31. januar 2008

SA/BKJ/JNI/VVN/UR

 

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)

KOM (2007) 844 final

 

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6 andre overlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-direktivet handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle kilder i Europa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgodkendes efter direktivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).

 

Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartet anvendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsætter godkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere strammes de nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store fyringsanlæg for at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrategien for luftforurening. Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af godkendelsesvilkår og virksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovation og støtte til etablering af pionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesområde med visse aktiviteter (f.eks. fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for at gøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet og sammenhængende.

 

1.      Status

Kommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet sendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk den 29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

Europa Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

 

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.

 

Ministeren har ikke forelagt sagen ved samråd for Folketingets Europa Udvalg.

 

Det slovenske formandskab har umiddelbart ikke tænkt sig at bringe sagen op i Rådet under deres formandskab.

 

2.      FormÃ¥l og indhold

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

-         Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det overordnede formÃ¥l er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét enkelt direktiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det sig om forbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80), direktivet om emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke relevante for Danmark. Kommissionen pÃ¥peger, at interaktionen mellem disse lovgivninger rejser en række spørgsmÃ¥l vedr. omfanget, definitioner, operative krav, overvÃ¥gning og rapportering fra medlemslandene.

 

-         Fokus pÃ¥ at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterende industridirektiver i medlemslandene for at opnÃ¥ et højere miljøbeskyttelsesniveau. Kommissionen peger bl.a. pÃ¥, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. Dvs. der kan opnÃ¥s store miljø- og sundhedsmæssige effekter ved at fÃ¥ de sidste 50 % med. Ved at præcisere særlige lovgivningsmæssige og tekniske spørgsmÃ¥l vil forslaget desuden kunne bidrage til, at medlemsstaterne faktisk lever op til de tematiske strategier pÃ¥ vand- og luftomrÃ¥det, ligesom der lægges op til at skabe incitamenter til nye teknologier.

 

-         En generel mÃ¥lsætning om regelforenkling. Kommissionen peger pÃ¥, at det er muligt at reducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at forenkle rapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

 

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:

 

1. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- og fjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal begrænses til det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet “BAT-princippet”. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som bliver stillet i godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der udsendes fra EU-Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter). Disse dokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveksling for hver enkelt branche, der samordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla.

 

Efter det gældende IPPC-direktiv skal disse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernes godkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.

 

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i praksis blevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige seriøst. Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende BREF-dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætte emissionsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT som beskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.

 

Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt at fravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gøres tilgængelige for offentligheden.

 

2.      Listen over IPPC-virksomheder udvides.

Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med

-         mindre kraftvarmeværker fra 20 – 50 MW,

-         alle forgasningsanlæg,

-         drift af ikke-jernholdige metalstøberier

-         kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,

-         kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,

-         anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,

-         anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fysisk/kemiske behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald til medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),

-         anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør farligt affald,

-         produktion af træbaserede elementer som spÃ¥nplader og fiberplader undtagen krydsfiner

-         anlæg, der fremstiller dyrefoder,

-         træimprægneringsvirksomheder

-         et mindre antal fjerkræbrug.

 

Kommissionen skønner at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.

 

4. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert 10. år tages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

 

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men foreslår for det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år efter at et BREF-dokument udsendes eller revideres.

 

For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision, hver gang der sker udviklinger i BAT, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at tage godkendelsen op til revurdering ved væsentlige ændringer i BAT.

 

Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision, når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitetskrav.

 

5. Krav til virksomhedernes kortlægning, egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Kommissionen foreslår, at virksomhederne forpligtes til følgende:

-         Virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersøgelser af kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen gÃ¥r i gang. Den dag produktionen ophører, skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, sÃ¥ledes at stedet mindst bringes tilbage til det niveau, der blev mÃ¥lt ved produktionens start. Desuden skal disse virksomheder løbende og mindst hvert 7. Ã¥r udtage jord- og grundvandsprøver.

-         Alle virksomhederne skal hvert Ã¥r indsende en rapport til tilsynsmyndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkÃ¥r. I den rapport skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forholder sig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.

 

6. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn 

Kommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:

·        Myndighederne skal udarbejde en tilsynsplan for alle virksomhederne, der omfatter en lang række specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af omgivelserne, krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.

