MILJØMINISTERIET                                                                     5. december 2007

EU-koordinationen

 

Samlenotat FMPU & Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007

(Miljødelen)

 

 

1.	Forslag til jordrammedirektiv Politisk enighed                                                                      Â	Side 2
2.	Midtvejsrapport for handlingsplan om sundhed og miljø Vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner                                                                                                                                                        Â	Side 20

 

Punkt 1

 

Kommissionens Temastrategi for jordbundsbeskyttelse samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden og ændring af direktiv 2004/35 (direktiv om miljøansvar)

KOM (2006) 232

 

- Politisk enighed

 

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. september sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet. Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer på miljøproblemer, som følge af jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold af salte, jordpakning samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder rammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

 

Direktivet foreslår et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandene opstilles nationale strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs. kortlægning af risikoområder for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier og udarbejdelse af indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan for indsatsen. De enkelte medlemsstater fastsætter selv ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde af indsatsprogrammerne.

 

Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den nuværende jordforureningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet. Direktivets forslag om kortlægning vil desuden betyde et øget krav om forureningsundersøgelser, som dog i stor udstrækning vil kunne dækkes af undersøgelser i forbindelse med statusrapporten.

 

Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder, som ikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for ændring af dansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i Danmark beror på en faglig analyse.

 

1.      Status

Kommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse den 23. oktober 2006.

 

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.

 

Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 og Europaudvalg den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20. februar.

 

 

2.      FormÃ¥l og indhold

Temastrategien

Med temastrategien udmønter Kommissionen forpligtelsen i EU´s 6. miljøhandlingsprogram til at opstille en temastrategi om jordbundsbeskyttelse.

 

Kommissionen anfører, at formålet med strategien er at beskytte jord og bevare jordens kapacitet til at opfylde sine miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner.

 

Strategien begrundes med, at nedbrydning af jord er et alvorligt problem i Europa, som forårsages eller forstærkes af menneskelig aktivitet så som uhensigtsmæssig land- og skovbrugsmæssig praksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse og konstruktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab af frugtbarhed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at opfylde en række funktioner. Nedbrydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet og klimaforandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og true fødevare- og fodersikkerheden.

 

Strategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget indeholder strategien supplerende initiativer, som vedrører:

·                    Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.

·                    Behov for øget viden inden for visse omrÃ¥der af jordbeskyttelse gennem forskning støttet af Fællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

 

Jordrammedirektivet

Direktivforslaget fokuserer på områderne:

·                    Jordforurening

·                    Erosion (forÃ¥rsaget af vand eller vind)

·                    Tab af organisk materiale

·                    Jordpakning (jorden er presset sammen, f.eks. pÃ¥ grund af tunge maskiner)

·                    Tilsaltning (forhøjet niveau af diverse salte i jorden)

·                    Jordskred

·                    Arealbefæstning (nÃ¥r der placeres huse, veje, etc. pÃ¥ jord)

 

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over for jordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning, tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra arealbefæstning, at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af disse elementer udgør en risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsatsprogrammer/strategier, som redegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstaltninger, og hvordan indsatsen påregnes finansieret.

 

Jordforurening

For så vidt angår jordforurening, skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre rimelige, men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger for at begrænse tilførsel af farlige stoffer til jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptionelle naturfænomener.

 

Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over forurenede grunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbejdelse af statusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.

 

Liste over forurenede grunde

Direktivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådant niveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.

 

Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dette betyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand og/eller overfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra jorden og nu primært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet af direktivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.

 

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:

·                    Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.

·                    Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forurene jord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget for den nationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 Ã¥r fra implementeringsdatoen og derefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over potentielt forurenede grunde (liste 1) er offentlig.

·                    Undersøge koncentrationsniveauer pÃ¥ de grunde, der indgÃ¥r i oversigten over potentielt forurenede grunde.

