MILJØMINISTERIET                                                                                       21. februar 2008

EU-koordinationen

 

Samlenotat FMPU & Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 3. marts 2008

(Miljødelen)

 

 

1.	Bidrag til DER’s forårstopmøde Vedtagelse af rådskonklusioner	Side 2
2.	Forslag til direktiv om brændstofkvalitet Politisk debat                                            Eftersendes                                                                                                                                                        Â	Side
3.	COP 9 - Biodiversitetskonventionen Vedtagelse af rådskonklusioner og forberedelse af konference	Side 9
4.	COP-MOP 4 – Cartagena­protokollen Vedtagelse af rådskonklusioner og forberedelse af konference og muligvis review af Rådsbeslutning	Side 13

 

Punkt 1

Forslag til miljørådet konklusioner som bidrag til Det Europæiske Råds forårstopmøde (13. – 14. marts 2008)

DS 71/08

 

Resumé

Stats- og regeringscheferne skal på forårstopmødet 13.14. marts drøfte retningslinjer for implementering af Lissabon-strategien i perioden 2008-2010. Miljørådet afgiver bidrag til DER i form af rådskonklusioner. Formandskabets udkast til rådskonklusioner peger på 5 prioriterede emner: klimaforandringer og energi, biodiversitet, miljøteknologi, bæredygtig forbrug og produktion samt bedre regulering. Der er bl.a. fokus på klima- og energipakken, mulighederne for at opnå 2010 biodiversitetsmålet, fokus for miljøteknologi, anvendelse af ”lead markets”, mål og initiativer i de kommende handlingsplaner for bæredygtigt forbrug og produktion og bæredygtig industripolitik samt fastholdelse af initiativerne i forhold til bedre regulering.

Danmark kan generelt støtte formandskabets forslag til konklusioner, idet disse dog ikke må være mindre ambitiøse end tidligere vedtagne konklusioner eller mål. Danmark finder at Miljørådet skal anerkende hidtidig indsats og pege frem mod de kommende års prioriteringer, være fremadrettede og fokuserede.

 

1.      Status

I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede Det Europæiske Råd i marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre implementeringen af strategien.

Den nuværende cyklus går fra 2005 til 2008. EU’s stats- og regeringschefer vil på baggrund af en meddelelse og fremskridtsrapport fra Kommissionen for implementering af strategien drøfte retningslinierne for strategien i perioden 2008-2010 på mødet i Det Europæiske Råd i 13.-14. marts 2008.

Forberedelsen af forårstopmødet vil være på dagsordenen for ØKOFIN den 22. januar 2008, 12. februar 2008 og 4. marts 2008, Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 31. januar 2008 og 29. februar 2008, Miljørådet den 3. marts 2008, Uddannelsesrådet den 14. februar 2008 samt Konkurrenceevnerådet den 25. februar 2008.

Formandskabet har udarbejdet forslag til rådskonklusioner, som er Miljørådets bidrag til DER’s forårstopmøde.

Konklusionerne er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa Udvalg og Miljø- og Planlægnings Udvalg.

 

2.  Formål og indhold

I udkast til rådskonklusioner hilser Miljørådet Kommissionens strategiske rapport om den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse for 2008-2010 velkommen og herunder Kommissionens fokus på klimaforandringer, energieffektivitet og fornybare ressourcer. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, i den kommende periode at sætte særligt fokus på miljøteknologi, ressourceeffektivitet og biodiversitet.

Miljørådet opfordrer medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at fortsætte reformbestræbelserne under Lissabon-strategien ved at overveje passende politikker som en del af den multilaterale overvågningsproces, og tilskynder til yderligere udvikling af indikatorer til at måle fremskridt i forhold til de fælles målsætninger i Lissabon-strategien, som for eksempel energi og ressourceeffektivitet, fornybare ressourcer, eco-innovation og biodiversitet.

I udkast til rådskonklusioner peges på 5 prioriterede områder i forhold til DER:

·        Klimaforandringer og energi

·        Bremse tabet af biodiversitet

·        Miljøteknologi

·        Bæredygtigt forbrug og produktion samt

·        Bedre regulering

 

Klimaforandringer og energi

Miljørådet hilser resultatet fra Bali klimakonferencen, som igangsatte en forhandlingsproces, der skal afsluttes i december 2009 i København, meget velkomment. Rådet erindrer om, at den globale post-2012 aftale nødvendigvis skal omfatte en fælles vision for langsigtede, fælles initiativer, operative komponenter med hensyn til tilpasning samt teknologi, investering og finansiering.

