)

Noten til lovens titel opdateres, således at de seneste ændringer til direktiverne nu er medtaget.

 

Til nr. 2 (§ 3, stk. 2)

Bestemmelsen præciserer, at miljøministeren ved fastsættelse af jagttider er forpligtet til at iagttage hensynene i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 7. Herved sker der en formel lovfæstelse af den måde, jagt- og vildtforvaltningsloven hidtil har været administreret på.

 

Ved fastsættelse af regler om jagttid skal det herefter sikres,

• at jagt pÃ¥ fugle ikke mÃ¥ være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesomrÃ¥der,
• at jagt pÃ¥ fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret, samt
• at der ikke drives jagt pÃ¥ fugle i yngletiden og pÃ¥ fulge under træk til redestedet.

 

De gældende principper om:

• at der ikke bør drives jagt pÃ¥ pattedyr i øvrigt i perioden 1. februar – 31. august,
• at der ikke bør fastsættes jagttid pÃ¥ sjældne eller truede arter eller
• at arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau bør beskyttes

forbliver uændret.

 

Fastsættelse af jagttider for vildt vil fortsat ske på baggrund af lovens formål, herunder at jagten skal reguleres således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter (lovens § 1). Den hidtidige mangeårige praksis om, at Vildtforvaltningsrådet hvert 3. år indstiller til miljøministeren, om der bør ske revision af jagttidsbekendtgørelsen, opretholdes.

 

 

Til nr. 3 (§ 9 a)

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i naturbeskyttelsesloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

 

Til nr. 4 (§ 33, stk. 1)

Efter gældende ret kan ministeren oprette vildtreservater med henblik på at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. I praksis har ministeren i vidt omfang anvendt denne hjemmel til at gennemføre internationale forpligtelser.

 

Kommissionen har i deres åbningsskrivelse af 4. juli 2006 påpeget, at medlemsstaterne i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3 har pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for de af direktivet omhandlede fuglearter. Kommissionen mener ikke, at pligten til at træffe foranstaltninger fremgår tilstrækkelig klart i den danske lovgivning.

 

I lyset heraf ændres beføjelsen til at oprette vildtreservater til en forpligtelse. Dette sker ved at ”kan oprette” ændres til ”opretter”.

 

Til nr. 5 (§ 37)

Bestemmelserne lovfæster, at miljøministeren ved fastsættelse af regler om regulering af vildt skal iagttage habitatdirektivets artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9.

 

Den foreslåede bestemmelse sætter ganske snævre rammer for fravigelser. Habitatdirektivets artikel 16 indeholder ganske snævre rammer for fravigelser. Det er en betingelse for at fravige reglerne efter § 37, at der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og at fravigelserne ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. EF-domstolens praksis indeholder krav om, at samtlige betingelser skal være opfyldt, før der kan være tale om en forenelig ordning.

 

Der foreligger enkelte domme fra EF-domstolen vedr. undtagelsesbestemmelsen i Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, hvor domstolen har forholdt sig til betingelsen om, at der ikke må findes ”et tilfredsstillende alternativ”. Det fremgår heraf, at artikel 9 kun kan påberåbes ”som sidste udvej”, at myndighederne kun kan tillade en fravigelse, hvis alternative løsninger må forkastes af videnskabelige, tekniske eller andre objektivt dokumenterbare grunde, og at der skal være tvingende grunde til at tillade en fravigelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at et afslag ville indebære flere ulemper for ansøger eller tvinge ansøger til at ændre adfærd.  Det fremgår endvidere, at fravigelsen ikke må række videre, end hvad der er nødvendigt for at løse problemet.

 

Til nr. 6 (§ 46)

§ 46, stk. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse.   

 

§ 46, stk. 2 og 3

Bestemmelserne lovfæster, at miljøministeren i forbindelse med dispensationer fra jagt- og vildtforvaltningsloven skal iagttage habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9.

 

Afgørelser efter bestemmelsens nr. 1-6, som vedrører fugle, skal indeholde følgende angivelser:

• hvilke arter, der er omfattet af undtagelsen,
• hvilke fangst- eller drabsmidler, -indretninger eller -metoder, der tillades,
• hvilke vilkÃ¥r med hensyn til tid og sted,
• hvilken myndighed, som har bemyndigelse til at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller metoder, der kan bringes i anvendelse af hvilke personer, og
• hvilken kontrol, der skal føres.

 

Ministeren har efter de gældende regler kunnet dispensere fra bestemmelserne i lovens §§ 8 og 25. Det foreslås, at dispensation fra §§ 8 og 25 kun kan gives under de i det foreslåede § 46, stk. 2 nævnte betingelser.

 

Til nr. 7 (§ 52, stk. 4 og 5)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4-6).

 

Bestemmelsen i § 52, stk.5, indeholder ikke en selvstændig bemyndigelse til ministeren, men forpligter ministeren til at udnytte bestemmelserne i loven, f.eks. hjemlen til at oprette vildtreservater, jf. § 33, og til at sikre vildtet og vildtets levesteder gennem tilskud, jf. § 45, i overensstemmelse med den praksis, der hidtil har været fulgt.