·        PÃ¥ baggrund af tilsynsplanen fastlægges et program for tilsynet, herunder frekvensen for tilsyn pÃ¥ den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fysisk tilsyn hvert Ã¥r.

·        Desuden foreslÃ¥s det, at der skal foretages ”uplanlagte” tilsyn i forbindelse med klager og forud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om tilsynet, som offentliggøres.

 

7. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godkendelse med bindende standardvilkår, under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på BREF-dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note vedtages.

 

8. Innovative teknologier fremmes

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere incitamenter, der fremmer udviklingen af nye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de nærmere redskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejledende målsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virksomhederne foreslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny teknologi, også selvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.

 

9. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende kraftvarmeværker på mere end 50 MW, dvs. værker, der er taget i brug inden direktivet træder i kraft, som hovedregel skal gælde skrappere minimumskrav end de krav der gælder i dag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder.

 

Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at emissionsgrænseværdierne for SO₂ fraviges, men kun for en periode af 6 mdr., og kun pÃ¥ nærmere betingelser.

 

10. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk standard for kontinuerte målinger for alle anlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås det, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for luft- og spildevand.

 

11. Ingen krav til dyrevelfærd

Kommissionen foreslår, at der ved fastsættelse af krav til husdyrbrug ikke skal tages hensyn til dyrevelfærd.

 

12. Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsætte

·        kriterier for at opnÃ¥ undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.

·        kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmÃ¥linger pÃ¥ IPPC-virksomheder

·        kriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virksomheder, der anvender farlige stoffer

·        kriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af tilsyn

·        retningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologier

·        krav til medlemslandenes rapportering til kommissionen

·        ændringer i en lang række tekniske bilag pÃ¥ basis af BAT.

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

 

4.  Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder for det første forslaget med, at de fleste industriemissioner (for eksempel til luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løse forureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimumskrav for begrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.

 

For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at de enkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslaget indeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det til medlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forudsætning af at minimumskrav overholdes.

 

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Regeringens nærhedsvurdering

Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer og tilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.

 

5. Konsekvenser for Danmark

 

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

 

Gældende ret

De potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyrbrug, skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne, mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af virksomhederne.

 

Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden en miljøgodkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og for virksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes vilkår for virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere, at virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks. i form af løbende eller årlige målinger.

 

Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:

·        Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.

·        Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.

·        For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkÃ¥r.

 

Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksomheder), skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald, forurening af luft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få godkendelse kræves det, at der anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvalitetsnormer ikke overskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder, at BAT-vurderingen skal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentligheden skal inddrages forud for godkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst hvert 10 år skal revurderes.

 

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig ved, at virksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.

 

For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT, som erstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.

 

Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyttelse i en fredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted inden udløbet af retsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan opnås væsentlige miljøforbedringer for meget lave omkostninger.

 

Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er underlagt BAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover fastsat krav for indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal lægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.

 

For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal begrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder og virksomheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.

 

De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte ”husdyrgodkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugs vedkommende gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.

 

De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:

 

IPPC-direktivet (96/61):

Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specificeret i direktivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de har fået en miljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening vurderes samlet og i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at man ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres på, at virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendelsesordning for miljøgodkendelser indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, også godkendes efter direktivets principper.

 

Direktivet er gennemført i Danmark med

-         Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)

-         Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen)

-         Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

-         Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.

 

Forbrændingsdirektivet (2000/76):

Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler om indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder emissionsgrænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer, at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenes miljøgodkendelser.

 

Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)

Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for store fyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen sikrer, at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgodkendelse.

 

Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)

Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet) forpligter Danmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direktivet skal mindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens anvendelse af organiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

 

Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober 1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.

 

De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed i Danmark.

 

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget må forventes at skulle medføre følgende ændringer:

-         Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.

-         Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 pÃ¥ godkendelsesbekendtgørelsen.

-         Ændring af reglerne om revision af godkendelser til bestÃ¥ende virksomheder.

-         Væsentlig indskrænkning eller om nødvendigt ophævelse af de gældende regler om retsbeskyttelse.

-         Udbygning af godkendelsesvilkÃ¥r med krav om tilbageføring af virksomhedens areal til den oprindelige tilstand ved ophør af drift.