Rådet lægger vægt på, at en fælles vision, inklusiv et langsigtet mål for emissionsreduktioner er uomgængelige, hvis det endelige mål for konventionen skal holdes inden for rækkevidde. Miljørådet understreger, at Bali handlingsplanen indeholder forpligtigelser for både udviklede lande og udviklingslande til at tage deres fair andel af udfordringen om at afhjælpe klimaforandringerne og peger på, at krav om tilpasning må integreres i alle beslutningsprocesser.

Rådet understreger, at vejen mod en europæisk lav-emissionsøkonomi kræver at alle tager andel i politiske, sociale og økonomiske initiativer og er overbevist om at omstilling af den europæiske økonomi vil give nye muligheder som vil understøtte konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i hele EU.

Rådet byder Kommissionens lovgivningsmæssige initiativer i den omfattende klima og energi pakke velkommet og ser pakken som velegnet til at opfylde de ambitiøse forpligtigelser i forhold til klimabeskyttelse og vedvarende energi, som DER besluttede i marts 2007. Miljørådet understreger, at indenfor de rammer som er angivet af DER, vil betimelige overvejelser i Miljørådet tillade enighed om disse forslag som en samlet pakke tidligt i 2009 i samarbejde med Europa-Parlamentet.

Rådet lægger vægt på at de følgende principper bør guide omsættelsen af Det Europæiske Råds beslutninger til praktiske politiske initiativer

·        Initiativerne bør gøre det muligt at nÃ¥ mÃ¥lene for reduktion af drivhusgas emissioner og udbygning af vedvarende energi, og sætte fart pÃ¥ forandringer uden at sætte forsyningssikkerheden over styr.

·        Den nødvendige indsats bør fordeles pÃ¥ basis af principper som sikrer retfærdighed, gennemsigtighed og solidaritet mellem medlemslandene og sektorer, reflekterende forskellige omstændigheder

·        Omkostningseffektivitet bør være centralt i initiativerne med henblik pÃ¥ at fastholde og styrke konkurrenceevnen

·        Initiativerne bør gøre EU i stand til at gÃ¥ videre end 2020 horisonten med det endelige mÃ¥l at halvere de globale emissioner i 2050

·        Øgning til det mere ambitiøse 30 % reduktionsmÃ¥l, idet en international aftale skal nÃ¥s og konstrueres sikkert og balanceret og demonstrere EU's lederskab og globale ansvar og bør facilitere en omfattende post-2012 international aftale.

Rådet anerkender, at i en global kontekst, og i tilfælde af at andre lande ikke forpligter sig til at tage tilstrækkelige initiativer til at reducere udledningen af drivhusgasser, skal der tages hånd om ”carbon leakage” (udflytning af virksomheder) snarest.

Miljørådet understreger ligeledes, på linje med konklusionerne fra DER’s møde i marts 2007, at opnåelse af ambitiøse mål for anvendelse af biobrændsler må gå hånd i hånd med at opnå stringente bæredygtighedsstandarder.

 

Bremse tabet af biodiversitet

Miljørådet understreger behovet for at opnå større synergier mellem klimaforandringer og biodiversitetspolitikker for dermed at sikre fordele for begge områder. Dette skal bl.a. ske gennem gensidigt støttende aktiviteter og mål for klimatilpasning og for at afværge klimaforandringer, inklusiv reduktion af emissioner fra afskovning og skovnedbrydning.

Rådet ansporer medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at styrke bestræbelserne på at bremse tabet af biodiversitet gennem implementering af initiativer i en meddelelse om biodiversitet - og fremover - opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden” og initiativer i Handlingsplanen til sikring af biodiversiteten. Rådet tilskynder EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle kost-effektive virkemidler med henblik på integration af biodiversitetshensyn i alle relevante sektorers politikker og programmer, og til at sikre at yderligere økonomisk udvikling ikke skader biodiversiteten.

Rådet understreger behovet for at styrke implementering af Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CBD) og reducere hastigheden i tab af biodiversitet i 2010. Rådet understreger i den forbindelse behovet for, at den 9. Partskonference opnår signifikante resultater. Rådet opfordrer til at der tilvejebringes innovative mekanismer til at mobilisere ressourcer fra offentligheden og private på internationalt og nationalt niveau med henblik på at nå 2010-målet.