 

 

Til nr. 8 (§ 54, stk. 2 og 3)

Der er tale om en opdatering af loven. I 2001 blev hæftestraffen afskaffet, hvorfor hæftestraffen udgår af jagt- og vildtforvaltningsloven. Ændringen er ikke udtryk for, at de udmålte straffe i konkrete sager skal nedsættes i forhold til den hidtidige praksis.

 

 

Til nr. 9 (Bilag 1 og 2)

Der indsættes et bilag 1 til loven, der angiver de for Danmark relevante pattedyr, for hvilke ministeren skal iværksætte bevaringsforanstaltninger, jf. forslagets nr. 3. Der indsættes endvidere et bilag 2 til loven, der angiver de for Danmark relevante pattedyr, for hvilke ministeren i henhold til habitatdirektivets artikel 14 fastsætter regler om indsamling i naturen.

 

 

Til § 3

 

Til nr. 1 (§ 36, stk. 1)

Den gældende bestemmelse fastslår, ministeren kan udpege internationale naturbeskyttelsesområder. Det præciseres nu, at ministeren har pligt til at udpege internationale naturbeskyttelsesområder, jf. habitatdirektivets artikel 3.

 

Til nr. 2 (§ 36, stk. 2-5)

Miljøministeren kan som hidtil foretage ændringer i allerede udpegede internationale beskyttelsesområder.

 

§ 36, stk. 3

Efter habitatdirektivets artikel 5 har Europa Kommissionen kompetence til at indlede en bilateral samrådsprocedure med en medlemsstat om udpegning af en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, der på grundlag af relevante og pålidelige videnskabelige oplysninger forekommer at være uundværlig for opretholdelsen af denne naturtype eller for artens overlevelse.

 

Artikel 5 fastsætter nærmere regler for samrådsproceduren, herunder varighed og håndtering af evt. uenighed mellem medlemsstaten og Kommissionen.

 

Ifølge artikel 5, stk. 4, er den berørte lokalitet i samrådsperioden, og indtil Rådet træffer afgørelse ved evt. uenighed mellem Kommissionen og medlemsstaten, omfattet af samme direktivs artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse og væsentlig forstyrrelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de udpegede Natura 2000-områder.

 

Regeringen har i sit svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelse fra juli 2006 tilkendegivet, at regeringen vil imødekomme Kommissionens kritik af, at dansk ret ikke indeholder bestemmelser, der gennemfører artikel 5, stk. 4.

 

Forslaget gennemfører artikel 5, stk. 4.

 

Bestemmelsen forventes ikke at få praktisk betydning, idet den alene tager sigte på prioriterede naturtyper og arter. Ved udpegningen af habitatområder er der taget hensyn til alle væsentlige forekomster af disse naturtyper og arter. Udpegningen på land er afsluttet og godkendt af Kommissionen. På havet vil der i 2008 blive foretaget supplerende udpegninger. Det har dog ingen betydning i denne sammenhæng, da den eneste prioriterede art, der forekommer i havet (Vadehavet), er snæbel, og Vadehavet er udpeget som Natura 2000-område.

 

Hvis der skulle fremkomme relevante og pålidelige videnskabelige oplysninger, der peger på, at en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art må anses for at være uundværlig for dennes opretholdelse, må området forventes udpeget uden aktion fra Kommissionens side. 

 

§ 36, stk. 4

Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, skal de områder, der er bedst egnet til beskyttelse af fugle, udpeges som fuglebeskyttelsesområder. EF-domstolen har fastslået, at forpligtelsen ikke kan opfyldes ved at vedtage andre særlige beskyttelsesforanstaltninger.

 

Der skal således træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arternes levesteder for at sikre, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. I denne forbindelse tages der hensyn til:

 

1)      arter, der trues af udslettelse,

2)      arter, der er følsomme over for bestemte ændringer af deres levesteder,

3)      arter, der anses for sjældne, fordi bestanden er ringe eller den lokale udbredelse er begrænset,

4)      andre arter, der kræver speciel opmærksomhed pÃ¥ grund af deres levesteders særlige beskaffenhed.

 

Ved vurderinger i forbindelse hermed skal der tages hensyn til tendenser og variationer vedrørende bestandens størrelse.

 

Hvis et område er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, er det omfattet af beskyttelseskravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2–4. Det følger af habitatdirektivets artikel 7, som udstrækker habitatdirektivets beskyttelse til også at gælde for fuglebeskyttelsesområder.

 

Hvis et område ikke er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, men efter de ornitologiske kriterier i fuglebeskyttelsesdirektivet skulle have været det, er medlemsstaterne - uanset den manglende udpegning – efter EF-domstolens praksis (jf. bl.a. den såkaldte Santona-dom) forpligtet til at beskytte området, som om det var udpeget. I givet fald finder fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, anvendelse.

