Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg |
|
J.nr. MST 685-00012 |
|
Den 1. februar 2008 |
|
|
|
|
Orientering om ansøgning om forsøgsudsætning af genetisk modificeret majs (NK603) på et areal ved Holsted.
Jeg skal hermed orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, at Miljøstyrelsen den 27. december 2007 modtog en ansøgning om godkendelse af forsøgsmæssig udsætning på et areal ved Holsted af den genetisk modificerede majs NK603 i perioden april 2008 til oktober 2011.
Ansøgningen er indleveret af Monsanto Crop Science Denmark A/S efter reglerne i Bekg. nr. 1319 af 20. november 2006 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer – den bekendtgørelse hvormed Dir. 2001/18/EF er gennemført i Danmark.
De genmodificerede majsplanter har fÃ¥et overført gener, der gør dem modstandsdygtige overfor herbicidet glyfosat (â€Roundupâ€).
Formålet med forsøget er – under danske forhold – at sammenligne traditionel ukrudtbekæmpelsesstrategi i forbindelse med majsdyrkning i forhold til en ny ukrudtbekæmpelsesstrategi baseret på brugen af glyfosat i forbindelse med glyfosattolerante majsplanter.
De transgene planter er ikke tilføjet gener, der giver tolerance overfor antibiotika.
Den genetisk modificerede majs NK603 er godkendt i EU til import og anvendelse i industrielle produkter samt i foder og fødevare. Der er ikke meddelt tilladelse til at dyrke den genmodificerede majs NK603 i EU.
Miljøministeriet har 90 dage til at give ansøgeren svar på ansøgningen. Dertil kan lægges 30 dage til gennemførelse af offentlig høring.
Miljøstyrelsen har sendt ansøgningen til vurdering hos Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Fødevareinstituttet.
Ansøgningen er tillige sendt i offentlig høring via Miljøstyrelsens hjemmeside og gennem annoncering i lokale og landsdækkende aviser samt til direkte høring hos en række interesseorganisationer, myndigheder, forskningsinstitutioner m.v.
Godkendelse til forsøgsudsætning er en ren national afgørelse.
Jeg vil vende tilbage til udvalget i forbindelse med afgørelse på ansøgningen.
Â
        Troels Lund Poulsen                  /               Helge Andreasen
 Â