Direktionen

J.nr. SNS 401-00918

Ref.

Den 29. januar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     

Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene V, W og X om blåmuslingefiskeri i Vadehavet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 30. januar 2008

 

Spørgsmål V:  

”Vil ministeren redegøre for, hvordan Miljøministeriet er nået frem til den konklusion, at det er muligt at dispensere for Vadehavsbekendtgørelsen og dermed åbne for et begrænset fiskeri af blåmuslinger i Vadehavet, nærmere bestemt 700 tons, til trods for at den anslåede bestand af blåmuslinger er på under 10.000 tons, der er fastsat som gunstig bevaringsstatus”?

 

Svar:

Dispensationen fra Vadehavsbekendtgørelsen bygger på en analyse fra Danmarks Fiskeriundersøgelser om, at bestanden af blåmuslinger i Vadehavet her i vinter er større end 10.000 tons.

 

I den biologiske konsekvensanalyse, som indgår i ansøgningen fra Fiskeridirektoratet, beregner Danmarks Fiskeriundersøgelser en stående bestand på ca. 12.000 tons blåmuslinger. Den beregnede bestandsstørrelse er bekræftet af de nyeste overvågningsdata fra Vadehavet.

 

Fiskeriundersøgelserne har på den baggrund anbefalet, at der tillades et fiskeri på 1.000 tons muslinger.

Dette er i overensstemmelse med tidligere praksis, hvor der af muslingebestanden forlods reserveres 10.334 tons til fuglelivet, mens resten danner grundlag for en kvote, der tildeles fiskerne.

 

De fugle, der har blåmuslinger som fødegrundlag er primært edderfugle, strandskader og sølvmåger.

 

Fødegrundlaget for edderfugle kan påvirkes af fiskeriet, men den reserverede muslingebestand kan være fødegrundlag for ca. 25.000 edderfugle. Dette er mere end 2½ gange så mange, som der rent faktisk optræder.

 

Der er således i fødegrundlaget mulighed for vækst i edderfuglebestanden.

 

Strandskader og sølvmåger påvirkes stort set ikke af fiskeriet, fordi de primært søger deres føde på vadefladerne, hvor der ikke fiskes.

 

Konsekvensanalysen har været forelagt Miljøcenter Ribe og Danmarks Miljøundersøgelser, der har tilkendegivet, at et fiskeri op til 700 tons muslinger ikke vil have negative konsekvenser for de pågældende fuglearter, når man blandt andet begrænser antallet af fiskerbåde i området.

 

På baggrund af bemærkninger fra Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøcenter Ribe har Skov- og Naturstyrelsen givet dispensation til opfiskning af 700 tons muslinger i ét område i stedet for de ansøgte 1.000 tons i to områder.

 

Dispensationen er gældende indtil den 28. februar 2008, hvorefter fiskeriet skal indstilles.

 

Der er derfor min opfattelse, at hensynet til gunstig bevaringsstatus er tilgodeset med imødekommelse af ansøgningen.

 

Spørgsmål W: 

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i forbindelse med udstedelsen af dispensation for Vadehavsbekendtgørelsen, ikke har fundet en offentlig høring sted, der ville have givet lokale foreninger mulighed for at komme med indsigelser, samt om denne manglende høring er i strid med Århus‑konventionen, som det anføres af Dansk Ornitologisk Forening i en

pressemeddelelse fra foreningen den 10. januar 2008”?

 

Svar:

Der er ikke krav om offentlig høring i Vadehavsbekendtgørelsen. Manglende offentlig høring er derfor ikke i strid med Århus-konventionen, som fremført af Dansk Ornitologisk Forening.

 

Ansøgningen om tilladelse til fiskeri af blåmuslinger skal også behandles efter reglerne i ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter”, og dette kræver en konsekvensvurdering af fiskeriet.

 

Ansøgningen fra Fiskeridirektoratet var bilagt en biologisk konsekvensvurdering.

 

Vurderingen godtgør bl.a., at der ikke sker skade på Vadehavets dyre- og planteliv, og herunder at muslingebestanden kan tåle dette fiskeri, også på længere sigt.

 

Denne konsekvensvurdering har været forelagt Miljøcenter Ribe og Danmarks Miljøundersøgelser, som er Skov- og Naturstyrelsens faglige rådgivere i disse sager.

 

Disse to institutioner har, som nævnt under spørgsmål V, tilkendegivet, at der kan fiskes 700 tons blåmuslinger uden, at det skader Vadehavets dyre- og planteliv.

 

Skov- og Naturstyrelsen har vurderet, at en høring ikke ville medføre yderligere faglige oplysninger, da relevante forskningsinstitutioner allerede havde udtalt sig.

 

Offentligheden har heller ikke været inddraget ved tidligere tilladelser og afslag til muslingefiskeri i Vadehavet. Denne praksis har været gældende siden 1992.

 

 

Spørgsmål X:  

”Vil ministeren redegøre for, om Dansk Ornitologisk Forenings klage over afgørelsen vil få opsættende virkning samt om foreningens muligheder for at indklage afgørelsen for EU, som anført i Ritzaus omtale 10. januar 2008”?

 

Svar:   

Dansk Ornitologisk Forening kan ikke klage formelt over afgørelsen, fordi dispensationen efter Vadehavsbekendtgørelsen ikke rummer mulighed for klage.

 

Henvendelsen fra Dansk Ornitologisk Forening har således ikke opsættende virkning på at udnytte tilladelsen.

 

Der er derfor ikke mulighed for at påklage afgørelsen til EF-Domstolen, men Dansk Ornitologisk Forening kan naturligvis henvende sig til Kommissionen med sine indsigelser.