Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr.

1240 København K

 

  

Den 30. januar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

./.
 
Til udvalgets orientering fremsendes hermed rapport om ”Muligheder for at stille miljøkrav til byggematerialer i forhold til EU-retten.”

 

Ved Folketingets behandling af L 204 (ændring af planloven – bypolitik) gav den daværende miljøminister Connie Hedegaard tilsagn om at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle klarlægge de EU-retlige muligheder for i en lokalplan at stille krav om miljøvenlige byggematerialer svarende til kriterierne for svanemærkede huse.   

 

Den tværministerielle arbejdsgruppe med deltagelse fra Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet har gennemført en omfattende analyse af kriterierne for byggematerialer i svanemærkekriterierne for huse sammenholdt med de EU-regler, som regulerer byggevarer og kemikalier. 

 

Rapportens konklusion er, at det ikke vurderes muligt at stille miljøkrav til byggematerialer svarende til kriterierne herfor i Svanemærkning af huse - bortset fra et krav om lavtskyllende toiletter.

 

Det agter jeg at tage til efterretning.

 

Danmark arbejder løbende for at udbygge EU’s regulering af kemikalier, som finder sted på baggrund af risikovurderinger. Nogle af de stoffer, som indgår i svanekriterierne for huse er under risikovurdering, og for nogle er der påbegyndt drøftelser af ny regulering.

 

På særlige områder, hvor Danmark har haft en ”god sag”, er der indført danske særregler, f.eks. for bly, hvor der netop er udstedt en ny bekendtgørelse, som udvider det hidtidige forbud mod bly i nybyggeri til også at gælde renoveringer mv. 

 

Kommunerne har allerede i dag gode muligheder for at varetage miljøhensyn i forhold til byggeriet, bl.a. som bygherre, ved kommune- og lokalplanlægning og ved vejledning af private bygherrer. By- og Landskabsstyrelsen vil udsende en vejledning og eksempelsamling om lokalplanlægning. Denne viser bl.a., hvordan planlovens eksisterende regler kan anvendes til at skabe mere bæredygtige byområder.

 

Ved god kommuneplanlægning kan areal- og transportforbruget nedbringes, mange miljøkonflikter forebygges, og udlæg af byområder og anlæg i sårbare områder undgås.

 

Som det er udvalget bekendt, er der allerede mulighed for i lokalplaner at stille krav om lavenergibyggeri.

 

Desuden vil jeg nævne, at der under Virksomhedsordningen netop er igangsat et projekt om substitution til mere miljørigtige produkter og arbejdsmetoder i bygge- og anlægsbranchen med det formål at kortlægge og udbrede eksisterende viden og erfaringer på området. Endvidere er der et igangværende projekt om udvikling af virksomhedsrelevante værktøjer til implementering af EU’s kemikalieforordning (REACH) i byggevarebranchen.

 

Jeg vil, som min forgænger har lovet under forhandlingerne af lovforslag 204, invitere udvalget til en drøftelse.

 

 

                                           

 

 

Troels Lund Poulsen     â€‚    

/

Anne-Marie V. Rasmussen