 

Forpligtelsen til at beskytte områder, der opfylder de ornitologiske kriterier, men som endnu ikke er udpeget, er ikke gennemført i gældende dansk ret.

 

Forslaget gennemfører denne forpligtelse.

 

Danmark har udpeget de områder, som må anses for at være bedst egnet til at beskytte fugle. Bestemmelserne forventes kun at få betydning i de situationer, hvor der på et senere tidspunkt sker væsentlige og vedvarende ændringer af en fuglearts raste- og ynglemønstre, der indebærer, at et nyt område må anses for at være bedst egnet til at beskytte disse fugle.

 

§ 36, stk. 5

Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.

 

Til § 4

 

Til nr. 1 (Fodnoten)

Noten til lovens titel opdateres, således at de seneste ændringer til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet nu er medtaget. Desuden er medtaget direktiv om forurening fra skibe, som tidligere er gennemført i havmiljøloven.

 

Til nr. 2. (§ 26, stk. 3)

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse § 57 a, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 5.

 

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet ministeren nu i medfør af nr. 4 får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser meddeles efter § 26, stk. 1. Der er ikke tale om en ændring af praksis. Det fremgår således af § 8, stk. 12, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, før der træffes afgørelse.

 

Til nr. 3. (§ 26, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af § 26, stk. 3, 2. pkt., jf. § 4, nr. 2. Der vil fortsat være mulighed for at kræve, at en miljøkonsekvensanalyse gennemføres for ansøgerens regning, og at denne analyse skal belyse forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder, jf. også havmiljølovens § 28 og bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) § 7 og § 10. Herefter kan tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale fortsat ikke meddeles, hvis optagningen transporten eller dumpningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at skade et Natura 2000 områdes integritet. Fravigelse herfra kan kun ske, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

 

Til nr. 4 (§ 46)

Bestemmelsen er ny.

 

Bestemmelsen gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger over for nuværende og fremtidige aktiviteter for at forhindre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som lokaliteterne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætninger. 

 

Ved internationale naturbeskyttelsesområder forstås de områder, som udpeges af miljøministeren efter miljømålslovens § 36, stk. 1, hvilket vil sige habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

 

Bestemmelsen er alene tænkt til at skulle supplere de gældende indgrebsbestemmelser og alle de bestemmelser, som vedrører en tilladelses- eller godkendelsesordning, hvor ministeren konstaterer, at gældende afgørelser ikke er tilstrækkelige. Det kunne f.eks. være i forbindelse med dumpning af optaget havbundsmateriale, eller udledningstilladelser fra offshoreindustrien eller godkendelse af en hurtigfærgerute.

 

Med ”ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser” kan såvel forstås at en tilladelse eller en godkendelse indskrænkes, så den bliver mindre omfattende end oprindelig, som at der til tilladelsen eller godkendelsen tilføjes nye vilkår.

 

Det skal bemærkes, at der også kan fastsættes vilkår eller meddeles forbud eller påbud for aktiviteter beliggende uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis aktiviteterne har konsekvenser for arterne og naturtyperne i det internationale naturbeskyttelsesområde, hvilket også svarer til hvad der gælder i dag.  

 

Til nr. 5. (§ 57 a)

Bestemmelsen er ny.

 

Bestemmelsen sikrer, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter af at meddele tilladelse eller godkendelse i medfør af havmiljøloven eller regler udstedt i medfør af havmiljøloven. Bestemmelsen skal sikre opfyldelsen af habitatdirektivets artikel 6 og 12.

 

Europakommissionen har givet udtryk for, at man ikke var sikker på om alle relevante planer og projekter blev underkastet den pligtmæssige vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvis de kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Med forslaget suppleres de planer og projekter, der er underlagt de danske regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivet.

 

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren får pligt til at fastsætte regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser meddeles efter § 26, stk. 1, § 54, stk. 1 og godkendelser efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1, og 33, stk. 2 og 3.

 

Bestemmelsen skal afløse den eksisterende bestemmelse i § 26, stk. 3, 2. pkt., der gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 i relation til klaptilladelsers virkninger på Natur 2000-områder. § 26, stk. 3, 2. pkt. foreslås således ophævet, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 2.

 

Bemyndigelsen udnyttes i forhold til alle planer og projekter omfattet af havmiljøloven i habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter), hvormed der sikres ensartede retningslinjer for administrationen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4, og artikel 12, stk. 1, litra d i forhold til Miljøministeriets lovgivning.

 

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 10 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

 

Til § 5

 

Til nr. 1 (§ 20, stk. 4)

Regler om beskyttelse af internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat i habitatbekendtgørelsen. I nr. 4 nedenfor foreslås det, at der fastsættes en pligt for ministeren til at fastsætte og opretholdesådanne regler, hvis de er nødvendige for at opfylde EF direktiver på natur- og miljøområdet. Desuden indeholder lovens § 41, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler for at opfylde internationale aftaler, herunder Ramsarkonventionen. I praksis er det sket i habitatbekendtgørelsen. Reglerne i § stk. 4 om forbud mod indvinding i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder bliver hermed overflødige.