 

Miljøteknologi

Miljørådet gentager vigtigheden af eco-design og livscyklus tilgangen til at støtte eco-innovation og miljøteknologi, som et af de hurtigst voksende markeder for Lissabon-strategien. Rådet minder om behovet for at integrere eco-innovation på tværs af alle relevante politikker for at fremme det over en bred kam og give nyt momentum til Lissabon-strategien. Rådet lægger vægt på værdien af at forbedre ressourceeffektiviteten gennem miljøteknologi og andre midler, efterhånden som øget global efterspørgsel efter energi og ressourcer lægger endnu større pres på miljøet. Rådet byder Kommissionens ”Lead Market Initiative” velkomment, særligt på områder som bæredygtigt byggeri, biobaserede produkter, genanvendelse og fornybare energiressourcer, hvor udviklingen af innovationsvenlige markeder kan befordre eller forstærke de globale muligheder for europæiske virksomheder indenfor miljøteknologier.

Rådet anerkender små og mellemstore virksomheders betydning for EU's økonomi, men også for deres væsentlige påvirkning af miljøet og særlige udfordringer i forhold til at øge ressourceeffektiviteten. Rådet lægger vægt på de små og mellemstore virksomheders rolle i at ændre den Europæiske økonomi i en mere bæredygtig retning.

Rådet understreger vigtigheden af målrettede initiativer, særligt gennem den miljøteknologiske handlingsplan. Derudover er det vigtigt at øge efterspørgslen efter og mobilisere finansiering af eco-innovation og miljøteknologi, særligt på lovende områder som byggeri, fødevarer og drikkevarer, transport, genanvendelse og spildevand. Eco-innovation og miljøteknologi bør danne ”Lead Markets” og anvendes i offentlige indkøb, samt i verifikationer af miljøpræstationer og andre instrumenter.

 

Bæredygtigt forbrug og produktion

Miljørådet gentager at fremme af bæredygtigt forbrug og produktion er en nøgleudfordring for EU og at økonomisk vækst skal yderligere afkobles fra negative miljøeffekter.

Rådet hilser EU-kommissionens intention om at præsentere ”Handlingsplanen for bæredygtigt forbrug og produktion” og ”Handlingsplanen for bæredygtig industripolitik” som en pakke i 2008 velkomment. Rådet forventer at handlingsplanen vil indeholde konkrete initiativer som reduktion af negative miljøeffekter ved at give en ny ramme for design af produkter og etablering af favorable markedsbetingelser for miljøvenlige teknologier, produkter og services, sætte mål for forbedring af ressourceeffektiviteten og samtidig fremme bæredygtige forbrugs- og produktionslivsmønstre.

Rådet inviterer Kommissionen til at præsentere sin meddelelse om Grønne Offentlige Indkøb, og opfordrer Kommissionen til at udforske muligheden for at fastsætte mål, som skal gøre EU i stand til at nå målsætningen om, at EU gennemsnittet for offentlige grønne indløb senest i 2010 svarer til resultaterne i medlemsstater med de bedste resultater og til at etablere en formel proces, hvor der skal identificeres kriterier for grønne offentlige indkøb og monitorering.

 

Bedre Regulering

Rådet byder den anden strategiske vurdering af Bedre Reguleringsinitiativet velkomment, og understreger at bestræbelserne på at reducere de administrative byrder på EU og nationalt niveau ikke kun skal reducere unødvendige omkostninger for erhvervslivet, men også fremme en mere effektiv opnåelse af miljømålsætninger gennem streamlining af processer for implementerings- og håndhævelsesmyndigheder. Rådet opfordrer derfor EU-Kommissionen og medlemslandene til at øge opmærksomheden på implementeringsmål i deres konsekvensanalyser af ny lovgivning.

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelsen af de integrerede retningslinier og Fællesskabets Lissabon-program for den kommende cyklus 2008-2010. Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.

 

4.  Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. konsekvenser for Danmark

 

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslag til rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser: Forslag til rådskonklusioner forventes ikke at medføre direkte statsfinansielle, kommunaløkonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet konklusionerne angiver prioriteter for de kommende års indsats inden for allerede eksisterende mål og tiltag. Hvis konklusionerne fører til nye forslag til direktiver el.lign. vil de eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges. 

Konklusionerne vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveau: Konklusionerne har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. I det omfang meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el.lign. kan disse have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

 

6. Høring

Rammenotat om forslag til rådskonklusioner har været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig høring den 13. februar 2008, hvor der alene er indkommet bemærkninger fra Det Økologiske Råd.

RÃ¥det anfører, at Danmark bør arbejde for, at det i konklusionernes klimadel udmeldes: At EU´s reduktionsmÃ¥l i 2020 bør være 30 %, uanset om der opnÃ¥s en global aftale; At der i VE reguleringen ikke stilles krav om 10 % biofuels i 2020, da de foreslÃ¥ede certificeringskriterier ikke er tilstrækkelige til at sikre bæredygtighed; At der bør sikres en lineær udbygningstakt for VE; At der egentlige indskrives sanktionsmuligheder overfor lande, som ikke nÃ¥r deres VE-mÃ¥lsætninger; At der med forskellige instrumenter, herunder økonomiske incitamenter, sikres større og tidligere momentum i udbygningen af VE, samt at der sættes større fokus pÃ¥ energispareindsatsen i EU.

