MILJØstyrelsen                                                                                    15. februar 2008

Pesticider                                                                                             JL

 

 

Notat til FEU og FMPU

 

Forslag til Kommissionsdirektiver om optagelse af aktivstofferne, K-HDO, thiabendazol, thiamethoxam, IPBC og chlorophacinon på bilag I til direktiv 98/8/EC om biocid midler.

 

Kommissionen foreslår, at aktivstofferne K-HDO, thiabendazol, thiamethoxam og IPBC optages på bilag I til direktiv 98/8/EC om biocidmidler for så vidt angår produkttype 8 (træbeskyttelsesmidler), og at chlorophacinon optages på bilag I til direktiv 98/8/EC om biocidmidler for så vidt angår produkttype 14 (rodenticider).

 

Forslagene forventes at komme til afstemning i Det stående udvalg for biocidholdige produkter den 22. februar 2008. De skal vedtages i komitéprocedure efter forskriftsprocedure (1999/468/EF, art. 5).

 

Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at K-HDO, thiabendazol, thiamethoxam og IPBC må indgå som aktivstof i biocidmidler til bekæmpelse af svamp eller insekter i træ, samt at stoffet chlorophacinon må indgå som aktivstof i biocidmidler til bekæmpelse af bl.a. mus og rotter. Stofferne optages på bilag til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

 

Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne og kun mindre konsekvenser for staten og erhvervsliv. Det vurderes, at forslagene ikke har indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Regeringen agter at stemme for forslagene.