·                    PÃ¥ de grunde, hvor koncentrationen er sÃ¥ledes, at medlemsstaterne vurderer, at forureningen kan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der foretages risikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet og optages pÃ¥ en liste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ikke nærmere kriterier for, hvad der forstÃ¥s ved en jordforurening. Risikovurderingsdelen er sÃ¥ledes overladt til medlemsstaterne. Forslaget Ã¥bner dog mulighed for, at Kommissionen ved komitéprocedure kan vedtage fælles kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening, hvis det efter informationsudveksling om medlemslandenes risikovurderingsmetoder vurderes at være behov for at harmonisere disse.

·                    Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde:

o       5 Ã¥r for mindst 10 % af grundene,

o       15 Ã¥r for mindst 60 % af grundene og

o       25 Ã¥r for de resterende grunde.

·                    Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revideres mindst hvert 5. Ã¥r.

 

En National Oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering af oprydning

Forslaget om at udarbejde en national oprydningsstrategi indebærer, at medlemsstaterne skal:

·                    Sikre, at grunde pÃ¥ listen over forurenede grunde (liste 2) ryddes op, enten i form af fjernelse, kontrol, indeslutning eller reduktion af forureningen, idet der tages hensyn til nuværende og godkendt fremtidig brug, sÃ¥ grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

·                    Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde pÃ¥ listen (liste 2), hvor der ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller ikke kan ”formÃ¥s at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler princippet”.

·                    Udarbejde en ”National Oprydningsstrategi”, der minimum indeholder oprydningsmÃ¥lsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den største risiko for menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt en angivelse af de budgetmidler, der er afsat til formÃ¥let. NÃ¥r indeslutning eller naturlig nedbrydning anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjort senest 8 Ã¥r efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. Ã¥r.

 

Ændring af miljøansvarsdirektivet

Kommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøskader, hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstaternes forpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direktiv. Det vil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”Nationale Oprydningsstrategi”.

 

Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter

Direktivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende køber skal udarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.

 

Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af medlemsstaten, og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendelsen, en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte metoder, der gør det muligt at fastsætte disse koncentrationsniveauer.

 

Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred

For så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred), skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde programmer med passende foranstaltninger.

 

Udpegning af risikoarealer

Risikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identificere risikoarealer (kun hvis der er nogle i medlemsstaten). Områderne skal identificeres med udgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver ikke specifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemsstaterne.

 

Programmer med foranstaltninger i risikoarealerne

Programmerne skal indeholde:

·                    MÃ¥l og passende foranstaltninger til at reducere risikoen i disse arealer,

·                    Tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne,

·                    Estimat af allokeringsbehov af private og offentlige midler til at finansiere foranstaltningerne, og

·                    Beskrivelse af, hvorledes foranstaltningerne vil blive gennemført, og hvorledes de vil bidrage til at nÃ¥ de miljømæssige mÃ¥lsætninger.

 

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af foranstaltningerne tage passende hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af foranstaltningerne. Medlemsstaterne skal sikre, at foranstaltningerne er cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gennemføre konsekvensvurderinger, herunder cost-benefit analyser forud for at programmet introduceres.

 

Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anvendelse senest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert 5. år.

 

Arealbefæstning

Arealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorlige konsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.

Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducere befæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, så jordfunktioner så vidt muligt bevares.

 

Andre elementer i direktivforslaget

Kommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse i sektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner og at medlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

 

I Kommissionens forslag er der pligt til integration af jordbeskyttelse ved udviklingen af sektorpolitikker, der kan forværre eller modvirke jordforringelsesprocesser.

 

Platform for informationsudveksling

Kommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform for informationsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer, hvor der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning eller jordskred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.

 

Opmærksomhedsskabende foranstaltninger

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passende foranstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosystemers overlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.

 

Rapporteringsforpligtelser

Resultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde, listen over forurenede grunde samt den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal rapporteres til Kommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. år herefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identificere risikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år fra implementeringen og derefter hvert 5. år.