Rådet anfører endvidere, at Danmark i konklusionernes miljøteknologidel bør arbejde for en udmelding om, at gennemførelse af miljøteknologihandlingsplanen forudsætter anvendelse af påbud eller økonomiske virkemidler, samt at Danmark overfor konklusionernes afsnit om bæredygtigt forbrug og produktion arbejder for bestemmelser, som fastslår påbud og økonomiske virkemidler som nødvendige for at realisere effektive offentlige grønne indkøb.

 

7. Forhandlingssituationen

Der indledes forhandlinger om formandskabets forslag til miljørådets bidrag til DER’s forårstopmøde i rådsarbejdsgruppen (miljø) den 8. februar.

Der var generel støtte til formandskabets forslag til konklusioner, men også en række forslag til forbedring. En række af disse forslag handlede om at konklusionerne som minimum skal være på niveau med tidligere beslutninger.

I forhold til afsnittet om klimaforandringer og energi vedrørte hovedsynspunkterne behovet for en global international aftale og tidsplan for vedtagelse af klima- og energipakken i forhold til denne. EU’s lederskab, hensynet til nationale forhold i opnÃ¥elsen af mÃ¥lene, inddragelse af CO₂ lagring og carbon leakage.

I forhold til afsnittet om biodiversitet var der forslag om at omtale genetiske ressourcer og adgang til disse.

Der blev endvidere stillet forslag om mere konkrete beskrivelser af den miljøteknologiske indsats ligesom der var forslag om at indbefatte et europæisk ”top-runner” program i konklusionsteksten. Kommissionen var generelt ikke positive overfor forslag som opfordrede Kommissionen til yderligere initiativer.

Der var generel støtte til afsnittet om bæredygtigt forbrug og produktion. Der var et forslag om at inkludere en tekst om at mindske Europas afhængighed af naturressourcer og fossile brændstoffer for derigennem at afkoble de negative påvirkninger af miljøet fra den økonomiske vækst. Flere lande gav støtte til intentionen i forslaget.

 

 8. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen hilser formandskabets forslag til rådskonklusioner velkomment og er generelt enig i, at Miljørådet i forhold til DER prioriterer klimaforandringer og energi, biodiversitet, miljøteknologi, bæredygtig forbrug og produktion og bedre regulering.

Regeringen finder i forhold til klimaforandringer og energi, at konklusionerne ikke må være mindre ambitiøse end tidligere beslutninger, og finder, at idet Rådet anerkender hidtidige fremskridt i forhandlingerne, er det vigtigt at få en vellykket forhandlingsproces frem mod COP 15 i København.

Regeringen finder, at Rådet må træffe beslutning om alle de centrale elementer i klima- og energipakken i 2008 med henblik på endelig vedtagelse af pakken i begyndelsen af 2009.

Regeringen støtter at målsætningerne fra DER i marts 2007 som udmøntet i klima- og energipakken, skal nås, idet den hidtidige indsats inden for udbygningen af vedvarende energi anerkendes og den miljømæssige integritet sikres.

Regeringen mener, at nærværende rÃ¥dskonklusioner bør reflektere rÃ¥dskonklusionerne fra oktober 2007 f.s.v.a. nødvendigheden af, mindst at halvere de globale drivhusgasudledninger i 2050 i forhold til 1990 (for EU og andre industrilande 60-80 %).

Regeringen er tillige enig i formandskabets udkast til konklusioner vedrørende biodiversitet. Regeringen finder, at konklusionerne bør udtrykke støtte til, at der udvikles et internationalt regime under Biodiversitetskonventionen om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling senest i 2010.

For så vidt angår miljøteknologi finder Regeringen, at teksten bør være mere fremadrettet og anerkende de fremskridt, der er sket på området siden vedtagelsen af EU’s handlingsplan for miljøeffektiv teknologi. Danmark finder, at der i de kommende år bør sættes mere fokus på udvikling af miljøeffektive landbrugsteknologier, og miljøregulering som driver for innovation og brug af miljøeffektiv teknologi. Regeringen finder, at Kommissionen bør reflektere dette i den kommende strategi for eco-innovation og de kommende handlingsplan for bæredygtig forbrug og produktion og industripolitik. Regeringen er positiv overfor et evt. europæisk forslag om et top-runner program og finder det skal ses i sammenhæng med det nyligt iværksatte ”Lead Market Initiative”.

