Â
	J.nr. BLS-301-00007
	Den 27. februar 2008

Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. I-J om jagt og forstyrrelser i fuglebeskyttelsesområder samt spørgsmål K om gennemførelse af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål I                      

Er det ministerens opfattelse, at jagt på arter, der danner udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelses-

områder på statslige arealer, er i overensstemmelse med EU-reglerne, og hvis det er ministerens opfattelse, at det er i overensstemmelse med EU reglerne, synes ministeren så, det er tilfredsstillende?                                                                       

Svar

Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på baggrund af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Direktivet indeholder ikke et generelt forbud mod jagt i fuglebeskyttelsesområder.

 

Europa-Kommissionen har bekræftet, at jagt kan finde sted, hvis det ikke forringer levesteder eller forstyrrer arterne betydeligt. Det har Kommissionen konkluderet i en vejledning, som er udarbejdet i samarbejde med jægernes og ornitologernes paraplyorganisationer, FACE og BirdLife International.

 

Jeg er helt enig med Europa-Kommissionen. Jagt kan foregå i fuglebeskyttelsesområder, uden at det er i strid med vores forpligtelser, så længe den foregår på et bæredygtigt grundlag.

 

Jeg ser derfor heller ingen problemer i, at der foregår jagt på statslige arealer. Det er en selvfølge, at jagt også på statslige arealer skal ske på et bæredygtigt grundlag. Skov- og Naturstyrelsen vurderer løbende, om jagt er i overensstemmelse med hensynet til fuglebeskyttelsen.

 

Spørgsmål J

HHvilke skridt agter ministeren at tage for at sikre, at der ikke sker forstyrrende aktiviteter (vandski-, motorbådssejlads, kitesurfing m.m.) i fuglebeskyttelsesområderne?

 

Svar

Der er allerede taget væsentlige skridt for at begrænse forstyrrelser af fugle i fuglebeskyttelsesområderne. Siden midten af 90’erne er der udlagt mange vildtreservater i netop fuglebeskyttelsesområderne. Reservaterne indeholder ofte områder, hvor sejlads er forbudt, eller hvor der er fastsat fartgrænser.

 

Hvad angår kite-surfing, er der i de seneste år bl.a. konstateret problemer med forstyrrelser ud for Sydamagers spids. Her har Skov- og Naturstyrelsen grebet ind. Mulighederne for bl.a. kitesurfing er med nye reservatbestemmelser begrænset, netop af hensyn til fuglene. I det store reservat i fuglebeskyttelsesområdet i det Sydfynske Ø-hav er beskyttelsen af ynglefuglene øget på en række øer og holme. Vi håndterer altså løbende konkrete problemer med forstyrrelser.

 

Fremover vil regeringens styrkede naturindsats spille en vigtig rolle. Med Natura 2000-planerne vil vi mere systematisk og løbende forholde os til forstyrrende aktiviteter. Som led i Natura 2000-planerne for 1. planperiode er der for hvert fuglebeskyttelsesområde lavet en basisanalyse, som bl.a. beskriver aktuelle trusler.

 

Hvor der konstateres et behov for at regulere sportssejlads, kite-surfing og andre rekreative aktiviteter på havet, vil det være naturligt, at de reguleres på samme måde som hidtil, nemlig ved at oprette nye reservater eller revidere eksisterende reservatbestemmelser.

 

Der er altså lagt vigtige spor ud for at sikre, at der tages hånd om forstyrrende aktiviteter i fuglebeskyttelsesområderne. Jeg forventer, at der vil blive taget væsentlige skridt i de kommende år som opfølgning på Natura 2000-planerne.

 

Spørgsmål K

Er det ministerens opfattelse, at Danmark lever op til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet og ministeren bedes herunder specifikt redegøre for, hvorledes det går med gennemførelse af de mere end 25 konkrete mangler og kritikpunkter i dansk natur- og miljølovgivning, som det fremgik af EU-kommissionens åbningsskrivelse fra 2006?

 

Svar

Ja, Danmark gør alt, hvad der skal til for at leve op til direktivernes forpligtelser.

 

Men, når det er sagt, må jeg også konstatere, at fortolkningen af de 2 naturdirektiver udvikler sig konstant. Europa-Domstolen og Europa-Kommissionen har de seneste år gang på gang strammet deres fortolkning af direktiverne. Der er vist ikke én miljøminister i Europa, der kan garantere at være i mål på alle punkter.

 

Jeg må i den forbindelse understrege, at regeringen arbejder målrettet på at lukke de huller, som Kommissionen har peget på i 2006.

 

En stor del af Kommissionens kritik drejede sig om formelle mangler i lovgivningen. Det gjaldt især beskyttelsen på havet.

Der er derfor siden svaret på åbningsskrivelsen i oktober 2006 lavet de regelændringer, som har været mulige indenfor den gældende lovgivning:

·       PÃ¥ Miljøministeriets omrÃ¥de er der udsendt 6 nye eller reviderede bekendtgørelser.

·       PÃ¥ det daværende Transport- og Energiministeries omrÃ¥de blev i 2007 vedtaget ”habitatdirektiv”-ændringer af 6 love.

 

Regeringen følger op med flere lovforslag i år:

·       Fødevareministeren med forslag til ændring af fiskeriloven.

·       Erhvervs- og Økonomiministeren med forslag til ændring af byggeloven.

·       Transportministeren med forslag til ændring af vejloven.

·       Miljøministeren med forslag til ændring af 15 love pÃ¥ Miljøministeriets omrÃ¥de.

Forsvarsministeriet og Transportministeriet overvejer i øjeblikket behovet for yderligere lovændringer.

 

Der kommer altså væsentlige bidrag fra de centrale sektorer til en præcis retlig gennemførelse af naturdirektiverne.

 

By- og Landskabsstyrelsen har netop haft et udkast til ændring af Miljøministeriets lovgivning i høring. Med lovforslaget imødekommer regeringen EU-kommissionens formelle kritik af, at naturdirektiverne ikke tilstrækkeligt klart er indarbejdet i den danske lovgivning. Jeg fremsætter lovforslaget i denne samling.

 

Og i næste folketingssamling forventer jeg at følge op med et lovforslag, der supplerer implementeringen af artsbeskyttelsen efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.Vi får altså rig lejlighed til at drøfte gennemførelse af naturdirektiverne i den kommende tid.

 

Én ting er alle de formelle ændringer, som jeg netop har redegjort for. Én anden ting er, at regeringen jo i regeringsgrundlaget lægger op til en styrket naturindsats. Det gælder bl.a. miljømilliard nr. 2 og flere penge til natur og miljø i landdistriktsprogrammet. En indsats, der netop har fokus på vores internationale forpligtelser og på at skabe større og mere sammenhængende natur. Så samlet set synes jeg det går ret godt med at gennemføre naturdirektiverne i Danmark.