 

Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget om henholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger til Kommissionen.

 

3.      Europa-Parlamentets udtalelser

 

4.      Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet som supplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekter for andre områder af EU´s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaområdet. Visse typer jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter, såsom jorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening af grænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbindelse med produkter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt afhængigt af nationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale regulering indebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt med de meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne, finder Kommissionen, at forslaget til rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen kan på dette grundlag tilslutte sig Kommissionens vurdering.

 

5.      Konsekvenser for Danmark

 

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Forurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord[1], jordforureningsloven.

I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af amterne, som ligeledes har ansvaret for en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord. Pr. 1. januar 2007 overgår disse opgaver til regionerne.

 

Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for den miljøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer er viden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.

 

Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end det kortlægningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstillede minimumsliste over potentielt forurenende aktiviteter. Forslaget indebærer imidlertid, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde, end der kræves i den danske jordforureningslov.

 

Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges grunde, hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vidensniveau 1. I 2. fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kortlægning på vidensniveau 2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2, hvis de ligger inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser, og grunde, hvor forureningen truer grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Danmark er ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006 vedtagne ændring af jordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring 2016.

 

Da direktivforslaget foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk analyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter, som er med på direktivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående end jordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, at jordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføre forureningsundersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.

 

 

Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal være undersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse af forslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt.

 

Kravene om offentliggørelse og 5 årlig revision af listen over forurenede grunde forventes ikke at have betydning for Danmark, idet der allerede i dag er en offentlig liste, som ajourføres løbende.

 

Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes i den kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

 

Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre oprydning af grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere oprydningen, allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.

 

Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal prioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed, er i overensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker både på grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områder med særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg, hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikkevandet kan true menneskers sundhed.

 

 

I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen over forurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuværende brug (som i Danmark) og godkendt fremtidigt brug. Den danske jordforureningslov har imidlertid en bestemmelse om, at amterne og efter kommunalreformen kommunerne i samarbejde med regionerne skal give tilladelse, før en kortlagt ejendom kan ændre arealanvendelse til en anvendelse, der ligger inden for lovens indsatsområder. I forbindelse med sådanne tilladelser vil der typisk blive stillet vilkår, der tager højde for den ændrede arealanvendelse. Det vurderes derfor, at direktivets forslag om også at omfatte godkendt fremtidig brug ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlig nyskabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg af grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, skal sørge for, at der udarbejdes en statusrapport til den anden part i handlen og til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde. Gennemføres forslaget, vil det betyde, at jordforureningsloven skal ændres, således at der etableres en autorisationsordning for udstedelse af statusrapporter vedrørende grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet.

 

Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom vil således skulle afklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vide, om der er pligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.

 

Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimum indeholder historiske oplysninger om anvendelsen, en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

 

Direktivforslagets krav om statusrapport ved salg nødvendiggør ikke en ændring af lov om omsætning af fast ejendom, men reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres med regler om statusrapporten.

 

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementer

Direktivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at medføre behov for ændring af dansk lovgivning.

 

 

Forslagets økonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensvurdering

Kommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og forslaget til rammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerheder, at opgøre de samfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i alt 38 mia. euro årligt for EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sundhedsomkostninger, omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab på forurenede arealer og deres omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været muligt at skønne over omkostninger, der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til befæstelse og jordpakning.

 

Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere, potentielt forurenede grunde til at udgøre ca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse grunde vurderes til at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlægning af risikoarealer for erosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro om året for EU 25. Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en national oprydningsstrategi for forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger med direktivforslaget besluttes af medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scenarier for oprydningsindsatsen vurderer Kommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne levere fordele, ”som langt overgår omkostningerne”.

 

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Ifølge direktivforslaget skal der gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk analyse af alle grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter.