 

Til nr. 2 (§ 20, stk. 5)

Ændringen er en konsekvens af nr. 1.

 

Bestemmelserne om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser til indvinding kan finde sted i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, findes i habitatbekendtgørelsen.

 

Til nr. 3 (§ 24, stk. 3)

Der er tale om en præcisering af statens forpligtelse til at opfylde habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

 

Med forslaget skabes den nødvendige retlige ramme ved i et nyt stk. 3 at præcisere at der kan ske begrænsning eller tilbagekaldelse af en tilladelse efter § 20, stk. 1, såfremt indvindingen har betydelige konsekvenser for målsætningen for internationale naturområder.

 

Til nr. 4 (§ 41, stk. 3 og 4)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

 

Det bemærkes, at forslaget til reglerne i § 41, stk. 4, ikke medfører ændring af indholdet af lovens § 6 , som fortsat indeholder hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af planlægningen efter § 5 til varetagelse af såvel forsyningsinteresser som beskyttelsesinteresser i overensstemmelse med lovens formål.

 

Til § 6

 

(§ 3, stk. 3)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

 

Til § 7

 

(§ 60)

Bestemmelsen er ny.

 

Bestemmelsen sikrer, at der skabes en klar hjemmel til at fastsætte regler om vurderinger af virkningerne på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter af at tillade bygge- og anlægsarbejder på forureningskortlagte arealer og af at deponere jord i råstofgrave og betingelserne for sådanne tilladelser. Bestemmelsen skal sikre opfyldelsen af habitatdirektivets artikel 6 og 12.

 

Europakommissionen har givet udtryk for, at man ikke var sikker på om alle relevante planer og projekter blev underkastet den pligtmæssige vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvis de kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Med forslaget suppleres de planer og projekter, der er underlagt de danske regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivet.

 

Til § 8-15

 

Til § 8 (§ 46, stk. 4 i lov om skove)

Til § 9 (§ 75, stk. 1, 1. pkt. i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug)

Til § 10 (§ 13 a i lov om miljøbeskyttelse)

Til § 11 (§ 70 a i lov om vandløb)

Til § 12 (§ 14 b i lov om okker)

Til § 13 (§ 2, stk. 2 i lov om vandforsyning)

Til § 14 (§ 49 b i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken)

Til § 15 (§ 27 a i lov om miljø og genteknologi)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

 

Til § 16

 

Loven træder i kraft den xxxxxx 2008.

 

Til § 17

 

Bestemmelsen vedrører den territoriale gyldighed af lovforslaget.

 

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da hovedparten af de love, der ændres med dette lovforslag ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det sikres dog i stk. 2, at ændringerne i havmiljøloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

 

