Kære miljø- og fødevareordførere.
Danmarks Naturfredningsforening er meget opsat på at finde en løsning på det problem I diskuterer i disse dage, nemlig spørgsmålet om, hvordan man sørger for at beskytte de natur- og miljøværdier, der forsvinder med brakken.
Foråret står for døren, og de høje kornpriser gør det attraktivt for landmændene at pløje deres brakmarker op for at dyrke korn eller andre afgrøder på dem. Det betyder, at helt op til 150.000 ha brak kan blive pløjet om. Arealer, som for nogles vedkommende har ligget brak i 15 år og hverken er blevet gødet eller sprøjtet. Brakmarkerne er derfor værdifulde for naturen i det åbne land og der er mange planter, insekter og fugle, som har gavn af de udyrkede arealer. Brakarealerne er desuden blevet medregnet som et prisbilligt virkemiddel til at nå målene i både vandmiljøplaner og pesticidplaner.
Vi er helt enige med landbrugskommissæren i, at brakken â€er det forkerte redskab til det rigtige formÃ¥lâ€. Der er bedre mÃ¥der at skaffe natur pÃ¥. Men naturen og miljøet har brug for udyrkede arealer, som enten udnyttes helt ekstensivt gennem afgræsning eller ligger brak.
Derfor er vi i Danmarks Naturfredningsforening oprørte over, at brakken forsvinder uden, at noget andet stilles i stedet.
Da brakforpligtelsen for 2008 blev afskaffet i efteråret 2007, udtalte Connie Hedegaard og Eva Kjær Hansen, at det er et krav og et mål fra regeringens side, at miljøet ikke må belastes, når brakordningen ophører, og regeringen er parate til at tage de nødvendige skridt. De anvisninger venter vi stadig på og pløjevejret nærmer sig hastigt.
Derfor appellerer vi til, at I snarest finder ud af, hvad der skal til for at undgå, at titusindvis af brakmarker med stort naturindhold pløjes op for at give plads til korn. Prognoserne fra Dansk Landbrug i efteråret sagde, at ca. 50.000 ha brak ville blive lavet om til kornmarker i 2008. Men de gunstige kornpriser gør det attraktivt at pløje i hvert fald 100.000 ha op.
Det er helt uforståeligt, at landmændene har fået foræret pløjeretten til brakarealerne uden, at der på de snart fem måneder, der er gået, er kommet anvisninger fra ministeriernes side på, hvordan man kan beskytte naturen. Derfor appellerer vi nu til jer om at finde en løsning, der kan sættes i værk snarest.
Den nye energiaftale, hvor bioenergi spiller en vigtig rolle, gør det endnu mere vigtigt at finde ud af, hvordan naturarealer kan beskyttes i fremtiden, hvor der bliver rift om jorden.
Vi vedlægger et dokument, hvor vi fremsætter en del konkrete forslag til, hvordan problemerne kan løses, og stiller os fortsat til rådighed med gode ideer.
Med venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen                                                              Gunver Bennekou
Præsident                                                                                     Direktør