 

Da jordforureningsloven forudsætter, at der kun skal gennemføres forureningsundersøgelser, inkl. kemiske analyser på de ejendomme, som ligger inden for lovens indsatsområde, vil direktivforslaget betyde, at der som udgangspunkt skal gennemføres ekstra forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på ca. 15.000 ejendomme i perioden fra 2016 og frem til ca. 2035 (25 år fra direktivets implementeringsdato – her skønsmæssigt ansat til 2010). Sådanne undersøgelser vurderes på baggrund af analyser foretaget i forbindelse med Miljøministerens redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om jordforureningsloven i december 2003 at koste ca. 39.000 kr. stykket. Samlet set ville dette isoleret set medføre en statsfinansiel meromkostning på ca. 600 mio. kr., som vil skulle afholdes i perioden fra 2016-2035, svarende til 30 mio. kr. årligt. Imidlertid vurderes en væsentlig del af disse udgifter at kunne dækkes af private interessenter i kraft af direktivforslagets krav om udarbejdelse af en statusrapport ved køb og salg (se nedenfor), således at den årlige statsfinansielle merudgift vil kunne reduceres til i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt.

 

 

Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningslinier for oprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeriet og de kommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden for jordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en national oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligere omkostninger for Danmark.

 

Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 320 mio. kr. årligt til finansiering af den offentlige undersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.

 

Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, skal udarbejdes en statusrapport af enten køber eller sælger indebærer, at udgiften til gennemførelse af forureningsundersøgelser på disse grunde vil skulle bæres af køber/sælger som en del af ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af den kompetente myndighed.

 

I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med købs-/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse med byudviklingsprojekter. I en række tilfælde kommer disse oplysninger ikke til myndighedernes kendskab. Krav om statusrapport ville betyde, at disse oplysninger vil tilgå kortlægningsmyndigheden, som derfor undgår at skulle foretage forureningsundersøgelser på de pågældende grunde. Det betyder, at de udgifter, der skal afholdes af det offentlige til forureningsundersøgelser, kan reduceres betydeligt. Udgifterne til undersøgelse af de ekstra grunde, som følger af direktivforslaget vil således i stor udstrækning skulle finansieres af private i forbindelse med salg af potentielt forurenede ejendomme. Det vurderes, jf. ovenstående, at private i forbindelse med ejendomshandler vil skulle finansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt frem til 2035. De privat finansierede undersøgelser vil også omfatte en del af de potentielt forurenede grunde, som vil skulle undersøges under den nuværende lovgivning, og dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundet med den gældende jordforureningslov.

 

Forslagets bestemmelser om jordforurening kan medføre en mindre stigning i statslige administrative udgifter, primært som konsekvens af administrationen af statusrapporten. Disse merudgifter vil kunne afholdes indenfor miljøministeriets ramme.

 

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred

Jordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af organisk stof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at det på forhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal kategoriseres som risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.

 

Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang vil kunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til de pågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau for kortlægning m.v. i Danmark.

 

 

Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelser

På det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsede administrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.

 

Erhvervsadministrative konsekvenser

 

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

 

Beskyttelsesniveau

 

I forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer forslaget en videregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser af alle grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forslaget fastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår disse undersøgelser skal være gennemført. Endelig opstiller forslaget krav om, at der ved salg af potentielt forurenede grunde skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersøgelse til de kompetente myndigheder. En vedtagelse af forslaget indebærer i disse henseender en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau.

 

6.      Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter med frist til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsrådet, Dansk Industri, Freja Ejendomme A/S og Oliebranchens Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til strategien, som refereres nedenfor.

 

Generelt

Dansk Landbrug/Landbrugsrådet (DL) mener ikke, der er brug for et jorddirektiv, idet problemerne løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og Oliebranchens Fællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jordrammedirektiv for beskyttelse af jord i EU.

 

DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource og at strategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at de danske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er tale om et minimumsdirektiv.