Gældende formulering	Lovforslaget
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af RÃ¥dets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved RÃ¥dets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af RÃ¥dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).	§ 1 I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1)      Fodnote 1 til lovens titel affattes sÃ¥ledes: ”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af RÃ¥dets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved RÃ¥dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og RÃ¥dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved RÃ¥dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).”
§ 30. Miljøministeren kan fastsætte regler med henblik pÃ¥ at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering, registrering og mærkning af sÃ¥danne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer bÃ¥de fra Danmark og fra udlandet. Stk. 2-3…	2. I § 30, stk. 1, ændres ” kan fastsætte” til: ”fastsætter”.
§ 30. … Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.	3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:  ”Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der mÃ¥tte vise sig nødvendige, for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter som er nævnt i bilag 3 til loven. Bevaringsforanstaltninger iværksættes pÃ¥ grundlag af overvÃ¥gningen eller yderligere undersøgelser. Stk. 3. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger, jf. stk. 2 og 3.” Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 31. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, mÃ¥ ikke udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder ogsÃ¥ for søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk. 2-3…   § 51. Til varetagelse af de formÃ¥l, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren ved bekendtgørelse gennemføre fredninger pÃ¥ statsejede arealer samt pÃ¥ søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.  Stk. 2…	4. I § 31, stk. 1, 2. pkt. og § 51, stk. 1, ændres ”fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.” til: ”den eksklusive økonomiske zone.”
§ 31. … Stk. 2. Miljøministeren kan med henblik pÃ¥ at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Stk. 3. Miljøministeren kan med henblik pÃ¥ at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun mÃ¥ udplantes eller sÃ¥s med særlig tilladelse.	5. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: ”Stk. 2. Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, og som er naturligt hjemmehørende, nÃ¥r dette vil kunne bidrage til deres bevaring. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 31. … Stk. 2. Miljøministeren kan med henblik pÃ¥ at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Stk. 3. Miljøministeren kan med henblik pÃ¥ at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun mÃ¥ udplantes eller sÃ¥s med særlig tilladelse.	6. § 31, stk. 2 og 3, der bliver til stk. 3 og 4, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 3.  Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun mÃ¥ udplantes eller sÃ¥s med særlig tilladelse.”
§ 50. … Stk. 2. Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslÃ¥et fredning i eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de, hvis det ansøgte ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som omrÃ¥det er udpeget for. Dette skal fremgÃ¥ af afgørelsen efter stk. 1. Stk. 3. VideregÃ¥ende afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger.	7. I § 50, stk. 2, udelades sidste punktum, og efter stk. 2 indsættes som nye stykker: ”Stk. 3. Fredningsnævnet kan ikke meddele dispensation, hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteomrÃ¥der i det naturlige udbredelsesomrÃ¥de for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller 2) ødelægge de plantearter, som er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.. Stk. 4. Fredningsnævnet kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra stk. 3, for  1) at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne, 2) at forhindre alvorlig skade navnlig pÃ¥ afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom, 3) at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger pÃ¥ miljøet, 4) at fremme forskning og undervisning, 5) at genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller 6) at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser. Stk. 5. Fravigelsen efter stk. 4 mÃ¥ ikke hindre opretholdelse af den pÃ¥gældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesomrÃ¥de. Stk. 6. Det skal fremgÃ¥ af afgørelser efter stk. 3, at betingelserne i stk. 4 og 5 er opfyldt.” Stk. 3 bliver herefter stk. 7.
§ 55 a. RegionsrÃ¥det kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og mÃ¥lsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formÃ¥l.   § 55 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af sÃ¥vel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.	8. § 55 a ophæves, og i stedet indsættes: Ӥ 55 a , RegionsrÃ¥det kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og mÃ¥lsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formÃ¥l.”
	9. Efter § 56 indsættes:   ”§ 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.”
	10. I § 71 indsættes som stk. 4-6:  ”Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for afgivelse af påbud og nedlæggelse af forbud efter § 11, stk. 1. Stk. 5. Miljøministeren fastsætter på samme grundlag som i stk. 4 regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser kan gives i medfør af § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, og § 20,  klitfredning kan ophæves i medfør af § 9, stk. 3, tilladelser kan gives efter § 29, § 31, stk. 1, og § 32, dispensationer kan gives i medfør af § 3, stk. 1-3, og § 8, stk. 1, jf. 65, dispensationer kan gives fra regler udstedt i medfør af § 51, stk. 1, eller fra regler som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1, bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvist i medfør af § 15-19, jf. § 69, stk. 1, og afgørelser kan træffes i medfør af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. § 65. Stk. 6. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.”
§ 73. … Stk. 2. Miljøministeren pÃ¥ser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelseslinjen. Stk. 3-7…	11. I § 73, stk. 2, ændres ”og § 15 om strandbeskyttelseslinjen” til: ”, § 15 om strandbeskyttelseslinjen og reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.”