-         En lang række lovtekniske ændringer i øvrigt.

 

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber, idet forslaget om årlig afrapportering fra virksomhederne ligger meget tæt op af de danske grønne regnskaber. Forslaget har muligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.

 

Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:

-         Miljøbeskyttelsesloven

-         Husdyrgodkendelsesloven

-         Godkendelsesbekendtgørelsen

-         Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejde grønne regnskaber

-         Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald

-         Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg

-         Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

 

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser: 

Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder for virksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget om sammenskrivning af  IPPC-direktivet med de ovennævnte 6 direktiver, som gør det muligt at anvende kombinerede miljøtilladelser og giver en strømlining af rapportering. Der er ikke beregnet en fordeling af disse administrative lettelser på virksomheder hhv. myndigheder.

 

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrative omkostninger for både virksomheder og myndigheder med henholdsvis 19 og 18 mio. € pr. år, i alt 37 mio. € pr. år.

 

Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv. beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.

 

Da Danmark har gennemført både det gældende IPPC-direktiv og de øvrige direktiver, der indgår i forslaget, forventes det, at denne del af det nye forslag har minimale konsekvenser her i landet.

 

Forslaget til nyt IPPC-direktiv er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere de administrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spares 25 % eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Denne handlingsplan er helt uafhængig af og ligger udover den nævnte årlige reduktion på 32 mio. € fra selve direktivændringen. 

 

Der er heller ikke beregnet en fordeling af handlingsplanens byrdereduktion på virksomheder hhv. myndigheder

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

 

Kommissionen anfører, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de miljø- og sundhedsmæssige benefits langt vil overstige omkostningerne ved at gennemføre forslaget.

 

Samlet beregnes direktivændringen at indebære årlige, samfundsmæssige nettobenefits i EU på 8-30 mia. €, når alle forslagets initiativer er gennemført.

 

Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg over 50 MW vil netto medføre benefits beregnet til 7-28 mia.€ pr. år i EU.

 

Det betydelige spænd i det samfundsmæssige resultat for store fyringsanlæg skyldes dels, at der er regnet på 2 BAT scenarier (dvs. scenarier sat ud fra de bedste, tilgængelige teknologier): 1. mindst stringent dog med reducerede emissionsgrænseværdier i forhold til business as usual og 2. mest stringent fortolkning af BAT med endnu lavere grænseværdier (begge sæt grænseværdier er BAT, dvs. sat ud fra de bedste, tilgængelige teknologier), dels at der er usikkerhed om omfanget af de nødvendige investeringer/omkostninger til opnåelse af de to scenarier.

 

Kommissionen har ligeledes analyseret cost-benefit ved at inddrage nye virksomhedstyper under IPPC direktivet og har i forslaget medtaget de virksomhedstyper, som viste de største positive effekter (jf. punkt 2.2 ovenfor). Her fremhæver Kommissionen især fyringsanlæg mellem 20-50 MW, hvor gevinsten er beregnet til 732 mio. -1.600 mio. € pr. år i EU.  

 

Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere, i hvilket omfang Kommissionens vurderinger er dækkende for danske forhold.

 

Endelig anfører Kommissionen, at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil omsættes i en øget vækstrate i EU-landene.

 

Beskyttelsesniveau:

Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissionerne til luft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væsentlig del af denne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande. 

 

For så vidt angår ovenstående konsekvensvurderingsafsnit bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger, og at Folketinget i et revideret grundnotat snarest vil blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.

 

6. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 9. januar 2008 med frist til den 6. februar 2008. Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret grundnotat snarest blive orienteret om resultatet af den almindelige høring samt af specialudvalgshøringen.

 

 7. Forhandlingssituationen

Der er endnu ikke indledt forhandlinger i rådsregi.

 

 8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for en forenkling af de direktiver, der vedrører industrielle udledninger, herunder IPPC-direktivet, og en opstramning af området. Regeringen vil, efter høring af de af forslaget berørte parter, fremlægge sine mere konsoliderede vurderinger af forslaget i et revideret grundnotat til Folketinget.

 

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.

 

Ministeren har ikke forelagt sagen ved samråd for FEU.