 

DL finder at jordbundsforholdene er meget forskellige i Europa, hvilket bl.a. har resulteret i en løs og upræcis definition af jord, og i manglende fastsættelse af fælles målsætninger, hvilket igen kan danne grundlag for vidt forskellig fortolkning og implementering af direktivets regler, som kan være i strid med reglerne om ens behandling i hele EU. Dette kan ifølge DL føre til, at staten kan blive stillet til ansvar for manglende opfyldelse af direktivet. DL mener endvidere, at der på nuværende tidspunkt mangler viden om, hvad der er god og dårlig tilstand/­udvikling, og finder, at dette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser betyder, at et evt. forslag tidligst burde stilles om 10-15 år.

 

DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tidsfrister, uddybning af hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinier for anvendelsen af cost-benefit analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget foreskriver.

 

Jordforurening

Særligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i en harmonisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specielt støtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at denne kan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede oprensninger.

 

DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at der kan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardisere oplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretages jordforureningsundersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådan undersøgelse skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår en potentielt forurenende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord og meget andet, og at beslutningen af om der skal foretages jordforureningsundersøgelser bør overlades til grundejer og køber i fællesskab.

 

DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvises til ”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og heller ikke er det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 2007.

 

7.      Forhandlingssituationen

8.      Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen er enig i, at såvel konkurrencemæssige hensyn som hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering af beskyttelsen af jord ved at opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af truslerne mod jordlaget og dets betydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.

 

For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etablere oprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både af miljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i alle medlemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.

 

Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred giver problemer i særligt Øst- og Sydeuropa. Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred har ikke noget dramatisk omfang i Danmark. Regeringen finder, at der med direktivets forslag om udpegning af risikoområder efter behov og eventuel etablering af programmer til at imødegå truslerne vil kunne skabes opmærksomhed om problemerne, så de kan forebygges eller imødegås. Dette vil formentlig i særlig grad gælde i Øst- og Sydeuropa, men også i lande, hvor problemerne har et mindre omfang, herunder eventuelt i Danmark.

 

Danmark støtter Kommissionens oprindelige forslag om at etablere en offentligt tilgængelig liste over forurenede grunde (liste 2). Danmark støtter ikke formandskabets kompromisforslag om at kravet om identifikation af forurenede grunde bør være en generel forpligtelse til at identificere forurenede grunde. Kravet bør knyttes til listen over potentielt forurenende aktiviteter i bilag II, som i Kommissionens oprindelige direktivforslag. Den metodik, Kommissionen foreslår medlemsstaterne skal følge, for at finde frem til, om en ejendom skal på listen over forurenede grunde, er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet der ifølge forslaget skal foretages kemiske analyser af alle potentielt forurenede grunde (liste 1). Regeringen finder heroverfor at kravet om kemiske analyser kun bør gøres gældende på grunde, hvor en eventuel forurening vurderes at kunne forårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. I Danmark foretager det offentlige således som udgangspunkt kun kemiske analyser på de forurenede grunde, der ligger inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. på grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser samt hvor forureningen kan true grundvandet.

Det er således Regeringens opfattelse, at direktivforslagets krav om gennemførelse af kemiske analyser bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte behovet for at gennemføre kemiske analyser af potentielt forurenede grunde.

 

Regeringen støtter endvidere, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, inkluderes i den kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

 

Regeringen kan støtte, at der fastsættes tidsgrænser for gennemførelsen af kortlægningen, som betyder en trinvis kortlægning, der skal være afsluttet senest 25 år efter direktivets implementering. Med det nuværende system med årlige bevillinger på 320 mio. kr. til det offentliges jordforureningsindsats vurderes det, at Danmark ikke vil have problemer med at opfylde de foreslåede tidsfrister.

 

Med hensyn til forslaget om udarbejdelse af en statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde er regeringen principielt tilhænger af, at der i forbindelse med salg skal være klarhed over forureningsforholdene på en ejendom. Forslaget om statusrapport vil kunne bidrage til større viden om forureningsforhold i forbindelse med salg. Der udarbejdes allerede i dag i mange tilfælde forureningsundersøgelser i forbindelse med køb og salg, særligt af erhvervsejendomme.