	12. Som bilag til loven indsættes bilag 3 og 4, der affattes som bilag 1 til denne lov. Bilag  3 Liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der er beskyttet efter § 30, stk. 2.       Dansk navn Latinsk navn KRYBDYR   Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde   Emys orbicularis     Firben Markfirben   Lacerta agilis     Snoge Glatsnog Æskulapsnog   Coronella austriaca Elaphe longissima     PADDER   Salamandre   Stor vandsalamander Triturus cristatus     Skivetungede frøer   Klokkefrø Bombina bombina     Løgfrøer   Løgfrø Pelobates fuscus     Løvfrøer   Løvfrø Hyla arborea     Ægte frøer   Spidssnudet frø Springfrø Rana arvalis Rana dalmatina     Tudser Strandtudse Grønbroget tudse   Bufo calamita Bufo viridis     FISK   Laksefisk Snæbel   Coregonus oxyrhynchus     INSEKTER   Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv   Dytiscus latissimus Graphoderus bilineatus     Torbister Eremit   Osmoderma eremita     Sommerfugle Sortplettet blÃ¥fugl   Maculinea arion     Guldsmede Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed   Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia     BLØDDYR   Muslinger Tykskallet malermusling   Unio crassus Bilag 1    3   Bilag 4 Liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra pattedyr), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter   Dansk navn Latinsk navn     PADDER   Butsnudet frø Rana temporaria Grøn frø Rana esculenta Latterfrø Rana ridibunda     IGLER, SNEGLE OG MUSLINGER   Lægeigle Hirudo medicinalis Vinbjergsnegl Helix pomatia Flodperlemusling Margaritifera margaritifera     MOSSER OG LAVER   Rensdyrlav Cladonia L. spp. Hvidmos Leucobryum glaucum Sphagnum Sphagnum L. spp.     PLANTER   Otteradet ulvefod Lycopodium selago Bjerg-ulvefod Lycopodium alpinum Cypres-ulvefod Lycopodium tristachyum Flad ulvefod Lycopodium complanatum Almindelig ulvefod Lycopodium clavatum Femradet ulvefod Lycopodium annotinum Liden ulvefod Lycopodium inundatum Guldblomme Arnica montana                                                                                                                  Bilag 5   Liste over danske planteearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3   PLANTER   Enkelt mÃ¥nerude Botrychium simplex Liden najade Najas flexilis Fruesko Cypripedium calceolus Mygblomst Liparis loeselli Vandranke Luronium natans Gul stenbræk Saxifraga hirculus Krybende sumpskærm Helosciadium repens (Apium repens)   ”
1) Loven indeholder bestemmelser, der delvis gennemfører RÃ¥dets direktiv nr. 79/409/EØF og direktiv nr. 92/43/EØF.	§ 2 I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. Fodnoten til lovens titel affattes sÃ¥ledes: ”(*1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af RÃ¥dets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved RÃ¥dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og RÃ¥dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved RÃ¥dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).”
§ 3. … Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper: 1) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar – 31. august. 2) Der bør ikke fastsættes jagttid pÃ¥ sjældne eller truede arter. 3) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes. Stk. 3. …	2. § 3, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper: 1) Jagt pÃ¥ fugle mÃ¥ ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger,     der er truffet i disses udbredelsesomrÃ¥der. 2) Jagt pÃ¥ fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret. 3) Der mÃ¥ ikke drives jagt pÃ¥ fugle i yngletiden, og pÃ¥ fugle under træk til redebygningsstedet. 4) Der bør ikke drives jagt pÃ¥ pattedyr i perioden 1. februar – 31. august. 5) Der bør ikke fastsættes jagttid pÃ¥ sjældne eller truede arter. 6) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.”
	3. Efter § 9 indsættes: ”§ 9 a. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der måtte vise sig nødvendige, for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågningen eller yderligere undersøgelser. Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger, jf. stk. 1 og 2.”
§ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsomrÃ¥der for trækkende fugle kan miljøministeren oprette vildtreservater pÃ¥ landjorden, pÃ¥ ferske vande og pÃ¥ fiskeriterritoriet. Stk. 2-4…	4. § 33, stk. 1, affattes sÃ¥ledes: Ӥ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsomrÃ¥der for trækkende fugle opretter miljøministeren vildtreservater pÃ¥ landjorden, i ferske vande og pÃ¥ søterritoriet samt i den eksklusive økonomiske zone.”
§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for 1) at imødegÃ¥ fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2) at imødegÃ¥ risiko for smitte af mennesker eller dyr, 3) at beskytte flora og fauna og 4) at hindre omfattende skader pÃ¥ bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandomrÃ¥der. Stk. 2. Miljøministeren kan ved udstedelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.	5. § 37 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, 1)      at imødegÃ¥ fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2)      at imødegÃ¥ risiko for luftfartssikkerheden, 3)      at imødegÃ¥ risiko for smitte af mennesker eller dyr, 4)      at beskytte flora og fauna, og 5)      at hindre omfattende skader pÃ¥ bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandomrÃ¥der.   Stk. 2. For de i bilag 1 nævnte arter mÃ¥ de i stk. 1 nævnte regler ikke hindre opretholdelse af den pÃ¥gældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesomrÃ¥de. Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.”
§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.	6. § 46 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1. Stk. 2 Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8 og § 25 for 1)      at imødegÃ¥ fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2)      at imødegÃ¥ risiko for luftfartssikkerheden, 3)      at imødegÃ¥ risiko for smitte af mennesker eller dyr, 4)      at beskytte flora og fauna, 5)      at hindre omfattende skader pÃ¥ bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandomrÃ¥der, 6)      at tillade, pÃ¥ strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder, 7)      at fremme forskning og undervisning, 8)      at genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle og de i bilag 1 til loven nævnte arter, eller  9)      at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag 1 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser. Stk. 3. For de i bilag 1 nævnte arter mÃ¥ fravigelse efter stk. 2 ikke hindre opretholdelse af den pÃ¥gældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesomrÃ¥de.”
	7. I § 52 indsættes som stk. 4 og stk. 5: ”Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, 1)      i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r dispensationer kan meddeles efter § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24-26, § 28 og § 30, stk. 1, jf. § 46, 2)      pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater kan finde sted efter § 33 og § 36, og 3)      i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r pÃ¥bud efter § 38 kan meddeles. Stk. 5. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.”
