Ib Holm Holbækvej 223 4100 Ringsted |
|
Ringsted den 13. februar 2008 |
Til Folketingets Miljøudvalg.
Vedrørende brug af affaldsprodukter, som senere vil give store udgifter til det offentlige, da brugernes forsikring ikke dækker så store omkostninger.
Når man vedtager love og bekendtgørelser, så fastsætter man nogle krav til borgere og virksomheder, som kan være mindste krav eller maksimums krav. Dette sker ud fra en forudsætning af, at andre love også overholdes, og at man samtidig bruger den sunde fornuft.
Jeg vil derfor fremlægge en faktisk godkendelse fra Ringsted Kommune som viser, hvor galt det kan går, når man ikke bruger den sunde fornuft. Der er ikke tale om, at der måske kan ske et uheld, men der er tale om, hvornår det sker. Forsikringsselskaberne har i perioden 1970 til 1990 udbetalt meget store erstatningsbeløb på grund af tilsvarende sager. Forsikringsselskaber vil ikke tegne ejerskifteforsikring for f.eks. typehuse fra Johan Christensen, hvis de er opført cirka i perioden 1960 til 1975.
Jeg hører selv ind under begrebet â€det grÃ¥ guldâ€, sÃ¥ det kan jeg huske.
Jeg har valgt en sag fra Ringsted kommune, da jeg har et vist kendskab til sagen. Nøjagtig det samme foregår i mange andre kommuner.
Sagsforløb.
Den 12. december 2007 modtog Ringsted kommune en ansøgning fra RGS 90 om tilladelse til at bruge 18.259 tons affaldsforbrændingsslagger under en forventet ny gylletank, landbrugsbygning samt til brug pÃ¥ interne veje.Â
Kommunen gav tilladelse den 28. januar 2008. Tilladelsen afsluttes med â€Denne afgørelse er endelig og kan ikke pÃ¥klages til anden administrativ myndighed.†Problemet er blot, at denne tilladelse ændres om kort tid af kommunen efter klage fra bygherre, hvilket blot igen viser, at bygherrens rÃ¥dgiver samt bygherre fÃ¥r positiv særbehandling.Â
Det sjove ved den slags ansøgninger er ikke det der står, men den man ikke oplyser. Jeg vil ikke her begynde at komme med mine personlige meninger med hensyn til grundvandet. Derfor sendes en kopi til Københavns Vandforsyning, som har store interesser i området.
Under bygninger bruges altid et lag grus som kapillarbrydende lag. For at spare penge har denne bygherre valgt at bruge affaldsforbrændingsslagger i stedet for grus, da slaggerne har en negativ anskaffelsespris.
Til belysning af problemet er der vedhæftet to artikler fra fagbladet Ejendomsmægleren, nr.10 af 2003.
Direkte link til artiklerne på internettet er:
   http://www.de.dk/Bladet/Oktober+2003/Slaggehuset.htm
   http://www.de.dk/Bladet/Oktober+2003/Slaggefundament.htm
I sidstnævnte link gennemgår mæglerfaglig chef Bente Naver problematikken.
Nogle gange kan disse affaldsforbrændingsslagger efter en årrække begynde af suge fugt, og blandt andet derfor begynder at udvide sig. Dette så man især i visse typehuse, hvor gulvene begyndte at hæve sig.
I den aktuelle sag vil bygherren bl.a. bruge slaggerne under en ny gylle tank på 3.500.000 liter, altså 3½ million liter gylle.
Hvis slaggerne under en sådan gylletank begynder at udvide sig vil der komme revner i konstruktionen, og armeringsjernene angribes. Når man så på et tidspunkt har fyldt tanken helt op, så kan den bryde sammen på grund af det indvendige tryk (4,5 meter høj). Der er to vandløb tæt på, og ved et uheld ødelægges vandsystemerne for mange år. Der har engang været et lille uheld lokalt, så man kender skaderne.
Når der i dag sker en gylleforurening, så er det kun sportsfiskerne, som får erstatning. Samfundet får ingen erstatning for ødelæggelse af samfundsværdier, og områdets naturværdi ødelægges. Hertil kommer så i dette tilfælde risikoen for udryddelse af nogle sjældne orkidéer, som aldrig kan genskabes.
Under den 5847 m2 nye svinestald vil der også blive brugt slagger. En udvidelse herunder vil i bedste fald blot betyde revner i gyllekanalerne, hvorefter der vil ske en langsom og konstant nedsivning til grundvandet. Samtidig udvider slaggerne sig endnu mere på grund af det nedsivede gylle, og revnerne bliver endnu større.
Naboerne og de øvrige skatteborgere kræver, at bygherren ved en eventuel forurening betaler de faktiske omkostninger til straks genopretning af naturen. Det skal her bemærkes, at bygherren kunne mindske risikoen ved at bruge grus, men bygherren vil bruge slagger for at spare penge. Derfor skal det ikke være meningen, at skatteborgerne bagefter hænger på regningen for en total genopretning af naturen. Dertil kommer så prisfald på ejendomme i området.
Vi hører jo ofte om gylleuheld, som ikke skulle kunne ske. I den forbindelse kan det nævnes, at den omtalte familie, som der her er tale om, er fuldstændig ligeglad med naboer og dyrevelfærd. Der er ikke mange landbrugere, som kan prale med, at de to gange er væltet med en gylletank, på samme dag, og i samme vejsving.
Eller at 149 grise omkom af varmestress, da sikkerhedssystemerne ikke virkede. (Kilde: Destruktions-anstaltens indberetning om afhentning af 149 døde grise den 8. juli 2005). Til sidst nævnte eksempel kan nævnes, at Allindemaglegruppen har forsøgt at få kommunen til at stille krav om nødstrømsanlæg ved udvidelsen af byggeriet, men forgæves. Dyrevelfærd er her blot en kold beregning af, hvad koster et nødstrømsanlæg sammenlignet med prisen på døde grise.
Man kan så vælge at lappe på forskellige love, men det åbner samtidig for nye lovhuller.
Desuden bliver lovgivningen endnu mere uforståelig for almindelige borgere.
Jeg vil derfor foreslå, at Miljøudvalget klarer dette problem på en let og ubureaukratisk måde.
Folketingets Miljøudvalg anmodes derfor om at tage stilling til nedenstående forslag:
Til disse store landbrugsindustrier skal der stilles krav om obligatoriske miljøforsikringer, som dækker alle omkostninger til en total straks genopretning, herunder også lokalsamfundets tab som prisfald på huse i nabolaget m.m. Der må samtidig ikke være en overgrænse for erstatningsbeløbet, og forsikringen skal ligestilles med brandforsikringen. I disse tilfælde skal forsikringsselskaberne dække, selv om forsikringen ikke er betalt. Dette skyldes, at forsikringsselskaberne har udpantningsret til præmien.
Så vil forsikringsselskaberne hurtigt stoppe de værste miljøsvin, og komme med forskellige konstruktions-krav.
Desuden bør der til bygherrens rådgivere ( her LandboCentrum ) stilles tilsvarende krav om obligatoriske miljøforsikringer, som dækker alle omkostninger til en total straks genopretning.
Med venlig hilsen
Ib Holm
Holbækvej 223
4100 Ringsted