 

Regeringen finder, at der ligeledes i forbindelse med status rapporten kun bør stilles krav om kemiske analyser, der hvor medlemsstaten vurderer at en eventuel forurening vil kunne forårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Det er således Regeringens holdning, at direktivforslagets krav om udarbejdelse af statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte vilkår for, hvornår rapporten skal udarbejdes og krav til rapportens omfang.

 

Med hensyn til oprydningen af de forurenede grunde støtter Danmark, at det efter direktivet er medlemsstaterne selv, der fastsætter kriterierne for risikovurderingen og dermed afgør, om en grund skal opføres på listen over forurenede grunde og ryddes op. Danmark støtter endvidere, at det overlades til medlemsstaterne selv at beslutte karakteren af oprydningen og det oprydningsomfang, der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

 

Regeringen støtter derfor ikke forslaget om at åbne mulighed for ved komitéprocedure at vedtage fælles EU-kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening.  En sådan kriteriefastlæggelse vil have konsekvenser for risikovurderingen og dermed for det beskyttelsesniveau, der accepteres inden for jordforureningsområdet, hvorfor den i givet fald bør finde sted i politisk åbenhed sammen med Europa Parlamentet i fælles beslutningsprocedure.

 

Endelig støtter Regeringen den foreslåede ændring af miljøansvarsdirektivet, idet det er en logisk konsekvens af forslagets krav om en national oprydningsstrategi, at denne strategi også skal omfatte de miljøskader i form af jordforurening, som er omfattet af miljøansvarsdirektivet, men hvor forureneren ikke kan formås til at betale for oprydningen.

 

 

Punkt 2

Kommissionens meddelelse om Midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for sundhed og miljø 2004-2010

KOM (2007) 314 endelig

 

- RÃ¥dskonklusioner

 

Revideret notat

 

Resume

 

1. Status

Kommissionen sendte den 14. juni 2007 ovennævnte meddelelse til Rådet.

 

Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi fra 2003 for miljø og sundhed (SCALE), som har til formål at reducere antallet af sygdomstilfælde, der skyldes miljøfaktorer i EU, afdække og forebygge nye sundhedstrusler, og styrke EU's politiske beslutningsproces på området.

 

Kommissionen udsendte i 2004 en handlingsplan for 1. etape af strategien, som blev Kommissionens bidrag til WHO-Europa konferencen om miljø og sundhed, som fandt sted i juni 2004 i Budapest.  Planen blev præsenteret på Rådsmødet (sundhed) den 2. juni 2004 og på Rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004.

 

Næste ministermøde i WHO-Europa region om miljø og sundhed finder sted i Rom i 2009. Som bidrag til den midtvejskonference, som blev afholdt i Wien i juni 2007, har EU-kommissionen udarbejdet den nye meddelelse.

 

 

2. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at beskrive og evaluere tiltagene under handlingsplanen, at give en kortfattet beskrivelse af udviklingen på de relevante områder, f.eks. kemikalier, luft, vand og støj, og at pege på områder, som bør vises særlig opmærksomhed i fremtiden.

 

Handlingsplanen opstiller 13 foranstaltninger med særligt fokus på udvikling af integreret miljø- og sundhedsinformation, styrket forskning i miljø og sundhed og afdækning af nye problemer, revurdering og tilpasning af de risikoreducerende foranstaltninger og forbedring af kommunikationen.

 

Kommissionen konkluderede i 2006, at der allerede findes et antal EU-dækkende miljø- og sundhedsinformations- og overvågningssystemer, og at der er opstillet strategier til vurdering af miljøbelastninger. Kommissionen vurderer, at der er behov for en stærkere integration mellem de bestående systemer, for at skærpe indsatsen inden for forskning og biomonitering og for at forbedre procedurerne for dataindsamling.