§ 54. … Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 Ã¥r, hvis overtrædelsen er begÃ¥et forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt betydelig skade pÃ¥ de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnÃ¥et eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pÃ¥gældende selv eller andre. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 Ã¥r under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4-8 …	8. I § 54, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udgÃ¥r ”hæfte eller”.
	9. Som bilag til loven indsættes bilag 1 og 2, der affattes som bilag 2 til denne lov. Bilag 2   ”Bilag 1 Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 1:   SMÃ…FLAGERMUS / MICROCHIROPTERA Vandflagermus                   Myotis daubentoni Damflagermus                   Myotis dasycneme Skægflagermus                  Myotis mystacinus Brandts Flagermus            Myotis brandtii Frynseflagermus                Myotis nattereri Bechsteins Flagermus       Myotis bechsteini Skimmelflagermus             Vespertilio murinus Sydflagermus                     Eptesicus serotinus Brunflagermus                    Nyctalus noctula Bredøret Flagermus           Barbastella barbastellus Langøret Flagermus           Plecotus auritus Dværgflagermus                Pipistrellus pygmaeus Troldflagermus                   Pipistrellus nathusii Pipistrelflagermus              Pipistrellus pipistrellus   GNAVERE / RODENTIA Hasselmus                         Muscardinus avellanarius Birkemus                            Sicista betulina   ROVDYR / CARNIVORA Odder                                 Lutra lutra   HVALER / CETACEA           Alle arter, herunder marsvin  Phocoena phocoena.     Bilag 2 Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 2:   ROVDYR / CARNIVORA SkovmÃ¥r                             Martes martes   SÆLER / PHOCIDAE GrÃ¥sæl                                Halichoerus gryphus Spættet sæl                        Phoca vitulina ”
§ 36. Miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der pÃ¥ land og pÃ¥ havet. Stk. 2-3…	§ 3 I lov om miljømÃ¥l m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der, jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, foretages følgende ændringer:   a.      § 36, stk. 1, affattes sÃ¥ledes: Ӥ 36. Miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der pÃ¥ land og pÃ¥ havet.”
§ 36. … Stk. 2. NÃ¥r et omrÃ¥de er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de, er regionsrÃ¥d, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt forpligtet af udpegningen. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der.	2. I § 36 indsættes efter stk.1 som nye stykker: ”Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der. Stk. 3. NÃ¥r et omrÃ¥de med en efter RÃ¥dets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter prioriteret naturtype eller en prioriteret art er genstand for en bilateral samrÃ¥dsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik pÃ¥ overvejelser om omrÃ¥dets udpegning som internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de, bestemmer ministeren, at regionsrÃ¥d, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er forpligtet til at beskytte omrÃ¥det, herunder træffe passende foranstaltninger for at undgÃ¥ forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Forpligtelsen gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af omrÃ¥det. Stk. 4. Miljøministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et omrÃ¥de, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at omrÃ¥det skal udpeges. Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte omrÃ¥der.” Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
	§ 4 I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 474 af 31. maj 2006, § 3i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og § 2 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:   1. Som fodnote til lovens titel indsættes:   ”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører RÃ¥dets direktiv nr. 95/21/EF af 19. juni 1995 om hÃ¥ndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkÃ¥r om bord (havnestatskontrol), (EF-Tidende 1995 nr. L 157, side 1), dele af Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervÃ¥gnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af RÃ¥dets direktiv 93/75/EØF, (EF-Tidende 2002 nr. L 208, side 10-27), dele af RÃ¥dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7-50), som senest ændret ved RÃ¥dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363 side 368), RÃ¥dets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved RÃ¥dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363 side 368), Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 11) og RÃ¥dets rammeafgørelse 2005/667/RIA af 12. juli 2005 om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik pÃ¥ hÃ¥ndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 164-167).”
§ 26. Stk. 1-2 … Stk. 3. Der mÃ¥ kun meddeles tilladelse til dumpning af havbundsmateriale, sÃ¥fremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer, og sÃ¥fremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med henblik pÃ¥ bortskaffelse. Tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale mÃ¥ ikke meddeles, hvis optagningen, transporten eller dumpningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at skade et Natura 2000-omrÃ¥des integritet, medmindre miljøministeren i særlige tilfælde tillader fravigelse af beskyttelsen. Stk. 4-5…	2. § 26, stk. 3, 2. pkt, ophæves.
§ 26. Stk. 1-3… Stk. 4. Til brug for den i stk. 2 og 3 nævnte vurdering kan miljøministeren stille krav om, at ansøgeren for egen regning lader foretage analyser af havbundsmaterialet, herunder udarbejder en miljøkonsekvensvurdering, jf. stk. 3, 2. pkt. Stk. 5…	3. I § 26, stk. 4, udgÃ¥r ”, jf. stk. 3, 2. pkt”
§ 46. (Ophævet).	4. Efter § 45 a indsættes: Ӥ 46. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved meddelelse af pÃ¥bud eller forbud og ved ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser, for at undgÃ¥ forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelses-omrÃ¥der samt forstyrrelser af de arter, som omrÃ¥derne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for mÃ¥lsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.”
	5. Efter § 57 indsættes: ”§ 57 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår 1) tilladelser kan meddeles efter § 26, stk. 1 og § 54, stk. 1,,og efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1-3, 2) godkendelser kan meddeles efter regler udstedt i medfør af § 33, stk. 2-3, og 3) udarbejdelse af beredskabsplaner kan ske efter § 35.”