Regeringen er enig i udkastets formuleringer om bæredygtig forbrug og produktion og er positiv overfor forslaget om at inkludere en tekst om at mindske Europas afhængighed af naturressourcer og fossile brændstoffer for derigennem at afkoble de negative påvirkninger af miljøet fra den økonomiske vækst.

Regeringen er enig i formandskabets udkast vedrørende bedre regulering. Regeringen kan støtte forslaget om at inkludere en tekst om at bestræbelserne på at reducere de administrative omkostninger ikke må have negative effekter på bevarelsen af EU’s aquis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Punkt 3

 

Forberedelse af den 9. partskonference under Biodiversitetskonventionen 19. 30. maj 2008 i Bonn. 5627/08

 

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

Nyt notat

 

Resumé

Rådskonklusionerne fastlægger EU's holdninger til de væsentligste dagsordenspunkter på Biodiversitetskonventionens 9. partskonference i Bonn 19. – 30. maj 2007 (COP) og skal ses i sammenhæng med rådskonklusioner om forberedelsesprocessen til COP9 vedtaget 29, juni 2007. Rådet retter fokus mod sammenhængen mellem biodiversitet og klimaændringer, specielt i forhold til skove, behovet for et internationalt regime for adgang til og udbyttedeling fra genetiske ressourcer, behovet for bedre beskyttelse af biodiversitet i havet, nødvendigheden af at videreføre arbejdet med netværk af beskyttede områder på globalt, regionalt og nationalt niveau, samt vigtigheden af at erhvervslivet involveres mere i indsatsen for biodiversitet.    

 

1.      Status

Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge EU’s holdninger på Biodiversitetskonventionens 9. partskonference i Bonn 19. – 30. maj 2007 (COP 9). Rådskonklusionerne ventes vedtaget på Rådsmødet (miljø) 3. marts 2008. Der er ikke tidligere oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om dette sæt rådskonklusioner.              

 

Den 28. juni 2007 vedtog Rådet et sæt mere omfattende rådskonklusioner til brug for EU’s forberedelse af COP 9. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om dette sæt rådskonklusioner den 18. juni 2007. Der er generel forståelse for, at det tidligere sæt rådskonklusioner fortsat har gyldighed, og at det foreliggende sæt rådskonklusioner derfor har karakter af ekstrakt og opdatering af rådskonklusionerne af 28. juni 2007.

 

2.      FormÃ¥l og indhold

Rådet understreger, at synergi mellem klima- og biodiversitetspolitik, beskyttede områder - herunder særligt udpegning af beskyttelsesværdige naturtyper i havområder uden for national jurisdiktion - samt forhandlingerne om et internationalt regime om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling, skal være EU’s prioriterede emner for COP 9.

 

Rådet opfordrer kraftigt til et tættere samarbejde på alle niveauer med de to andre Rio-konventioner og de øvrige biodiversitetsrelaterede konventioner. Det gælder ikke mindst i forhold til arbejdet under klimakonventionen med at reducere CO2 fra afskovning og skovforringelse med det formål at skabe maksimalt fælles udbytte af indsatsen for klima og biodiversitet.

 

Vigtigheden af at implementere konventionens arbejdsprogram om beskyttede områder understreges som et middel til at opfylde målene om et globalt netværk af beskyttede områder inden 2010 på land og 2012 til havs. I den forbindelse understreges behovet for økonomisk og teknisk bistand til at etablere og forvalte beskyttede områder. Rådet tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at deltage i det såkaldte ”Life Web-initiativ, der har til formål at matche konkrete ønsker fra de enkelte lande om at udpege beskyttede områder med frivillige bidrag fra donorer herunder både private og offentlige.

 

Rådet opfordrer COP 9 til at vedtage et sæt kriterier for at identificere havområder, der har behov for beskyttelse og på den måde fremme udviklingen af en international aftale under FN til beskyttelse af biodiversitet i havområder udenfor national jurisdiktion.

 

Med bekymring noterer Rådet sig, at det ifølge UNEP’s miljøtilstandsrapport Global Environmental Outlook 4 stadig står dårligt til med den globale biodiversitet. Med kun to år til at opfylde 2010-målet anmodes medlemsstaterne og Kommissionen om at annoncere særlige nationale indsatser til gavn for biodiversiteten inden 2010 på ministerdelen af COP 9.