 

Kommissionen har siden 2004 arbejdet tæt sammen med medlemsstater og eksperter om at forberede et EU-pilotprojekt for human biomonitering. Der er indkaldt ansøgninger til et særligt human biomoniteringsprogram under det syvende rammeforskningsprogram, hvor der fokuseres på kapacitetsopbygning, human biomoniterings fremtidige strategiske rolle og på hensigtsmæssig kommunikation om human biomonitering. Kommissionen undersøger endvidere muligheden for, at kommende human biomoniteringsaktiviteter indskrives i en allerede bestående ramme, f.eks. EU's oversigt over helbredsundersøgelser, og vil sørge for, at biomonitering knyttes til de bestående regelrammer.

 

Der er iværksat flere EF-finansierede projekter med sigte på at integrere og styrke EU's miljø- og sundhedsforskning. Målene for 2007-2010 er at analysere de indhentede resultater, at afholde workshops om målrettede miljø- og sundhedsspørgsmål til belysning af forskningsresultaterne og til afdækning af nye forskningsbehov.

 

Kommissionen har iværksat forskningsprojekter vedrørende sygdomme, forstyrrelser og eksponeringer. Forskningen har siden 2004 fokuseret på årsagerne til astma og allergi, på årsager til og mekanismer i neurologiske og immunologiske lidelser, på virkningerne af metaleksponering, fremme af forskning i sjældne kræft­former og på afdækning af, hvilken rolle vekselvirkninger mellem arv og miljø kan spille for udviklingen af kræft i højrisikogrupper. Målene for 2007-2010 er at undersøge årsagerne til miljørelaterede sygdomme og studere de langsigtede sundhedsvirkninger af eksponering for miljø­mæssige stressfaktorer.

 

Kommissionen har finansieret flere projekter for udvikling af systemer til analyse af samspillet mellem miljø og sundhed. Projekterne tager sigte på at forbedre metoder og modeller til at foretage integreret risikovurdering, og på at forbedre metoder og værktøjer til at vurdere sundhedsvirkninger og foretage cost-benefit-analyser. Målene for 2007-2010 er at analysere de politisk relevante resultater af forskningsprojekterne.

 

Kommissionen har støttet projekter, der har til formål at afdække og belyse potentielle miljø- og sundhedsfarer i relation til klimaændringer, vandkvalitet og nanoteknologi. For 2007-2010 vil klimaændringernes indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og de potentielle risici, som nanopartikler indebærer for menneskers sundhed, blive udforsket.

 

Flere aktiviteter har vedrørt indeklima. Kommissionen har udsendt grønbogen “Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan” og igangsat en høringsproces om, hvordan man bedst kan håndtere passiv rygning i EU. Kommissionen forbereder et opfølgende initiativ vedrørende røgfri miljøer til vedtagelse i 2008, og en rapport om gennemførelsen af Rådets henstilling om forebyggelse af rygning og om initiativer til at forbedre bekæmpelsen af rygning.

 

Et specielt arbejde er sat i gang vedrørende forskellige forureningsstoffer og risikoen ved anvendelse af luftfriskere. Der er gennemført målekampagner i flere europæiske byer for at overvåge indendørs/udendørs og individuelle eksponeringskoncentrationer af udvalgte stoffer, og Kommissionen angiver at man fortsat vil støtte forskning i indendørs luftkvalitet. De kommende foranstaltninger vil blive koncentreret om oplysning, udveksling af erfaringer og samordning af igangværende foranstaltninger med tilknytning til indendørs luftkvalitet.

 

Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR) vedtog i marts 2007 en udtalelse om de mulige virkninger af elektromagnetiske felter på menneskers sundhed, og Kommissionen vil fortsat støtte forskningen på området. Endvidere er der vedtaget produktstandarder, der skal sikre, at produkter, der markedsføres og tages i brug, ikke vil belaste offentligheden ud over de grænser, som anses for sikre.