§ 20. Stk. 1-3… Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan ikke gives i EF-fuglebeskyttelsesomrÃ¥der, EF-habitatomrÃ¥der, RamsaromrÃ¥der og omrÃ¥der med en vanddybde pÃ¥ mindre end 6 m. Stk. 5-6…	                                     § 5                    I lov om rÃ¥stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 20, stk. 4, udgÃ¥r ”EF-fuglebeskyttelsesomrÃ¥der, EF-habitatomrÃ¥der, RamsaromrÃ¥der og”.
§ 20. Stk. 1-4… Stk. 5. Miljøministeren kan, for sÃ¥ vidt angÃ¥r indvinding i EF-fuglebeskyttelsesomrÃ¥der, EF-habitatomrÃ¥der og RamsaromrÃ¥der, i ganske særlige tilfælde, og nÃ¥r indvindingen kan foretages uden at medføre forringelser af omrÃ¥derne eller medføre forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for de arter, for hvilke omrÃ¥derne er udpeget, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4. Stk. 6. Miljøministeren kan, for sÃ¥ vidt angÃ¥r indvinding i omrÃ¥der med en vanddybde pÃ¥ mindre end 6 m gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, nÃ¥r en værdifuld rÃ¥stofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier.	2. § 20, stk. 5, udgÃ¥r. Stk. 6, bliver herefter stk. 5.
§ 24. Stk. 1-2… Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere vilkÃ¥r for allerede meddelte godkendelser efter § 19, stk. 1, herunder at indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende elektronisk kontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets position under indvinding m.v. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at godkendelser efter § 19, stk. 1, kan opsiges med et varsel pÃ¥ mindst 10 Ã¥r. Stk. 5. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller tilbagekalde en tilladelse efter § 20, stk. 1.	3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: ”Stk. 3. Miljøministeren træffer foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkÃ¥r, ved meddelelse af pÃ¥bud eller forbud eller ved tilbagekaldelse af tilladelser, for at undgÃ¥ forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der samt forstyrrelser af de arter, som omrÃ¥derne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for mÃ¥lsætningerne i RÃ¥dets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.” Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.
	4. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4: ”Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, kan meddeles samt regler for indholdet af planlægning efter § 5a jf. § 6”
§ 3. Stk. 1-2… Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde pÃ¥lægge regionsrÃ¥d og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold. Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage regionsrÃ¥ds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.	§ 6 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: ”Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r tilladelser efter § 11 g, stk. 4, og § 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan jf. § 19 kan meddeles samt regler for indholdet af planlægning efter loven.” Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
	§ 7 I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, foretages følgende ændringer:   Efter § 62 indsættes: Ӥ 62 a. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r tilladelser efter § 8, stk. 1 og 2, og godkendelser efter § 52, stk. 2, meddeles.”
	§ 8 I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   I § 46 indsættes som stk. 4:   ”Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r tilladelser efter § 6, dispensationer efter lovens § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 26-28 og godkendelser efter § 11, stk. 3 og 4, kan meddeles.”
§ 75. Miljøministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik pÃ¥ opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelse her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne. Stk. 2-4…	§ 9 I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, foretages følgende ændringer:   § 75, stk. 1, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r   tilladelser kan meddeles efter § 10, godkendelser kan meddeles efter § 11, § 12 og § 16, og dispensationer kan meddeles efter § 9, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.”
	§ 10 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændringer:   Efter § 13 indsættes: Ӥ 13 a. Miljøministeren fastsætter med he nblik pÃ¥ opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r 1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1, og § 28, 2) godkendelser kan meddeles efter § 33, stk. 1, § 38 og § 39, 3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og § 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles, 4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 14a, og 5) planlægning af bortskaffelsen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2.”
	§ 11 I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   Efter § 70 indsættes: Ӥ 70 a. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r der kan  1) meddeles tilladelser eller godkendelser efter §§ 17, 18, 21, 38, 47 og 48 2) udarbejdes vandløbsregulativer efter § 12 og § 14, 3) fastsættes bestemmelser om vandløb efter § 15 og § 36, 4) vedtages vandløbsrestaurering efter § 37 og § 37a, 5) oprettes offentlige pumpeanlæg efter § 39, og 6) fastsættes flodemÃ¥l for opstemningsanlæg efter § 49.”
	§ 12 I lov om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   Efter § 14 a indsættes: Ӥ 14 b. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r godkendelse efter §§ 2 og 3 kan meddeles.”
	§ 13 I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændringer:   I § 2 indsættes som stk. 2: ”Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, 1) i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r tilladelser eller dispensationer efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2, 2) i hvilke tilfælde pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r pÃ¥bud kan meddeles efter § 36 meddeles 3) pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r indsatsplaner administreres efter § 13, og 4) i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r der udarbejdes regler om indretningen, placeringen, og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg efter § 56.”
	§ 14 I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:   Efter § 49 a indsættes: Ӥ 49 b. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r der kan meddeles dispensationer efter § 38, stk. 1 og 2.”
	§ 15 I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:   Efter § 27 indsættes: Ӥ 27 a. Miljøministeren fastsætter med henblik pÃ¥ gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger pÃ¥ naturbeskyttelsesomrÃ¥det regler for, i hvilke tilfælde og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r der kan meddeles godkendelser efter § 9.”
	§ 16   Loven træder i kraft den xxxxxx 2008.
	§ 17   Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. ”