 

Rådet hilser resultat af det 6. møde i arbejdsgruppen om adgang til genetiske ressourcer 21. – 25. januar 2008, om udvikling af et internationalt regime på området, velkommen. Man udtrykker på ny åbenhed overfor yderligere tiltag, herunder juridisk bindende regler for at sikre, at brugere af genetiske ressourcers overholder oprindelseslandenes regler om forudgående samtykke og gensidigt aftalte vilkår. Samtidig kæder man sådanne tiltag sammen med udvikling af minimumstandarder for disse regler i oprindelseslandenes lovgivning. Formålet hermed er at sikre gennemskuelighed og retlig sikkerhed for brugerne.

 

Rådet understreger, at erhvervslivet har en meget vigtig rolle i konventionens udmøntning, Man hilser det velkomment, at Portugal afholdt en højniveau-konference om erhvervsliv og biodiversitet i november 2007, som har givet grundlag for udvikling af et EU ”Business and Biodiversity”-initiativ.  Rådet opfordrer til øget opmærksomhed om de konkurrencemæssige fordele, som kan opnås gennem beskyttelse af biodiversitet og til øget brug af markedsorienterede virkemidler.

 

COP 9 opfordres til at vedtage en strategi for ressourcemobilisering og alle donorer, såvel statslige som private, opfordres til at give yderligere økonomiske bidrag til udmøntning af konventionen gennem innovative mekanismer og nye finansieringskilder herunder betaling for økosystemydelser.

 

Rådet fremhæver på ny behovet for bedre sammenhæng mellem politik og forskning og finder, at konsultationsprocessen om behovet for en international videnskabsmekanisme for biodiversitet (IMoSEB) har ydet et væsentligt bidrag til denne forståelse.  En sådan mekanisme skal vurderes i sammenhæng med en eventuel opfølgning af den globale miljøtilstandsrapport ”Millennium Ecosystem Assessment”.

 

Rådet fremhæver den stigende trussel, invasive arter udgør for biodiversitet og understreger behovet for at identificere mangler og uoverensstemmelser i den internationale regulering på dette område. Man understreger på ny, at der er behov for en EU-strategi for invasive arter og et effektivt ”early warning”-system.

 

Der udtrykkes dyb bekymring over tabet af biodiversitet i landbruget og følgerne heraf for fødevareproduktion, men også vilje til handling, som kan stoppe tabet, fremme fødevaresikkerhed samt forberede ernæringstilstanden og udviklingen i landdistrikterne. FAO’s globale handlingsplan for dyregenetiske ressourcer hilses velkommen.

 

Rådet opfordrer konventionens parter til at tage FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder i betragtning i forbindelse med arbejdet under konventionen om oprindelige folks viden og genetiske ressourcer.  

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget

 

4.  Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har ikke konsekvenser for Danmark. Afhængig af dets endelige udformning vil det internationale regime om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling, som der forhandles om frem til 2010, kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser for EU og Danmark.

 

6. Høring

Forslaget har ikke været udsendt til høring.

Sagen har den 6. februar 2008 været forelagt specialudvalget for miljøspørgsmål. På mødet fremkom følgende bemærkninger.

 

Nepenthes tilkendegav støtte til, at der fokuseres på at skabe sammenhæng mellem konventionerne. Foreningen tilkendegav desuden støtte til, at FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder i videst muligt omfang afspejles i biodiversitetskonventions arbejde med relation til oprindelige folk. Foreningen tilkendegav undren over, at skove ikke fremhæves som et selvstændigt prioriteret område. Vedrørende ulovligt tømmer fremhævede foreningen, at Biodiversitetskonventionen kan medvirke til at dæmme op for de klimaproblemer, ulovlig tømmerhugst skaber. I forhold til nationale virksomheder, som beskæftiger sig med tømmer, ønsker foreningen ikke, at konventionen kan blive en syltekrukke. For så vidt angår beskyttede områder fremhævede foreningen behovet for, at EU sikrer øget økonomisk støtte i form af flere donorer. Endelig bemærkede foreningen vedrørende regelsættet om adgang til genetiske ressourcer (ABS), at regeringen bør støtte, at regelsættet bliver juridisk bindende. Samtidig opfordrede foreningen til, at det i lyset af den seneste udvikling i Geneve snarligt overvejes nærmere, hvordan ABS-regimet mere præcist skal sammensættes.

 

Danmarks Naturfredningsforening tilkendegav støtte til linien i den kommenterede dagsorden, og tilkendegav, at man finder det særligt positivt, at der kommer mere fokus på beskyttelsen af havet. Foreningen tilkendegav samtidig håb om, at EU vil sikre, at europæisk landbrug ikke forårsager tab af biodiversitet.