 

Kommissionen angiver en række nye initiativer, der er iværksat for at mindske sundhedsrisiciene og indsamle information.  Det drejer sig bl.a. om:

-         et vandinformationssystem for Europa,

-         et forslag om revision af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen ventes at fremsætte ved udgangen af 2008,

-         et forslag til et nyt direktiv om beskyttelse af overfladevand mod forurening, som vil opstille grænser for koncentrationen i overfladevand af 41 kemiske stoffer,

-         det sidste af 'datterdirektiverne' om luftkvalitet, som indeholder mÃ¥lværdier for luftens indhold af arsen, nikkel, cadmium og benzo(a)pyren,

-         Kommissionen temastrategien for luftforurening,

-         et direktivforslag om luftkvaliteten og renere luft i Europa,

-         et forslag til en ny emissionsstandard for tunge erhvervskøretøjer (EURO VI), som forventes fremsat i 2007,

-         et forslag til ny lovgivning om industriemissioner, som forventes fremsat i 2007.

-         kviksølvstrategien fra 2005, og tilhørende forslag, der tager sigte pÃ¥ at forbyde kviksølv til visse formÃ¥l, forbyde eksport af kviksølv fra 2011 og indføre krav om sikker opbevaring af ubrugt kviksølv,

-         Kommissionens forslag, der skal forbedre proceduren for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, herunder temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider og et forslag til rammedirektiv om uddannelse af professionelle brugere, begrænsning af brugen af pesticider i visse omrÃ¥der og indleder udviklingen af relevante indikatorer.

-         den nyetablerede liste over prioriterede stoffer, der skal vurderes yderligere for hormonforstyrrende virkninger, der skal inddrages ved udarbejdelse af ny lovgivning,

-         den nye kemikalielovgivning REACH, som bl.a. indebærer at hormonforstyrrende stoffer skal omfattes af godkendelsesordningen,

-         dioxin- og PCB-strategien og forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP) og Fællesskabets gennemførelsesplan herfor, som bl.a. indeholder yderligere foranstaltninger til hÃ¥ndtering af dioxinkilderne i industrien og de private husholdninger,

 

Angående eksponering for støj og de dermed forbundne sundhedsrisici har Kommissionen i

de seneste 3 år bidraget til WHO's projekt vedrørende retningslinjer for nattestøj. Resultaterne vil blive udnyttet i Kommissionens aktiviteter i 2007 med henblik på at revurdere sundhedsvirkningerne af støj.

 

Kommissionen foreslår i en strategi og handlingsplan for nanoteknologi 2005-2009 en række konkrete skridt hen imod en "sikker, integreret og ansvarlig" udvikling, hvilket betyder, at de miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale aspekter af denne teknologi skal tages i betragtning på det tidligst mulige stadium.

 

Kommissionen angiver at man i de kommende 3 år i nært samarbejde med medlemsstaterne vil videreføre de forskellige foranstaltninger, der er opstillet i handlingsplanen. Man vil også fortsat fokusere på, at miljø- og sundhedshensyn integreres i andre sektorpolitikker, og at de mange berørte parter inddrages i processen. For at styrke EU's beslutningskapacitet på dette område vil Kommissionen gradvis optrappe indsatsen for at udnytte resultaterne af forskningsprojekterne og andre former for information og udmøntningen heraf i konkrete foranstaltninger.

 

I 2010 vil Kommissionen pege på de emner, der skal tages op i den næste runde.

 

 

3. Europa-parlamentets udtalelse

Europa-parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Konsekvenser for Danmark

Da en meddelelse ikke kan pålægge medlemslandene forpligtelser, er der ingen umiddelbare konsekvenser for Danmark.

 

6. Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

 

 

7. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe.

 

8. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og vil fortsat aktivt arbejde for at området prioriteres i EU. Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har tilkendegivet at man er indstillet på at give finansiel støtte til dansk støtte i det foreslåede biomoniteringsprogram.