Samråd brak

   

  

 

 

J.nr.  MST-106-00036

 

Den 6. februar 2008

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. MPU alm. del      stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål D

Er det ministerens opfattelse, at ophævelsen af braklægningsordningen for 2008 er til skade for dansk natur og miljø, og vil ministeren i den forbindelse kommentere ophævelsens konsekvenser for vandmiljøplan, pesticidplan samt 2010 målene?

 

Spørgsmål E

Hvilke skridt agter ministeren at tage for at sikre at regeringens tilslutning til ophævelse af braklægningsordningen i 2008 ikke går ud over natur og miljø?

 

Svar på både D og E

Jeg vil – hvis udvalget tillader det – svare på de to spørgsmål samlet.

Regeringen har som I ved meldt klart og tydeligt ud i forbindelse med drøftelserne i Bruxelles om den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen. Vi vil sikre, at dette tiltag som er iværksat for at sikre forsyningssikkerheden med fødevarer på globalt plan ikke får negative miljømæssige konsekvenser herhjemme.

 

Som opfølgning på denne udmelding blev der sat gang i en analyse af konsekvenserne af ophævelsen af brakkravet i 2008. Resultatet af denne analyse er offentliggjort, bl.a. på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside og er nu det vi i regeringen baserer vores overvejelser om passende tiltag på.

 

Der blev i efteråret nedsat en arbejdsgruppe med eksperter fra Fødevare- Finans- og Miljøministeriet, som har set på en samlet pakke af virkemidler, der kan neutralisere de negative miljømæssige konsekvenser af ophævelsen af brakken i 2008.

De initiativer drøftes nu i forligsordførerkredsen bag VMP III aftalen. Jeg vil ikke komme nærmere ind på de enkelte virkemidler her – og det er heller ikke det vigtigste – det essentielle i denne sag er at vi har tilkendegivet, at vi vil neutralisere de effekter, der er af den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen.

 

Der bliver spurgt til hvordan ophævelsen af brakforpligtelsen påvirker forskellige centrale miljømål. Der vil jeg godt minde om, at vi jo skal foretage nogle grundige evalueringer af pesticidplanen og VMP III planen i år som vil gøre os alle klogere på de spørgsmål. Jeg vil godt slå fast, at vi i regeringen holder fast i vores ambitiøse miljømål – i evalueringerne skal vi se på, om det er de rigtige værktøjer vi har i kassen og om vi bruger dem med tilstrækkelig kraft


Fødevareministeren og jeg lægger op til at afslutte vores drøftelse i VMP III forligskredsen efter vinterferien. Målet er som nævnt at bortfaldet af brak-kravet ikke får negativ indflydelse på miljøtilstanden, så vi opfylder det vi tidligere har sagt.