 

Greenpeace tilkendegav overordnet støtte til Nepenthes’ synspunkter, og fremhævede behovet for, at der tilføres flere midler, hvis målene skal indfries. Særligt fremhævede organisationen desuden påvirkning fra produktion af biobrændsel.

 

7. Forhandlingssituationen

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe. Der er blandt medlemslandende generel enighed om udkastet. Der er dog ikke helt enighed om Fællesskabets holdning til det tyske såkaldte Life Web-initiativ, der har til formål at tilvejebringe midler til etablering af beskyttede områder. 

 

8. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er generelt enig i udkastet til rådskonklusioner som genbekræfter Rådets konklusioner fra 28. juni 2007. Regeringen henholder sig til de tidligere konklusioner og kan støtte, at de opdateres mht. prioriteter for EU’s indsats.

 

Klimakonventionens COP 13 på Bali satte fokus på afskovningens bidrag til drivhusgasudledningerne og skabte grundlag for, at skove vil indgå i en post-2012 klimaaftale. For at få skabt yderligere momentum i skovindsatsen vil regeringen bidrage til, at der bliver skabt større opmærksomhed om det enorme potentiale for synergi og sidegevinster i forhold til biodiversitet og udvikling.

 

Regeringen støtter, at der udvikles et internationalt regime om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling senest i 2010. Regeringen støtter i den forbindelse, at tiltag til at understøtte overholdelse af oprindelseslandenes regler om forudgående samtykke og aftalte vilkår kædes sammen med, udvikling internationale minimumstandarder for oprindelseslandenes nationale adgangslovgivning, så der skabes gennemsigtighed og retlig sikkerhed for brugerne. Regeringen mener, at COP 9 skal identificere de væsentligste elementer, der skal indgå i det internationale regime og fastlægge forhandlingsprocessen frem til 2010.

 

Regeringen stiller sig umiddelbart positiv, og vil nærmere overveje sin stillingtagen til det tyske Life Web-initiativ om frivillig økonomisk støtte til beskyttede områder

 

Regeringen støtter, at FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder fra 2007 i videst muligt bliver afspejles i Biodiversitetskonventionens arbejde med relation til oprindelige folk.

Punkt 4

 

Formandskabets udkast til Rådets konklusioner i forbindelse med forberedelsen af partskonferencen/partsmødet (COP/MOP 4) under Cartagena-protokollen om biosikkerhed (Bonn, 12. maj til 16. maj 2008).

 

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

Nyt notat

 

Resumé

Formandskabet har den 21. januar 2008 udsendt et forslag til Rådets konklusioner forud for partskonferencen/partsmødet (COP/MOP 4) under Cartagena-protokollen om biosikkerhed, der afholdes i Bonn fra den 12. maj til den 16. maj 2008. Konklusionerne er sat på dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008 med henblik på vedtagelse.

 

Formålet med konklusionerne er at sikre et fælles grundlag for medlemsstaternes deltagelse i den forestående partskonference/partsmøde under Cartagena-protokollen. I forhold til dagsordenen for partsmødet fremhæves i konklusionerne de mål, der bør opnås på en række prioriterede emner, hvilket først og fremmest vil sige arbejdet med en beslutning om internationale regler og procedurer for ansvar og erstatning og genopretning (liability and redress) af skade som følge af grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

 

1. Status

Formandskabet har den 21. januar 2008 udsendt et forslag til Rådets konklusioner forud for partskonferencen/partsmødet (COP/MOP 4) under Cartagena-protokollen om biosikkerhed (herefter Cartagena-protokollen), der afholdes i Bonn fra den 12. maj til den 16. maj 2008.

 

Konklusionerne er sat på dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008 med henblik på vedtagelse.

 

Cartagena-protokollens artikel 27 indeholder et krav om, at det første partsmøde skal fastsætte en proces til udarbejdelse af regler og procedurer for ansvar for og genopretning af skader forårsaget af grænseoverskridende handel med GMO’er. Processen skal efter artiklen være afsluttet efter 4 år, dvs. på det fjerde partsmøde i 2008.

 

På miljørådsmødet den 28. juni 2007 vedtog rådet rådsbeslutninger om fællesskabets deltagelse i forhandlingerne om internationale regler og procedurer vedrørende ansvar og erstatning under Cartagena-protokollen. Heri blev det vedtaget at give Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlingerne for EU i forhold under fællesskabskompetence, mens forhandlingerne videreføres som hidtil i spørgsmål, hvor der er delt kompetence.

 

2. Formål og indhold

 

Formålet med konklusionerne er at sikre et fælles grundlag for medlemsstaternes deltagelse i den forestående partskonference/partsmøde under Cartagena-protokollen.

I forhold til dagsordenen for partsmødet fremhæves i konklusionerne de mål, der bør opnås på en række prioriterede emner.

 

Først og fremmest nævnes arbejdet med en beslutning om internationale regler og procedurer for ansvar og erstatning og genopretning (liability and redress) af skade i forbindelse med grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

 

Rådet opfordrer til, at der på COP/MOP 4 træffes beslutninger om internationale regler og procedurer for ansvar og erstatning og genopretning for skade i forbindelse med grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

 

Rådet finder desuden, at disse beslutninger følger forhandlingsdirektivet om fællesskabets deltagelse i forhandlingerne om internationale regler og procedurer vedrørende ansvar og erstatning under Cartagena-protokollen om biosikkerhed som Rådet vedtog den 28. juni 2007. Heri lægges der op til en COP/MOP beslutning, der ikke er juridisk bindende for protokollens parter, og som ikke forudsætter, at hver enkelt part tilslutter sig regler ved ratifikation.

 

Herudover opfordrer Rådet COP/MOP 4 til at tage de nødvendige skridt der resulterer i et effektivt internationalt biosikkerhedssystem:

 

a) ved at skabe forskellige muligheder for implementering af risikovurdering og risikohåndtering som bygger på de workshops som blev organiseret forud for COP/MOP 4 – specielt ved at forbedre informations og vejledningsdokumenter.

 

b) ved at opnå et klart billede af de internationale bestræbelser på at etablere standardiserede procedure for prøvetagning og analyse af levende genetisk modificerede organismer og protokollens potentielle roller på dette område

 

c) ved at fremme forskning om den socioøkonomiske påvirkning af levende genetisk modificerede organismer for yderligere forståelse af dette emne – særlig i relation til de oprindelige folk, lokalsamfundene og bevaringen af bæredygtig brug an den biologiske mangfoldighed.

 

d) ved at medvirke til videre udvikling af Biosafety Clearing House (BCH) som er væsentlig for implementering af protokollen ved at fremme gennemsigtighed og nem adgang til biosikkerhedsrelateret information

 

e) ved at enes om et realistisk budget i overensstemmelse med de vedtagne prioriteter og arbejdsprogrammet for protokollen og ved at sikre effektive og ansvarlige finansielle mekanismer og ressourcer til at understøtte kapacitetsopbygnings projekter. EU søger i den forbindelse forsikringer fra GEF om, at introduktionen af Ressource Allokation Framework (RAF) på ingen måde vil forhindre parters adgang til finansiering. Der er således her ikke tale om nye finansieringskilder udenfor GEF.

 

Til slut understreger RÃ¥det vigtigheden af kapacitetsopbygning for en effektiv implementering af protokollen.

 

Udarbejdelsen af fælles EU positioner på disse områder foregår i den internationale arbejdsgruppe i Bruxelles hvor formandskabet har fremlagt en række forslag til positionspapirer.

 

Jf. Rådets beslutning af 28. juni 2007 vil Kommissionen på partskonferencen føre forhandlingerne på vegne af Det Europæiske Fællesskab for så vidt angår forhold under fællesskabskompetence. Mht. spørgsmål, hvor der er delt kompetence, skal medlemsstaterne og Kommissionen arbejde tæt sammen under forhandlings-processen med henblik på at sigte mod enighed i den internationale repræsentation af Det Europæiske Fællesskab.

 

3. Europaparlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Konsekvenser for Danmark

En vedtagelse af konklusionerne har hverken juridiske, økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

 

6. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring.

 

På EU-specialudvalgsmøde for miljø den 6. februar fremkom følgende bemærkning:

 

Greenpeace spurgte til logikken bag at støtte et ikke-juridisk bindende system for ansvar og erstatning og genopretning for skader i forbindelse med grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

 

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har endnu ikke været til forhandling i Rådet og er sat på dagsordenen til vedtagelse på Rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008.

 

8. Regeringens foreløbige holdning

Danmark er enig i den prioritering af emner på COP/MOP 4 som fremgår af udkastet til Rådskonklusionerne.

 

Danmark er således enig i, at det er vigtigt, at der på COP/MOP 4 træffes beslutninger om internationale regler og procedurer for ansvar og erstatning og genopretning (liability and redress) for skader forårsaget af grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

 

Danmark kan støtte EU’s forslag, hvorefter regler og procedurer for ansvar og genopretning får form af en partsmøde-beslutning og ikke en retligt bindende protokol. Dette begrundes med, at det vil være hurtigere at implementere, og man vil have et – ikke-bindende – ensartet regelsæt, der gælder for alle Parterne til Cartagena-protokollen.